Baggrund
Læsetid: 9 min.

Danske satsninger i Syditalien

Per Villum Hansen, der i 1992 blev fyret som direktør fra Hafnia Holding, startede forfra med erhvervsinitiativer i Syditalien, hvor mafiaen har brug for udenlandsk ekspertise for at vinde indpas på markedet for bæredygtig energi
Vindmøller ved byen Grisi på Sicilien. Den tidligere elektriker Vito Nicastri blev sidste år anklaget for at være den sicilianske mafias stråmand i branchen for bæredygtig energi. Han står bl.a. bag vindmølleanlæg på Sicilien, hvilket har givet ham tilnavnet ’Vindenes Herre’.

Marcello Paternostro

Udland
22. juli 2014

Alcamo er et vigtigt sted i Siciliens kriminelle geografi. Byen, som har omkring 45.000 indbyggere ligger med udsigt over Golfo di Castellammare på halvvejen mellem Palermo og Trapani. Her løber den sicilianske mafias urbane og landlige komponenter sammen.

I 1980’erne og 90’erne udspillede der sig en blodig mafiakrig i Alcamo, som indgik i Corleone-klanens erobring af overherredømmet i Cosa Nostra. Santo Sacco, som nu er blevet idømt 12 års fængsel for mafiakriminalitet i en sag, der også involverer den danske erhvervsmand Per Villum Hansen, var mistænkt for at spille en rolle i de mange mord i byen. Den første myndighedsperson, der for alvor lagde mærke til ham, var undersøgelsesdommeren Giovanni Falcone, som blev dræbt ved et bombeattentat i 1992. Det var også i Alcamo, at politiet i 1985 fandt mafiaens største laboratorium til fremstilling af heroin, og hvor advokaten Vito Guarrasi, der i en menneskealder blev betragtet som mafiaens pæne ansigt udadtil, var født.

Senest har Alcamo været omtalt i medierne på grund af en 58-årig lokal elektriker, Vito Nicastri. Han havde udviklet sig til Siciliens største skatteyder på grund af sine aktiviteter i vindenergisektoren. Men sidste år konfiskerede myndighederne selskaber, ejendomme, biler og både fra Nicastri til en samlet værdi af 1,3 mia. euro.

»Vindenes herre«, som Financial Times har kaldt ham, menes at være stråmand for mafiabossen Matteo Messina Denaro:

»Det er blevet muligt at kaste lys over en person, som ikke var en stor fisk og ikke er et fuldgyldigt medlem af en kriminel organisation, men som bevægede sig i det område – i en gråzone eller lige på grænsen – hvilket har gjort det muligt for ham at agere i fred og ro i et stærkt mafiainfiltreret miljø,« sagde Arturo De Felice, direktør for Italiens nationale antimafiaenhed, efter anholdelsen af Nicastri: »Vi kan således udlede, at det ville have været umuligt for ham at nå så langt uden den nødvendige rygdækning.«

Det private initiativ

»Nu igen?« udbrød Per Villum Hansen, da Information i maj 2013 ringede til ham for at få en kommentar til hans firmas indblanding i en italiensk mafiasag – som han i øvrigt lod, som om han ikke kendte til, selv om han var blevet afhørt i Palermo.

Han havde nemlig tidligere oplevet, at politiet besværliggjorde hans indsats. I 2007 havde han og hans forretningspartner Carlo Berton solgt deres andel i et byggeklart vindparkprojekt til det danske selskab Greentech, som i den sammenhæng fik en kapitalindsprøjtning fra den såkaldte Milliardærklub, der bestod af flere kontroversielle skikkelser i dansk erhvervsliv, bl.a. it-udvikleren Erik Damgaard og Ole Abildgaard, tidligere direktør for den konkursramte Samson Bank og nuværende medejer af fodboldklubben Brøndby IF. En af udviklerne og medejerne af Greentechs vindmøllepark ved Messina var Vito Nicastri. I forbindelse med den første store konfiskering af hans aktiver kom det danskejede selskab derfor også i søgelyset. Det førte til ændringer i Greentechs ejerkreds og ledelse. En repræsentant for det romerske aristokrati, Sigieri Diaz della Vittoria Pallavicini, blev ny direktør:

»Vi er nødt til at genoprette firmaets troværdighed,« sagde han til Financial Times, »vi må lægge denne klub af latterlige milliardærer bag os«.

Pallavicini er via holdingselskabet GWM Renewable Energy også blevet hovedaktionær i Greentech. GWM holder til i Luxembourg og nyder således godt af fyrstedømmets forretnings- og bankhemmelighed. I 2011 blev nogle af de største aktører i italiensk erhvervsliv, Pirelli-koncernen og banken Intesa San Paolo, medejere af GWM. Med den nye ejerkreds har selskabet kunnet føre en aggressiv opkøbspolitik på markedet for bæredygtig energi og ejer nu desuden solenergianlæg og vindparker i Italien, Spanien, Danmark, Tyskland og Polen. Dermed har firmaet vundet fodfæste på det indbringende marked for handel med grønne certifikater, som er resultatet af forsøget på at øge produktionen og forbruget af bæredygtig energi ved hjælp af økonomiske incitamenter. Greentech Energy Systems A/S har stadig hovedsæde på Kongens Nytorv og er børsnoteret i Danmark.

I stedet for gøre de syditalienske kommuner selvforsynende med energi og skabe arbejdspladser, som ikke kontrolleres af de kriminelle organisationer, ender de offentlige miljøtilskud ofte hos projektudviklere som Nicastri og i sidste ende på udenlandske bankkonti, hævder journalisten Antonello Caporale:

»Det skønne ved disse vindselskaber er, at man aldrig kan vide, om de er frugten af seriøse ideer eller af bedragerisk praksis. Også når en vindmølle ikke drejer rundt, tjener den penge. Størstedelen af de selskaber, som udvikler vindparker, er ejet af anonyme holdingselskaber med hovedsæde i Luxembourg,« siger Caporale, der bl.a. har skrevet en bog om problemerne med Italiens grønne omstilling: »Staten har simpelthen undladt at leve op til sin forpligtelse til at anvise, hvor og hvordan der skal opstilles vindmøller. Den har kun ladet andre tjene penge. Det private erhvervsliv gør det bedre, hurtigere og mere effektivt, siges det jo.«

Don Ø & Co.

Villum Hansens italienske initiativer begrænser sig ikke til Sicilien og vindmøller. Baltic har også udviklet vindmølleparker i andre syditalienske regioner. Ifølge firmaets hjemmeside er der desuden tre biomasseanlæg på vej i Calabria, den sydligste region på det italienske fastland. Her har den danske erhvervsmand i forvejen en række andre aktiviteter. I 2008 fik han overtalt Don Ø – alias Flemming Østergaard, den daværende direktør for Parken Sport & Entertainment, som bl.a. kontrollerer fodboldklubben FC København – til at skyde penge i et byggeprojekt i landsbyen Montepaone på Calabrias østkyst. Villum Hansen havde fået fingre i en billig grund. Ambitionen var at bygge en pendant til feriekomplekset La Santa Sport på Lanzarote: 684 luksuslejligheder med tilhørende sportsfaciliteter ved Det Ioniske Hav. På tegnebrættet rummede projektet foruden mulighed for en større økonomisk gevinst også potentielle synergieffekter. FC København kunne f.eks. i vintermånederne sende deres spillere på træningsophold i et mildere klima, mens de entreprenante danskere kunne skabe lokal goodwill og gøde jorden for nye vindparkprojekter:

»De italienske deltagere i projektet, fra arkitekt til kommunaldirektør, blev screenet for eventuelle tilhørsforhold til mafiaen for ikke at risikere, at Parken Sport & Entertainment blev kædet sammen med Cosa Nostra,« skriver erhvervsjournalisten Birgitte Erhardtsen i bogen Milliardærklubben fra 2009.

I Calabria risikerer udenlandske investorer dog ikke at komme i kontakt med Cosa Nostra, men snarere med la ’ndrangheta, som den lokale mafia kaldes. Den har i løbet af de seneste årtier udviklet sig til Italiens farligste kriminelle organisation og ekspanderet voldsomt, såvel nationalt som internationalt. Landets tidligere indenrigs- og industriminister, Claudio Scajola, er for nylig kommet under anklage for at stå til disposition for ’ndrinerne, som klanerne i Calabria hedder. Ifølge Pierpaolo Bruni fra antimafiaenheden i regionens administrative hovedby, Catanzaro, er mafiaens dominans total i store områder:

»La ’ndrangheta spiller en rolle i alle faser af udviklingen af vindparker. Klanerne infiltrerer sig allerede i projektudviklingen. Hvem skal flytte jorden for at anlægge en vej, der fører hen til vindmølleparken? På hvilken jord kan man bygge, hvis ikke den der tilhører en eller anden klan?« spørger Bruni og tilføjer: »Sandheden er, at her sker der intet uden la ’ndranghetas medvirken.«

Ferieboligprojektet strandede hurtigt på grund af forsinkede byggetilladelser, øgede omkostninger osv. For investorernes vedkommende endte det med et større tab. Men Villum Hansen har realiseret andre projekter i området. I Badolato, 20 km længere nede ad kysten, har han solgt ferieboliger til danskere. Det har dog medført et retsligt efterspil om kvalitetsforringelser og leveringsfrister, så i 2012 måtte selskabet Vista Mare, som Villum Hansen havde dannet til formålet, dreje nøglen om. I løbet af de seneste fem år har moderselskaberne i Villum Hansens koncern, Ingvardsen Aps og South Wind Energy Aps, tabt 36,9 mio. kr.

Ifølge Raffaele Cantone, den italienske regerings nyudnævnte korruptionsbekæmpelseschef, går selskaber, der har været ramt af konfiskationer i henhold til antimafialovgivningen, som regel konkurs.

»Vores vurdering er, at det ville lukke ret hurtigt, sandsynligvis inden for tre-fire måneder,« siger Frank Papsø fra kreditvurderingsbureauet Experian om Villum Hansens koncern til Børsen.

Uhyggelig tavshed

En af danskerens indtægtskilder er en vindpark i San Sostene, som ligger lige i nærheden af hans mere eller mindre kuldsejlede ferieboligprojekter. Der er en detalje omkring dette projekt, som illustrerer, hvilken kontekst han opererer i. Lillejuleaften 2009 forsvandt den 19-årige Giuseppe Toadara fra en by i nærheden. Han var offer for det, der kaldes »et hvidt geværskud«, la lupara bianca – et drab, hvor liget forsvinder. Et frafaldent medlem af organisationen har siden fortalt, at Toadara først blev gravet ned i vindparken, og derefter udpeget det sted, hvor politiet så fandt liget. Det var det tiende drab i en lokal mafiakrig, la faida dei boschi (skovfejden), som siden 2008 har kostet omkring 30 mennesker livet. Alle forbrydelserne har fundet sted i den del af den afsidesliggende Cosenza-provins, hvor Villum Hansens aktiviteter i Calabria er koncentreret. Ifølge kendere af Italiens kriminelle dynamik er det Mancuso-klanen, der trækker i trådene og ved hjælp af lokale stedfortrædere udrydder potentielle rivaler. Det italienske parlaments antimafiaudvalg vurderede i 2003, at Mancuso-klanen, en af la ’ndranghetas dominerende familier, er »Europas mest økonomisk potente mafiaorganisation«.

Ifølge Informations oplysninger er det kun Villum Hansens sicilianske projekter, der er blevet genstand for mafiaefterforskninger. Det kan bl.a. skyldes, at der på Sicilien i løbet af de sidste 20 år er opstået en antimafiakultur, som er afgørende for efterforskning og retssager, men som ikke findes i Calabria:

»Den tavshed, der i Calabria omgiver de efterforskninger vedrørende projekter til udvikling af vindenergi, som er blevet påbegyndt i 2006, er virkelig uhyggelig,« mener Angela Napoli, medlem af Deputeretkammeret og valgt i Calabria.

Rimeligt hysteriske

Efter at Weekendavisen forrige fredag (11/7) som det første danske medie rapporterede om anklagerne for ekstern medvirken til mafiakriminalitet mod Baltics tidligere partner på det vestlige Sicilien, Salvatore Pizzo, har Information forsøgt at få en kommentar fra Villum Hansen.

Retssagen pågår stadig, med danskeren som et af forsvarets vidner. Ifølge arrestordren har Pizzo ydet »et bevidst, frivilligt og konkret bidrag« til Cosa Nostra ved at arbejde ihærdigt på at sikre Matteo Messina Denaro andele i nye energiprojekter:

»Jeg tvivler stærkt på, at han har haft noget med organiseret mafia at gøre,« siger Villum Hansen til Weekendavisen og forsikrer om, at »det er noget, vi er rimeligt hysteriske med«.

Der er ikke rejst sigtelser mod Villum Hansen. Teoretisk set kan også danskeren og hans italienske partner, Berton, risikere at blive sigtet efter loven om ekstern medvirken til mafiakriminalitet eller efter den mildere paragraf om »favorisering af mafiaen«, men i praksis fungerer de lokale partnere ofte som en juridisk skærm og garanti for straffrihed for driftige folk nordfra, der har mod på at gøre forretninger i Syditalien, siger en kilde ved antimafiaenheden i Palermo. Den dræbte undersøgelsesdommer Giovanni Falcone anså denne lov for et vigtigt instrument i bekæmpelsen af den mafiøse gråzone i erhvervslivet, der er afgørende for de kriminelle organisationers ekspansionsmuligheder. Men det er en forbrydelse, som det er svært og omstændigt at føre bevis for, og som ikke findes i andre EU-lande.

Santo Sacco, som det dansk-italienske makkerpar spiste frokost med i Palermo i 2008, og som de nu har glemt, er bl.a. i kraft af de beviser, som er indsamlet ved overvågning af Baltics aktiviteter, blevet dømt for at være fuldgyldigt medlem af Cosa Nostra. Det første vidne, der omtalte Sacco, var Santino Di Matteo – en mafioso, der efter sin anholdelse i 1993 begyndte at samarbejde med politiet. Hans viden om attentatet mod Falcone året forinden gjorde, at mafiaen for at tvinge ham til tavshed kidnappede hans 12-årige søn, Giuseppe. I mere end to år sad drengen lænket i et hus ude på landet, indtil han blev kvalt og opløst i syre.

Villum Hansen har endnu ikke svaret på Informations henvendelser. Men det har Berton:

»Jeg takker Dem for deres henvendelse, men i disse dage har jeg en række forpligtelser og kan ikke svare,« skriver han, »derefter skal jeg ud og rejse i nogle dage. Prøv at kontakte mig i starten af næste måned, måske vil det være muligt at finde et ledigt tidspunkt.«

Vi får se.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her