Læsetid: 6 min.

EU vil straffe russisk økonomi fra flere sider

Finanssektoren, oliesektoren, våbeneksporten og en række centrale enkeltpersoners formuer rammes af nye sanktioner. Ukraine-krisen og sanktionerne er nu med til at sætte Ruslands økonomiske vækst i stå
Ruslands præsident Putin taler med sin finansminister Anton Siluanov og direktøren for den russiske centralbank Elvira Nabiullina.

SERGEI KARPUKHIN

29. juli 2014

Mens de ukrainske sikkerhedsstyrker angiveligt forbereder et angreb på de prorussiske separatisters sidste højborg i det østlige Ukraine, millionbyen Donetsk, ventes EU-landene i dag at stramme sanktionerne mod Rusland markant.

De nye sanktioner vil i givet fald blandt andet afskære de statsejede russiske banker fra adgang til det europæiske kapitalmarked og dermed føje sanktioner mod hele sektorer til den voksende liste af sanktioner mod navngivne enkeltpersoner og virksomheder, som EU udvidede fredag i sidste uge og ventes at udvide yderligere i de nærmeste dage.

Den forventede EU-enighed om de nye, såkaldte Niveau 3-sanktioner kan tilskrives nedskydningen af det malaysiske fly, MH17, som har øget presset på Ruslands præsident Putin og EU’s behov for at vise handlekraft.

Forslaget til sektor-sanktioner er på EU-landenes anmodning udarbejdet af EU-Kommissionen og forelægges i dag til formiddag landenes EU-ambassadører i Bruxelles. Indholdet er lækket via Financial Times og siger blandt andet: »Det skal være forbudt direkte eller indirekte at foretage transaktioner med, yde finansiel eller investeringsmæssig service til eller på anden vis handle med omsættelige værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt (…) af finansielle institutioner eller andre institutioner etableret i Rusland med et direkte mandat til at fremme den russiske føderations økonomi.«

Forbuddet, der også skal gælde europæiske investorers samarbejde med enkeltpersoner, der handler på vegne af de russiske finansinstitutioner, vil bl.a. indebære, at russiske banker ikke længere kan sælge nyudstedte obligationer eller aktier i EU og ad den vej rejse penge til den russiske økonomi. Ifølge EU-dokumentet blev 47 pct. af alle obligationer, som udstedtes af de statskontrollerede russiske banker, sidste år solgt via det europæiske kapitalmarked og indbragte herved godt 55 mia. kr.

En begrænsning i sanktionen er dog, at den kun gælder russiske banker, som er mindst 50 pct. statsejede, og kun nye værdipapirer udstedt efter datoen for sanktionens ikrafttræden.

Eksklusionen fra det europæiske kapitalmarked vil tvinge de russiske banker til i højere grad at søge kapital fra indenlandske kilder – eller i asiatiske lande som Kina – og det kan dræne de kapitalkilder, som andre dele af russisk erhvervsliv i dag er afhængige af.

Til dette kommer det yderlige pres på russiske virksomheder og russisk økonomi, der følger af andre sektorsanktioner i det aktuelle forslag. Disse omfatter et forbud mod at sælge teknologi og udstyr til de dele af den russiske olieindustri, der handler om boringer på dybt vand, olieefterforskning i Arktis samt skiferolie. Undtaget i forslaget er imidlertid den russiske gassektor, som en række EU-lande er afhængige af.

I dagens sanktionsforslag indgår også et forbud mod eksport til Rusland af våbenteknologi, ammunition og teknologi med dobbelt civil og militær anvendelsesmulighed. Her er undtagelsen – blandt andet af hensyn til Frankrig, der er på vej med to krigsskibe til den russiske flåde – at eksporttilladelse vil kunne gives til militær teknologi, hvis en aftale herom er indgået før de nye sanktioners ikrafttræden.

Personlisten

Sektorsanktionerne vil følge den stadigt voksende liste af EU-sanktioner mod enkeltpersoner, virksomheder og organisationer. Fredag føjede EU 15 nye personnavne samt 18 ’enheder’ til den eksisterende liste, der hermed omfatter 87 personer og 20 virksomheder eller organisationer.

Blandt de nye på listen er Alexandr Bortnikov, direktør for sikkerhedstjenesten FSB, Mikhail Fradkov, direktør for Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev og Rashid Nurgaliev, begge medlemmer af samme, samt Mikhail Degtyarev, medlem af statsdumaen.

For disse og de øvrige på sanktionslisten gælder, at deres mulige formuer, aktier og andre værdier i Europa bliver indefrosset med øjeblikkelig virkning, samt at de får indrejseforbud i EU. Hensigten er at få disse centrale skikkelser fra sikkerhedstjeneste og duma til at lægge pres på Putin for at ændre kurs, fordi deres personlige økonomi nu trues af konflikten og den russiske støtte til separatisterne på Krim og i det østlige Ukraine.

Blandt de nye virksomheder, hvis økonomi søges ramt via EU-sanktionerne, er en række virksomheder på Krim, som tidligere var ejet af den ukrainske stat, men »i strid med ukrainsk lov« blev overført til Republikken Krim af områdets løsrivelsesparlament i april. Tilsvarende rammes en række selvudråbte institutioner samt flere separatistorganisationer i det østlige Ukraine.

Trængt økonomi

Formålet med de forventede sektorsanktioner er at destabilisere Ruslands nationale økonomi for derigennem at tvinge præsidenten til et kursskifte i Ukraine-konflikten.

»At lægge restriktioner på adgangen til kapitalmarkeder for statsejede russiske finansinstitutioner vil øge disses omkostninger til rejsning af kapital og hæmme deres evne til at finansiere den russiske økonomi (...) Det vil også skabe et klima af markedsusikkerhed, som sandsynligvis vil påvirke forretningsmiljøet i Rusland og accelerere kapitalflugten,« hedder det i et dokument fra EU-Kommissionen til EU-landenes regeringer.

Kilder i EU-systemet siger til netmediet EUobserver, at sanktionerne skønnes at ville koste den russiske økonomi godt 170 mia. kr. i år og knap 560 mia. næste år, svarende til henholdsvis 1,5 pct. og 4,8 pct. af Ruslands BNP.

Finansmagasinet The Economist bedømmer de sandsynlige negative konsekvenser som mere alvorlige, eftersom mistilliden til den russiske økonomi fører til markedets meget lave værdisætning af aktier i russiske selskaber og ringere lyst til at investere i landets virksomheder. Alene forventningen om de nye sanktioner fik således mandag kursen på russiske aktier til at dale – for tredje dag i træk.

Sanktionerne mod finanssektoren kan også føre til international usikkerhed om Ruslands kreditværdighed og evne til tilbagebetaling af lån og dermed lede til kapitalflugt og mindre risikovillighed hos finansielle investorer uden for EU.

Moscow Times taler om en kapitalflugt på omkring 560 mia. kr. allerede i dette års første halvdel og noterer, at landets økonomi nu balancerer på randen af recession.

Den Internationale Valutafond, IMF, nedjusterede i sidste uge sine BNP-prognoser for Rusland – fra et hidtidigt vækstskøn på 1,3 pct. i år til nu blot 0,2 pct. og tilsvarende en nedjustering for 2015 fra 2,3 pct. til én pct.

»Aktiviteten i Rusland er faldet skarpt i takt med, at geopolitiske spændinger yderligere har dæmpet efterspørgslen (…) I Rusland forventes investeringerne fortsat at være svagere i længere tid i lyset af geopolitiske spændinger,« skriver IMF.

Vesten rammes også

I Moskva er den officielle reaktion, at sanktionerne ikke vil betyde noget nævneværdigt for den nationale økonomi.

»De aktuelle sanktioner vil ikke få nogen makroøkonomisk effekt. De er et problem for bestemte virksomheder,« siger Andrei Belousov, ledende rådgiver for regeringen i Moskva, til russiske medier.

»Peanuts« sagde andre regeringsrepræsentanter tilsvarende ifølge Reuters. Og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov sagde i går til internationale medier, at »jeg kan forsikre jer om, at vi vil overvinde alle vanskeligheder, som måtte opstå i visse dele af økonomien. Måske vil vi blive mere uafhængige og mere sikre på egen styrke.«

Ikke desto mindre hævede den russiske centralbank i fredags renten for tredje gang på kort tid, angiveligt for at støtte rublen og mindske inflationsrisikoen, men med en yderligere barriere for BNP-væksten som konsekvens.

De udvidede EU-sanktioner, som er ledsaget af lignende nye sanktioner fra USA såvel som fra Japan, får også en omkostning for de vestlige lande selv og deres virksomheder. Endnu ikke på grund af de mere eller mindre officielle modsanktioner, som Moskva opererer med – indrejseforbud for en række ledende amerikanske politikere, en mulig lukning af McDonald’s-restauranter i Rusland på grund af påståede hygiejneproblemer m.m. – men mere fordi man på grund af egne sanktioner og den russiske økonomis svækkelse mister finansiel og anden handel med russerne.

Tyskland har f.eks. 6.000 virksomheder, der driver forretning i eller med Rusland, Frankrig har sine krigsskibe at sælge, olieselskaberne BP, Shell og Exxon Mobil har alle investeringer i russiske olieprojekter, der kan komme i fare, Danmark har ifølge Dansk Industri eksportindtægter på tre milliarder kroner, som kan blive berørt, Storbritannien har sit finansielle centrum i London, som ifølge Downing Street 10 vil komme til at føle »en vis smerte«.

Ikke desto mindre vurderedes det altså i går, at EU-landene i dag – og i lyset af MH17-nedskydningen – vil kunne finde fodslag om de skærpede sanktioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Lögun

En nobel tanke Karsten Kølliker. Vi er desværre bare med TTIP og TISA ved at gøre det modsatte end at løsrive os fra USA. Og så er planen at LNG (Liquefied natural gas) import fra USA skal mindske Europæisk afhængighed af Rusland. En plan man må fnise lidt af hvis man kender til tallene bag.

Rune Petersen, Claus Oreskov, arne poulsen, Niels Mosbak, Nic Pedersen, Karsten Kølliker, Lasse Damgaard, Stig Bøg og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Karsten Kølliker
Et sted at starte kunne jo være at de nordiske lande begyndte at træde i karakter, og forsøgte at gå tilbage til tidligere tiders rolle som freds-mæglere. Men der hoppede HTS jo så fra.

Rune Petersen, Katrine Visby, Claus Oreskov, Karsten Kølliker og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Ja, Henning Lögun, den med at forsyne Europa med LNG fra USA’s skifergasudvinding er et kæmpe blålys. Når løsninger som den bliver taget seriøst i den politiske debat fortæller det efter min opfattelse alt om, hvor irrationelle og verdensfjerne mange af vores politiske fortællinger har udviklet sig.

Jeg erkender, at der netop i disse år er stærke kræfter, der arbejder for at lænke USA og EU endnu mere til hinanden. Efter min bedømmelse har USA’s storhedsvanvid, som kulminerede med krigene i Afghanistan og Irak, efterhånden givet USA status som paria i det internationale samfund. Amerikanerne ved godt, at de er gået langt over stregen, at de har sluppet nogle destabiliserende kræfter løs som de heller ikke selv har kontrol over, og at USA risikerer at alle vender sig imod dem. I deres hybris har de behandlet alle andre nationer som deres underordnede, det ligger i deres exceptionalisme, men som deres økonomiske magt nu smuldrer mellem fingrene på dem, begynder de at blive oprigtigt bange for at blive helt isolerede.

Der er noget desperat over TTIP- og TISA-aftalerne. Som en nation, der har mistet evnen til at knytte gensidige relationer, og som nu vil knytte andre til sig gennem juridisk bindende aftaler. I er da vores venner, er I ikke?

USA forekommer at være genneminficeret af magtfuldkommenhedsfølelser, opbygget over de seneste tre årtier. En nation der er forblændet af sin egen militære magt og således ikke længere i stand til at handle rationelt og ansvarligt.

I mine øjne kan der således være et spørgsmål om et psykologisk tipping point i relationen mellem EU og USA. Vi stiller op og hænger i, for gammelt venskabs skyld, men på et tidspunkt bliver kravene og motivationerne og konsekvenserne simpelthen for absurde. Og så kan vi opleve et politisk faseskift, hvor politikerne i EU pludselig får travlt med at distancere sig fra USA.

Hvad der dog var langt bedre end denne opgivelse af USA ville være, hvis amerikanerne vågnede af deres magtberuselse og reformerede deres politiske kultur, kort sagt, at USA gendannede deres demokrati og igen indskrev sig i det internationale samfund på linje med alle andre nationer.

Jacob Jensen, peter fonnesbech, Rune Petersen, Katrine Visby, Per Torbensen, Lars Dahl, Jens Harder Vingaard Larsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Marina Kasimova

Sebastian, hvis du kan logge ind på Financial times, kan du copy/paste en større portion af denne artikel? Konklusion sektion, fx?

Sebastian Sander Oest

Hej Marina, du kan bare google overskriften og så burde du have adgang (Yukos shareholders face battle to claim $50bn)

Har dog kopieret den alligevel - (undskyld til forfatteren for at bryde copyright - jeg er en slem slem person)

Beleaguered shareholders of Yukos could scarcely have imagined when they launched arbitration in 2005 they would one day be awarded $50bn in damages – nor that the ruling would be released into the febrile atmosphere that exists between Russia and the west today.

The award is a landmark not just for its size – 20 times the previous record for an arbitration ruling. The tribunal also found definitively that Russia’s pursuit of Yukos and its independently-minded main shareholder, Mikhail Khodorkovsky, a decade ago was politically motivated.

Through inflated tax claims, the ruling said, senior officials set out to destroy Russia’s then biggest oil company, transfer its assets to a state-controlled competitor – Rosneft – and put Mr Khodorkovsky in jail.
“The tribunal confirmed what the [Yukos shareholders] have been saying all along,” said Tim Osborne, director of GML, the Yukos holding company.

One Russian tycoon said the decision was “good, and something like this needed to happen”.
“I don’t like Khodorkovsky, and he did many bad things. But their way of dealing with him was completely illegal,” the tycoon said.
The ruling by the Permanent Court of Arbitration in The Hague was, moreover, the unanimous opinion of three judges. One, Stephen Schwebel, former president of the International Court of Justice, was appointed by Russia.
But Moscow will almost certainly see it as having political overtones, a day before the EU and US were set to impose tougher sanctions against Russia over its interference in Ukraine.

Deteriorating relations with the west may also make it even less likely that Moscow will pay out damages worth about 2.5 per cent of economic output.

Just six months ago, say legal experts, Russia still seemed interested in being part of international “clubs” like the Organisation for Economic Co-operation and Development, the group of mainly rich countries. As the Ukraine crisis worsens, protecting its international reputation no longer seems a priority.

“If one were to be quite cynical, I think the reputational consequences for Russia [of not paying] will be very limited indeed, because they have already been through a lot of things,” said Loukas Mistelis, director of the School of International Arbitration at Queen Mary University of London. “I think they would be prepared to take quite a bit of risk.”

Though Russia cannot appeal against the award, Moscow said it would pursue all legal avenues for trying to get it “set aside”. It can try to argue in a Dutch national court that – contrary to the tribunal’s findings – it was not bound by the Energy Charter Treaty, the agreement regulating cross-border energy business which Russia signed but never ratified, and withdrew from in 2009.

Even if the ruling stands, shareholders face a tortuous battle trying to enforce it. If Moscow refuses to pay, they must pursue Russian sovereign commercial assets in the 150 countries that are party to the so-called 1958 New York Convention on enforcing arbitration awards.
Franz Sedelmayer, a German who set up a security business in St Petersburg in the 1990s – when Vladimir Putin was the city’s deputy mayor – won the first investment arbitration case against Russia. The panel ruled some of his assets were illegally expropriated by order of Moscow.
“I’m quite optimistic that anyone who gets a sizeable judgment against Russia will be able to prevail, eventually. But it’s a rocky road,” Mr Sedelmayer told the Financial Times. “I was dispossessed . . . 20 years ago, and I’m still on the case.”

Mr Sedelmayer has won cases to auction off assets such as former Russian trade missions buildings in Sweden and Germany, but added he had faced numerous Russian attempts to discredit and block him.

Key to success for the Yukos shareholders, he said, would be persuading courts that assets of Russian state-controlled companies – even if not 100 per cent state-owned – could be seized to pay off the state’s debt to the claimants.
Courts took varying views on that issue in different countries, he said.

Emmanuel Gaillard of Shearman & Sterling, which represented the Yukos claimants, said he was confident of eventually “piercing the veil” around assets of Russian state companies such as Rosneft, the oil company, and the natural gas monopoly, Gazprom.
He added that the principle that state-controlled businesses could be a kind of proxy for the state was already inherent in sanctions over Ukraine against companies such as Rosneft – which has been targeted by the US.
But if Russian state businesses find themselves hit both by western sanctions and attempts to seize assets by Yukos shareholders, relations between the Kremlin and the west could sour further.

One person close to Mr Putin said the Yukos ruling was insignificant in light of the bigger geopolitical stand-off over Ukraine. “There is a war coming in Europe,” he said. “Do you really think this matters?”

Rune Petersen, Lasse Damgaard og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Marina Kasimova

Ja, Sebastian, jeg kan godt se nu, at du HAR, copy/pasted den vigtigste portion af denne artikel i dit første indlæg.
Khodorkovsky er en interessant figur. Han var advaret om, at hvis han og hans milliarder blænder sig i russisk politik, så bliver han fængslet. Men han gjorde det alligevel. Desværre, havde han en lumsk handel med USA og et par bestilte morder-sager i bagagen for at gøre det nemmere for Putin at dømme ham....

Torben Selch, Rune Petersen, Nic Pedersen, Claus Oreskov og Sebastian Sander Oest anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Marina,

kunne du uddybe det med "bestilte morder-sager" mht. Khodorkovsky?
Jeg vidste godt, at f.eks. Beresovskij havde sådant på generaliebladet, men jeg var ikke klar over det med MK.

Philip B. Johnsen

"USA’s olieboom topper allerede om fem år."

Link: http://ing.dk/artikel/usas-olieboom-topper-allerede-om-fem-aar-165176

"Write-down of two-thirds of US shale oil explodes fracking myth"

Link: http://www.theguardian.com/environment/earth-insight/2014/may/22/two-thi...

Dette betyder man i EU må forholde sig til, at den amerikanske finanssektorens, direkte magt over og indflydelse på, den amerikanske pengepolitik, der er struktureret til fracking produktion og vækst af denne, er forkert og bevist misvisende.

Den amerikanske finanssektor er, samfundsskadelig, destruktiv, manipulerende og farlig, det er på tide, at EU forholder sig til det.

Rune Petersen og Sebastian Sander Oest anbefalede denne kommentar
Marina Kasimova

Hej Nic. Nu kan jeg ikke finde ting lige så hurtigt på iPaden, som på min gamle computer, men jeg husker jeg læste nogle lange rapporter om alle Khodorkovskys "charges". Her er et par links, der antyder det, uden at beskrive situationen i detaljer.
http://original.antiwar.com/justin/2007/04/18/to-russia-with-hate/
http://original.antiwar.com/giraldi/2011/01/05/law-and-disorder/

Det, der skete, at Kh & Co. ville købe nogle business lokale i central Moskva, men dem, der ejede lokalerne ville ikke sælge. Så blev de fjernet "permanent" både fra business og fra livet. Senere, da Khodorkovsky var i fængsel, blev han spurgt om det var ham, der bestilte morder og han sagte noget i retning af: "du ved jo selv, lige så godt, som jeg gør. Den gang, var der ingen regler eller lov i Rusland." Uden at svare direkte på spørgmålet. Det var en gang i 199*.

Og så kom Putin.

Dagmar Christiandottir, Eva eldrup, Rune Petersen, Torben Selch, Per Torbensen, Nic Pedersen, Claus Oreskov og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Som altid har Asia Times online, Pepe Escobar til at analysere situationen:

"So here's the Empire of Chaos once again in action, manipulating a Dutch court after literally stealing Germany's gold and fining France for selling warships to Russia. In this case though, the "West" has more investments in Russia than the Russian government in the West. Payback could be a bitch - as in Moscow, for instance, freezing all US and EU energy investments especially in the new ultra-profitable frontier, the Arctic oil fields. Western Big Oil will never allow this to happen. "

http://www.atimes.com/atimes/Middle_East/MID-02-300714.html

Sider