Læsetid: 5 min.

Farlige insektgifte truer verdens fødevareproduktion

Bier, regnorme og andre livsformer, hvis trivsel er nødvendig for dyrkning af sunde afgrøder, lider i kritisk grad under brugen af en ny generation af insektbekæmpelsesmidler, advarer ny videnskabelig undersøgelse
Den franske biavler Michel Bliguet fremviser sine bitavler med bier, der er døde af sprøjtegift. Insektgifte så stærke, at det vækker mindelser om DDT, bliver anvendt rutinemæssigt. Og de påfører bier, regnorme og guldsmede alvorlig skade.

Den franske biavler Michel Bliguet fremviser sine bitavler med bier, der er døde af sprøjtegift. Insektgifte så stærke, at det vækker mindelser om DDT, bliver anvendt rutinemæssigt. Og de påfører bier, regnorme og guldsmede alvorlig skade.

Raymond Roig

2. juli 2014

Moderne insektgifte har forurenet miljøet kloden over i så høj en grad, at det nu truer den globale fødevareproduktion. Sådan lyder den foruroligende konklusion i en netop offentliggjort videnskabelig undersøgelse af kemikaliernes virkninger.

I deres rapport sammenligner forskerne med den historisk skelsættende bog fra 1962 af Rachel Carson, Silent Spring. Carson konstaterede dengang, at brug af DDT og andre pesticider havde medført decimering af fugle- og insektliv. Hendes bog fik enorm betydning for den fremspirende miljøbevægelse, og i dag er brugen af DDT forbudt eller stærkt begrænset i de fleste dele af verden.

Hvert år sælges der imidlertid nye generationer af kraftige og langvarigt virkende nervegifte for milliarder af dollar, og ifølge forskerne er de internationale miljøbeskyttelseslove slet ikke vidtgående nok til at hindre de nye giftmidler i at forurene naturen. Resultatet af en forurening, som breder sig til langt de fleste habitater og naturtyper, kan blive, at dyreliv, som er vigtigt for den globale fødevareproduktion – for eksempel bier og regnorme – påføres alvorlig skade.

Den nye rapport fokuserer på risici ved de såkaldte neonicotinoider – en klasse af insekticider, som landbruget verden over bruger for 2,6 mia. dollar af om året. Neonicotinoider anvendes forebyggende og rutinemæssigt snarere end som reaktion på skadedyrsangreb. Og deres effekt er endda tvivlsom. Forskerne fremhæver således den »slående« mangel på beviser for, at giftanvendelsen resulterer i øget høstudbytte.

»Beviserne er meget klare. Vi kan konstatere en trussel mod produktiviteten i såvel naturlige miljøer som dyrkningszoner, der tåler sammenligning med de trusler, vi har kendt fra organofosfater og DDT,« siger Jean-Marc Bonmatin fra Det Nationale Center for Videnskabelig Forskning (CNRS) i Frankrig, som er en af de 29 forskere, der har deltaget i det fire år lange forskningsprojekt, som rapporten bygger på.

»I stedet for at beskytte fødevareproduktionen, truer brugen af neonicotinoid-insekticider store dele af de naturlige kredsløb, som samme produktion er afhængig af.«

Insektgifte så stærke, at det vækker mindelser om DDT, bliver anvendt rutinemæssigt. Og de påfører bier, regnorme og guldsmede alvorlig skade.

Patrick Pleul

Især truer kemikalierne bier og andre bestøvere, der befrugter omkring tre fjerdedele af verdens afgrøder, og de organismer, der skaber de sunde jordbundsforhold, som afgrøder behøver for at vokse, advarer Bonmatin.

Professor: det er rystende

Professor Dave Goulson, forsker ved University of Sussex og medforfatter til undersøgelsen, udtaler: »Det er rystende så lidt, vi har lært. Da Silent Spring afslørede de skadelige bivirkninger af den tids kemikalier, afstedkom det en enorm modreaktion. Nu ser det ud til, at vi er vendt tilbage til samme type skadelige praksisser, som vi gjorde brug af i 1950’erne. Historien gentager sig. Den udbredte brug af disse kemikalier betyder, at de i dag findes overalt.«

»Hvis alle vores jorde er blevet giftige, er der virkelig grund til bekymring, for sund og frodig jord er altafgørende for produktion af fødevarer.«

Rapporten redegør for, hvordan brug af kemikalier sammen med sygdomme og tabet af stadig flere enge og andre blomsterrige levesteder er blevet hovedårsag til tilbagegangen i verdens bibestande. Insektmidlerne skader biernes evne til at navigere og ødelægger deres immunforsvar. Og kemikalierne påvirker regnorme, så de bliver dårligere til at bore gange, og de spiller en afgørende rolle for jords iltning. Guldsmede, der spiser myg, og andre vandinsekter lider også, og ifølge nogle undersøgelser er grøftevand undertiden så forurenet, at det i sig selv kan anvendes som et middel imod plantelus.

Rapportens forfattere advarer også om, at tabet af insekter kan være knyttet til tilbagegangen i bestandene af de fugle, der lever af dem, men de bemærker også, at fugle ofte dør af at spise blot nogle få insektmiddelbehandlede frø.

»Vi har samlet en overbevisende mængde materiale, der klart viser, hvordan den udbredte brug af disse vedholdende, vandopløselige kemikalier får omfattende og kronisk indvirkning på den globale biodiversitet, herunder efter alt at dømme også store negative effekter på forhold som tjener økosystemer såsom bestøvning, der er afgørende for fødevaresikkerhed,« konkluderer forfatterne til rapporten, som kan læses i et netop udgivet særnummer af tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research.

Brancheforening: Urimeligt

EU har indført et treårigt foreløbigt forbud mod brug af visse neonicotinoider på nogle afgrøder, og i sidste måned bad den amerikanske præsident, Barack Obama, om at få en videnskabelig hastevurdering af virkningen af neonicotinoider på bier. Men de pågældende insektmidler anvendes over hele verden i afgrøder samt i loppebehandlinger hos katte og hunde og til at beskytte træ imod termitter.

Den britiske brancheforening for pesticidfabrikanter, Crop Protection Association, kritiserer dog rapporten for at være urimeligt partisk. Nick von Westenholz, administrerende direktør for CPA, siger, at »rapporten bygger på en selektiv gennemgang af eksisterende undersøgelser, hvor worst case-scenarier, som primært er tilvejebragt under laboratorieforhold, bliver fremhævet. Som sådan repræsenterer den ikke en tilstrækkeligt grundig vurdering af sikkerheden ved systemiske pesticider under realistiske brugsvilkår.«

Han tilføjer, at »nok så afgørende har rapportens forfattere undladt eller forsømt at se på de bredere fordele ved denne teknologi og på det faktum, at flere vilde naturområder bevares til gavn for biodiversiteten, når høstudbytterne kan maksimeres på land, der allerede er under dyrkning. I branchen for planteværnsmidler tager vi vores ansvar over for bestøvere alvorligt. Vi anerkender den afgørende rolle, bestøvere spiller i den globale fødevareproduktion.«

Omfattende forurening

Den nye rapport, der bærer titlen Worldwide Integrated Assessment on Systemic Pesticides, har analyseret alle peer-reviewed undersøgelser af neonicotinoider og insektgiften Fipronil, siden disse midler første gang blev taget i brug i midten af 1990’erne. Brugen af disse kemikalier adskiller sig fra brugen af andre pesticider ved, at de ikke sprøjtes på afgrøderne, men normalt anvendes til behandling af frø. Den teknik betyder, at de er til stede overalt i den voksende plante, herunder i rødder, blade, pollen og nektar, og derved øges faren for skadelige påvirkninger af andre livsformer.

Forskerne konstaterer »en hurtig stigning« i brugen af insekticider over det seneste årti og finder, at den langsomme nedbrydning af stofferne og deres evne til at blive udvasket fra markerne har ført til »omfattende forurening«. Forskerholdet konstaterer endvidere, at de gældende lovgivningsregler ikke har kunnet forhindre opbygning af miljøfarlige giftniveauer i naturen.

Men næsten lige så bekymrende som det, vi ved om neonicotinoider, er de ting, vi ikke ved, siger forskerne. Kun de færreste lande har offentlige data om de mængder af systemiske pesticider, som er blevet anvendt, eller har kortlagt, hvor det er sket. De testkrav, som lovgivningen foreskriver, har ikke fastsat niveauer for den langsigtede effekt af doser, der befinder sig på det såkaldte sub-lethal-niveau. Ej heller findes der vurderinger af virkningerne af effekten fra de cocktails af flere slags pesticider, som kombineres og anvendes på de fleste steder. Neonicotinoiders giftighed er endvidere fastslagt for kun meget få af de arter, der udsættes for dem, f.eks. er eksponeringen kun blevet undersøgt for fire ud af 25.000 kendte biarter, og for så vidt angår krybdyr eller pattedyr findes der stort set ingen data om giftstoffernes effekt.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aksel Gasbjerg
  • Katrine Visby
  • Mogens Højgaard Larsen
  • lars abildgaard
  • Klara Liske
  • Niels-Simon Larsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Pia Qu
  • Anne Eriksen
  • Torsten Jacobsen
  • Britta Hansen
  • morten Hansen
  • Torben Nielsen
  • Martin Åberg
  • Lasse Damgaard
  • Filo Butcher
  • Torben Arendal
  • peter fonnesbech
  • Peter Jensen
  • Henrik Christensen
  • Rune Petersen
  • Sup Aya Laya
  • Torben K L Jensen
  • Søren Ansbjerg
  • Per Torbensen
  • Jan Weis
  • randi christiansen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Erik Jensen
  • Peter Taitto
  • Philip B. Johnsen
  • Flemming Scheel Andersen
Aksel Gasbjerg, Katrine Visby, Mogens Højgaard Larsen, lars abildgaard, Klara Liske, Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Pia Qu, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, Britta Hansen, morten Hansen, Torben Nielsen, Martin Åberg, Lasse Damgaard, Filo Butcher, Torben Arendal, peter fonnesbech, Peter Jensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Sup Aya Laya, Torben K L Jensen, Søren Ansbjerg, Per Torbensen, Jan Weis, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Erik Jensen , Peter Taitto, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Hold nu kæft - det ser stadig sortere ud, en omsiggribende, nærmest ustoppelig dumhed synes eksponentielt at sprede sig til og besmitte alle dele af vort eksistensgrundlag - men det er jo klart > alt er forbundet, der er ikke noget, der hedder væk, og vi er derfor i virkelig i store problemer.

lars abildgaard, Klara Liske, Alan Strandbygaard, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, morten Hansen, Torben Nielsen, Uffe Illum, Lise Lotte Rahbek, Filo Butcher, peter fonnesbech, Mette Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Idiotiens og kortsigtethedens uendelige triumf. Men her kan vi faktisk selv gøre noget. Køb konsekvent ALT hvad du overhovedet kan få, der er økologisk, og nøjes med industriprodukterne, når der absolut ikke er nogen alternativer. Trods de jævnlige skeptiske røster vedr. økologi, er det stadigvæk stort set frit for alle sprøjtemidler. (Og husk så at i vores tid er der "kritiske røster", og systemtro "forbehold" ifht. et hvilket som helst emne. Primitiv fornægtelse, og kognitiv dissonans, er sammen med løbende propaganda, en af hovedårsagerne til de yderst langsommelige fremskridt i artens bevidsthed og adfærd.)

Niels Duus Nielsen, Nanna Wulff M., Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Anders Graae, morten Hansen, Torben Nielsen, Uffe Illum, Martin Madsen, Mette Hansen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Martin Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Ansbjerg

Ja, ja, som briten fra CPA også lader til at mene; hvad er det værste der kan ske? Kortsigtet økonomisk profit virker som et rimeligt bytte for at vi (også her) gambler med vores eksistensgrundlag.

lars abildgaard, morten Hansen, Svend Erik Sokkelund, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Mette Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Robert Parkins

"DON'T BLOW IT DENMARK – GOOD PLANETS ARE HARD TO FIND”
The biggest single factor in Denmark for loss of biodiversity has been modern farming practices
by returning to the old age tradition of planting hedgerows– long rows of bushes, often with trees rising among them which would divide up our farmland and landscapes.
A biologically diverse hedgerow will quickly produce benefits:
· Balanced pest control by providing shelter and food for the best and cheapest of insect pest controllers, namely birds
· Increases in the population of pollinating insects
· Increases in a wide range of animal populations
· Increases in availability of foodstuffs
· Improved water conservation, retention and control
· Improved ability to absorb pollutants
· Soil preservation and reduction in soil erosion
· And last, but not least, the intangible pleasures afforded by the sight in the countryside, in summer, seeing the hedgerow in full flower.

Niels Duus Nielsen, morten Hansen, Torben Nielsen, randi christiansen, Uffe Illum, Svend Erik Sokkelund, Helene Nørgaard Knudsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Livet i jorden - og dets samspil med livet over jorden

Livet under hav- og jordoverfladen hænger sammen og er formentlig baggrunden for at livet på jorden fortsat eksisterer. Den største biomasse finder vi i jordens første 10 cm.

Efter meteornedslaget ved Yucatan døende formentlig det meste liv på jordoverfladen og nyt liv udviklede sig på ny med udgangspunkt i det der liv, som fortsat var til stede under jorden.

Livet på vores jord hænger sammen og når vi forgifter vores jord, ødelægger vi sandsynligvis grundlaget for eget og nyt liv, hvis vi rammes af globale katastrofer som den ved Yukatan.

Læs evt. om livet under jorden på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=22452

Niels Duus Nielsen, morten Hansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Filo Butcher

Kurt Løftkjær,
Menneskedyrets værste handicap er evnen til at se sig selv som en del af det hele i stedet for stående over det hele.
Det er således ekstremt tvivlsomt at vi, på trods af århundredelang overbevisning at gud har foræret os den klode kaldt "jord" for at styre og regere den med alle dens levende væsner, dyr som planter, rent faktisk er i stand til at "ødelægge grundlaget for eget og nyt liv. Heldigvis, med al respekt for de store teknologiske fremskridt vi har opnået, er vi stadig meget langt fra at kunne mønstre så megen destruktiv kraft som meteornedslaget ved Yucatan, eller bare vulkanudbruddet på Krakatoa, i slutningen af 1800-tallet.

Det eneste vi kan klare er at ødelægge vores aktuelle civilisation, muligvis udrydde os selv som art, hvilket helt klart ville være den største gave vi kan magte at give til kloden og dens natur. Men livet ville bare gå videre uden os, finde nye veje og muligheder som det altid har gjort siden den første amøbe baskede rundt i ursuppen.

Holistisk - eller geologisk - set, ville denne hændelse være for kortvarig og ubetydelig for overhovedet kunne registreres, end ikke som fodnote, i planetens historiebog, uanset hvor mange andre arter det lykkedes os at få med i graven.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Det er klart når det politiske establishment ikke lever op til forsigtigheds princippet og kræve årelange forsøg og dokumentation fra en producent m et givent stofs indvirkning på humanbiologien og nytte organismer. Så får vi de her nærmest klondikeagtige tilstande - hvor myndigheder bare blåstempler producenternes forsikringer om at de nu kan lave bly til guld.

Agrokemiens lobby er tungt repræsenteret i EU kontorene - og med TIIP på trapperne, så er det alvor.

For de interesserede ...
http://ing.dk/artikel/forskere-slaar-fast-pesticider-er-en-global-trusse...

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Gennem millioner af år har naturen udviklet levedygtige species af planter og dyr.

Naturvidenskabsmænd ophæver sig selv til skabende individer og ændrer på det grundlæggende materiale – fordi de kan. Argumenter er bedre overlevelse af enkelte planter eller dyr. Problemet er, at disse såkaldte videnskabsmænd ikke har millioner af år til rådighed til afprøvning af levedygtighed, men alligevel ændrer de på det grundlæggende DNA/genmateriale.

Enhver kunstig ændring med promiller af afprøvningstid/testtid vil ikke være levedygtig, men elementer kan være levedygtige så alt levende materiale over tid går en selvdestruktion i møde. De såkaldte videnskabsmænd kan være ligeglade, da det tjener penge på projektet, og naturen overlever nok videnskabsmændene.

Når jeg skriver sådan, så er det absolut ikke religiøst men baseret på videnskabsforståelse/videnskabsteori.

Allerede Albert Einstein sagde: ”If the bee disappeared of surface of the globe then man would only have four years of life left. No more bees, no more pollination, no more plants, no more animals, no more man.”

Tiden må være kommet, hvor politikere skal have kendskab til det filosofiske grundlag og et minimum af kendskab til videnskabsteori, så de er i stand til at gennemskue videnskabsmænd/virksomheder ”in bad faith”.

Hvis vi skal overleve som homo sapiens, så må vi have mange forskellige arter/species at overleve sammen med. VI MÅ DERFOR STOPPE MED DESTRUKTION AF DET GRUNDLÆGGENDE BIOLOGISKE MATERIALE!

Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Britta Hansen, morten Hansen, randi christiansen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Denne destruktionn skulle have været stoppet for år tilbage. Men gør det nu.

Pestisider indbygget i biologisk materiale kan ødelægge jorden, hvis ikke naturen selv er i stand til at fjerne det, fordi de pågældende planter/dyr ikke dør med materialet, så vi er fri for det.

Det ser ud til, at det er innovative og økonomisk ensporede amerikanske virksomheder, der er hoved aktør i dette. STOP DEM NU!!!!

Claus Jensen

"for så vidt angår krybdyr eller pattedyr findes der stort set ingen data om giftstoffernes effekt."

Her kan man tale om kognitiv dissonans, der vil noget. Selv i stærkt kritiske rapporter kvier man sig ved at inkludere mennesker og den direkte, kumulative effekt på os. I stedet opfinder man alskens centralnervesystem-angribende vira, uheldige gener og andet utøj for at bortforklare effekten af den konstante kemiske blitzkrieg, vi udsættes for.

morten Hansen, Torben Nielsen, randi christiansen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Vi mennesker mener stadig at vi kan gør som det passer os på vores eneste hjem. Den her planet tilhører - for at omskrive et gammelt indiansk ordsprog - de ufødte generationer og at man vægter profit her og nu fremfor deres interresser er mig en gåde? Vi bryster os af at være intelligente men er det videre intelligent at save den gren over man sidder på?

morten Hansen, randi christiansen, Jens Jørn Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Mere indianervisdom:
"When the last tree is cut, the last river poisoned, and the last fish dead, we will discover that we can’t eat money…"

Der er en vis poetisk lærestreg til menneskelig hybris her: I sidste ende er vi som alle andre dyr, vi kan ikke regulere vores egen adfærd på makroplan.
Vi æder og vokser så meget vi kan, indtil eksterne faktorer sætter begrænsninger, som vi så prøver at overvinde.
Betragt menneskeheden som en haletudse, som forvandler sig til noget andet, mens den vokser. Og betragt planeten som en rede, som før eller siden bliver brugt op og skal forlades. Det kan simpelthen ikke være anderledes.

Som min fætter digteren Søren skriver :
"alting bliver langsomt/sin egen modsætning/ingenting bliver langsomt/sig selv"

Mads Kjærgård

Jamen så er det jo godt at vi er på vej til en frihandelsaftale med USA, som med stor sikkerhed vil medføre at transnationale og multinationale selskaber får mulighed for til at "overrule" de enkelte nationers lov! Det vil helt sikkert hjælpe! Jeg tror ikke at vi skal forvente os nogen hjælp fra vore politikere, de tænker også kun på den kortsigtede umiddelbare profit! (Især deres egen)

Thomas Christensen, Lise Lotte Rahbek, Mikael Nielsen, Britta Hansen, morten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Man kan jo forsøge med oplysning og satse på, ar det trænger ind - foreløbig bliver vi voldtaget og berøvet big time af skruppelløse, hjerne-og hjerteløse aliens? - over det hele > krigen mod menneskehedens overlevelse foregår på alle niveauer > artens undergang. Hjælp ....

morten Hansen

Der er en regning der skal betales.
Det er vel det eneste sprog politikere og erhvervsfolk/ finansfolk kan forstå.
Selvom de selvfølgelig er bedøvende ligeglade. Regeringen har jo f. eks. lige bøjet sig for EU og har tilladt brug af ftalater i plast.
Det bliver dyrt!

Peter Taitto

Penge taler.

På Netflix er der et par glimrende dokumentarer om biernes forsvinden. Og da bier drøner rundt og bestøver næsten alle grøntsager og frugter, vi propper i flaben, står det småskidt til. Søg på Vanishing of the Bees og Queen of the Sun hvis I vil se dem.

Bjarne Bisgaard Jensen

Dumhederne står i kø. Ftalater er blot det seneste ex på totalt knæfald for industrien og "den såkaldte bevarelse eller skabelse af arbejdspladser" koste hvad det koste vil. Jeg er ret sikker på at det nok skal lykkes for os at ødelægge det hele, hvis vi bare fortsætter med at anstrenge os. Som forbrugere er vi de eneste der kan stoppe vanviddet med forstandige indkøb, det eneste spinkle håb

Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Henrik Christensen, Nanna Wulff M. og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

I den fiktive - den politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske - verden, er det fiktive mere værd end det virkelige liv der er i den virkelige verden.

Hvornår indser vi - os, de levende mennesker - at vi lader os styre af fiktive verdeners drejebøger.

Torben Arendal

Cheminova!

Producere Cheminova ikke stadig DDT og andre sprøjtegift til tredieverdenslande som udskibes fra Danmark?

Alan Strandbygaard

Ha ha ha!

De sprøjter afgrøderne, for at kunne brødføde verden. I samme åndedrag slår de den fauna ihjel der skal sikre balancen.

Det er den her med at save grenen over hvorpå man sidder?

Stupiditet! Jeg bander så jeg savler mens jeg vandrer hen over gulvet .

Hvor længe skal vi finde os i at kapitalen styrer os mod afgrunden? Jeg spørger bare?

Nå nej, det regner i dag. Vi må udsætte demonstrationene. Ok!?

olivier goulin

"alting bliver langsomt/sin egen modsætning/ingenting bliver langsomt/sig selv"

Smukt formuleret.

Men hvis man tænker videre ad denne logik, så vil 'alting' jo faktisk 'langsomt blive sig selv' igen - efter to anti-teser.

... og sådan går det også. Naturen skal nok finde tilbage til sig selv i sidste ende - men muligvis skal mennesket lige skaffes af vejen først.

/O

Mogens Højgaard Larsen

Juletræsplantager sprøjtes op til 6 gange årligt. Intet kan gro der - bortset fra nåletræer. Her er ingen insekter, kun få rovfugle der kan jage kræftinficerede gnavere og større pattedyr, der med ødelagt pels og svækket immunapparatet føder deformt afkom.

Det er ikke uden grund at plantagearbejderne bærer sikkerhedsdragter og åndedrætsværn.

- Og nåh ja. Juletræsproduktion dækker 5 % af Danmark.

randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Det er menneskehedens stupiditet.
Al den gift vi hælder ud, får vi lige i hovedet igen - før eller siden.

randi christiansen

Hvilken ironi > juletræer, som skal opretholde en illusion om menneskets højere aspirationer - om disse så kun rækker til en lille pause fra hamsterhjulet med hygge og god mad - men i virkeligheden er symboler på forfald, bedrag og i sidste ende selvudslettelse. Glædelig jul, godt nyt år, god påske og pinse og god nat og sov godt - burde kunne lade sig gøre med hjælp af diverse stimulerende og neddæmpende stoffer - legale såvel som illegale. Kampen mod narkotika? Ha - tror man virkelig, at narkomafiaen kan formås at opgive denne lukrative forretning, denne enorme økonomi. Det er uden tvivl den og deres dumme og/eller korrupte lakajer, der fastholder kriminalisering af euforiserende stoffer.