Læsetid: 3 min.

Forskere kræver sexarbejde afkriminaliseret

Forskning viser, at prostituerede er ofre for undertrykkelse, vold og seksuelle overgreb – sågar fra politiets side
29. juli 2014

Sexarbejde skal afkriminaliseres, hvis verden skal have en chance for at bringe aidspandemien under kontrol, skriver en række forskere i lægetidsskriftet The Lancet. Ifølge syv forskningsartikler, som forleden blev præsenteret på den internationale aidskonference i den australske by Melbourne, er sexarbejdere – uanset om det er kvinder, mænd eller transseksuelle – også udsat for undertrykkelse, vold og overgreb fra dem, der skulle håndhæve loven.

Overgreb og almindelig frygt for politiet og andre myndigheder forhindrer sexarbejdere i at beskytte sig mod at blive smittet med hiv. Forskningsundersøgelser fra Canada, Indien og Kenya indeholder vidneudsagn fra sexarbejdere, som fortæller, at de har fået kondomer konfiskeret af politiet – der betragter kondomerne som beviser på forbrydelser – og har været udsat for fysisk eller seksuel vold.

Det øger smittefaren for såvel sexarbejdere som deres kunder.

I Vancouver sagde en prostitueret, at politiet »tilbageholder dig for at få dig til at gøre noget for dem, så man bagefter kan få lov at arbejde. Det er stort set dem, der bestemmer.« En anden prostitueret siger: »Vi er stadig nødt til at skjule kondomer, hvis politiet skulle komme.«

I Kenya sagde en prostitueret, at politiet »fandt mig på gaden, tog alle mine kondomer og ødelagde dem«. En anden prostitueret fortæller, at politiet »sagde til mig, at jeg svinede byen til med kondomer, og tog dem fra mig«.

Samfundets udkant

Der er også rapporter i aviserne om vold og seksuelle overgreb udført af politifolk i andre lande. Regeringer og politiet bør respektere og beskytte alle menneskers rettigheder, også sexarbejdernes, mener artiklernes forfattere.

Reduktion af seksuel vold fra de prostitueredes kunder og voldtægtsforbrydere kan reducere antallet af aidssmittede med omkring en femtedel i både høj- og lavindkomstlande, hævder forskerne. Og ved at få flere hiv-smittede sexarbejdere til at gå i behandling, kan man reducere mængden af ​​aktiv virus i deres kroppe og dermed reducere antallet af nye tilfælde med en tredjedel. Men afkriminalisering af sexarbejde ville være den forebyggende foranstaltning, som har den største virkning, mener forskerne.

Det ville reducere antallet af hiv-smittede med mellem 33 procent til 46 procent i løbet af det næste årti.

Aidspandemien bliver mere og mere koncentreret i marginaliserede befolkningsgrupper, som det er sværere at nå ud til. De er ofte mennesker, der lever i samfundets udkant – stofmisbrugere, homoseksuelle mænd samt prostituerede.

»Indsatsen for at forbedre forebyggelsen og behandlingen af hiv blandt mennesker, der sælger sex, kan ikke længere betragtes som et marginalt spørgsmål i forbindelse med den almindelige adgang til hiv-bekæmpelse og forsøget på efterhånden at få pandemien under kontrol,« siger professor Chris Beyrer, leder for Johns Hopkins Center for Public Health and Human Rights i USA, som har koordineret artikelserien.

»Vi kan og skal gøre det bedre,« tilføjer Beyrer.

Humant og pragmatisk

Samlet set udgør serien en opfordring til regeringer om at afkriminalisere sexarbejde, skriver The Lancets chefredaktør Richard Horton og redaktionschef Pamela Das i en kommentar: »Der findes intet alternativ, hvis vi ønsker at formindske risikomiljøet for kvinder, mænd og transseksuelle mennesker verden over. Vi vil måske foretrække at tro, at sex og penge ikke er forbundne, og at sex på en eller anden måde er immun over for de transaktioner, som er så almindelige på andre områder af vores liv. Men hvorfor skulle det være en undtagelse? Og hvorfor skal vi fordømme og kriminalisere udveksling af penge for sex, hvis de meget vanskelige forhold, vi på den måde skaber for sådanne handler, påfører kvinder og mænd skader, der ofte er dødelige? Sexarbejde er en del af menneskehedens historie. At acceptere sexarbejde – altså at støtte dem, der udfører det for at beskytte deres helbred, deres kropslige integritet og autonomi – burde være en både human og pragmatisk tilgang til menneskelivets virkelighed. Og af vores fælles bestræbelse på at besejre aids.«

Oversat af Mads Frese.

© The Guardian og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Flemming Scheel Andersen
ulrik mortensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Endelig lidt fornuftig tale - temmelig traettende at vi hvergang emnet debattees skal bombarderes med udsagn fra dobbeltmoralsk kristen puritarinisme stoettet den mest reaktionare form for hoejre-feminisme.

Peter Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sålænge gadeprostitution forbliver forbudt, er det i orden; men det er hæsligt at bevæge sig i København ved nattetide som enlig mand.

Martin Madsen

@Peter Hansen
Her et råd fra en der bor i Istedgade - lad være med at kigge på de gadeprostituerede, så kontakter de dig ikke.
At forbyde dem at trække på gaden vil ikke hjælpe nogen.

Steffen Gliese

Det er simpelthen ikke rigtigt, Martin Madsen. Desværre. Du bor i gaden, det kan de måske respektere. Men sandheden er jo den, at de er så mange, og de er så sultne efter de få kunder, der måtte være, at de går langt - og her taler vi så om, at de jo har udbredt distriktet fra hele begyndelsen af Vesterbro fra Gl. Kongevej og over på den anden side af Hovedbanen, så man ikke engang kan vælge bare at gå en anden vej.

Steffen Gliese

Jeg er så enig i, at et forbud ikke hjælper noget, men det gør en acceptabel udbredelse af de belastede gader.

Frank Hansen

Sex har altid haft en pris. Måske skal manden først tage opvasken, som jeg har overhørt to danske kvinder sige til hinanden, eller måske skal han sidde på en bar og i timevis pænt høre på noget ævl før pigen går med hjem.

Det undrer mig at prostitution i Danmark altid er forbundet med samfundets bærme, narkoludere og kriminalitet. Der findes glædespiger i andre dele af verden, som ikke kunne drømme om at tage på hotel (luksushotel) med en mand uden først at have diskuteret de seneste bogudgivelser, de kommende aftaler om verdenshandelsesystemet samt risikoen for deflation som følge af de meget lave renter.

Anne Eriksen

Måske skulle man arbejde for at politi og myndigheder ikke chikanerede? - udover at forskningens resultater viser vold og misbrug, det kom bag på mig!

@Peter Hansen
Måtte man anbefale alternative ruter, hvis det bliver for ubehageligt - ingen er såvidt jeg er orienteret til at traske rundt i Istedgade ved nattetide :o) tsk tsk

Claus Jensen

Frank Hansen:

Der findes vel andre klasser af prostituerede i Danmark, end dem der står nede i gaden?

Og så vidner det om en mand med proriteterne (og tegnebogen) i orden, at du brokker dig over ævlet, du skal høre på i baren, men ikke de 150-kroners cocktails hun sætter på din regning, mens hun fylder dig med ævl.

Anne Eriksen

Frank Hansen - Fordi det hedder sexarbejdere!, behøver man ikke blande dagligdags hændelser og prostitution sammen.
Det vidner om en rigid mandeholdning, som snart er fortid.
Ja, udenlandske prostituerede har mere konkurrence og koster kun en brøkdel.
Dertil er de sikkert mere medgørlige og ønsker at behage manden.

Steffen Gliese

Per Karlsen, jeg gør netop opmærksom på, at det er et bælte, der strækker fra DGI-Byen over Istedgade, Vesterbrogade og Gl. Kongevej. Man skal helt hen til Danasvej for at kunne gå i fred.

Jørgen Malmgren

Peter Hansen

Du må haven brist et eller andet sted, hvis prostituerede giver dig så voldsomme problemer. Jeg har boet i Sommerstedsgade lige op Halmtorvet i 11 år. Og jeg har aldrig haft et problem med "damerne", selv om jeg millioner af gange har fået spørgsmålet,"Skal du med op?" Det vidste de godt jeg ikke skulle, men et simpelt nej tak var nok. Jeg lærte flere af dem godt at kende, fordi jeg havde hund i de år og den ville gerne tale med alle og damerne ville gerne tale med den og så fik vi os en lille sludder, som man ofte gjorde på Vesterbro på den tid.

Når det er sagt, så mener jeg at du afsporer den diskussion der handler om, hvordan man mest effektivt stopper udbredelsen af aids. Det er et globalt problem og skal løses globalt, spørgsmålet er så hvordan?

Søren Rehhoff

Jeg har også oplevet prostituerede, der prøvede at kapre kunder både på Vesterbrogade og i området mellem Hovedbanegården og ned mod Rådhuspladsen, det er selvfølgelig ikke noget man dør af, men det er heller ikke nødvendigvis noget der kun foregår i Istedgade. Bortset fra det, så er det jo ikke forbudt, at tjene penge som prostitueret i Danmark, så på den måde er det allerede afkriminaliseret.

Claus Jensen

Du ligner vel bare en, der ikke kan undvære 500 kr. til slik, Martin Madsen. Peter hansen derimod må være lidt af en laps.

Grethe Preisler, Flemming Scheel Andersen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

»Lad den af jer der mener sig ren kaste den første sten« - var der vidst en mand der engang sagde til nogle mænd, der ville stene en prostitueret kvinde. Det endte med at mændene gik bort og lod kvinden være.

Når en mand kan sige noget sådan, kan det kun være fordi han selv er barn af en prostitueret kvinde - eller rettere - en glædespige, for hans mor var blot en ung pige på under 20 år da hun fødte ham.

På grund af at den unge pige havde været glædespige for landets Konge og blev svanger, blev moderen bange for, at pigen skulle blive stenet af områdets skriftkloge mænd, hvorfor hun henvendte sig til en tømmer ved navn Josef, der lige var blevet enkemand og fik ham til at gifte sig med den unge pige. Josef vidste barnet ikke var hans, men han havde brug for en kvinde i huset og derfor gik han med til giftemålet.

Sidenhen gik der rygter om, at der var født en dreng af kongeblod og derfor kunne blive en tronrival for landets Konge, hvad gjorde at Kongen sendte sine soldater af sted til området for at ihjelslå alle drengebørn op til to år.

Josef og hans unge kone rejste bort, indtil der var faldet ro over tingene.

Ja, selv himmerigets Konge blev født af en prostitueret kvinde, men de folk der forherliger Kongen, vil ikke kendes ved, at han er født af en prostitueret kvinde og at han sidenhen fik barn med en kvinde.

Steffen Gliese

Jeg vil bare godt gå i fred. Jeg har det samme problem med telefonsælgere, facere og andre, der ikke respekterer, at mine ben er et transportmiddel, og at jeg faktisk ikke står til rådighed for Gud og hvermand, blot fordi jeg er ude at gå.

Frank Hansen

@Claus Jensen og Anne Eriksen

Der er noget I har misforstået. En udenlandsk barpige i førende byer kan nemt tjene 2000 kr på en aften. Hun modtager en trediedel af det manden drikker for, typisk 1500 kr. Med fire kunder på en aften giver det 2,000 kr. Det kan man godt leve af selv om man ikke arbejder hver dag. Den eneste ydelse som leveres er intelligent konversation, eventuelt sang og dans.

En lille del af barpigerne er så prostituerede, som tager måske en til to kunder om måneden. Det er hende som vælger kunden og ikke omvendt. Prisen er 10 til 20 gange prisen for en dansk prostitueret. Det foregår naturligvis på et femstjernet hotel og ikke i en port i Istedgade.

Jeg skal ikke kunne sige om det også findes i Danmark, men jeg har aldrig hørt om det.

Philip B. Johnsen

Problemet med prostitution er, at det indirekte, holder hånden under handel med mennesker (Slaveri) og misbrug af børn.

Man kan ikke se på folk, hvem der er hvad.

Straf brugerne meget hårdt, men gør det helt lovligt, at sælge sin krop.

Frank Hansen

Man kan ikke gøre det ulovligt at betale for det som man kan få gratis. Menneskehandel og misbrug af børn er allerede forbudt.

Claus Jensen

Frank Hansen:

Enten drikker du mere end jeg troede eller også er dine cocktails dyrere end jeg troede, hvilket de godt kan være på femstjernede hoteller i civiliserede lande. Japanere er i hvert fald i høj kurs bl. a. i den nedre ende af Sukhummvit (hvor du ikke bor, når du er i Bangkok), og det er fordi de tilsyneladende er vant til at betale meget mere, end det lokale talent er værd.

Med hensyn til konversationen, troede jeg du betalte for at slippe for den. Hvorfor ellers kalde det ævl?

Frank Hansen

@Claus Jensen

Meget morsomt. Lad os bare gøre det generelle personligt, men så bliver det svært at føre en informeret samtale. Jeg troede at det kun var førende feminister, som benyttede dette retoriske kneb. Ja, og så naturligvis Philip B. Johnsen som ikke evner at føre en principiel debat.

Jeg ved det er svært at forstå i en dansk kontekst, men før krigen blev Geishaer i Japan uddannet i konversationens kunst. De modtog en bred uddannelse i litteratur, kunst, politik, filosofi og videnskab, så de kunne tale med kunderne uden at ævle. Desuden lærte de teceremoni, sang og dans og kunne spille koto eller samishen. Når det kom til det seksuelle, så tog geishaen kun en kunde som til gengæld betalte et beløb, der kunne forsørge hende resten af livet.

Geishaerne er stadig i høj kurs, i dag dog uden det seksuelle element. Når udenlandske gæsteprofessorer besøger Kyoto Universitet er det ikke ualmindeligt, at de sammen med udvalgte professorer og ledere bliver inviteret til en aften med en geisha, som underholder selskabet. Jeg er selv blevet inviteret til sådanne arrangementer et antal gange, både som hovedperson og som særlig inviteret.

Claus Jensen

Jeg er skam en ledende feminist, Frank Hansen, og går derfor også ind for, at pigerne får en ordentlig uddannelse og lærer ikke at være pinlige i ordentligt selskab. Men det er dog alligevel sjældent, jeg betaler mere end 200 kr. for at blive beruset.

Jeg vidste godt, at der stadig var geishaer tilbage, men har ingen førstehåndsoplevelser.

Grethe Preisler

"Jag köbte min kärlek för pengar,
för mig var ej annan at få,
sjung vackert, I skorrande strängar,
sjung vackert om kärlek ändå."
(Gustaf Fröding)

Feminisme er et vidt begreb, og Feminist er heldigvis ikke en beskyttet titel, Claus Jensen.

Hvis en mand ser sådan ud, at han ikke kan få 'den ønskede vare leveret' uden at betale for det, må han hoste op med gysserne for showet hos en professionel performer i sexbranchen.

Fattigrøvene må tage til takke med udvalget i discountbutikkerne, og forretningsmænd med skattefri repræsentationskonto i millionklassen kan flotte sig med besøg i luksusetablissementerne. Varen er den samme begge steder, men der er unægteligt mere stil over indpakningen i sidstnævnte tilfælde.

Sådan er kapitalismen, utak er den armes løn. Vær du glad for, at du kan få en fjer på for 200 bob til bartenderen (og ser så godt ud, at du ikke har nødig at betale for flere drinks end dem, du selv hælder i dig).

Claus Jensen

Grether Preisler:

Overtegnede må ligesom Frank Hansen melde hus forbi. Jeg er mest interesseret i indpakningen og når måske derfor aldrig længere.