Baggrund
Læsetid: 5 min.

Hamas – en terrororganisation og et socialt sikkerhedsnet

Hamas er andet end en terrororganisation, som sender missiler ind over Israel og sprænger selvmordsbomber. Hamas er også en politisk og social organisation, som står bag udbygningen af et velfærdssystem på Gazastriben. Vi tegner et portræt af Hamas
Hamas står bag en del af skolerne på Gazastriben. Kritikere hævder, at Hamas’ skoler indoktrinerer de palæstinensiske børn.

Hamas står bag en del af skolerne på Gazastriben. Kritikere hævder, at Hamas’ skoler indoktrinerer de palæstinensiske børn.

AFP/Scanpix

Udland
16. juli 2014

Den sociale gren

Når Gazas indbyggere skal i skole, til lægen, på biblioteket eller mangler tag over hovedet, står Hamas klar til at hjælpe. Med dets efter forholdene ganske veludbyggede velfærdssystem er organisationen en del af mange palæstinenseres liv fra vugge til grav – og det nævnes ofte af iagttagere som en helt central del af forklaringen på, at Hamas har kunnet vinde den sympati i befolkningen, som muliggjorde valgsejren i 2006.

Organisationen Al Salah Society, der har tætte forbindelser til Hamas, driver eksempelvis en skole for 1.000 forældreløse børn:

»En indhegnet oase af palmer og pæne klasseværelser,« der »står i skarp kontrast til den krakelerende cement og de støvede gader omkring den,« som den amerikanske avis L.A. Times skrev i 2006.

Beskyldninger om, at Hamas’ sociale programmer i virkeligheden fungerer som dække for terroraktiviteter fremsættes jævnligt fra israelsk side. Det fremhæves blandt andet, at Hamas’ skoler indoktrinerer palæstinensiske børn, at hospitaler bruges som militære baser, og at Hamas-kontrollerede hjælpeorganisationer bruges til at kanalisere nødhjælpspenge over i militære aktiviteter.

EU og USA har taget skridt med det formål at undgå, at bistand ender med at gå til terroraktiviteter. Ifølge internationale medier har Hamas derfor for at kunne videreføre det sociale arbejde måttet droppe mange af dets direkte finansielle bånd til hjælpeprogrammerne.

Men reelt sidder Hamas-relaterede personer ifølge lækkede amerikanske diplomatkabler på magten i en lang række af Gaza-stribens humanitære organisationer.

Den anerkendte ngo International Crisis Group har for flere år tilbage efterforsket sagen, men har konkluderet, at der mangler beviser for, at organisationerne »systematisk« sender midler til terroraktiviteter.

Den politiske gren

Hamas er forkortelsen af »Harakat Al-Muqawama al-Islamiya,« som kan oversættes med Islamisk Modstandsbevægelse. Bevægelsen ledes af den palæstinensiske politiker og sunnimuslim Khaled Mashal, som har siddet på formandsposten siden 2004. Hamas træffer overordnede beslutninger gennem Shura Rådet, som indtil 2011 havde hjemme i Damaskus. Hamas forlod Syrien efter »en uoverensstemmelse om den syriske regerings vold overfor demonstranter,« skriver det amerikanske udenrigsministerium i 2012.

Budgettet for Hamas’ regeringsførelse i Gaza er 200 millioner USD ifølge et lækket amerikansk diplomatkabel fra 2010, hvor den israelske efterretningstjeneste Shin Bet estimerer gruppens økonomi. Ifølge Shin Bets tal er grenen dermed økonomisk set cirka fire gange større end den militante del af bevægelsen.

Politisk nægter Hamas blandt andet at anerkende Israel som stat, og bevægelsen har før benyttet sig af at lade selvmordsbombere gå efter israelske civile i kampen. Hamas kombinerer palæstinensisk nationalisme med islamisme og oplever pres fra mere yderligtgående grupper, hvis Hamas begynder at nærme sig Fatah eller forhandlinger med Israel. Nogle eksperter nævner det forhold som et benspænd for Hamas’ forhandlingsmuligheder.

I efterspillet på præsidentvalget i 2006, som Hamas vandt, udbrød kampe mellem Fatah og Hamas. Kampene medførte en de facto splittelse af de palæstinensiske territorier. Fatah kontrollerede Vestbredden, Hamas sad på Gaza. I 2014 har de to partier dog nærmet sig hinanden igen for at indgå i en palæstinensisk samlingsregering. Der er uenighed blandt eksperter, om hvorvidt Hamas er indstillet på at lægge våbnene og forhandle en fredsaftale på plads, hvor de går på kompromis med det historiske palæstinensiske territorium. Tidligere har et springende punkt i forhandlingerne været Hamas’ modvilje til at anerkende Israel som stat.

Den militante gren

Ezzedeen al-Qassam Brigades udgør Hamas’ væbnede styrker. Brigaderne blev etableret under den første intifada, da kampene i starten af 1990’erne rasede mellem israelske og palæstinensiske styrker. Gruppen opfatter sig selv som en modstandsbevægelse mod den israelske besættelse af, hvad de mener, der er retmæssig palæstinensisk jord. Derfor arbejder gruppen for at »befri Palæstina og få genoprettet det palæstinensiske folks rettigheder under Koranen«, skriver de på deres hjemmeside.

For at nå målet arbejder Ezzedeen al-Qassam Brigaderne på at opildne palæstinensere, arabere og muslimer til modstandskamp og forsvare palæstinensisk jord mod israelske besættelsesstyrker og bosættere.

Brigadernes budget er der stor usikkerhed omkring, men den israelske efterretningstjeneste Shin Bet har ifølge lækket amerikansk diplomatkabel i 2010 estimeret gruppens årlige budget til at være 40 millioner dollar, hvilket gør den militante del mindre end både Hamas’ politiske og sociale aktiviteter.

Krigerne er organiserede i uafhængige celler, som opererer i både Gaza-striben og på Vestbredden. Cellerne arbejder ikke sammen, men får instrukser fra den overordnede ledelse. Der er varierende bud fra kilde til kilde på, hvor mange der er tilknyttet Ezzedeen al-Qassam Brigades. Eksempelvis estimerede International Crisis Group i 2009, at gruppen havde mellem 7.000-10.000 krigere på fuldtid og op mod 20.000 i reserve. Mens forfatter og undersøgende journalist inden for efterretning og strategi Yossi Melman i juli 2014 estimerede, at kun 4-5.000 krigere er tilknyttet Brigaderne. Gruppen skriver dog selv på deres hjemmeside, at »over 800 medlemmer« er blevet dræbt siden september 2000.

Gruppens arsenal består af både håndvåben, skulderbårne panserværnsvåben, udstyr til raketangreb, jord til luft-missiler, selvmordsbombeveste, morterer og senest ubemandede droner.

Vennerne

Da finansieringen af Hamas ofte foregår via lyssky kanaler, er det svært at få et præcist overblik over, hvor mange penge organisationen råder over, og hvor midlerne kommer fra. Et 2009-skøn fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations anslår, at Hamas råder over 70 millioner dollar om året, mens den israelske efterretningstjeneste Shin Bet i et hemmeligt amerikansk diplomatkabel lækket til Wikileaks sætter 2010-budgettet nærmere 290 millioner dollar.

Hamas opkræver skatter i Gaza, men langt størstedelen af pengene kommer fra udenlandske sponsorer.

Anonyme israelske militærkilder har dog tidligere i år hævdet, at Hamas’ »gyldne dage« er forbi – blandt andet på grund af uenigheder med Iran.

Qatar er blandt de ivrigste og mest generøse af sponsorerne. I 2012 blev landets emir det første udenlandske statsoverhoved til at besøge Gaza siden Hamas’ magtovertagelse i 2007.

I den forbindelse lovede han styret 400 millioner dollar i støtte. Der er også private indsamlinger i landet.

USA har forsøgt at få Qatar til at skride ind over for sidstnævnte, men ifølge et diplomatkabel lækket til Wikileaks er regeringen »passiv«.

Iran støttede ifølge den britiske avis The Guardian Hamas med 23 millioner dollar om måneden frem til 2011, men indstillede pengestrømmen, da Hamas nægtede at støtte Assad-regeringen, der er Irans allierede, i Syrien-krigen. I år har der dog været meldinger om, at forholdet skulle være under optøning.

Saudi-Arabien er »fortsat en vigtig finansiel støttebase« for »terrororganisationer, deriblandt Hamas, som formentlig indsamler millioner af dollar årligt fra saudiske kilder, ofte under Hajj og Ramadanen«, fremgår det af et amerikansk diplomatkabel fra 2010.

De Forenede Arabiske Emirater er ifølge samme dokument ligeledes hjemsted for velhavende donorer, der støtter militante islamistiske grupper, heriblandt Hamas.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helene Nørgaard Knudsen

@Peter Hansen 17. juli, 2014 - 09:25: der er ikke helte eller skurke i den "krig" længere. Ikke at jeg syntes Israel håndterer situationen et hak bedre. Jeg tror at meget kunne opnåes hvis begge parter indgik aftale om at holde våbnene i egen baghave.

Men en ting har du ret i: Der er for mange FN-resolutioner der har beordret Israel til at stoppe bosættelserne men ligesom ikke spredning og atomvåben har de desværre ikke haft den store effekt.

Lars-Bo Abdullah Jensen

For at komme tilbage på sporet, så er det jo ofte sådan i disse lande, at de organisationer der af os bliver kaldt terrorister, også er et udbredt socialt system knyttet til.
Beskrevet her er Hamas, der har en forholdsvis udbygget social infrastruktur.
Hezbolla så vi uddele penge til genhusning, de blev da de gjorde det, straks skudt i skoene af Israel, at det var falske dollars sedler de uddelte. Hezbollan har jo også en stor social side af deres organisation.
I Irak så vi al-madi millitsen, der i deres beskyttelse af Al-sadr bydelen, forhandlede en ordning med USA, da USA gennemførte en afvæbning af irakerne, således at Al-Sadr bydelen ikke fik sparket dørene op, men at de amerikanske soldater fulgte rundt med et medlem fra al-madi millitsen, fik gennemført husundersøgelsen fredeligt, og til meget lidt gene for beboerne, de gav deres unge der gik på skoler ude i byen beskyttelse, og de stod for renovering af området, og økonomisk støtte.

Det er helt normalt i området, at grupperne så at sige sælger en total løsning, man kan så være enig eller uenig med gruppens grundideer men tingene er ikke så sort og hvid som pressen i vesten ofte vil udlægge det. Derfor kan det også meget hurtig blive en manglende debat, når man diskutere grupperne, for man ønsker kun at tage stilling til dele af gruppens virke, enten fordi man ikke er bevidst om andre områder hvor grupperne virker, eller fordi man bliver bange for at forpure sine egne argumenter ved at drage de andre fakts ind i debatten.

Hamas har yderligere den styrke, at de rent faktisk er valgt til at varetage et stykke arbejde overfor palæstinenserne, derved en vis legal ret til det. Når så naboen gang på gang vælger at udradere feks. de grene af Hamas organisation, der feks. skal holde orden i samfundet, Israel har jo målrettet gået efter politi og militære grene af Hamas, så må de samme naboer jo påtage sig en del af skylden for at netop den orden ikke kan opretholdes.

Karsten Aaen, Laurids Hedaa og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Det virker rimeligt klart, at Hamas er primært en modstandsbevægelse. Det er så en modstandsbevægelse der tidligere har anvendte terror i form af selvmordsbomber i civile busser, men denne praksis har de ikke anvendt i mange år. De sender så raketter mod Israelske mål som led i dels gengældelse for israelske angreb, dels bekæmpelse af den israelske besættelse i almindelighed.

En typisk definition på terror er at målene er civile, at der er et politisk formål, og at hensigten er at skabe frygt ('terror'). Opfylder raketterne fra Hamas disse kriterier? Rammer de civile? Ikke rigtigt. Er målet politisk? Måske. Hvis formålet er, at overbevise de israelske ledere og befolkning om, at de skal opgive besættelsen, så er det vel. Dette vil dog være et legitimt politisk mål. Skaber de frygt? Ja, det gør de jo nok.

Men hvad så med de israelske bombninger af Gaza? Er det terror? At de rammer civile er der ingen tvivl om, da minimum 70% af tabene i øjeblikket er civile. At de bevidst går efter civile er også klart. Israel har åbent erkendt, at man bomber civile huse med den begrundelse, at der angiveligt skulle bo et Hamasmedlem. At der skulle bo et Hamas medlem i huset, ændrer ikke på at der er tale om et civilt mål. Det ændrer heller ikke på sagen, at man giver beboerne et par minutter til, at slippe væk før man bomber et illegitimt mål. Og i tilfældet med angrebet på en Gaza-strand, hvor nogen drenge spillede fodbold da de blev bombet er ingen tvivl, om at israelerne bevidst bomber civile. Er motivet så politisk? Det virker ret tydeligt, at den kollektive afstraffelse af befolkningen i Gaza har til formål, at få den til at acceptere den israelske besættelse uden modstand. Et motiv der ikke er legitimt. At de israelske bombninger og telefonopringninger har til formål at skabe frygt og terror, er der heller ingen tvivl om.

Derfor må vi stille os spørgsmålet, hvorfor er det kun Hamas der er en terrororganisation? De israelske besættelsesstyrker, og Netanyahu regimet opfylder alle krititerier for at blive kaldt terrorister.

Karsten Aaen, Laurids Hedaa og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg er ked af det Nils Bøjden, du er også låst fast af paradigmet.

Du ser åbenbart ikke andre muligheder end diktatur som alternativ til den centraliserede demokratisme, som drives i Europa og Danmark - måske især.

Jan Mogensen

Peter Hansen: Nej , det er din påstand at Hamas er demokratisk, de har så ikke udskrevet valg siden de kom til magten i 2006...

Carl Blousgaard

@Jan Mogensen

Det er jo næsten som om, at det sidste valg blev fulgt op af et kupforsøg fra Fatahs side med israelsk indblanding og resulterede i regulær borgerkrig og splittelse, herefter total blokade, udsultning og sønderbombning af Gaza. Havde man valghandlinger i Warszawaghettoen?

Jan Mogensen

Carl Blousgaard: Nu mener jeg ikke det var Hamas men Fatah folk der blev kastet ned fra hustagene i Gaza efter valget... at kalde en islamistisk organisation som Hamas for demokratisk er en fornærmelse både for demokratiet men også sikkert for Hamas.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:
Er det i bund og grund ikke forholdsvis normalt, at lande under en belejring og blokade, der befinder sig i en de fakto krigssituation udsætter valghandlinger og tilsidesætte visse dele af det normale demokrati, retssikkerhed osv.
Tag nu feks. Danmark, hvor vi gradvist har ophævet befolkningens retssikkerhed bare på en trussel, en trussel der reelt ikke har været andet end en teoretisk trussel.
Danmark tillader aflytning af folk uden retskendelse, masse arestationer, retsager hvor den anklagede ikke kan få kendskab til anklagerne imod ham/hende eller beviserne imod sig. Vi har opgivet vores modstand mod tortur, og overdrager lystigt udlandske statsborgere til myndigheder der er kendt for, ja sågar åbenlyst erkender at de bruger tortur. Vi er end ikke belejret, blokeret, eller under umiddelbar trussel for angreb.
Der begrænses for befolkningens indblik i beslutninger og sågar beslutnings processen i folketinget. Sidst har vi set at vores politikere har vedtaget øgede beføjelser til efterretningstjenesterne uden selv at have sat sig ind i hvilke beføjelser de gav dem.

Peter Hansen, Jesper Wendt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Abdullah Jensen:
Hold nu op, gennem sine mange år og før organisationen kom til magten har den aldrig vist det mindste demokratiske sindelag, ikke engang på græsrodsplan er der skygge af demokrati, om så Israel forsvandt ville det ikke forvandle Hamas, det er en islamistisk gruppering modsat PFLP og Fatah.

Ernst Petersen

Jan Mogensen
At kalde en zionistisk stat som Israel for demokratisk er en fornærmelse både for demokratiet men sikkert også for zionismen.

Eller måske endog:
At kalde et kristent land som Danmark (med en kristen statskirke) for demokratisk er en fornærmelse både for demokratiet men sikkert også for kristendommen.

Udtalelserne bliver ikke bedre i din version. For de er alle indholdsløse og tåbelige. (Den zionistiske version er dog tættere på sandheden end de øvrige, fordi zionisterne jo går ind for apartheid i modsætning til Hamas og Danmark.)

Bjarne Riisgaard, Peter Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Carl Blousgaard

@Jan Mogensen
Islamistisk og demokratisk er ikke nødvendigvis modsætninger, men faktum er, at Fatah med israelsk hjælp ville kuppe magten efter HAMAS' jordskredssejr—det viser jo fint, hvor meget Israel har til overs for demokratiet, når folk ikke stemmer, som de vil have det. Det er desuden nonsens at beklage sig over fraværet af valghandlinger i Gaza, der har været et stort friluftsfængsel lige siden.

Du svarede i øvrigt ikke på mit spørgsmål.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:
Hvad ved du om deres interne valg til de forskellige råd, hvem der sidder i det politiske råd, hvem der sidder i Majlis al-shura osv., hvordan de bliver valgt?

Med den beslutsomhed som IDF går efter lederskabet, kan det ikk være de mest eftertraktede poster, skulle de overleve IDFs bomber, så er det jo også kendt at de er i risiko for lide samme skæbne som mahmoud al-mabhouh.

Karsten Aaen, Peter Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Jan Mogensen

Nu er det ikke svært at få fat i sandenheden, med ganske få klik med musen kan det ske, men på ægte Zionistisk stil prøver du at fordreje virkeligheden.

Fatah forsøgte at kuppe sig til magten 6 måneder efter valget, ved at udskrive valg da de ikke ville samarbejde med Hamas, og på ægte israelsk vis, forsøgte de et attentat på premierminister Ismail Haniya.

I 2013 indrømmede Abbas at han var under pres fra USA og Israel for ikke at indgå aftaler eller forsoning med Hamas.

I April 2014 indgik Fatah og Hamas en aftale om en forsamlingsregering, som forløber til et præsident valg inden for 6 måneder.

I juni 2014, var forsamlingsregeringen en realitet, ledet af Rami Hamdallah.
Benjamin Netanyahu meldte efterfølgende ud at den vestlige verden ikke skulle forhaste sig med at anerkende den nye regering. Han udtalte at Hamas en terrororganisation, der er forpligtet til ødelægge Israel.
Den palæstinensiske premierministers kontor udsendte en erklæring der fordømte Netanyahus ord, som har til formål at fortsætte den israelske besættelse af de palæstinensiske områder.

Så Jan Mogensen demokratiet lever i bedste velgående i Palæstina, så længe Israel og USA ikke laver splid!

Karsten Aaen

Nu har jeg forsket lidt i det. Og det er korrekt at der ikke en grundlov, en forfatning, for Israel. Der eksisterer dog en Declaration of Independence, hvori det påpeges at Israel er en jewish nationa state.

"The Israeli Declaration of Independence identifies Israel as "A Jewish Nation state",[2] hence, a state that is influenced by its affinity towards the Jewish heritage and Tradition. These characteristics were codified in the Emblem of Israel, the Flag of Israel, as well as its official institutions such as the Religious Services Ministry, as well as the status of the Chief Rabbinate of Israel, and in its legislations such as the Law of Return, Israeli nationality law, and the Status of the World Zionist Organization - Jewish Agency for Israel law."
kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/A_Jewish_and_Democratic_State

Dette ændrer altså ikke ved, at Israel har givet - uvist af hvilken grund? - famileretten og familielovgivningen? til konservative, ortodokse rabbinere, som tolker Torahen strengt, rigidt og patriarkalsk...

@ Abdullah Jensen

Nu er det jo ikke de palæstinensiske ledere israelerne bomber. De bomber derimod deres huse (og familier) velvidende, at Hamas lederne ikke er hjemme.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Muligvis men det er jo IDFs påstand at bomberne er rettet mod lederne, dem som muligvis ville kunne forhandle med dem, dem som ville kunne kommandere folket til at stoppe. En mærkelig strategi såfremt man ønsker at presse ledelsen til forhandlingsbordet, men en udemærket strategi hvis man vil ophidse befolkningen, og øge deres modstand.
Når lederne ikke er hjemme, så har Israel jo også deres "rejsehold" der kan ordne det i andre suverene stater, den sidste omgang var ved at bringe UK helt op i det røde felt, fordi det israelske rejsehold havde benyttet pas fra UK.

Jan Mogensen

Eller her hvor det tydeligt fremgår at fred ikke er på Hamas dagsorden:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/hardtalk/3639093.stm

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:
Hamas har tilbud Israel fred, de har tilbudt at ændre deres charter, hvis Israel anderkender en Palæstinensisk stat, stort set skal Israel jo bare opfylde de resolutioner som FN har givet, for at Hamas vil anderkende Israel og deres ret til fred på deres område. Virker det virkeligt så urimeligt, gør som verdenssamfundet har bedt jeg om, og anderkend vores ret, så anderkender vi også jeres ret?

Du anderkender altså at der inden i Hamas forekommer en form for demokrati, det er da en start.

Så er min anden påstand, at det er ikke unormalt at lande under en belejring udsætter deres demokratiske valg, ja danmarks egen grundlov åbner for mulighed for at tilsidesætte dele af demokratiet i tilfælde af krig.
Der er jo rent faktisk aftalt valg i Palæstina, efter Fata og Hamas forsoning.

Din sammenligning med det danske social demokrati, er lidt misvisende, de beslutninger som vi skriver om, er interne Hamas beslutninger, og derfor er det jo også interne Hamas beslutninger, lige som det er medlemmerne af S der beslutter hvem der skal opstilles, og hvem der skal sidde i de forskellige udvalg.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen
Der skulle selvfølgelig stå - "gør som verdenssamfundet har bedt jer om, og anderkend vores ret, så anderkender vi også jeres."

Peter Hansen

Jan Mogensen

Her er Likuds Charter:

The 1999 Likud charter emphasizes the right of settlement.

The Jewish communities in Judea, Samaria and Gaza are the realization of Zionist values. Settlement of the land is a clear expression of the unassailable right of the Jewish people to the Land of Israel and constitutes an important asset in the defense of the vital interests of the State of Israel. The Likud will continue to strengthen and develop these communities and will prevent their uprooting.

Similarly, they claim the Jordan River as the permanent eastern border to Israel and it also claims Jerusalem as belonging to Israel.

Peace & Security chapter of the 1999 Likud Party platform rejects a Palestinian state.

The Government of Israel flatly rejects the establishment of a Palestinian Arab state west of the Jordan river. The Palestinians can run their lives freely in the framework of self-rule, but not as an independent and sovereign state. Thus, for example, in matters of foreign affairs, security, immigration and ecology, their activity shall be limited in accordance with imperatives of Israel’s existence, security and national needs.

Som du ser, er Hamas nødsaget til at fortsætte deres kamp, for et frit Palæstina.

Jan Mogensen

Abdullah Jensen: Læs de links jeg har sendt fra Hardtalk og Dohadebates, Hamas har ikke på noget tidspunkt tilbudt at slette dette charter, find mig gerne et link der siger dette som så ikke bliver undsagt af en højere Hamas leder:

KM= Khaled Meshaal
TS= Tim Sebastian

TS- What are the conditions for a ceasefire? A new ceasefire.

KM: Let Israel withdraw first, and after that we will negotiate. This is our land this is our natural right

TS- A withdrawal to the '67 borders.

KM: We consider this positive step but we have the right in all Palestine

TS- You don't say, Sheikh Yassin said that Hamas would agree, he told a German news agency, January 9th, Hamas would agree to a temporary peace with Israel in exchange for the establishment of a Palestinian state on the basis of the 67 borders. Are you saying that doesn't stand anymore? Or it does stand. Would that lead to a permanent ceasefire?

KM: We believe in what Sheikh Ahmed Yassin said in Hamas movement. But the question is does Israel accept to withdraw? Ask the occupying side first. Let it withdraw. Let it says I am ready to withdraw to the 67 borders then ask Hamas to hold a ceasefire...

TS- I'm asking what your conditions are.

KM: I said let Israel withdraw first. It is the one that began the aggression. Let it stop occupation and then everything can be negotiated.

TS- They can withdraw but you promise nothing. You promise nothing. They must withdraw but you promise nothing.

KM: I have said what Sheikh Ahmed Yassin has said. You have quoted Sheikh Ahmed Yassin. What he said concerning the withdrawal to the '67 borders. If this happened we might have a truce with Israel. We believe in this in Hamas.

TS- There could be but you're not saying there definitely would be a truce if Israel withdraws to '67 borders.

KM: Perhaps but Israel has to withdraw first. Israel is refusing it. It didn't abide by Oslo

Der er ikke spor af kompromis fra den øverste leder.

Jan Mogensen

Peter Hansen: Det giver jo netop ingen mening det du skriver, Likud vokser jo netop pga Hamas kompromisløshed, jo flere israelske civile Hamas går efter jo større bliver tilslutningen til Likud.
Det går jo den samme vej rundt for Hamas og de israelske angreb, men verden savner et klart svar fra palæstinenserne hvad de er villig til at indgå som kan skabe permanent fred.

Israel lukrerer netop på Hamas uforsonlighed til at kolonisere Vestbredden, hvis palæstinenserne kommer med et levedygtigt forslag så er bolden på Israels banehalvdel.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:
Først slap du meget nemt over at kommentere på om det er et urimeligt krav, at bede Israel opfylde de UN resolutioner der ligger?

Og ja, det er rigtig at skiftende personligheder har fremsat skiftende udtalelser omkring anderkendelse af Israel, Israel har dog aldrig grebet chancen når den har budt sig, det gør jo altså også dem medskyldige i den manglende fremgang i bestrebelserne mod en løsning, og derved er de ikke så uskyldsrene som du prøver at fremstille det.

Jeg er ikke enig med dig i at der ikke er forsoning i den dialog du fremstiller, Khaled siger jo netop at de tror på (læs står ved) hvad Sheik Yassin udtalte, dette er vel en erkendelse af at den udtalelse står til tåls, HVIS og kun HVIS, at Israel begynder at leve op til aftalerne. Et tilbud som også Ismail Haniyeh kom med. Hvad har Israel tilbudt, de vil beholde HELE Jerusalem, de vil ikke opgive alle deres besættelser undskyld bosættelser. De vil end ikke lade fiskerne fiske hvor fiskene er. Vil de frigive indtægterne fra naturgassen på den Palæstinensiske side, nej det her de heller ikke tilbudt, de henter stadig store indtægter fra en aftale de har lavet om udvinding af palæstinensernes naturgas. Den del de sender tilbage, kalder de nødhjælp, men det er nødhjælp betalt af palæstinensernes egen naturgas.

Jan Mogensen

Abdullah Jensen:
Prøv lige at hør, ville du give din nabo halvdelen af dit hus tilbage hvis han MÅSKE vil slutte fred med dig når det er sket? - Hamas taber ingenting og vinder alt hvis de er klare i spyttet på om de vil acceptere Israel på 67 grænser.

At Israel også prøver at undgå en fred via indrømmelser er da ingen hemmelighed, men i og med at Israel ikke kan fjernes og er den stærke er det endnu mere vigtigt at palæstinenser fremstår som dem der kan sluttes en fred med, fremfor at Israel som nu bruger dem som undskyldning.

Alle de uretfærdigheder mod palæstinenserne du nævner skal jo netop fjernes, men effektivt internationalt pres vil kun opstå den dag en af parterne klart viser tegn på et kompromis.

ANC ville aldrig have haft samme opbakning hvis deres agenda var at smide alle hvide ud af Sydafrika.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:
Nu er det i din fremstilling lidt misvisende, det skulle jo ikke være mit hus, men naboens hus der skulle gives tilbage, Jeg er ret sikker på, at naboen ikke vil slutte fred, så længe jeg holder halvdelens af HANS hus... Det er jo hvad Israel gør. De har ikke palæstinenserne på deres banehalvdel, de har deres bosættere på palæstinensernes banehalvdel.

Som jeg skrive, hvis læse man den af dig refereret samtale, så vedstår Hamas jo at de vil holde det af Yassin udtalte. Jeg har svært ved at forstå at du ikke læser det samme ud af udtalelserne.

At det er vigtigt at det er den som du selv skrive svage der fremstår som den der kan sluttes fred med, har jeg ligeledes meget svært ved at se, reelt udgør palæstinenserne ingen reel trussel for Israel, hvorfor Israel i fred og ro, kunne forfølge en vej til fred, de kan med deres militære overmagt meget nemt gå tilbage, hvorimod den svage part, nødvendigvis vil være nødsaget at have nogle garantier på at den stærke mener det, når de taler fred, for de vil evt. så endnu svagere hvis de nedlægger våbene. Med mindre foremålet selvfølgelig er en total udrydelse af enhver palæstinensisk selvanderkendelse, hvilket må siges at være ret dårligt udgangspunkt for palæstinenserne.

Du anderkender at det er uretfærdigheder der begås imod palæstinenserne, ville man ikke opnå et mere forhandlingsvenligt miljø, ved at fjerne de uretfærdigheder, ved at anderkende at de er mennesker med rettigheden til et værdigt liv. Det er vel først når man kan se hinanden i øjnene at man kan forhandle.

De sidste gange der har været et stærkt internationalt pres, er det jo netop Israel der har for at sige det reelt pisset på deres samarbejdspartnere, de meddeler om yderligere besættelse mens deres største allierede er i landet, når der er noget der ligner fremgang, smider de endnu et par bosættelser på bordet.

Og igen, Palæstinenserne har tilbudt at anderkende Israel, Israel har aldrig tilbudt at anderkende Palæstina, tværtimod er et af deres ynlingsargumenter at der ikke eksistere et palæstinensisk folk, en palæstinensisk kultur, den Israelske version af holocaust benægtigelse, det forekommer mig som et særdeles vanskelige udgangspunkt for fredelig sameksistens.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jan Mogensen:

At Israel også prøver at undgå en fred via indrømmelser er da ingen hemmelighed, men i og med at Israel ikke kan fjernes og er den stærke er det endnu mere vigtigt at palæstinenser fremstår som dem der kan sluttes en fred med, fremfor at Israel som nu bruger dem som undskyldning.

Først og fremmest, så lyder det lidt som en antydning at Palæstina ifølge din opfattelse kan fjernes. En meget uhyggelig, forhåbentlig mistolkning af hvad du skriver

Desuden læser jeg en erkendelse af at Israel bruger Hamas som en undskyldning, i mon begrebsverden, så har man kun behov for en undskyldning, såfremt man ikke har sine argumenter i orden, havde man sine argumenter i orden, ville der jo ikke være behov for at have en undskyldning, så jeg læser det som du erkender at der ikke er behov for denne overreaktion som vi gang på gang ser fra Israels side af, men at de med undskyldningen Hamas kan slippe godt fra det. Feks. når tre teenagere bliver bortført, så skal der ikke laves noget egentligt politi arbejde i efterforskningen, vi anholder bare 400+ personer vi ikke bryder os om, det er jo aligevel Hamas skyld, når teenagerne bliver fundet dræbt, så smider vi et par bomber i hovedet på en flok tilfældige palæstinensere, siger at vi går efter Hamas, så er alt i orden.

Da det var en palæstinensisk dreng, så skydte man sig at sprede rygter om at det var et "muslimsk" æresdrab, desværre viste ens bestræbelser på at bevise dette, at det var tre Israelske drenge. Så er man som man er igang med nu, nød til at erklære dem midlertidige sindsyge i gernings øjebliket, selv om de også har forsøgt at bortføre en 7 årig palæstinensisk dreng, og sårede både dreng og mor i forsøget.

Jan Mogensen

Abdullah Jensen: Du summer det jo meget fint op:

Vi er da helt enige om at Palæstinenserne militært er den svage part, det ændrer bare ikke på at det ikke gør deres udgangspunkt realistisk og spiseligt for Israel eller det internationale samfund.

Glem ikke det ikke kun var Begin mordet men ogsa Hamas der ikke ønskede fred i start 1990erne.

Hvis du virkeligt ønsker fred, så kan jeg ikke se hvordan du kan bifalde Yasins udtalelser der reelt bare var et forsøg på at bygge styrke op til at fortsætte slaget 10 år senere.
At der skal en masse ting til før palæstinenserne kan anderkende Israel er forståeligt nok, men Hamas har aldrig ville gå videre end en hudna, det ligger latent blandt størstedelen af palæstinensere at de har en tyrkertro på at Israel bare forsvinder.
Hamas er Israels belejlige undskyldning for at foretage sig noget som helst, hvis Hamas fjernede grundlaget for den undskyldning uden at give slip på en retfærdig løsning ville det være Israel der ville være presset ud over alle grænser.
Når man kigger på konflikten udefra ser man netop to uforsonlige parter der ikke vil give sig overhovedet, hvor der ikke er en god/dårlig, Israel kan leve fint med dette og lavintensitets krigen, spørgsmålet er hvor langt tid palæstinenserne kan?

Da verdenssamfundet november 2012 i FN stemte Palæstina til observatørstatus, angreb Israel også GAZA. Også dengang lød det evindelige Hamas Hamas. Hvad Hamas havde med FN afstemningen og verdenssamfundets enige opbakning til Palæstina at gøre, er mere end uklart - men selvfølgelig led i den kontunuerlige manipulation fra bl.a. Israel, der går under betegnelsen masseødelæggelsesløgne.
Hvor mange palæstinensere Israel dræbte i december 2012 - inden verdenssamfundet stoppede dem, kan nemt undersøges på nettet.

Skal stå kontinuerlige.

Sider