Læsetid: 6 min.

Det iranske synspunkt

Regeringen i Teheran vil ifølge Irans ambassadør i Danmark, Hamid Bayat, ikke lægge pres på Iraks premierminister Nouri al-Maliki for at få ham til at inkludere sunnitter i den politiske proces i Irak. Ambassadøren mener, at Vesten har fejlkalkuleret sin støtte til jihadgrupper, der ’aldrig vil være loyale’
’Vi må tillade det irakiske folk at forme og beslutte deres politiske fremtid, og hvor udenlandsk intervention udelukkes – hvad enten det er fra Iran eller USA eller andre kræfter udefra – må det være Iraks folk, det irakiske parlament, der beslutter deres fremtid,’ siger Hamid Bayat, Irans ambassadør i Danmark.

Jakob Dall

3. juli 2014

Jihadgruppen ISIL’s annoncering af et ’kalifat’ i dele af Syrien og det nordlige Irak eskalerer dramatisk den regionale krise i Mellemøsten. Hvad der indtil for få uger siden var et alvorligt, men overskueligt problem indkapslet i Syrien og dele af Libanon, truer nu den regionale sikkerhed fra Middelhavet til Den Persiske Golf.

ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten, red.) er ikke kun en militær trussel mod Nouri al-Malikis regering i Bagdad, men truer også Irans politiske (og ideologiske) dominans i Irak – og i Syrien, der er afhængig af militær og økonomisk hjælp fra Teheran.

Hamid Bayat, Irans ambassadør i Danmark, kan ikke blåstemple denne analyse, da vi præsenterer den for ham ved et møde på ambassaden i Hellerup – alene af den grund, at hans regering i Teheran »ikke blander sig i Iraks indre anliggender«.

– Nu er den syriske konflikt spredt til Irak med ISIL’s tilstedeværelse i Mosul og provinser, der støder op til Bagdad. Og det er en udbredt opfattelse, at offensiven ikke kun er rettet mod Nouri al-Malikis styre, men også mod Iran, der støtter regeringen i Bagdad?

»Hvad vi ser i ISIL’s tilstedeværelse i Irak, er en fortsættelse af udefrakommende kræfters støtte til ISIL og andre terrorgrupper i Syrien. Vi har fra starten understreget, at den eneste konfliktløsning er forhandlinger. Vi advarede mod, at den ustabilitet, der opstod med støtten til oprørerne (mod al-Assad, red.) kun ville føre til terrorisme, ikke kun i Syrien, men med risiko for spredning til hele regionen. Vi advarede mod dette lige fra begyndelsen. Desværre lyttede nogle lande i regionen og Vesten, i særdeleshed USA, ikke til vores advarsler, men støttede disse grupper med penge, våben og åben adgang til Syrien. Resultatet er, at de ekstremistiske grupper er styrkede og består af alle mulige nationaliteter, selv fra Danmark. Men det, der nu er sket, er, at disse grupper oplever tilbageslag i Syrien – dels at den syriske hær har klaret at trænge dem tilbage på forskellige fronter, dels at de ikke har nogen støtte i befolkningen. Selv syrere, der fra begyndelsen var imod Bashar al-Assad og støttede opstanden mod ham, er gradvist vendt rundt som følge af terrorgruppernes overgreb og forbrydelser, og de støtter nu den syriske regering – hvilket genvalget i juni af Bashar al-Assad som præsident jo også viste,« siger ambassadøren og fortsætter:

»Da disse terrorgrupper indså, at de ikke har noget at komme efter i Syrien, hverken militært eller folkeligt, vendte de sig mod mål uden for Syrien. Så det, vi nu ser i Irak, er i en nøddeskal konsekvensen af den støtte, ISIL modtog i Syrien. Ironien er, at dem, der fra begyndelsen støttede disse grupper, fortsat slår på tromme for ’kampen mod terror’. Disse folk – og her mener jeg Vesten – påstår at bekæmpe terrorismen, men støtter samtidig disse grupper. Her er hykleriet krystalklart.«

Irak bestemmer Iraks fremtid

– Det forstår jeg, men det er åbenbart, at ISIL ikke kunne have invaderet Irak uden støtte fra sunni-klaner og resterne af Saddam Husseins officerskorps. Så pointen her er, om Iran fortsat støtter al-Malikis regering betingelsesløst, eller om Iran er enig med USA i, at der skal lægges pres på al-Maliki for at få ham til at inkludere sunnitter i de politiske beslutninger? Så derfor: Støtter Deres regering en bredere deltagelse i al-Malikis regering?

Det, vi nu ser i Irak, er i en nøddeskal konsekvensen af den støtte, ISIL modtog i Syrien. Ironien er, at dem, der fra begyndelsen støttede disse grupper, fortsat slår på tromme for ’kampen mod terror’

»Der er ingen tvivl om, at da ISIL angreb Mosul, så vi, at generaler i den irakiske hær havde mistænkelige roller – der var tidligere baathist-officerer i hæren o.s.v., men hvad der skal understreges er, at ISIL’s tilstedeværelse i Irak ikke har noget at gøre med Iraks regering eller de politiske fraktioner. Pointen er, at når Obama siger til Maliki, at han skal inkludere disse grupper i sin regering, skaber det indtryk af, at disse terrorgrupper bliver brugt som instrument for at lægge pres på regeringen for at gennemføre ting, som udefrakommende kræfter ønsker regeringen skal gøre. Det er absolut essentielt, at det internationale samfund bør bekæmpe disse terrorgrupper, hvor de end er – ISIL i dag, andre i morgen,« siger Hamid Bayat og understreger, at han mener, det er ekstremt vigtigt, at verden forenes i kampen mod disse terrorgrupper.

»Hvis nogen nu tror, at ISIL’s offensiv ender til deres fordel, tager de fejl. De burde vide, at enhver landvinding for disse terrorgrupper i den sidste ende være et tab for dem. Iran mener, at Irak er en suveræn stat med en suveræn regering, baseret på en demokratisk proces i det irakiske folk, der har retten til selv at etablere deres egen regering. Også i Jeres demokrati er det naturligt, at det vindende flertal danner regering. Og oppositionen kan arbejde for at få støtte ved næste valg. Det fundamentale er, at den politiske proces i Irak nødvendigvis må adskilles fra tilstedeværelsen af ISIL.«

– Men stadig: Støtter Deres regering i Teheran, at sunnitter inkluderes i Iraks regering – Irak kan jo ikke sammenlignes med Danmark, når vi taler om demokrati – eller for den sags skyld Irans demokrati? Der var en balance mellem sunnitter og shiitter i 2010, men da USA var ude af Irak, startede al-Maliki en vendetta mod sunnitiske politikere – og nu er sunniprovinserne infiltreret af ISIL. Måske var det en god idé igen at inkludere sunnitterne i Malikis regering?

»Vi må tillade det irakiske folk at forme og beslutte deres politiske fremtid, og hvor udenlandsk intervention udelukkes – hvad enten det er fra Iran eller USA eller andre kræfter udefra – må det være Iraks folk, det irakiske parlament, der beslutter deres fremtid.«

– Det er et meget formelt svar?

»Hvad jeg mener er, at det er forkert at bruge en terrorgruppe som pression mod en lovligt valgt regering. Altså: Hvis du ikke gør sådan og sådan, bliver du overfaldet. Det er ikke i orden, der er helt forkert. Det er den misforståelse, at det, der foregår i Irak, er en sekterisk krig mellem sunnitter og shiitter, men det er ikke tilfældet. ISIL er ikke på nogen måde repræsentativ for sunni-fraktionerne.«

Ingen vindere

– Men mit spørgsmål er, om ISIL kunne få et gran af indflydelse uden støtte fra Iraks sunnitter?

»Hvorfor siger du ikke, at ISIL ikke kan eksistere uden hjælp udefra? ISIL er ikke et irakisk fænomen, men et syrisk – de fik støtte i Syrien og voksede og voksede, og desværre er der ingen, der taler om den massive støtte, disse grupper får udefra. Og når de så kommer til Irak, siger man, at de er ankommet med støtte fra sunnitterne i Irak – det er helt forkert (her hæver den ellers lavmælte ambassadør stemmen). Både Iraks sunnitiske religiøse ledere og sunnitterne generelt lægger afstand til ISIL og støtter de shiitiske religiøse lederes opfordring til væbnet modstand mod ISIL. Og hvorfor flygtede sunnitterne fra de områder, ISIL rykkede frem i – hvorfor?«

– Måske fordi de var bange for al-Malikis kampfly?

»Tror du ikke, at de også flygtede fra brutaliteten og de overgreb, de (på internettet, red.) har set ISIL begå, og som FN’s højkommissær for flygtning har beskrevet som forbrydelser mod menneskeheden? Alle er bange og bekymrede og føler, at de er under belejring, så også al-Malikis politiske modstandere opfordrer til handling mod disse grupper. Ingen vinder ved deres tilstedeværelse, hverken de politiske fraktioner eller de religiøse trossamfund, for de har gang på gang vist, at de ikke forbliver loyale mod de folk, der har sendt dem og som støtter dem.«

– Kan vi komme nærmere, hvem De mener med udtrykket ’de folk’? Hvem støtter disse grupper?

»Jeg mener ikke, det er rigtigt af mig at nævne navne på lande eller individer, men det er ret klart, hvem der er tale om.«

– Men det kunne være interessant, hvis De satte navne på?

»Lad os forblive formelle.«

Irans ambassadør i Danmark, Hamid Bayat, til højre, i samtale med Informations journalist Lasse Ellegaard.

Jakob Dall

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Jespersen
  • henrik hansen
  • Viggo Helth
  • lars abildgaard
  • Henrik Klausen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Bill Atkins
  • Stig Bøg
Niels Jespersen, henrik hansen, Viggo Helth, lars abildgaard, Henrik Klausen, Niels-Holger Nielsen, Bill Atkins og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2014/07/01/iran-preparing-to-vanqu...

M K Bhadrakumar slutter sin kommentar af med:

"The upshot of these moves on the diplomatic front is that Iran hopes to deal a crushing defeat on the ISIL. A mobilization to this end is clearly underway. Iran will not allow the victory in Syria to be challenged by the defeated parties via the ISIL push in Iraq; nor will it countenance any reversal of the Shi’ite empowerment in Iraq through a backdoor ‘Balkanisation’ of the country. In sum, Teheran is not prepared to compromise on its vital interests and core concerns in Syria and Iraq simply because the P5+1 and Iran talks on the nuclear issue is nearing homestretch. "

Tag ikke fejl, its a losers game!

Jeg kan godt nævne navne.

Storbritannien, Turkiet, Saudiarabien, og USA støtter en af fraktionerne, Frankrig og Quatar en anden.

georg christensen

At vestens politikere i mange år har fejlkalkuleret i deres eget "magtbegærd" kan jeg kun give manden ret i.

Iraq har vi ødelagt Afghanistan ligeså i Syrien gav vi op, bare fordi syrerfolket ønskede lidt mere frihed og demokrati men ikke var villig til at tilpasse sig vores, men forsøgte tilnærmelsen.

Den vestlige verdens kapitalistiske "magtstrukture" er i femte gear på vej mod sin egen selvdestruktion.

henrik hansen

Rigtig flot, lærerig og sober artikel.....Kunne Information holde den linie, så blev den måske værd at købe igen!