Læsetid: 5 min.

Israel advarer: ’Militæroperation kan trække ud’

Premierminister Netanyahu gav i går ordre til eskalering af offensiven mod Hamas i Gaza, hvis ikke den militante gruppe indstiller sine raketangreb mod Israel
Israelerne er nødt til at være tålmodige, for militærets operation mod terroristerne i Hamas og andre grupper kan tage tid. Sådan lød opfordringen fra Netanyahu i en nylig tv-tale.

Jack Guez

10. juli 2014

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gav i går sit militær ordre til »yderligere at optrappe« angrebet på Gazastriben.

Netanyahu bebudede dog ikke en invasion med landstyrker, men efter et møde med sin generalstab erklærede han, at »de israelske forsvarsstyrker er forberedt på alle eventualiteter. Hamas vil komme til at betale en høj pris for at skyde på israelske borgere«.

Israelske jagerfly og flådefartøjer indledte allerede natten til i går beskydning af mål i Gaza, da Benjamin Netanyahu beordrede en storstilet militæroperation iværksat imod den militante islamistiske gruppe Hamas, der har kontrollen med den kystnære enklave. Luftangrebet fortsatte dagen igennem i går, hvilket ved redaktionens slutning bragte det palæstinensiske dødstal op på 32 på blot to dage, deriblandt flere ledende militante fra såvel Hamas som gruppen Islamisk Jihad. Over 150 mennesker meldes såret. Der har siden begyndelsen af ugen været omkring 440 luftangreb.

Palæstinensiske læger i Gaza By beretter, at to kvinder og fire børn i går formiddag blev dræbt under angreb nord og øst for byen tæt på den israelske grænse.

»Fire palæstinensere blev dræbt ved et luftangreb, herunder to brødre på 12 og 13 år i Shejaiya, mens en fireårig dreng og en kvinde blev dræbt i et angreb på Zeitun,« fortæller en talsmand fra Ashraf al-Qudras nødtjeneste til Agence France-Presse.

Tirsdag aften lød der for første gang siden 2012 sirener over hele landet, og israelerne søgte i al hast i beskyttelsesrum. 165 raketter er blevet affyret fra Gazastriben ind i Israel igennem det seneste døgn, forlyder det ifølge skøn fra det israelske militær. Der har ikke været meldinger om israelske dødsfald som følge af raketangrebene.

I går formiddag blev flere missiler affyret mod Tel Avivs Ben Gurion lufthavn, og en mindre landingsbane på Herzliya blev lukket på grund af truslen om angreb. Israel meddelte allerede tirsdag, at 40.000 reservister genindkaldes til en mulig jordoperation, ligesom israelsk militær begyndte at rykke konvojer med tungt materiel og våben i retning af grænsen til Gaza.

»Vi har fra højeste politiske sted fået besked på at ramme Hamas hårdt,« sagde Israels ledende militærtalsmand, brigadegeneral Moti Almoz, til hærens radio, og han tilføjede, at den militære aktion vil finde sted i etaper.

Hans udtalelse faldt, samtidig med at eksplosioner bragede løs over Gazastriben, sendte faner af grå røg op mod himlen og rystede bygningerne i gader, der allerede var stort set mennesketomme.

Langvarig offensiv

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, ringede tirsdag til den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, for at bede ham om at gribe ind og bruge sin politiske indflydelse til forsvar for Gazas palæstinensere.

Ifølge det officielle palæstinensiske nyhedsbureau, Wafa, skal Sisi have svaret: »Egypten er bekymret for det palæstinensiske folks sikkerhed og ønsker at stoppe dette farlige angreb og nå frem til en våbenhvile så hurtigt som muligt.«

Det israelske militær truer imidlertid med en langsigtet offensiv og siger, at den såkaldte Operation Protective Edge har som mål at uskadeliggøre Hamas og sætte en stopper for Hamas’ raketangreb, som i de seneste uger er blevet intensi- veret og har nået mål længere inde i Israel.

»Vi vil ikke tolerere raketangreb mod Israels byer, og vi er klar til at udvide operationen med samtlige midler til vores rådighed for at få ram på Hamas,« sagde Moshe Yaron, Israels forsvarsminister. Han oplyste desuden, at der er erklæret undtagelsestilstand i den sydlige del af landet.

I en tale på nationalt tv understregede også Netanyahu, at de fortsatte raketangreb på det israelske samfund ikke ville blive tolereret.

»Derfor har jeg beordret militæret til markant at udvide sin operation mod terroristerne i Hamas og mod de øvrige terrorgrupper inde i Gaza,« sagde han. »Jeg vil opfordre jer (israelerne, red.) til at udvise tålmodighed, da denne operation kan tage tid.«

Det Hvide Hus fordømte i går de palæstinensiske raketangreb mod Israel.

»Intet land kan acceptere raketangreb rettet mod civile, og vi støtter Israels ret til at forsvare sig mod disse ondskabsfulde angreb,« lød det fra talsmanden for Det Hvide Hus, Josh Earnest.

Abbas opfordrede Israel til omgående at indstille luftangrebene og appellerede til ro.

»Den palæstinensiske ledelse har taget kontakt til regionale og internationale parter og fører intensive samtaler om at standse optrapningen,« sagde han.

Ledende figurer meldes dræbt

Det israelske militær sagde tirsdag aften, at det havde afværget et forsøg fra militante palæstinensere fra Gaza på at infiltrere det sydlige Israel fra søsiden, det første af sin slags i lang tid. Ifølge hærtalsmand og oberstløjtnant Peter Lerner var fire angribere blevet dræbt efter at være gået i land på Zikim-strand.

Efter det værste udbrud af vold langs grænsen til Gaza siden ’ottedageskrigen’ i 2012 sagde det israelske militær desuden, at en landinvasion af den palæstinensiske enklave er en mulighed, om end den ikke er umiddelbart forestående, og man opfordrede borgere, der bor i zonen inden for en radius af 40 kilometer fra grænsen, til at opholde sig i nærheden af beskyttelsesrum.

Det forlød desuden fra militæret, at man blandt andet havde ramt militante gruppers skjulte raketkasterstillinger og anden infrastruktur. De fleste af disse blev ødelagt ved luftangreb, men tre stillinger blev angrebet fra havet.

Den militære offensiv finder sted på baggrund af de stigende spændinger i israelske og palæstinen- siske områder efter kidnapningen og mordet på tre israelske teenagere, som Israel beskylder Hamas for at stå bag, og et grufuldt drab på en palæstinensisk teenager i sidste uge, der menes at være begået som hævn af jødiske ekstremister, hvilket udløste omfattende voldelige protester.

Under et angreb blev tre Hamas-medlemmer fra Qassam Brigaderne dræbt i deres bil ved et vejkryds i Zarkar sammen med to andre tilstedeværende, siger beboerne. En af de dræbte var Muhammad Abu Shaban, en ledende figur fra Hamas’ militære fløj.

Mens lokale begyndte at beskrive, hvordan de havde oplevet angrebet, detonerede yderligere tre eksplosioner højlyst, hvorpå de tog flugten.

Under et angreb i de tidlige timer i går på et hus i Beit Hanoun i den nordlige del af gazastriben menes seks mennesker at være blevet dræbt, herunder en højtstående leder af den militante gruppe Islamisk Jihad. Hafez Hamad, to af hans brødre og hans forældre blev dræbt sammen med en uidentificeret kvinde, bekræftede Gazas indenrigsministerium efterfølgende.

Netanyahu syntes i første omgang uvillig til at lade sig trække ind i en ny langvarig og blodig konflikt om Gaza, og tilbød at møde »ro med ro«, og Hamas stoppede sine raketangreb. Men seks Hamas-medlemmers død i en eksplosion i en tunnel først på ugen udløste umiddelbare trusler om gengældelse og optrapning af raketangrebeene. Hamas, som har været hårdt ramt af en egyptisk blokade, der har lukket tunnelerne ved Rafah og standset strømmen af ​​varer og pengemidler til Gazastriben, forventer muligvis, at de vil kunne bedre deres position igennem en langvarig konflikt, ganske som gruppen gjorde efter Operation Støbt Bly, Israels invasion af Gaza i 2009.

»Vi har gentagne gange advaret Hamas om, at dette skal stoppe, og Israels forsvarsstyrker er nu i aktion for en gang for alle at sætte en stopper for det,« sagde Netanyahus talsmand, Mark Regev.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg gad vide, om alt dette her ville være sket, hvis man lige havde ventet med at beskylde hamas for mordet på de tre drenge til undersøgelserne havde vist, hvem der var de skyldige. Det er jo ikke fordi, man ikke evner at finde skyldige, det gik jo meget godt med at finde de, der havde myrdet den palæstinensiske dreng.

Mette Hansen, Martin Andersen, Rune Petersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

De hamas-tilhængere, som befinder sig på Vestbredden
fik måske 'vind i sejlene',
da Abbas desværre igen optog Hamasmedlemmer i selvstyreregeringen,
(http://www.b.dk/globalt/hamas-og-fatah-danner-faelles-regering)
hvorved voldelig fremfærd indirekte "blev opmuntret" og bl.a. endte i mord på tre unge israelere.
De skyldige vil ikke blive fundet, da for mange vil dække over dem, tror jeg.

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, ringede tirsdag til den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi,
for at bede ham om at gribe ind og bruge sin politiske indflydelse til forsvar for Gazas palæstinensere.....
Abbas opfordrede Israel til omgående at indstille luftangrebene og appellerede til ro.
»Den palæstinensiske ledelse har taget kontakt til regionale og internationale parter og fører intensive samtaler om at standse optrapningen,« sagde han.

Abbas kunne jo også opfordre Hammas til at indstille raket-angrebene fra Gaza ind over Israel....!

Mette Hansen, Preben Haagensen og Vasili Frang anbefalede denne kommentar

Det her er alt sammen planlagt af Israel, efter at Netanyahu fik skylden for afsporingen af de seneste fredsforhandlinger.
Israelerne vidste fra starten, at teenagerne var døde. De gik så langt, at de gav medierne mundkurv på og løj over for forældrene, så de kunne få nok politisk albuerum til at starte en international propagandakampagne igang for dels at aflede opmærksomheden fra de kuldsejlede fredsforhanlinger, dels for at kunne starte en operation i de besatte områder for at opnå guderne må vide hvilke mål.

http://www.alternet.org/world/netanyahu-government-knew-teens-were-dead-...

Eva eldrup, issa Chaaban, Mette Hansen, Martin Andersen, Niels Mosbak, Søren Bro og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Golda Meïr sagde efter 2. verdenskrig, at Israel kunne handle som de ville. De vil altid blive tilgivet. Den device har de handlet efter lige siden og gør det stadig.
Hvis det havde været et hvilket som helst andet land, der opførte sig på den måde, så ville de være skudt ud i kulden for længst.
Israel er en misforståelse i mellemøsten og altid aggressive overfor naboerne!

Eva eldrup, Andreas Andersen, Martin Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

@ Søren Bro

Hvem skulle finde ud af, hvem der havde dræbt de tre illegale bosættere? Hvis Israel står for undersøgelsen, så vil den jo bare vise, at dem der stod bag, var dem Israel ville have der skulle stå bag. Hamas, og de øvrige grupperinger indenfor den palæstinensiske modstandsbevægelse, har jo altid taget ansvaret for det de har gjort.

Derfor er det med stor sandsynlighed ikke Hamas der står bag likvideringen af de tre bosættere. Alligevel brugte Israel likvideringerne som undskyldning for, at tilbageholde tilfældige Hamas tilhængere, og bombe i Gaza-striben.

Vi finder formentlig aldrig ud af, hvem der stod bag likvideringen, men nu står vi alligevel med dusinvis af nye drabssager i Gaza-striben, hvor de mistænkte er israelske piloter.

Egon Maltzon

Jeg gad vide hvordan Israel fik Hamas til at affyre hundredevis af raketter mod civile mål i israel, efter at have erklæret at det var ligitimt at dræbe civile israelere.

Egon du svarede aldrig her?
http://www.information.dk/comment/886082#comment-886082

Lad os bare tage den igen:
http://arbejderen.dk/udland/dr%C3%A6ber-et-barn-hver-tredje-dag
"Mens medier og politikere raser over drabet på tre israelske teenagere lukker de øjnene for Israels forbrydelser i de besatte områder: Over 1500 palæstinensiske børn er blevet dræbt af israelske styrker siden år 2000."

Egon Maltzon, tænker man lidt over sagen, så indser man, at Israel reelt har civile palæstinensere som legitime mål, men landet har bare ikke erklæret det.
I det mindste fægter Hamas med åben pande.

Jesper Wendt

Med det kendskab der efterhånden foreligger for efterretningsarbejde, er det vist plausibelt at antage, at diverse grupper er infiltreret. De kan dårligt få papirklips ind, men papirraketter er der tilsyneladende fri import på. Det hænger ikke rigtigt sammen i det store billede.

'Abbas opfordrede Israel til omgående at indstille luftangrebene og appellerede til ro'.

Har Abbas også bedt palæstinenserne om at holde inde med raketangreb på Israel?

Niels Jespersen

@Ole Olsen Abbas er jo israelernes kustode i de besatte områder. Han er isoleret fra den palæstinensiske befolkning, administrator af en korrupt organisation, som ikke har flertal bag sig, og overlever kun som den der holder ro i de besatte områder. Han har altid troet på at han kunne lave en "deal" med israelerne - uanset at Israel jo aldrig har været interesseret i fred. Det ligger ikke i zionismens natur. Du ser jo en gentagelse nu af det der skete for nogle år siden - og som vil gentage sig så længe Israel har magten over USA's udenrigspolitik via lobbyer og medier.

Dit spørgsmål "har Abbas også bedt palæstinenserne om at holde inde med raketangreb på Israel?" viser klart at du ikke mener der er tale om et desperat folks forsøg på det langsomme folkemord og indespærring i kz-lejre som bliver mere og mere pulveriseret.
Jeg ville gerne spørge dig

Hvis nu jøder i kz-lejrene havde fyret et par raketter af mod SS og værnemagten eller for den sags skyld den nation, som havde valgt politikere, der havde erklæret jøderne for folk der skulle fjernes fra Tyskland på den ene eller anden måde - ville du så spørge hvorfor deres leder ikke ville bede dem at holde op med den slags? elelr du ville måske synes det ville helt naturligt at man forsvarede sig ?

Andreas Andersen

Hverken den ene eller anden part får noget løst med vold og våben, men så længe de forskelliige ikke kan snakke sammen, vil De udtrykke sig med deres "legetøj" og blod og drab på ubestemt tid.

Niels Jespersen

Du mener at det er et "udsultet", desperat folk reaktion på de "grimme" jøders kontrol af indkommende varer til Gaza og vestbredden.
Netop alle disse raketter viser, ai der er grund til kontrollen.
Hvor fra får palestinenserne midlerne til våben og raketter ?
Da jeg ikke tror på julemanden, er den eneste mulighed at palestinenserne misbruger EUs og FNs nødhjælpspenge.
Istedet for at hjælpe sin egen befolkning, stjæler lederne en del af nødhjælpen, og køber våben for resten.
Men det er vel bare et frustreret folks måde at reagere på mod de "grusomme" Israelere ?

Niels Jespersen

@Jørn Boye du mener altså også at jøder indespærret in kz-lejre med udsigt til at blive udryddet skulle afholde sig fra at smugle våben ind for dog desperat at forsvare sig mod den nation som ønsker at tilintetgøre dem?

Niels Jespersen

Nu er der jo ingen, der ønsker at tilintetgøre palestinenserne, men Hamas har som deres program tilintetgørelsen af Israel, så dit KZ eksempel er uden dækning, - kort sagt er det vrøvl.

Henning Egholk

Hvem kastede den første sten? PS Hvor mange menneskeliv har hver af parterne nu mistet? Og jeg kan ikke lade være: "Man høster som man sår!".

@ Jørn Boye

Hamas har vel først som formål, at genvinde deres land, som det så ud før FN gav 56% til de jødiske immigranter. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at de jødiske beboere skal smides i havet. Hamas har ikke desto mindre, givet udtryk at de er villige til at nøjes med de 22% som 1967 grænserne udgør.

Hamas er bare ikke problemet. Problemet er de israelske regeringer, som ikke vil anerkende FN's resolutioner, international lov, og ihvertfald slet ikke, en palæstinensisk stat.

issa Chaaban

@ Jørn Boye
Ethvert folk under besættelse har retten til at genvinde deres land. Så må de jødiske immigranter fra Europa, USA, Afrika, og endda fra Danmark rejse tilbage.

Skal de nu bosatte svenskere i de tre førnævnte landskaber, så rejse nord for "Smålandsgrænsen" ?
Jeg spørger fordi Roskildefreden er blevet brudt ensidigt af Sverige, og dermed bortfaldet.

Hvilket in ekstremis betyder, at de tre landskaber skal vende tilbage til Danmark, og de der har fået opholdstilladelse eller statsborgerskab af Sverige, skal flytte væk fra Skåne, Halland og Blekinge, og op til Gl. Sverige.

Jens Nielsen

". Hamas har ikke desto mindre, givet udtryk at de er villige til at nøjes med de 22% som 1967 grænserne udgør."
Det har de sagt mundtligt, men de har ikke skrevet under på, at de vil annerkende Israel, og at de vil ophøre med krig mod Israel.
I Deres program er hovedpunktet stadig Israels tilintetgørelse, - Israel har frivilligt rømmet Gaza, men det har de ikke fået tak for, tværtimod bliver Gaza brugt som angrebscenter for Hammas, hvorfor skulle det blive anderledes med vestbredden ?

issa Chaaban

@ Jørn Boye
Nu når du så er vild med aftaler og underskrifter på vegne af Israel må vi håbe at bosættelsesmagten Israel anerkender selv de aftaler man selv af underskrevet (Oslo aftalen) og ikke mindst FN 's resolutioner