Israel ønsker ikke freden

Utroligt at et folkefærd som led så meget under Anden Verdenskrig opfører sig lige så grusomt om nazisterne.

Israel må indse at alt har en ende.

Synes efter hånden der kun er en vej ud af konflikten:
Pløj Israel/Palæstina + besatte områder op og fyld det med vand (det er naturligvis synd for alle de historiske steder, der så forsvinder for evigt, but so be it)
Fordel folk efter, hvor de helst vil bo - og alle stater skal være villige til at modtage dem - også de arabiske, der i årevis har brugt konflikten som lynafleder fra egen utilstrækkeligheder og decideret despoti. Ellers kommer vi aldrig videre.
Skænderier over hvem der har ret til at bo på hvilket land er noget af det mest idiotiske, der findes.
Mennesket har fødder, ikke rødder. Det kan løsrive sig og flytte videre. Det er det også nødt til, når naturkatastrofer rammer. Det er det, emigranter gør af egen fri vilje - og finder nye muligheder. Fri mig fra alt det skænderier om retten til "et land"/ "et stykke jord". Det er ufrugtbart og kreerer kun tabere og had.

Ikke så mærkeligt Haaretz næsten er på fallittens rand, da ingen israelere læser eller holder denne avis mere, da den altid maler tingene sort-hvid og kun kan se fejlene i Israel og ikke hos palæstinenserne. De eneste som lytter til denne avis er udlandet, og derfor får udlandet et forkert billede af Israel.

@Herdis: Kan vi ikke bare springe første skridt over, og altså uden noget folkemord, bare tillade alle at bosætte sig, hvor de vil?

Hvis bosættere heller vil bo i Palestina, eller palestinensere hellere vil bo i Danmark, så er det helt OK, hvis de hver især overholder lokal lov og betaler deres skat.

Bosættelsesretten behøver ikke begrænses til mellemøsten. Alle mennesker på planeten bør have lov til at flytte bopæl, hvis de vil overholde lokal lov, betale deres egen mad og skat og bolig, og arbejde eller drive virksomhed efter reglerne.

Israel ønsker ikke freden, nej og det gør dets naboer, som fire gange har forsøgt at udslette landet i det 20.århundrede, heller ikke. Men paradoksalt er det konstante fjendskab med Israel tvingende nødvendigt for den øvrige dybt splittede arabiske verden for at skabe sammenhold og fjerne fokus fra de korrupte og inkompetente regimer i regionen. Derfor skal Israel såmænd nok bestå, dets udslettelse vil skabe uoverskuelige problemer både for USA og de mellemøstlige stater.

Overraskende god artikel fra Gideon Levy !!!

Mange palæstinensiske børn har oplevet bomberegn før og har sikkert pådraget sig psykiske skader for livstid efter at have oplevet støvletrampende, svært bevæbnede israelske soldater komme på natlige "visit" og foretage husundersøgelser

Her står der ingen psykologer parat for at hjælpe og de fleste mennesker i verden er tavse og ligeglade, - bare en lille pippen her og der, som hurtig forstummer.

Den onde menneskefjendske besættelsesmagt, der ingen respekt har for palæstinensiske menneskeliv,fortsætter deres bombninger og ødelæggelser af bygninger og menneskeliv... De jamrer over deres egne døde, som måske er 1 jøde pr 1000 palæstinenser.

Efter Israels bombninger af Gaza i januar 2009 offentliggjorde FN følgende : 1.314 døde (heraf 412 børn og 110 kvinder) og 5.320 sårede (heraf 1.855 børn og 795 kvinder). 4.700 internt fordrevne. 4.100 bygninger og 1.500 fabrikker og værksteder er destrueret og 17.000 bygninger delvist destrueret. 50 FN-installationer og 21 klinikker eller hospitaler er blevet beskadiget. De materielle skader blev opgjort til godt en milliard dollar. Hvor mange israelere havde palæstinenserne dræbt eller såret i denne periode og hvad forvoldte de af materielle skader i Israel ? Israel som har verdens fjerdestærkeste militærmagt, er absolut ikke truet på sin eksistens af palæstinensere, der ikke er i besiddelse af hverken droner eller andet luftvåben, men israelere ynder at spille ofre, der må forsvare sig med alle midler...

Dette barbariske regime stopper ikke, før det internationale samfund stopper dem. Hamas har sagt at de stopper raket-angrebene mod Israel, hvis israelerne indgår en våbenhvile, hvor der indgår forbud mod at likvidere Hamas-medlemmer og at Gaza får åbne grænser, som israelerne ikke skal kunne bestemme over...Hamas er demokratisk valgt af det palæstinensiske folk og som sådan burde de respekteres af samtlige demokratiske regeringer. Jeg har ved flere lejligheder, på BBC,CNN og SKY News, hørt Hamas leder, Ismail Haniya, udtale at den dag besættelsen ophører, har han ingen problemer med at anerkende Israel som stat. Jeg tror på at Hamas holder ord og finder det skammeligt at Israel og Fatah rottede sig sammen og fik Hamas på terrorlisten,- mest skammeligt dog, at alle demokratiske regeringer inklusiv Danmark gik med.

Trods utallige FN rapporter, Goldstone rapporten, Amnesty rapporter og beretninger fra andre organisationer om overgreb og grusomheder mod palæstinensere gennem årene, finder jeg det utroligt at så mange lader sig kyse bare israelere/jøder råber op om holocaust og kalder det en hetz mod jøder, men hvis der siges noget negativt om muslimer, islam eller Hamas er det ytringsfrihed og jo mere dæmonisering af dem, des bedre..

FN og hele det internationale samfund (her iblandt Danmark) skulle skamme sig, hvis de ikke denne gang gør op med årtiers hjernevask fra israelsk side og meget meget snart får oprettet en palæstinensisk stat med 1967 grænsen og Øst Jerusalem som hovedstad og at FN træder i karakter og fremover sørger for at Israel holder sig inden for egne grænser og at det internationale samfund siger at NU ER NOK NOK.

@Lilly Irene Nielsen

Hvordan i alverden skulle "FN og hele det internationale samfund (her iblandt Danmark)" dog bære sig ad med at få smidt jøderne ud af Østjerusalem eller Vestbredden?

Mådehold - et ukendt ord i det hebraiske vokabularium

Et fremragende indlæg fra Gideon Levy - som altid. Som jøde bliver det vanskeligt for Israels "sande vennner" at beskrive ham som anti-semit, men i mangel på bedre kan man altid ty til til at karakterisere ham som en selvhadende jøde.

Det er 5-6 år siden, i 2008-2009, at Israel viste sin formidable militære overmagt, da det i Operation Cast Lead, gav Gazas indbyggere et tydeligt bevis på, hvem der bestemmer i Mellemøsten; 1400 dræbte Gazaindbyggere, 5.000 sårede og ganske få dræbte israelere, en ødelagt infrastruktur har været de selvfølgelige følger af vilkårlige bombardementer. Bortset fra overbeviste Israelfans, var det den almindelige konsensus, inkl. FN og hos internationale menneskeretsorganisationer, at Israel begik krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Som det har været tilfældet siden 1967 har USA stået vagt om Israel og beskyttet det mod kritik og verbale angreb fra det internationale samfund, herunder ved afstemninger i Sikkerhedsrådet. Intet er ændret i dag. Israel behøver det kun at udbasunere, at Gaza er en trussel mod nationens sikkerhed, som det er absolut nødvendigt at sikre sig imod. Hvis det ikke var, fordi det var så tragisk, ville man slå sig på lårene af grin, men der er mange, også blandt kloge og fornuftige mennesker, der falder for den retorik. Til orientering besidder Israel verdens fjerdestærkeste militærapparat, som ville være i stand til at hævde sig militært over for Storbritannien og Frankrig, og med mellem 200 og 400 atombomber udgør de en formidabel trussel mod fred i verden.

Det var naturligvis underordnet i 2009, at en våbenstilstand var i effekt, og at det var Israels bombardementer, der provokerede palæstinensere til at gøre gengæld med deres primitive raketter. Disse modbydelige arabere, der angreb jøder som lyn fra en klar himmel og for ingen grund overhovedet, havde endnu engang vist deres sande ansigt. I vestlige medier blev der ikke med et ord nævnt Israels økonomiske blokade de seneste 5 år, og som har påført Gazas indbyggere så megen elendighed, lidelse og fortvivlelse. Uden at kende befolkningssammensætningen i Gaza er jeg af den opfattelse, muligvis fejlagtigt, at et stort flertal udgøres af børn, men selv om dette meget vel kunne være korrekt, gør det ikke indtryk på den israelske regering eller Israels venner i Danmark. Den politiske ledelse, som kom til magten gennem demokratiske valg, "terrororganisationen Hamas" kan bare opføre sig ordentligt.

Som en (kynisk) israelsk myndighedsperson udtrykte det om Israels politik over for indbyggerne: det gælder om at sætte palæstinenserne på en diæt, men ikke at få dem til at dø af sult.
Og det er, hvad Israel bogstaveligt talt har gjort. Det kontrollerer al officiel transport, der bringer forsyninger ind i Gaza, bortset fra de materialer, det lykkes palæstinenserne at smugle ind fra Ægypten. Angiveligt skulle det dreje sig om 67 lastbiler om dagen, hvilket er under halvdelen af mindstemålet for basal ernæring. 400 lastbiler kom ind i området før blokaden. Så kan de forstå, hvem der er herrefolket. Palæstinenserne lærer på den hårde måde, at de i virkeligheden er dette områdes jøder.

Følgerne af denne blokade er kronisk underernæring. Halvdelen af skolebørn og to tredjedele af småbørn lider af blodmangel. Medicin og medicinsk udrustning er der stor mangel på. Mennesker dør, fordi de ikke får nogen behandling. De får ikke lov til at tage den korte tur ind i Israel med dets førsteklasses hospitaler og medicinske faciliteter.

I 1967 retfærdiggjorde Israel deres angreb på Ægypten ved at påberåbe sig, at Ægypten, med dets blokade af en israelsk havn, havde begået en krigshandling, men dette gælder ”naturligvis” ikke i tilfældet med Gaza. Hvor meget mere er Israels blokade af hele Gazastriben og havet ud for Gaza en krigshandling. Men ve den, der vover at antyde denne sammenhæng. Hvis Gaza skyder raketter som gengældelse er det en følge af, ikke en grund til konflikten.

Det kan ikke understreges stærkt nok, hvad det betyder
for Israel, at det altid og uden betingelser har USA bag sig, også når det begår de mest horrible krænkelser. De to lande er to alen ud af det samme dårlige stykke. Som Obama så poetisk udtrykte det: ”Vi støtter fuldt ud Israels ret til forsvare sig selv mod missiler – og vi vil fortsætte med at støtte Israels ret til at forsvare sig selv”.

Dette er den gamle myte om Israels stærkt truede position i en verden omgivet af de mest blodtørstige arabere, hvis eneste mål er at udslette landet. Fordrukkent sludder og vrøvl, men når en Obama, som er den fødte ekspert i krænkelser af menneskerettigheder, udtaler sig sådan, falder vi alle til patten og kaster os næsegrus i støvet for et menneske, som fik Nobels fredspris efter at have været præsident i 14 dage, men som Nobelkomitéen i deres begrundelse for prisen så rammende beskrev det, var det med en naturlig forventning om, at han til fulde ville indfri deres forventninger; en sort mand som præsident og verden var frelst. Mage til tåbelighed skal man lede længe efter, og han har til fulde vist, at han burde have været den sidste til at modtage denne pris. Som Martin Luther King i en tale udtrykte det: Døm ikke et menneske efter dets hudfarve, men efter indholdet i hans eller hendes karakter; en klog observation, som mange burde skrive sig bag øret.

Historien om Israels ”stærkt truede livsbetingelser” er blevet fortalt så mange gange og i en så forvansket form, at de fleste mennesker, i hvert fald i vesten, ikke kan vurdere og se konflikten på nogen anden måde. Gideon Levys artikel er et væsentligt skridt på vejen for en mere fordomsfri forståelse.

Erling Jensen, cand.jur.

Lilly Irene Nielsen

Hvor er papiret tålmodigt ?
Den palestinensiske stat som du fabler om, er jo ikke en realitet, og bliver det heller ikke, før Hamas annerkender Israels ret til at bestå.
"Hamas er demokratisk valgt af det palæstinensiske folk, og som sådan burde de respekteres af samtlige demokratiske regeringer".
Hvis man vælger en person eller et parti, der er straffet eller på listen over terrororganisationer, det er nationalt eller internationalt, - nationalt kommer valgbarhedsnævnet ind i billedet, internationalt bliver terrororganisationen ikke annerkendt som forhandlingspartner, og landet bliver set som et land eller sted uden en lovlig regering.
Hvor i folkeretten kan du finde noget, der kan gøre det legalt, at oprette en palestinensisk stat på vestbreden og Gaza ?
I 1948 blev vestbreden anekteret af Jordan, var det ikke folkeretsstridigt ?
Jordanerne blev fjernet i 1967 af Israel, - palestinenserne og de omliggende arabiske lande, havde definitivt sagt nej til delingsplanen fra 1947, - så kan man ikke komme 67 år senere, og kræve det land som man afslog dengang.
Nu skriver du ret enøjet, at jøderne råber højt om holocaust, du glemmer selvmordsbomber mod jødiske skolebusser, du glemmer, at Hamas har som endemål, at fjerne Israel fra landkortet.
Du fantaserer også, - hvordan vil du have at FN træder i "karakter" ?
Vi må jo så allesammen skamme os, for der er hverken hjemmel i international lov, eller mulighed for enighed i sikkerhedsrådet til at gennemføre det program som du foreslår.

Holocaust er vores fælles arv, men ...

I 2008-2009 startede Israel en fuldstændig krig mod Hamas, men Hamas sidder stadig på magten og fyrer stadig raketter mod Israel. Historien var den samme i 2006, hvor Israel gik i krig mod Hizbollah i Libanon for at udrydde dets raketter og svække dets position i landet. Denne krig slog også fejl, og det ser ud til, at nøjagtigt det samme er ved at ske i den seneste konflikt med Gaza.

Når Hamas sidder på magten i Gaza, er det en følge af demokratiske valg. Stemplet som en terrororganisation i den vestlige verden, med nogle af dets ledende støtter i fængsel i USA for at sende humanitær hjælp til palæstinenserne i Gaza, er det ikke overraskende, at det er Israel og vestlige medier, der anklager Hamas for at angribe Israel med raketter, i stedet for fortælle, at Hamas sendte raketter som et svar på et israelsk angreb.

Fordømmelserne fra vestlig side er ikke blevet, og bliver det aldrig, ledsaget af henvisninger til den historiske virkelighed; at konflikten med palæstinenserne og voldsomme overgreb over for dem er ikke stoppet en eneste dag siden 1948, årtier før Hamas blev en magtfaktor, og at den gik ind i højeste gear i 1967.

Denne fortsatte israelske aggression er aldrig fordomsfrit blevet gjort forståelig for offentligheden i vestlige samfund, selv om dokumentationen er overvældende. Drab på palæstinensiske politikere som politiske attentater er en politik, Israel har gjort til en normal praksis, som Obama har gjort det med sin drabsliste og droneangreb: at slå folk ihjel uden at overholde de uhyre væsentlige principper, der kendetegner en retsstat.

If. alle menneskelige, moralske, legale og internationale normer har alle mennesker ret til at få prøvet deres sag ved en domstol. Det overtræder Israel gang på gang bl.a. med deres internering af hundredvis af palæstinensere, uden sigtelser og uden domfældelse.

Det eneste svar, som palæstinenserne har over for et almægtigt militært israelsk magtapparat, er primitive raketter, som er blevet beskrevet som fyrværkeri. Det er alt, hvad de har til at forsvare sig med. Israelerne er stolte over at have verdens fjerde-femte største militærapparat til deres rådighed, men de finder også, at det er den mest moralske. Som med USAs utallige krænkelser af internationale love og regler tæppebomber de verden med hule og svulstige beklagelser over de tragiske drab, som de “naturligvis” ikke har tilsigtet. Vi ved jo alle, at Hamas gemmer sig bag kvinder og børn.

Det burde sige sig selv, at et drab er et drab, om man så har gjort sig alle anstrengelser for at undgå det. I en bandekrig i New York er det ikke en undskyldning, at et barn bliver det tilfældige offer – det er stadig et drab, og man bliver dømt for drab.

Det burde være tydeligt for alle, at Israels erklærede politik er at skabe et Storisrael fra Jordanfloden til Middelhavet. Under implementeringen af dette mål bliver verdensoffentligheden fyldt med en evindelig strøm af hensigtserklæringer om en to-statsløsning, som Israel vil gøre alt for at undgå. Palæstinenserne får ikke deres egen stat, fordi bl.a. Netanyahu er stærk modstander af denne løsning.

Når man ser på de ambitioner om et Storisrael, der driver Israels udenrigspolitik, burde det stå klart for enhver, at den israelske regering vil gøre alt for at gøre de besatte områder til en integreret, permanent del af Israel.

Til opfyldelse af dette er det nødvendigt at tvinge palæstinensere i Gaza og på Vestbredden til at “leve” i forarmede enklaver, der på mange måder ligner de bantustans, som det hvide overherredømme gennemførte i apartheidtidens Sydafrika.

Erling Jensen, cand.jur.

Nonsens. Hamas har lige knaldet 70 raketter ind i Israel, og så skal man læse, at det er Israel der ikke vil freden?! Tværtom. Israel har søgt freden igen og igen siden 48. Det er lykkedes med Jordan og Egypten, og forhåbentlig lykkes det også med palæstinenserne en dag. Men det var sgutte Israel der sagde nej til de fredsudspil der blev fremlagt i 2000, 2001 og 2008, uden at komme med et alternativ. Det er ikke israelske børn der vokser op med børne-tv, der fortæller, at jøder er grise der skal skydes. Jeg kender en del israelere, og ingen af dem ønsker krig og konflikt, endsige kontrollere et andet folkefærd.

Hvad vi har brug, er at der stilles krav til både israelere OG palæstinensere. Skal Israel trues med boykot, skal palæstinenserne ligeledes trues med at få frataget de milliarder af kroner, selvstyret modtager fra EU og USA hvert år, og som for størstedelen forsvinder i korruption og pamperi. Stop barnagtiggørelsen af palæstinenserne og bed dem om at fingeren ud. Kun et ligeværdigt pres, kan skabe et reelt forhandlingsgrundlag for en forhåbentlig fremtidig fredsløsning.

En lille kommentar fra en hardcore tilhænger af jøden Noam Chomsky, amerikansk professor i lingvistik, verdens førende sprogforsker og den mest passionerede kritiker af amerikansk udenrigspolitik og Israels undertrykkende politik over for palæstinensere. Iøvrigt er listen over jøder, som fordomsfrit kan analysere den undertrykkende politik, som Israel, straffrit, har kunnet praktisere siden 1948 over for palæstinensere, meget omfattende og meget længere end det fremgår af vestlige massemedier; de lader ikke deres etniske tilhørsforhold stå i vejen for berettiget kritik af landets forargelige og utiltalende politik over for mennesker, der ikke havde lod og del i nazisternes drab på 6 millioner jøder.

Israel blev skabt som en jødisk stat. Dens institutioner har altid dannet grundlag for at sikre den fortsatte eksistens for et jødisk flertal og for jødisk dominans. Borgerskab i Israel giver jøder politiske, sociale og økonomiske rettigheder, som andre ikke-jødiske borgere i Israel ikke nyder i samme omfang.

I Sydafrika kaldte man en sådan inddeling af borgere i dette forlængst ophørte land for apartheidstyre. For danskere ville det være et fuldstændigt absurd tankeeksperiment, hvis Danmark var et land for københavnere og sjællændere, og som gjorde alle andre til andenrangs borgere.

For at opretholde denne diskriminerende form for statsdannelse, er det et must for Israel at fastholde et stærkt modsætningsforhold til palæstinensere. Selve skabelsen af landet byggede på uretfærdighed og medførte ufattelige lidelser for hundredtusinder af uskyldige mennesker.

Det er en historisk usandhed af dimensioner, når der vedr. Palæstina før staten Israels oprettelse tales om et land uden folk til et folk uden land. Jeg ved ikke, hvad de 750.000 palæstinensere, som blev fordrevet fra deres hjem i 1948 siger til en sådan argumentation. Ved at fremprovokere vold er det lykkedes Israel at bortlede opmærksomhed fra apartheidkarakteren i dets statsgrundlag. Israelske jøder er udmærket klar over dette. En nylig undersøgelse fandt, at 58% af dem havde den opfattelse, at Israel allerede praktiserer apartheid mod palæstinenserne.

Med en massiv mediepropaganda er det lykkedes landet, med afsæt i Holocaust, at forplumre alle tilløb til en rimelig og fair debatkultur om områdets komplekse problemer. Med den fuldt fortjente empati for jøders tragiske skæbne under Anden Verdenskrig er det lykkedes landet at erhverve sig en uhindret, straffri “ret” til at besætte store dele af området, ligesom det har gjort det muligt at diskriminere palæstinensere på mangfoldige måder og i et omfang, der er til at se med det blotte øje for alle andre end hard-core tilhængere af Israel. Det gør opgaven med at svine palæstinensere til ulige meget lettere, når man iøvrigt er indstillet på at opretholde en fuldstændig tavshed om ofte grove krænkelser af basale menneskerettigheder, som Israel gør sig skyldig i. Den ene forbrydelse undskylder ikke den anden.

Det turde være åbenbart for alle fordomsfrie mennesker, at det er omsonst at tale om frihed og retfærdighed for palæstinensere, så længe Israel nyder politisk immunitet, finansiel, diplomatisk og militær støtte fra især USAs side til dets militære kampagner og fortsatte besættelser af fremmed jord. Man kan nå langt med 3 mia. $ om året.

Et lille område som Gaza har ikke en jordisk chance for at stille noget op over for en krigsmaskine som Israels, med 75.000 soldater opstillet langs dets grænser.

Det må siges at være på høje tid, at det internationale samfund lever op til et reelt ansvar for at skabe fred og retfærdighed for palæstinensere, og lader svulstige, højstemte erklæringer uden substans om ligeværdighed for alle mennesker tilhøre en svunden æra.

Palæstinensere er, når alt kommer til alt, også mennesker, med de samme behov for tryghed og sikre rammer for deres liv, med de samme følelser for deres børns skæbne, som alle andre mennesker, herunder israelere, selv om man ofte kan blive i tvivl, når man ser massemediers og markante meningsdanneres behandling af dem.

Erling Jensen, cand.jur.

Anya,
kunne du ikke lige give et link til det, du har oversat (ved hjælp af google?) i dit indlæg kl. 08:46? Jeg kunne godt tænke mig at se originalartiklen. :-)

"De eneste som lytter til denne avis er udlandet, og derfor får udlandet et forkert billede af Israel."

Preben,
kunne du så ikke fortælle, hvilke aviser man skal læse for at få et korrekt billede?

En særlig tak til Erling Jensen, cand.jur. for de særdeles oplysende, læseværdige og letforståelige indlæg i denne tråd.

Jeg mener at hele præmissen for denne artikel er forkert. Artiklen forudsætter at Israel er den udfarende og voldelige part i enhver konflikt der er mellem Israel og palæstinensere, og andre i området. Seneste voldsspiral er - mig bekendt - startet på baggrund af 3 unge ( børn) Israelere der blev kidnappet og senere slået ihjel. yderligtgående bosættere foretager en tilsvarende handling, men man har tendens til at glemme hvem der startede. Israel foretager hus til hus eftersøgninger, angreb fra luften etc. Mens Palæstinensiske grupper skyder raketter ind over grænsen.
Israel er en lille stat med et stort militærbudget - hvorfor mon det har så stort et budget? Skyldes det at de er omringet af stater der sværger til Israels ødelæggelse. Tror I selv på at hvis Palæstinenserne fik "deres" land tilbage, at de så vil lade Israelerne være i fred og leve i fordragelighed med dem side om side? Hvorfor har ingen af de omkringliggende lande integreret Palæstinenserne i deres samfund? Dem der påstår at det er fordi man venter på en løsning tager grueligt fejl. ingen andre lande i området gider at have noget med palæstinenserne at gøre! De lande har en simpel tilgang til det her - én fælles fjende og det er Israel, men de vil dælme heller ikke have noget at gøre med palæstinenserne.
Har palæstinenserne mere ret til området end jøderne? Historisk set -NEJ. det er uomtvisteligt, og der vil altid være spændinger når begge parter hævder at de har den historiske ret.
Israel har i min optik ret til at forsvare sig - også med forebyggende angreb.
Lad os nu antage at Hamas, Hizbollah og alle de andre grupperinger ( terrorister eller frihedskæmpere), lagde våbnene... så ville Israel ikke foretage angreb ind i områderne, og gradvist vil de slække på kontrollen - det siger jo sig selv.
Intifadaen - den første og den anden, er også startet pga. angreb mod Israel. Disse angreb blev besvaret behørigt, og dernæst kaster palæstinenserne offerkortet igen.
Bosættelserne er i min optik fuldstændigt legitime da Israel har lige så meget ret til disse områder som palæstinenserne.
Nu vil nogen måske påstå at Israel udøver overdrevet vold - hvad skal de ellers gøre? At slå hårdt ned på disse mennesker der ønsker en kontinuerlig krigstilstand forstår kun én ting. Men vi kan slet ikke forstå det i vores lille smørhul i Norden.
Nej tag nu lige de kritiske briller på, og læs op på de historiske fakta, før vi kalder Israel den evigt onde i den her del af verden.

Det ligger tungt med trosfriheden i mellemøsten.

I de arabiske lande skal man være muslim for overhovedet at kunne "begå sig" , og i Israel skal man gerne være af jødisk observans.

Israel er nogle gange søgt udslettet af naboerne, som i dag er prægede af borgerkrige, korruption, undertrykkelse, despoti o s v..

Reelt er mængden af uretfærdigheder ( på alle sider) samt den ekstreme religiøse fundamentalisme en reel hindring for fred inden for de nærmeste generationers tid - så det gælder vel om at "holde låget på" og håbe på , at tiden arbejder for freden ( - selv om det er en langsommelig affære).

PÅ den korte bane skal man ikke vente, at jøder, muslimer, kristne m v når til at kunne leve sammen i det område ( - de religiøse forkyndere skal nok holde "gryden i kog").

Nu vidste man jo godt i Israel, at de tre bosættere ikke var kidnappede, men dræbt i forbindelse med at de blev taget op af bilen, ført af to palæstinensere.
Og hvordan vidste man så det - jo fordi i opkaldet til alarmcentralen hørtes der skud, og en arabisk stemme annoncerede at man havde dræbt de tre, og da bilen blev fundet var den gennemhullet af skud og der blev fundet blod matchende de tre unge mænds.
Og gerningsmændene blev anholdt i Hebron få dage efter.

Men den øvrige presse i Israel, som roses i disse spalter, i modsætning til kritiske Haaretz var jo bekvemt forsynet med mundkurv, så der skulle gå 18 dage, hvor IDF slap sine tropper løs på palæstinenserne hvor 650 mennesker blev arresteret - de færreste - en håndfuld blev afhørt om mordene.

Og baggrund for det hele - ja, det kan man læse mere om her...

http://www.atimes.com/atimes/Middle_East/MID-01-080714.html

Så kort og præcist kan den tragiske og trøstesløse konflikt beskrives.

Erik Jensen...
Kun dem, som kender meget lidt til denne komplicerede konflikt, kan beskrive den kort og præcis, heller ikke en journalist!

Retttelse...
Kun dem, som kender meget lidt til denne komplicerede konflikt, kan beskrive den kort og præcis.
Det kan en journalist heller ikke!

@ Rene Jensen.
Jeg anfægter ikke din statistik, men jeg mener bare stadigvæk at Israel ikke har nogen grund til at foretage aktioner ind i palæstinensiske områder hvis ikke Israel konstant bliver udsat for forskellige former for angreb.
Bortset fra borgerkrigen i Libanon er der ikke mange tilfælde hvor Israel har startet en konflikt.
du kunne jo også undersøge hvor mange angreb og aktioner der foretages fra palæstinensiske områder ind i Israel ( i store perioder sker det jo dagligt) - Skal Israel bare acceptere dette eller må de ikke have lov til at gribe ind, jagte de ansvarlige og sætte en stopper for det? Nu er det ikke en diskussion om civile tab men en diskussion om Israel skal have ret til at forsvare sig selv mod angreb.
Jeg anfægter ikke din statistik men vil blot pointere at Israel ikke altid er skurken.

@Lene F: "Hamas tilhængere vælger at bosatte sig mellem civile"

Hvor skulle de ellers vælge at bosætte sig? Hamas er er mig bekendt demokratisk valgt, af civile palæstinensere, også kaldet vælgere. Civile bosætter sig blandt civile, hvor ellers?

@Peter Nielsen: "disse mennesker der ønsker en kontinuerlig krigstilstand forstår kun én ting"

Ja, giv dem nogen bank, så kan de lære det!?!

Prøv lige at se ind i dig selv: hvor mange gange har du fået en på skrinet, hvorefter du sagde til dig selv: Der blev jeg godt nok klogere?

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg er aldrig blevet klogere af at få bank. Snarere er jeg blevet momentant hævngerrig.

Og hvordan man kan blive klogere af at blive slået ihjel er mig en gåde, det må du gerne uddybe.

Tostatsvisionen nyder tilslutning. Blot findes der ikke en intention om at føre den ud i livet. De fleste israelere er tilhængere af den i princippet – bare ikke lige nu og her.

For at noget kan føres ud i livet, skal visionen være bare lidt realistisk - ikke utopi!
Den palæstinensiske stat, der generelt tales om,
skal bestå af to områder (Vestbredden og Gaza), beliggende på hver sin side af Israel.
Kan man forestille sig lignende krav andre steder i Verden, hvor nabolande ikke kan enes?

men (Intet er umuligt for den, som ikke behøver gøre det selv. - A. H. Weiler)

Gaza tilbage til Egypten
og Vestbredden delt mellem Jordan og Israel
kunne blive en holdbar løsning i området.
Arabernes afslag på FN's to-statsløsning faldt i 1947.

@ Peter Nielsen: "... Israel ikke har nogen grund til at foretage aktioner ind i palæstinensiske områder hvis ikke Israel konstant bliver udsat for forskellige former for angreb."

Ifølge sund fornuft har alting en årsag, også krig. Nogen må jo have kastet den første sten. Men konflikten mellem israelere og palæstinensere har efter hånden stået på i en menneskealder, så det kan i dag være svært at finde ud af, endsige blive enige om, hvem der begyndte.

Så vidt jeg husker blev det nordirske problem først løst, da man opgav at skændes om, hvem der begyndte, og dermed var skyldige, og i stedet for at udnævne modparten til onde mennesker, begyndte at fokusere på at komme videre sammen.

Hvilken fremtid har palæstinenserne og israelerne og vore børn og børnebørn i udsigt? Der er en FB-kommentar der beder Gud(?) om at skænke palæstinenserne fornuft!? Hvad skulle de bruge den fornuft til, når de ikke kan komme til orde, og kunne Jahve(?) så ikke give israelerne og dem der støtter og finansiere dem og deres voldsregime en indsigt og empati for deres naboer? Der har tidligere været fælles kulturelle tiltag, der har fungeret ( i hvert fald udadtil ). Dem ser vi ikke meget til længere. Kan medierne ikke forsøge at bringe dem frem, i stedet for alene at fokusere på raketter, bomber og stenkast og rolleskift mellem David og Goliat?

@ Niels Nielsen,
Vil du mene at når man bliver udsat for gentagne angreb så skal man tage fløjlshandskerne på og sætte sig i en rundkreds og tale sammen? Du må da kunne forstå at man har ret til at forsvare sig selv og sine borgere såfremt situationen fordrer det. Jeg er fløjtende ligeglad med om du har fået en lussing eller ej og om du forstod budskabet - det tror jeg nu nok du ville gøre hvis du fik en på siden af hovedet. Nu er det så heller ikke lussinger vi taler om, men derimod et land der er under konstant angreb og presset af sine umiddelbare naboer. Skal man så ikke have ret til at forsvare sig? Skal man ikke have ret til at forebygge eventuelle fremtidige angreb når man ved hvem der planlægger at udføre dem mod ens borgere?
Hvis palæstinenserne så gerne vil dialog så skulle de jo kunne finde ud af at lade være med at gøre som de gør. Derefter vil en normalisering af forholdet mellem Israel og selvstyreområderne måske kunne finde sted, men de vil jo ikke stoppe, og så har Israel efter min opfattelse ret til at gøre som de gør.

De folk har kævlet og sloges med hinanden i mere end tretusind år.

Egentlig utroligt at det fortsat kan have nyhedsinteresse. Hvis ellers de ikke har udslettet hinanden inden, fortsætter de de næste tretusind år.

Tilsammen andrager de promiller af klodens befolkning, men kan ikke desto mindre konstant holde visse grupper i Vesten, og fremover deres børn og børnebørn o.s.v., til ilden. Egentlig ret godt gjort.

Palæstinenserne liv er at ligne med jødernes før og under 2. verdenskrig, havde verdens øjne ikke været rettet mod Mellemøsten, ville det palæstinensiske folk ikke eksistrere i dag, så simpelt kan det siges.

Israel ved man altid, hvor man har.

I juli 2006 krævede Israels nuværende og på det tidspunkt daværende premierminister Benjamin Netanyahu, i en artikel i Wall Street Journal, at FNs resolutioner fra Sikkerhedsrådet blev efterlevet. Han henviste specifikt til resolution 1559, hvori det fremgår, at alle militser i Libanon skulle afvæbnes, inkl. naturligvis Hizbollah. Som han understregede, var manglende efterlevelse fra Libanons side en direkte krænkelse af FNs resolution 1559, og det ville være fuldstændigt utilstedeligt og kaste det internationale samfund ud i anarki og kaos.
På "forunderlig" vis blev han ikke stillet til regnskab for Israels manglende efterlevelse af Resolution 242, ligesom vestlige massemedier ikke bekymrede sig om det himmelråbende hykleri, dobbeltstandard og dobbeltmoral, denne holdning fra landets nuværende premierminister er udtryk for.

Lad os kaste et blik på Israels efterlevelse af relevante sikkerhedsrådsresolutioner.

Vi kunne starte med resolution 242 - uden tvivl den vigtigste. Den blev enstemmigt vedtaget af Sikkerhedsrådet d.22.11.1967, vedtaget kort efter afslutningen på seksdageskrigen. Af dens ordlyd fremgår det, at det er ikke lovligt at tilegne sig territorier ved krig, og at Israel følgelig skal trække alle sine tropper tilbage fra områder, der blev besat under denne konflikt. Den er med fortsat støtte fra den amerikanske regering på intet tidspunkt blevet efterlevet. Med den massive støtte, der bliver Israel til del i internationale massemedier, blandt vestlige politiske ledere, et overvældende flertal af vestlige kommentatorer og meningsdannere skulle dette ikke komme som den største overraskelse.

Resolution 338 fra d.22.10.1973, også vedtaget enstemmigt, bestemte, som et led i at stoppe Yom Kippurkrigen, at de krigsførende parter, Israel og dets naboer, øjeblikkeligt ophørte med krigshandlinger, og straks efter våbenhvilens ikrafttræden tog skridt til at føre resolution 242 ud i livet.

I de snart 47 år, der er gået siden vedtagelsen af resolution 242 har Israel, med altafgørende støtte fra USA, fået lov til, uantastet, at fortsætte med at unddrage sig bestemmelsen, ja endog at benægte den entydige ordbrug i resolutionen.

I løbet af de forløbne 47 år siden dens vedtagelser har de, straffrit, opretholdt deres besættelse af bl.a. Gaza. Mht. Saddam Hussein og sikkerhedsrådsresolutioner har det ikke skortet på advarsler om de konsekvenser, det ville få for ham, hvis han ikke efterlevede dem. Det er med henvisning til dem, at USA og koalitionen af villige nationer, herunder Danmark, mente sig berettiget til (på et dybt ulovligt grundlag) at indlede den seneste invasion af Irak i 2003. Den har indtil i dag kostet 1,4 millioner irakere livet og kastet landet ud i total kaos og borgerkrig.

Det burde være åbenlyst for ethvert FORDOMSFRIT menneske, at Israel får lov til at opføre sig som en vild hanelefant i en porcelænsbutik, når det drejer sig om efterlevelse af internationale normer for adfærd inden for områder som tortur af fanger, besættelse af palæstinensiske landområder, ulovlige bosættelser, tilbageholdelse af tusindvis af fanger uden sigtelse eller domstolsprøvelse, eller ødelæggelse af den civile infrastruktur, som eksempelvis hospitaler og kraftværker, alt sammen forbrydelser i rigt mål kun overgået af storebror og sheriffen i Washington.

Enhver diskussion om fred i Mellemøsten vender uvægerligt tilbage til resolutionerne 242 og 338. Det er desværre en kendsgerning, at de eneste resolutioner, Israel ønsker at efterleve, er dem, der favoriserer dets territoriale ekspansioner og uindskrænkede militarisme.

Erling Jensen, cand.jur.

Et væsentligt indlæg - fra en ægte ven af Israel

Kære venner af Israel.

Fortvivl ikke – I står langtfra alene i jeres heroiske kamp for et lille, forsvarsløst land, som kun har den strengeste overholdelse af alle internationale love og konventioner som et ufravigeligt kodeks for dets adfærd, omringet af en modbydelig fjende på flere hundrede mio. arabere, som kun har et formål i livet: den totale udryddelse af Israel. I skal ikke et øjeblik fæste lid til det tåbelige, ja, nærmest uanstændige “forsvar” for en sag, som den ikke fortjener, og hvis tilhængere kun fremfører den ene usandhed efter den anden, uden dokumentation og kun styret af de mest primitive følelser. De er formentlig alle funktionelle analfabeter. Vi ved jo alle, at når FN og “relevante” menneskeretsorganisationer beskriver levevilkår i Gaza som horrible, er det løgn fra ende til anden, og at beskrive området som verdens største open-air fængsel tager prisen.

Vi har oveni købet konstateret, at det står alle frit at google billederne fra et luksushotel i Gaza, så helt slemt kan det vel ikke være. Dette forhold er da heller ikke forbigået Søren Espersens opmærksomhed og en stor tak til ham, fordi han altid, uden undtagelse, står vagt om Israel og med usvigeligt sikker og lødig argumentation gendriver alle løgnene, der i rigt mål kolporteres af antisemitiske elementer i vestlige medier.

Det skal vel heller ikke lægges os kyniske, reaktionære og stokkonservative tilhængere af Israel, som vi helt urimeligt beskrives i visse kredse, til byrde, at Israel har en af verdens højeste levestandarder, som kan måle sig med Danmarks og har verdens 4-5 stærkeste militærapparat; landet er trods dette til stadighed truet på dets eksistens, og derfor er det fuldt berettiget at iværksætte diverse forebyggende tiltag, som luftangreb med angrebshelikoptere og jetjagere, leveret af USA til en melodi af 3 mia.$ om året, på infrastruktur, skoler, hospitaler, beboelsesbygninger, angreb på fiskefartøjer ud for Gazas kystlinje og drab på uskyldige kvinder og børn i et omfang som står i et, fremhævet af nogle uvidende, naive fantaster, skærende misforhold til israelske tab. Så kan de lære det.

Vi ved jo alle, jfr. Muhammedtegningerne, at arabere ikke er til at stole på. Det er heller ikke for ingenting, at de skaber store problemer mht. integration, når de bosætter sig i Danmark.

I virkeligheden ved vi jo alle, at de eneste hæderlige repræsentanter i Danmark for Israel har været jer, i jeres fordomsfrie udlægning af en kompleks virkelighed i denne del af verden. I skal glæde jer over, at I, sammen med langt den overvejende del af alle massemedier i den vestlige verden, markante meningsdannere, for ikke at tale om verdens eneste tilbageværende supermagt, er de eneste reelle støtter for en retfærdig sag. Det er kun en forløjet propaganda, at Israel gennem de seneste mange år har udsat Gaza for en luft-, land- og havblokade rettet mod et område på størrelse med Langeland, uden et luftvåben, en flåde eller en stående hær, og som if. den har haft altødelæggende, fatale og katastrofale konsekvenser for befolkningen. Løgn fra ende til anden.

Keep up the good work. Vi står i en overmåde hård kamp, men I skal vide, at I ikke står alene. Propaganda er et af de mest effektive midler. Goebbels ville have roteret i sin grav af misundelse, hvis han havde været vidne til de resultater, vi opnår på denne måde. Han var nødt til at rive neglene af folk for at omvende dem til den rette tro. Det behøver vi ikke, men det virker lige så godt.

Erling Jensen, cand.jur.

@ Erling Jensen, og derfor er Israel skyld i al ondskab i området?
de har annekteret områderne i forbindelse med sejrrig udgang på diverse angrebskrige startet af deres naboer. Har Israel ikke afleveret områder tilbage til Egypten? har Israel ikke efterlevet et krav om selvstyreområder? Hvis nu de andre startede med at sænke geværerne, raketterne og diverse andre våben, kunne det så ikke tænkes at en dialog kunne påbegyndes.
Jeg vil personligt heller ikke indlede en eneste samtale med en flok rabiate angrebsivrige palæstinensere, og deres støtter, så længe de ikke stopper med at angribe mig.
Hvorfor forlanger man at Israel træder et skridt eller to tilbage, og ikke samtidig forlanger at palæstinenserne gør det samme?
Vi elsker David og Goliat polemikken - men faktum er at så længe palæstinenserne bliver ved med at opføre sig som de gør - lige så længe vil de møde modstand og aggression fra Israel.

"Vi må alle vælge side" - Elie Wiesel,, jøde og koncentrationslejrfange, modtager af Nobels Fredspris.

Han skriver følgende i sin bog, the Kingdom of Memory: "Neutralitet hjælper undertrykkeren, aldrig ofret. Tavshed opmuntrer bødlen, aldrig den, der bliver pint. Undertiden må vi lægge os imellem. Når menneskelige liv er i fare, når menneskelig værdighed er i fare, bliver nationale grænser og overfølsomheder irrelevante".

Ingen kan vel være uenig i disse ualmindeligt smukke udtalelser, men piben får unægteligt en anden lyd, når talen falder på Israel, som vi skal se ud fra et citat fra en anden af hans bøger.

I hans bog, Against Silence fremgår det: "Min loyalitet over for mit folk, over for vores folk, og over for Israel kommer først og forhindrer mig i at sige noget kritisk om Israel uden for Israel... Som jøde ser jeg min rolle som en melitz yosher, en forsvarer for Israel: Jeg forsvarer endog dets fejltagelser... Jeg må identificere mig med ligegyldigt, hvad Israel gør - selv med dets fejl".

Det er lykkedes manden at malke vestlig skyld over Holocaust i en sådan grad, at det er blevet praktisk talt umuligt at være uenig med israelsk propaganda. Med sådanne udtalelser har han medvirket til at skabe et debatklima, hvor fordomsfri, unbiased stillingtagen til Israels behandling af palæstinensere, er blevet så godt som umuligt, og hvor selv små tilløb til kritik bliver imødegået med beskyldninger om antisemitisme. Elie Wiesel promoverer sig selv som den levende legemliggørelse af jødisk menneskekærlighed. Han er den "ydmyge og sårede talsmand" for Holocaust overlevende. Dette fører ulykkeligvis til, at der gives Israel carte blanche til at behandle palæstinensere, som de lyster og som en hævdvunden sædvane at lyve om dets politiske hensigter.

I citatet siger han bl.a., at kendsgerninger og dokumentation er irrelevante for ham i hans vurdering af Israels adfærd. Det er vigtigt for Wiesels agenda, at han, med sin kategoriske afvisning af kritik af Israel er mere end en personlig afgørelse. Han erkender lige ud en moralsk forpligtelse, der binder alle, overalt, til en evig tavshed mht. Israels vederstyggelige, forbryderiske adfærd.

Et andet citat fra Against Silence har flg. ordlyd, i min oversættelse: "De nationer, der forholdt sig tavse under Holocaust bør nu også forholde sig tavse. Verden, som den gang dømte sig selv med sin tavshed, har mistet enhver ret til dømme Israel nu".

Holocaust bliver til stadighed, af ham og dominerende kræfter i Israel, USA og Danmark, brugt til at give Israel en ubegrænset kredit af undskyldninger for dets forbrydelser - over for mennesker, der ikke havde den mindste medskyld for drab på millioner af jøder under Anden Verdenskrig.

Erling Jensen, cand.jur.

Torben Lindegaard
"Hvordan i alverden skulle "FN og hele det internationale samfund (her iblandt Danmark)" dog bære sig ad med at få smidt jøderne ud af Østjerusalem eller Vestbredden?"

Dette ville såmænd være såre simpelt, hvis det internationale samfund (herunder USA) virkelig ønskede det. For det ville Israel særdeles hurtigt selv gøre, hvis bare det internationale samfund kunne blive enige om at indføre en handelsboykot mod Israel, indtil kravet var opfyldt.

Problemet er imidlertid, at især USA aldrig vil gå med til noget sådant. For USA plejer internt at nævne den ekstra nære alliance, som eksisterer mellem USA, Israel og Storbritanien, der altid er enige uanset, hvad resten af verden mener. Dette gælder ikke bare på dette område, men også på alle andre områder. Derfor vil USA altid bakke Israel op, og Storbritanien kan forventes at gøre det samme.

Noam Chomsky og Israel.

Jeg har i et tidligere indlæg nævnt Noam Chomsky, og den rolle, han igennem et langt liv (født 1928) har betydet for forståelsen af konflikten i Mellemøsten. Som et lille kuriosum og som udtryk for den beundring og respekt, jeg gennem mange år har følt for ham, har jeg ladet hans navn indgå i min e-mail adresse, for på denne ubetydelige måde at udbrede kendskabet til ham, til stor undren for folk, som ikke er bekendt med dette smukke menneske, og som derfor skal have stavet hans navn.

Han har med sit formidable, geniale intellekt beriget verden, ikke alene med en sprogforskning, der er uovertruffen i verden, men også på lige så genial vis med sine analyser af USAs pilrådne, kyniske udenrigspolitik og Israels ditto, uden et sekund at lade sin etnicitet eller nationale tilhørsforhold stå i vejen for en fordomsfri kritik af både Israel og USA. Retfærdighed og ligeværdighed og det smukkeste hensyn til alle mennesker uanset hudfarve, køn, sociale baggrund eller etnicitet, er en ufravigelig moralsk ledetråd for ham: det har udsat ham for de mest hårrejsende personangreb gennem 50 år fra mennesker, der foretrækker ad hominem angreb, at gå efter manden i stedet for bolden, som man desværre ofte møder i debatfora på nettet og i medier i øvrigt. Som jøde har det været forbundet med visse, for ikke at sige store, vanskeligheder hos mennesker, der hader ham af et godt hjerte, at rubricere ham som antisemit - han må i mangel af bedre nøjes med beskrivelsen "en selvhadende jøde, eller den fuldstændigt latterlige betegnelse - antiamerikansk, som i rigt mål florerer i vestlig diskurs.

I parentes bemærket var han i en årrække i visse citatindekser som den eneste nulevende placeret på en toptiliste over de mest citerede, og her taler vi om en selektion blandt milliarder af mennesker. Har man ikke læst uddrag fra hans meget omfattende politiske analyser, har jeg set det beskrevet som en bejlen til direkte uvidenhed.

I medier er der den sædvanlige debat om, hvor man skal placere ansvaret for starten på denne seneste udvikling i en årelang strid mellem palæstinensere og Israel. Var det drabet på 3 israelske teenagere for en måned siden eller en raket affyret fra Gaza mod en militærjeep, eller var det det bevidste drab på Ahmed Jabari, lederen af den militære fløj i Hamas for et par år siden. Eller en handling fra den ene side eller fra den anden. Eller en følge af den fortsatte vold mod indbyggerne i Gaza, og som har stået på siden 2007.

Det må vel siges at være en ubestridelig kendsgerning, for sympatisører af den ene eller den anden part, at 1,7 mio. mennesker i Gaza ikke besidder den mindste mulighed for militært at kunne stille noget op over for Israels altdominerende militære formåen. Det indtager muligvis en position som verdens 4-5 stærkeste militærmagt, med et væld af højteknologisk isenkram, fra tanks til krigsskibe til jetjagere til mellem 200 og 400 atomvåben.

Gaza har en befolkning på 1.7 mio., som lever på et område på størrelse med Langeland, og selv om det er muligt at finde et luksushotel i området gør det ikke området til et sted, de fleste danskere ville bo i. Den blokade, Israel har opretholdt siden 2007, har gjort området utåleligt for et stort flertal af befolkningen, ligesom det siden 1967 har været udsat for en forskrækkelig besættelse. Det er muligvis rigtigt, når det beskrives som verdens største open-air fængsel. Tilbagetrækningen af sraelske tropper fra området i 2005 var ikke mere end en flytning af dem til områdets grænser, med absolut kontrol over alt, hvad der kommer ind og ud af området, og med ubegrænset støtte fra sheriffen i Washington, den amerikanske regering.

Ved det demokratiske valg i Gaza i 2006, hvor alle demokratiske spilleregler blev overholdt, valgte indbyggerne Hamas som deres politiske lederskab. Det skulle de ikke have gjort, selv om man fra israelsk og amerikansk side i alle andre sammenhænge udbasunerer den største respekt for demokratiske spilleregler, men det gælder kun, når det tjener deres interesser. Den demokratisk valgte præsident i Ukraine var ikke USA's livret, og derfor var det helt i orden, at han blev væltet, og at en ny, med deres aktive støtte, blev valgt.

Hamas er siden i alle vestlige massemedier blevet beskrevet som en terrororganisation, og på denne baggrund giver det åbenbart Israel en “legitim” ret til at udsætte civilbefolkningen for de mest brutale overgreb. I denne verden af pilrådden stormagtspolitik betyder hensynet til uskyldige mennesker, kvinder og børn intet. Det kostede 1400 mennesker livet i 2009 og mere end 100 ved en senere lejlighed. I massemedier får man ikke at vide, at Hamas anerkender Israels eksistens, under den betingelse, at grænserne føres tilbage til før 1967, som det er påkrævet i Sikkerhedsrådsresolution 242, og som Israel naturligvis ikke har efterlevet.

Erling Jensen, cand.jur.

@ Erling Jensen Cand. Jur....
Nu nævner du selv blokaden i dit seneste indlæg. Kunne det tænkes at denne blokade var indført af Israel som middel til at få stoppet de angreb der foretages ind over grænserne fra selvstyreområderne? Kunne det tænkes at dette er et "fredeligt" middel der skal knække de voldelige kræfter i disse områder. Jeg tror ikke på at Israel har nogen anden interesse end at forsøge at få stoppet disse angreb, og det her er så et middel. Desværre har det ikke virket, og befolkningen i disse områder har åbenbart mere sympati for hamas og hizbollah end et reelt ønske om stilstand og fremtidig dialog.
Erling Jensen - du er alt for ensidig og naiv i din forståelse af konflikten. Der hersker ingen tvivl om at alle parter bærer en del af skylden, men for størstedelen af mediernes vedkommende er man tilbøjelig til at tage palæstinensernes side.
At Israel besidder en slagkraftig militær styrke er udelukkende baseret på de historiske angreb der er udført på dem af deres naboer, og den konstante uro der er blandt palæstinenserne.
Der er ikke én eneste der nævner hvor mange angreb Israel er udsat for, men dette link kan være med til at give en idé (serlvom det er wikipedia) : http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Palestinian_rocket_attacks_on_Israe...
Vil du omfavne disse naboer hvis det skete i DK?
FN´s resolution omkring returnering af besatte områder kan vel også diskuteres - senest i Krim perspektivet.
Dernæst skal vi vel også analysere selve krigene. Hvem angreb hvem, og hvad var deres formål med disse to angrebskrige? Var formålet at fjerne den israelske regering, styrkerne og lade den menige Israeler leve side om side med palæstinensere og arabere, eller var formålet at udslette Israel som nation?
Tror du selv at hvis Israel havde tabt at den del af verden ville have set fred? Tror du selv at de arabiske lande efter en evt. sejr ville have ladet Jøderne leve som naboer til dem - givet dem de samme rettigheder som Arabere?
Se lidt på de omkringliggende lande, Jordan, Syrien, Egypten, Libanon. Se så lidt på Saudi Arabien, Kuwait, Iran, Irak, Qatar...
Israel har ikke startet de opstande der pt. finder sted - men de har ret til at bringe dem til ende. for deres befolknings sikkerhed.

@Peter Nielsen: "...et land der er under konstant angreb og presset af sine umiddelbare naboer..."

Når du formulerer det på den måde, kan jeg ikke være uenig i, at et sådant land har ret til selvforsvar. Men hvorfor er det lige at du synes, at israelerne har denne ret, mens palæstinenserne ikke har? Og kom nu ikke med, at det var palæstinenserne, der begyndte.

Men tak fordi du indrømmer, at dine holdninger omkring opdragelse er baseret på tro:

"...om du forstod budskabet - det tror jeg nu nok du ville gøre hvis du fik en på siden af hovedet. "

@ Niels Nielsen.
er du enig med mig i at Israel har, i respekt for den aftale der blev indgået, givet selvstyreområder til palæstinenserne, og at de har trukket deres styrk ud fra disse områder - om det så er ud til grænse - de er trukket ud.
Er det urimeligt at Israel udfører kontrol med indgående og udgående trafik fra disse områder ( skal ses i forhold til deres erfaringer med de lokale styrende grupperinger)?
Er det urimeligt at Israel forsvarer sig når de bliver angrebet?
Er det urimeligt at de slår en person ihjel der er dybt involveret i angreb på Israel - en person der tilhører en organisation der ønsker Israels udslettelse ( Erling Jensen kan mene hvad han vil om denne organisations "oprigtige" ønske om 1967 grænsedragningen - de siger offentligt noget andet så den går ikke - det er for blåøjet, og de har jo ikke vist noget positivt).
Jeg taler ikke om tro - jeg taler om at Jøderne har lige så meget ret til dette område som palæstinenserne, men du kan ikke føre dialog med nogen der opfører sig som hamas og hizbollah.
Jeg tror på at Israel har ret - som suveræn stat - til at beskytte sine borgere, interesser såvel som vi har.
at drage gammeldags børneopdragelse ind i den her diskussion er for primitivt. du kunne jo lige så godt vende den sætning om og se det ud fra et israelsk perspektiv så. undersøg da gerne antal angreb udført fra selvstyreområderne og ind i Israel. Hvordan vil du have det med at bo i disse områder - vil du føle sympati for dem der skyder mod dig, når nu det ikke er dig der skød først? vil du mene det er rimeligt at besvare denne aggression med alle nødvendige og forhåndværende midler?
Jeg tror slet ikke der er mange mennesker i norden der kan forstå hvor mange facetter der er i den her situation, men at lade som om at palæstinenserne er ofrene - det er for ensidigt og naivt at tro.

Peter Nielsen
Israel erobrede Vestbredden og Gaza, som senere er blevet givet til palæstnenserne. Nu er Israel så gradvist ved at indlemme disse områder i selve Israel via bosættelser.

Ifølge din logik må vi jo så håbe, at Israel også vil erobre f. eks. Jordan, som de så (eventuelt igen kun midlertidigt) kan give til palæstinenserne som erstatning, når Israel også inddrager de nuværende palæstinensiske områder og reserverer dem til jøder.

@ Peter Nielsen: Jeg kan se, at du evner at føle dig ind i, hvordan det må være at være israeler i den aktuelle situation. Hvorfor kan du ikke bruge samme empati i forhold til palæstinenserne?

"Hvordan vil du have det med at bo i disse områder - vil du føle sympati for dem der skyder mod dig, når nu det ikke er dig der skød først?" - spørger du.

Et godt spørgsmål, men hvorfor er det efter din mening kun synd for israelerne? Hvorfor er det kun israelerne, der har ret til selvforsvar, og ikke palæstinenserne? Hvorfor skal palæstinensere have sympati for deres drabsmænd, når israelerne ikke behøver at kunne lide dem. Fordi det er "noget andet"?

Hykleri og dobbeltmoral.

Og når Erling Jensen fremhæver netop Noam Chomsky, skyldes det jo at denne har nogle skarpe analytiske evner, ikke alene når det gælder Israel, men også når det gælder det amerikanske samfund og særligt USA's udenrigspolitik - hvilket man ikke kan diskutere uden at emnet "Israel" også dukker frem...

Derfor som manna fra himlen - "How Washington protects itself" den seneste fra Noam Chomsky's hånd i Asia Times Online....

http://www.atimes.com/atimes/World/WOR-04-030714.html

Besættelsen er et brud på folkeretten, og kan derfor ikke anses som rimelig, uanset hvad der fyger om ørerne på dem. Hvis de papirraketter, er hvad Hamas kan komme op med, så kan man dårligt kalde det en modstandsbevægelse.

Hvem er aggressoren Palæstina eller Israel?
1. Israel har ulovligt besat og belejret Vestbredden, Golan Højderne, Øst Jerusalem og ligeledes ulovligt belejret Gaza fysisk og økonomisk. Israel udsætter dagligt Gaza for bombninger. Hamas raket modsvar (som er det rene legetøj) kommer altid efter Israels angreb.
FN har vedtaget 90 resolutioner som stadfæster at Israel er på ulovlig grund, der er kun en mod Palæstina.
2. Palæstina herunder Gaza har altså folkeretten med sig til at bekæmpe besættelsesmagten. Palæstina har hverken hær, flåde eller luftvåben, så de må benytte modstandskampen jvnf. de danske frihedskæmpere under krigen.
3. Israels optræden kan kun beskrives som: Apartheid, Folkemord og landtyveri.
4. Tostatsløsningen er død, og har aldrig været andet end en bekvem sovepude for Vesten som Israel har gemt sig bag uden nogen hensigt til at ville føre det ud i livet.

Så spar mig for alt det pis om de stakkels Israelere der bliver angrebet. For øvrigt er langt de fleste bosættere amerikanere og europæere = ulovlige immigranter.

Peter Nielsen et lille aber-dabei til dine kommentarer vedr. mine indlæg.

Mediemanipulation i vestlige samfund i dag er mere effektiv, end den var i Nazityskland, fordi vi narrer os selv til at tro, at vi får alle de informationer, vi har brug for. Den misopfattelse forhindrer folk i det mindste forsøg på at kigge efter sandheden. Det tillader jeg mig, med respekt, at påstå, at du ligger under for.
Af naturlige grunde kender jeg ikke baggrunden for dine holdninger - i parentes bemærket er holdninger aldrig til debat. Du har dine, og jeg har mine.

Lad mig trods disse uoverstigelige hindringer alligevel gøre endnu et forsøg.

En UNICEF rapport, udgivet i marts 2013, var stærkt kritisk over for Israels behandling af tilbageholdte palæstinensiske børn og unge mennesker. If. denne rapport bliver 700 børn i alderen 12-17, de fleste af dem drenge, arresteret og brutalt forhørt af det israelske militær, politi- og sikkerhedsagenter hvert år på den besatte Vestbred.

Nu fastslår en ny UNICEF rapport, at "voldskrænkelser stadig pågår", selvom der er tale om mindre fremskridt. Informationerne om mishandling af palæstinensiske børn er resultatet af adskillige års indsamling af informationer af FN organer, med direkte adresse til grove krænkelser begået mod palæstinensiske børn i Israel og de besatte palæstinensiske territorier.

I juni 2013 bekræftede FNs komité for børns rettigheder overgrebene mod palæstinensiske børn, herunder tortur, isolationsfængsling og dødstrusler og seksuelle overgreb i fængsler. "Disse forbrydelser begås fra tidspunktet for anholdelse, gennem overførsel og forhør, for at opnå en tilståelse, men også på en tilfældig basis som bevidnet af adskillige israelske soldater", fremgik det af rapporten.

If. art. 37 af Konventionen om børns rettigheder, skal regeringer sikre, at "Intet barn skal underkastes tortur eller andre grusomme, umenneskelige eller nedværdigende behandling eller straf", ... og "Hvert barn berøvet hans eller hendes frihed skal have ret til øjeblikkelig adgang til legal og andn passende assistance, såvel som retten til at gøre indsigelse mod lovligheden af berøvelsen af vedkommendes frihed ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og en hurtig afgørelse af en sådan handling".
Disse krav er til stadighed blevet krænket af de israelske myndigheder.

De fleste børn bliver arresteret for at kaste sten; de udsættes for fysisk vold og trusler, mange tvinges til at tilstå handlinger, de ikke har begået, og ud over dette, får de i mange tilfælde ikke adgang til advokat eller familie under forhørene. If. FNs Komité for børns rettigheder, er 7.000 børn fra 12-17, men undertiden så unge som 9 år, blevet arresteret, forhørt og tilbageholdt siden 2002.

UNICEF har også rapporteret, at 1 baby ud af 3 risikerer at dø, på grund af mangel på medicin i Gaza. Den israelske regering har også forbudt fordeling af særlig mad til omkring 20.000 børn under 5 i Gaza, hvilket resulterer i blodmangel, væksthæmning og almindelig svækkelse som en følge af underernæring.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om disse gruopvækkende rapporter ligger inden for dine grænser for anstændig behandling af børn - det gør det ikke for mig. Det bryder med alle principper for demokratiske samfund, og som borger i et sådant kunne jeg ikke et sekund drømme om afholde mig fra at sige fra og på det skarpeste fordømme denne politik.

Erling Jensen, cand.jur.

Israelerne i dag, gør den samme fejl som Hitlers nazier´ne, for mange år siden gjorde. De tror stadig, at de med tro kan opnå verdensherredømmet. En tro på værdiløshed er de nu i fuld gang med at tilegne sig selv på arabernes bekostning, medens vestens politiske "hængemuhler" bare ser til. En tilstandsfornemmelse, som kun kan ende i "kaos" . Det eneste de opnår er, at et nyt Jerusalem opstår, bygget på "livs destruktions" modellen.

Hvis jeg som "ateist", fik lov til at beskrive tilstandsfornemmelsen, ville den lyde, nogenlunde sådan: Det gamle forgår overalt, lad det nye få lov til at virke, med erindringen om det gamle men ikke med fanatisme at forsøge at opretholde "DET".

@ Erling og Niels,
I har taget parti i den her konflikt - ligesom mange andre. Jeg mener blot at I er unuancerede og ensporede i Jeres forståelse af kpnflikten. Denne artikel i sig selv er en applaus til palæstinenserne og én lang afstandtagen fra israelerne og deres situation. Seneste artikel jeg har læst i dag om den nuværende konflikt er at der er skudt mindst 80 raketter fra selvstyreområderne ind i Israel. I mener så at Israel skal afstå fra at reagere på det her...? Skal de indklage selvstyreområderne for FN?
I glemmer at den borgerkrig der var efter den 2. verdenskrig i palæstina / Israel, der stod israelerne overfor palæstinensere, egyptere, irakere, jordanare, syrere. Forud for dette var utilfredsheden med trepartsdelingen af palæstina ( senere Israel) - Ingen kunne acceptere den særstatus Jerusalem skulle have. Historien gik sin gang, og palæstinenserne refererer til denne borgerkrig som den store katastrofe. Israel kalder den kampen for friheden - eller noget i den stil.
faktum er at Israel vandt en glemt krig. Dernæst følger yderligere 2 angreb på Israel, og igen går Israel hen og vinder krigene.
Det der er værd at bemærke under borgerkrigen er at Jordan faktisk havde en del af vestbredden under deres kontrol. Den del kunne de jo have startet med at give til palæstinenserne...
Nu kommer der så 2 krige mere - begge i et forsøg på at overtage hele Israel - det tror jeg godt vi alle kan være enige om var målet. Ellers er der nogen der skal have deres penge tilbage fra historietimerne.
Jeg siger ikke at Israelerne er bedre end palæstinenserne og deres støtter. Men som I selv siger så er medierne fordrejede, og jeg mener til gengæld at I er meget påvirket af den palæstinensiske / arabiske propaganda, såvel som i mener jeg er påvirket af den Israelske.
Erling - dine tal er givetvis korrekte, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om du har har valgt bevidst at se bort fra de angreb med raketter der foregår fra palæstinensisk side? Hvordan tror du de 3 unge mennesker havde det da de blev dræbt af palæstinensere?
hvorfor tror du at Israel forhindrer fri trafik ind og ud af selvstyreområderne?
Hvad tror du der gik galt dengang israel gik ud af de besatte områder og overgav dem til selvstyre?
tortur, frihedsberøvelse, trusler om drab på unge og børn... om det er staten eller befolkningen der opfører sig således, så tror jeg ikke den ene er bedre end den anden når det kommer til stykket.
Igen vil jeg blot postulere at hvis man stoppede med at sende qassam raketter ind mod israel, hvis man viste villighed til dialog - så er jeg overbevist om at Israel over tid vil slække grebet omkring områderne - men Israel vil ALDRIG gå med til at afgive land hvilket for dem er at afgive suverænitet. Man kan håbe på en fredelig sameksistens, men det kræver at palæstinenserne begynder at ændre adfærd. De må jo anerkende at israel kan knuse dem på 10 minutter hvis de ville. men hvad skal de få ud af det. Hvorfor tror du at Israel ikke har gjort det tidligere? De har jo intet at vinde ved det.
jeg mener at det er fair at du har din holdning til konflikten, du kan jo ikke være i tvivl om hvor min sympati ligger - der vil den forblive.
vi to når aldrig til enighed - men jeg respekterer dit menneskesyn omend det er ensidigt.

Georg, jeg har ikke set noget sted, at Hitler og nazisterne skulle stræbe efter verdensherredømme. Tværtimod opfattede de deres militær som noget, der skulle forsvare Tyskland mod andres stræben efter verdensherredømme:

" Den almindelige tysker blev bombarderet med vrangforestillinger om, at jøderne stod i ledtog både med kommunismen og kapitalismen med det formål at erobre verdensherredømmet. "
(Fra en oplysningsside om nazismen under Undervisningsministeriet. Nazisterne opfattede ikke selv ovenstående som en vrangforestilling, men derimod som en realitet.)

At påstå, at Israel stræber efter verdensherredømme er vel ligeledes for overdrevent. For de er vist fuldt ud tilfredse med bare at dominere det meste af Mellemøsten. (Dog vil de gerne have hele det område, der ifølge det gamle testamente tilhørte jøderne, lagt ind under staten Israel.)

De store følelser er altid vakt, når konflikten Israel-Palæstina er på dagsordenen. Den slags er svære at argumentere imod - det er nemmere for.
Men et faktum er vel, at de arabiske stater i 1947-48 ikke accepterede FN´s ikke særlig kløgtige delingsplan, men angreb den israelske stat i samme øjeblik, den var erklæret. Fra jødisk side var en palæstinensisk stat accepteret.
Til egen forbløffelse blev de arabiske stater jaget på porten, det samme blev titusinsvis af den arabiske befolkning. Og de er aldrig vendt tilbage.
En våbenstilstand blev etableret efter de linjer, som udgør den i dag såkaldte "1967-grænse". Men det var ikke en grænse. Det var en våbenstilstandslinje, som araberne og palæstinenserne ikke ville godkende.
Uanset Erling Jensens advokatur for arabere og palæstinenser, så er det også et faktum, at Nasser i voldsomt sprogbrug truede Israel med krig og udslettelse i 1967. Han blev advaret imod at lukke ind- og udsejlingen til Eilat ved at befæste Shark el-Sheik. Det gjorde han midlertid i sit store overmod. Og så fik han krigen, der endte med israelsk sejr og besættelse af Golan, den jordansk annekterede Vestbred (Westbank) og den egyptisk annekterede Gaza-stripe samt hele Sinai.
Resten er en historie, alle kender. Men man glemmer blot alt for ofte i denne diskussion, at når der tales om fremtidige grænser, peger omverden og pressede palæstinensere på "67-grænsen", hvor det israelske modsvar er: "Jamen, det er ikk en grænse, men en demarkationslinje"!
Skal der være folkeret i noget af alt det her, så må man skrue tiden tilbage og genoprette et Israel og et Palæstina efter FN-delingsplanen fra 1947.
Det er der vist ingen, der tror på kan lade sig gøre.
Tilbage er kun moralske spørgsmål: - Er det klogt af Israel at annektere og bosætte besat land, selv om man kan pege på, at den såkaldte "67-grænse", som modparten og det internationale samfund taler om, blot er en demarkationslinje. Er det klogt at fare så voldsomt og brutalt frem mod den palæstinensiske befolkning? Det er det ikke efter min ubetydelige mening.
Der er masser af den slags følelsesladede spørgsmål. Problemet løses kun ved forhanding under internationalt pres. Anden vej er der næppe.
Om god vilje eller dårlig vilje fra den ene eller anden side skal jeg ikke dømme om her. Blot pege på de fakta, som er for hånden.
Det er dem, som ofte glemmes, når følelserne kommer i kog.

Udemærket artikel men burde sammensættes af en tilsvarende for det palæstinensiske synspunkt, ingen af parterne ønsker p.t. freden.

Netanyahu har det fint med det eksisterende lavkonflikt niveau uden at skulle give indrømmelser, palæstinenserne har bragt sig selv oppe i en krog hvor enhver leder der skaber en fred med Israel på anderkendelse 67 grænser vil få en meget kort restlevetid.

Uanset Erling Jensens kreative fortolkninger af Hamas fredelige hensigter er det eneste de nogensinde har tilbudt en hudna - våbenhvile i 10 år, men ingen anderkendelse af Israel, en sådan partner kan man ikke forhandle med.

I sidste ende er den eneste løsning en gang for alle at lader israelere stemme om de vil acceptere et Palæstina på 67 grænser og palæstinensere stemme om anderkendelse af et Israel på 67 grænser, de parter der ikke vil anderkende disse nødvendige tiltag for at få løst konflikten må så isoleres og ignoreres internationalt.