’Krigen har været fuld af fejltrin’

Danskerne troede til det sidste, at krigen i Afghanistan handlede om at slå talebanere ihjel. Men intet kunne være mere forkert, mener den britiske sprogofficer Mike Martin. I en ny bog gør han op med hele grundlaget for NATO’s krig i Afghanistan og sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvad Danmark og den internationale koalition har opnået i Helmand
’Vi førte krig mod de samme mennesker, som vi var i Helmand for at beskytte,’ siger Mike Martin (tv.), der arbejdede som kaptajn, sprogofficer og rådgiver for fire britiske generaler i Helmand.

’Vi førte krig mod de samme mennesker, som vi var i Helmand for at beskytte,’ siger Mike Martin (tv.), der arbejdede som kaptajn, sprogofficer og rådgiver for fire britiske generaler i Helmand.

Co. Publishers
1. august 2014

Krigen i Helmand var en krig, vi aldrig forstod. Trods otte år i Helmand troede de danske styrker til det sidste, at deres opgave var at slå talebanerne ihjel. Men det var overhovedet ikke det, der var brug for. Meget langt hen ad vejen var de væbnede grupper, danskerne opfattede som en del af Taleban, nemlig ikke andet end fattige fodsoldater, lokale vagtværn og utilfredse ledere, der følte sig sat uden for indflydelse.

Denne barske udlægning af den danske (og britisk-amerikanske) indsats i Helmand kommer fra den britiske hærs Helmand-specialist nummer ét, kaptajn Mike Martin.

»Vi førte krig mod de samme mennesker, som vi var i Helmand for at beskytte,« siger den tidligere rådgiver for fire britiske generaler i Helmand – der bl.a. havde kommandoen over de danske styrker.

I sin nye bog, An Intimate War, gør han status over de seneste otte års krigsindsats. Og det er ikke blide ord, der falder fra en af Storbritanniens mest indsigtsfulde militæranalytikere.

Forkert optik

Ifølge Mike Martin fik Danmark, Storbritannien og USA fra starten helt galt fat i, hvad der egentlig foregik i Helmand.

»Vi købte USA’s udlægning af konflikten. Vi troede, at krigen i Afghanistan blev ført mellem en pro-vestlig regering, som var ’de gode’, og Taleban, som var ’de onde’. Vi så alt gennem denne sort/hvide optik, og dermed misforstod vi det meste af det, der foregik i Helmand,« siger Mike Martin til Information.

»Hvis de internationale styrker blev beskudt, var det automatisk Taleban, der stod bag. Men som oftest var det lokale militsgrupper eller vagtværn, der intet havde med det ideologiske Taleban at gøre,« siger han. »I virkeligheden skyldtes det meste af den vold, som vi oplevede i Helmand, at de samme stammegrupperinger har ligget i konflikt med hinanden om ressourcer og magt i generationer.«

Det fandt Martin for alvor ud af, da han i 2008 blev sendt til Helmand for at stå for opbygningen af en særlig enhed ved navn Defense Cultural Specialist Unit, DCSU, der havde til opgave at kortlægge, hvem der var hvem blandt Helmands mange lokale magthavere, deres familie- og stammemæssige tilhørsforhold, indbyrdes relationer og interesser.

Det var et arbejde, som ifølge Mike Martin burde have været sat i gang allerede i 2004, da Storbritannien og Danmark sagde ja til at tage ansvaret for at udbrede den afghanske regerings indflydelse i Helmand.

Ifølge Martin gik i hvert fald briterne i krig stort set uden at forberede sig på, hvad det var for et samfund, de skulle agere i.

»Selv om briterne har ført krig i Afghanistan tilbage i 1800-tallet, var der ingen, der brugte tid på at kigge de gamle annaler igennem. Hvis de havde gjort det, ville de have fundet ud af, at mange af de samme stammestridigheder, som eksisterede dengang, stadig eksisterer den dag i dag,« siger han.

»Vi havde desværre et utroligt afslappet forhold til at gå i krig.«

En bitter pille

I Storbritannien er Martins nye bog blevet rost af bl.a. den tidligere styrkechef general David Richards, der ville ønske, at han havde haft bogen til rådighed, før han blev indsat som chef for ISAF (den internationale militærkoalition i Afghanistan, red.) i Helmand. Men det er bestemt ikke alle, der har været lige begejstrede. Det britiske forsvarsministerium har forgæves forsøgt at få nedlagt fogedforbud mod bogen med den begrundelse, at indholdet kunne skade Storbritanniens forhold til USA.

Mike Martins budskab er da også en bitter pille at sluge for mange briter – og formentlig også danskere. Siden 2006 har 450 britiske soldater mistet livet i Helmand, mens op mod 3.000 briter er blevet alvorligt såret. Herhjemme er tallene henholdsvis 43 og 300. Mike Martin mener, at krigsindsatsen i Helmand langt hen ad vejen har været spildt.

»Hvis vi ser på, hvad vi har opnået i Helmand, har det meste af det, vi har foretaget os, været forgæves,« siger han.

»Vi har måske nok fået bygget en masse infrastruktur op, veje, el- og vandforsyning osv., men står det mål med de penge, der er brugt? Og hvor meget vedligeholdelse har vi sørget for? Nul. Hvor længe vil det vare, før det meste er ødelagt igen? Fem-ti år er mit bud. Under alle omstændigheder var der mere asfalt i Camp Bastion (ISAF’s hovedlejr i Helmand, red.) end i hele provinsen, og mere strøm dér end i Helmand og Kandahar tilsammen.«

Heller ikke opbygningen af den lokale politiske og administrative kapacitet er Mike Martin tilfreds med.

»Har vi udviklet det politiske og administrative system? Ja, til en vis grad. Men er vi nået dertil, hvor de ansatte sætter samfundets interesser over deres private interesser? Nej. Og hvordan med politiet, er vi nået dertil, hvor politifolkene er mere loyale over for politiet end over for deres stamme? Nej.«

Enkelte succeser

En smule bedre ser det ifølge Mike Martin ud, når man kigger på den afghanske hær, som bl.a. Danmark har brugt mange kræfter på at opbygge og træne.

»Den afghanske hærs træningsniveau er ret godt, men kan de agere selvstændigt og offensivt? Ikke uden støtte,« siger han. Enkelte steder ser han dog en klar succes.

»Den største effekt, vi har haft, er på uddannelsesområdet, hvor en masse børn og unge er kommet i skole. Det er en reel succes. Og det samme gælder til dels også opbygningen af hospitaler og sundhedsklinikker, som er kommet rigtig mange afghanere til gode.«

Samlet set er han imidlertid ikke imponeret over effekten af otte års international indsats i Helmand. Men han understreger, at kritikken ikke er ment som en hån mod dem, der har betalt med deres liv eller førlighed.

»Jeg forsøger blot at undgå, at vi begår de samme fejl, næste gang vi kaster os ud i en krig i et samfund, vi ikke forstår.«

Ifølge Mike Martin har de internationale styrkers manglende forståelse for, hvad der foregik i Helmand, haft store omkostninger. Ikke mindst for lokalbefolkningen. Han anslår, at de danske, britiske og amerikanske militæraktioner i Helmand har kostet over 10.000 Helmand-borgere livet – hvoraf de fleste efter hans opfattelse slet ikke burde have været dræbt.

»De 10.000 afghanske ofre er kun et overslag,« understreger Mike Martin, der i kraft af sit job har haft adgang til det omfattende efterretningsmateriale, som ISAF indsamlede i Helmand.

»Jeg kan ikke fremlægge konkret dokumentation for det tal, men jeg har personligt kendskab til flere tilfælde, hvor de forkerte mennesker blev slået ihjel – enten fordi styrkerne tog fejl af hvilken bygning, de skulle angribe, fordi der blot var tale om lokale rivaler, der angav hinanden som ’talebanere’ for at få ISAF til at fjerne dem, eller fordi vi ved en fejl kom til at skyde på lokale vagtværn,« siger han. Præcis hvilke operationer, der gik skævt, vil Mike Martin ikke uddybe på grund af sin militære tavshedspligt.

’De hadede os’

Ifølge Mike Martin har Helmands indbyggere hele vejen igennem været dybt skeptiske over for de mange tusinde amerikanere, briter og danskere, der har ført krig i provinsen siden 2006.

»Lokalbefolkningen hadede os – ikke mindst af historiske grunde – og forstod dybest set ikke, hvorfor vi var der,« siger Mike Martin. »Faktisk mente mange af de lokale, at Taleban var noget, de internationale styrker havde skabt for at ødelægge Helmand. Mange mente også, at USA stod bag begge krigens ’parter’. De pegede bl.a. på, at USA både finansierer de internationale styrker og Pakistan, der bl.a. bruger støtten til at finansiere Talebans ledelse (der holder til i den pakistanske grænseby Peshawar, red.).«

På deres side havde briter, amerikanere og danskerne til gengæld så ringe forståelse for, hvad der foregik, at de begik den ene fatale fejltagelse efter den anden – i nogle tilfælde skabte de endda selv de talebanere, som de bagefter brugte år på at kæmpe imod, siger Mike Martin.

En af de største enkelte fejl, som briterne begik i Helmand, var ifølge Martin at kræve den magtfulde lokale krigsherre Sher Mohammed Akhundzada fjernet fra posten som Helmands guvernør. Det skete i 2005 og var en betingelse for, at briterne (og dermed danskerne, red.) ville sende styrker til Helmand i 2006.

»I dag er han en af ’Talebans’ stærkeste støtter i Helmand, hvor han manipulerer alle parter for at sikre sine egne magt- og narkointeresser.«

Lokale fejder fortsætter

Mike Martin er overbevist om, at den militære tilbagetrækning fra Helmand vil betyde færre vejsidebomber, selvmordsbombere og militære konfrontationer.

»Volden er allerede mindsket nu, hvor der er færre internationale styrker i provinsen,« siger han.

Men det betyder ikke, at der bliver fred, når ISAF trækker sig helt ud.

En egentlig fredsaftale mellem det ideologiske Taleban, som styres fra den pakistanske grænseby Peshawar, og den afghanske regering tror han til gengæld ikke på. Det er ellers, hvad de fleste vestlige efterretningstjenester spår vil ske i løbet af de kommende fem-ti år.

»Det ideologiske Taleban vil fortsat være til stede. Men ikke som det var engang. Mange af dem er blevet dræbt, først gik vi efter kommandanterne, så dem, der byggede vejsidebomberne, dem, der gravede miner ned, og til sidst de drenge, der serverede te for dem alle sammen,« siger Mike Martin.

Det ideologiske Taleban vil først forsvinde, når Pakistan ønsker det. Hvis Pakistan stopper finansieringen, vil de blot være en flok mullaher uden penge – og dermed uden indflydelse, understreger Mike Martin.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå Bog: Mike Martin

Mike Martin

Var indtil april i år kaptajn og reserveofficer i den britiske hær.

Han taler flydende pashtu, er uddannet fra Oxford University og har en ph.d. i War Studies fra King’s College i London.

I 2008 blev han sendt til Helmand for at opbygge en særlig Defense Cultural Specialist Unit, DCSU, i den britiske hær, der skulle kortlægge stamme- og magtrelationerne i Helmand.

I to år var han rådgiver for de britiske brigadechefer i Helmand og gennemførte i den forbindelse 150 interviews, som danner base for hans bog ’An Intimate War’.

Det britiske forsvars­ministerium har forsøgt at få nedlagt fogedforbud mod bogen, hvorefter Mike Martin valgte at tage sin afsked fra forsvaret.

’An Intimate War’ er udgivet af forlaget Hurst & Oxford University Press. Overskuddet fra bogsalget går til uddannelsesfonden AAF i Afghanistan og til at bistå britiske soldater med posttraumatisk stress.

I dag driver Mike Martin et privat rådgivningsfirma i Burma.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Ernst  Petersen

Krigen kom kun, fordi Bush ønskede at vise "handlekraft" og at få hævn for angrebet d. 11/9. Taleban regeringen stod ikke bag angrebet, men ville se beviser for Osama bin Ladens ansvar, før de udleverede ham. Dette fandt Bush sig ikke i og gik derfor til angreb.

Men angrebet var reelt uden formål. For der bliver bare endnu mere kaos i Afghanistan, og chancen for en stabil provestlig regering er ekstremt lille.

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Interessante betragtninger, set i lyset af de seneste udviklinger i Ukraine og Israel/Palæstina

Man kunne jo naivt håbet at det lys artiklen bringer - kunne stråle lidt over den forhastede adfærd vi er ved at gentage -hvor sort hvid logik er det styrende og retningsgivende.

- Vi kikke på ny i værktøjskassen, og straks springer den gode gamle hammer frem som det fortrukkende redskab til konfliktløsning. Automatikken slår til og SLAM !!

Men den har som artiklen både fejl og mangler og kan i ukyndige hænder ødelægge mere en den konstruere.
- "Ups undskyld for det smadrede glas men u ville jo have fjernet fluen"-

Det lader til at det hemmelige rum med det nyeste specialværktøj forbliver hemmeligt - eller tøvende undlades da man ikke er fuldt ud kvalificeret til at bruge et så delikat stykke nyt værktøj, der både fodre tålmodighed og indsigt - der igen kræver en hvis form for skoling og intelligens. Hvilket noget tyder på operatørerne af de nye værktøj ikke besidder - dømme efter de seneste udviklinger i dagens højeksplosive brandpunkter.

Læring gennem selvoplevede hændelser, er nogle af de vanskeligst kognitive processer mennesket udsættes for. Selverkendelse er en svær ting - især når det handler om dysfunktionel adfærd over for sine omgivelser.

Brugerbillede for Thomas Borghus

Længden af den fængselsstraf, som de politikere der stod bag disse katastrofale fejldispositioner, der ulykkeligvis aldrig bliver afsonet, beløber sig til det absurde. Èt liv er ikke nok til at afsone den straf der burde være tilkommet dem, allerede for år tilbage.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Per Jongberg, måske kan Information redigere i deres artikler på netavisen løbende, måske på foranledning udefra?

I går mener jeg, at Henrik Dahls nedladende indlæg om 68'erne ændrede indhold fra første til anden gang, jeg læste den. I min erindring blev Ole Sohn som mønstertype for 68-opportunismen fjernet (og forståeligt nok, Sohn er ikke norm men særklasse), men jeg kan bestemt tage fejl. Værd at holde øje med dog.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Sådan noget som dette: »Selv om briterne har ført krig i Afghanistan tilbage i 1800-tallet, var der ingen, der brugte tid på at kigge de gamle annaler igennem. Hvis de havde gjort det, ville de have fundet ud af, at mange af de samme stammestridigheder, som eksisterede dengang, stadig eksisterer den dag i dag,« siger han. er simpelthen så forargeligt og stik imod, hvad man som en selvfølge vil gå ud fra, at englænderne har gjort! Sjusk, uvidenhed, megalomani og manglende omhu er, desværre, hvad der kendetegner vore magthavere i dag. Vi kan ikke opretholde vores verden på det grundlag, det kræver tværtimod omhu, indsigt, historisk forståelse og empati, hvis man ikke vil ende med en kæmperøvfuld, som den Vesten nu har fået i både Afghanistan og Irak.

Brugerbillede for Karsten Kølliker

Vores demokrati er i krise. Som vi i disse år reflekterer på vores engagement i disse grusomme krige, reflekterer på vores løbske finanssektor herunder den løbske gældsudvikling, reflekterer på kapitaliseringen af ’the commons’ herunder udsalget af offentlige ressourcer, virksomheder og infrastruktur, som vi reflekterer på overvågningsregimet og krænkelserne af vores grundfæstede borgerrettigheder, som vi reflekterer på de overvældende globale udfordringer som vores politiske systemer vedholdende beviser sin magtesløshed overfor, samt ikke mindst, som vi reflekterer over den flom af politisk retorik som har været midlet ved hvilket magthaverne har kunnet dække over ovennævnte svigt og overgreb, så er konklusionen ikke til at komme udenom: Vores demokrati er i krise.

Vi skal have revideret vores Grundlov, så vi kan sikre os, at den slags politiske, økonomiske og militære eventyr i det mindste vil kræve hele befolkningens opbakning.

Jeg forstår Thomas Borghus’ ønske om at drage beslutningstagerne til ansvar. Men det stopper ikke der. Vi kommer også til at hæfte som nation. På et tidspunkt vil der komme krav om krigsskadeerstatning fra både Afghanistan og Irak. Et berettiget krav i mine øjne. Således er Danmark blevet bundet til Afghanistan og Irak i en form skæbnefællesskab. Jeg ved ikke i hvilken form vi bliver i stand til at yde kompensation for vores tankeløshed og magtberuselse, men at der kommer et efterspil kan der ikke være tvivl om. Menneskeheden er trods alt trådt ind i det 21. århundrede. Selvfølgelig vil det internationale samfund blive i stand til at straffe forbryderisk adfærd. Og krigene i Afghanistan og Irak var forbryderiske.

Ligesom konflikten i Ukraine bærer adskillige tegn på, at der er udøvet forbrydelser mod menneskeheden ved den måde en vanvittig farlig konflikt er blevet startet på grundlag af overlagte vildførelser og brug af illegale kombattanter.

Brugerbillede for Bo Carlsen

Når man tager i betragtning, at manden skal forestille at være intellektuel, har han været uhyggeligt længe om at nå til sine konklusioner.
Og så har han oveni gjort krigsmageriet til sin levevej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Michael, der findes masse bøger der anfører krigen var en fejl, både Irakkrigen og afghanistankrigen, men ikke denne bog i denne artikel, her er der blevet fejltrin i krigen, selve krigen benævnes ikke som en fejl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Lasse Johansen, men bogen burde følges op med bogen der uddyber, at begge krige var en fejl overhovedet at begynde. Det synspunkt falder sammen med kritikken af den manglende indsigt og indlevelse i de to landes etnologiske, religiøse og stammemæssige forhold, samt manglende lyst til at opsøge den viden om det, der fandtes i rigt mål, men ignorancen var én af krigenes største fejl, som godt kan ophøjes til at være "fejlen".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst  Petersen

Karsten Kølliker
" Selvfølgelig vil det internationale samfund blive i stand til at straffe forbryderisk adfærd. Og krigene i Afghanistan og Irak var forbryderiske."

Du er mere optimistisk end berettiget. For USA er stadig verdens eneste supermagt, som ingen er i stand til at straffe. Især ikke, fordi hele EU samt Canada, Australien, Japan og Israel også er på deres side.

Selvfølgelig kunne man (i hvert fald teoretisk) forestille sig det ske alligevel i en meget fjern fremtid. Men så burde Danmark vel også straffes for bl. a. vikingetiden. Såh...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Michael, der var jo for så vidt krig i begge lande før 2001 og 2003 og altså før den internationale intervention.

Dit standpunkt må rettes til det var en fejl at blande sig i de krige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Dit filter gør åbenbart, at du ikke har opdaget at det helt overvejende er de lokale der dræber de lokale, vesten tvinger dem ikke til at slå hinanden ihjel, Michael.

Men det er sandt at vesten ikke har lykkes med at få de lokale til at hold fred med hinanden, og det er selvfølgelig en stor skam som vi må tage på os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg slår vinduesviskeren til, hvis filteret generer. Vesten burde have forudset, hvad de satte igang. Vesten udløste krigeriske kræfter, der havde kunnet danne egne stabile strukturer, hvis de havde fået lov til at udvikle sig i fred. Det vil den kommende bog handle om, håber jeg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Jeg ved ikke hvor stabilt Talibanstyret var, selv hvis vesten ikke have væltet det på over en forlængede weekend kunne både rusland, Iran og Indien meget vel have støttet Talibanstyrets fjender, hvad kunne have gjort udfaldet.

Under alle omstændigheder var det ikke et fredeligt,,stabilt og velfungende Afghanistan man greb ind i i 2001.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Som der skrives: tænk hvis alle pengene var gået til udvikling af landet. Ja så, nu er de fleste af de penge der ER brugt jo havnet i de forkerte lommer, mon så ikke også at det ville de under alle omstændigheder. Tabene af menneskeliv ville være minimale, men ændring af noget som helst ville det næppe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Taliban, sekteriske konflikter, vanvittige terrorister, psykopatiske despoter mv i denne del af verden er et direkte produkt af den radikalisering, desperation og håbløshed, vestlig eller sovjet indblanding gennem de seneste hundrede år har skabt.

Det absolut eneste sikre produkt af de seneste totale hjerneblødninger, den fortsatte praksis med ulovlige henrettelser ved drone, vores ufattelige blindhed for Israels forbrydelser og helt utroligt meget andet lort vi har lavet og stadig laver i regionen - primært for vores egne kortsigtede og uovervejede interesser(lad os nu ikke benægte det åbenlyse!) - er bedre vækstvilkår for mere radikale, bedre organiserede, skarpere udrustede - religiøse psykopater og tyranner.

"krigen er fuld af fejltrin" det må være århundredets underdrivelse. Og vi er kun lige begyndt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

"....men ignorancen var én af krigenes største fejl,..." MKN

Ja! Folk er overbeviste om, at de ved noget, og denne vished fejer al ignorance fuldstændig af banen, for det kan da ikke passe at vi ikke ved hvad vi laver.

Og selv når vi har en ide om, at det vi tror vi ved faktisk er noget anderledes end det vi rent faktisk ved, eller måske kun aner, så tror vi at vi bare kan lære at forstå det vi ikke forstår, men vores ignorance gør at vi ikke har de rigtige forudsætninger for at forstå eller at lære at forstå.

If all that makes any sense?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Talibans opstigning er et resultat af Afghanistans krigsherrekrige med Pakistans sikkerhedstjenste som gudfar og jordemor.

Man kan rimeligvis ikke sende regningen for Talibans opstigning til USA for dets støtte til mujahedinerne før og under den sovjetrussiske intervention i Afghanistan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Lasse,

"Man kan rimeligvis ikke sende regningen for Talibans opstigning til USA for dets støtte til mujahedinerne før og under den sovjetrussiske intervention i Afghanistan."

Kunne du uddybe det?

Afghanistan er jo et sted, hvor "rødderne er mange og dybe", som Mike Martin åbenbart også skriver om i sin bog.
(og jeg har bemærket, at du også skriver "før"......)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Hvis jeg ikke husker galt har vesten - først briterne senere USA, været i adskillige krige med eller i Afghanistan siden starten af det 20.århundrede. USSR overtog i en kort periode, men ellers har vestlige magter drevet udviklingen, ofte med pakistanerne som nyttig stedfortræder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nana - jeg er ikke sikker.
Ignorance er for mig at se en demonstrativ afvisning af at ville forstå. Det er en villet "uvidenhed". Ingen skal bringe mig ud af min opfattelse, den har jeg patent på, sammen med de "villige", - er tankegangen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Michael - du mener, hvis jeg forstår dig ret, at der bag ignorancen ligger en påstået uvidenhed, som ikke, når det kommer til stykket, er reel?

Har jeg forstået det som du mente det? Hvis ikke, vil du uddybe det for mig?Jeg vil lige se på noget i en bog - se om det jeg mener kan oversættes uden det store trauma, men hvis ikke så prøver jeg at forklare det selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Taliban opstod og kæmpede sig til magten med Pakistans støtte under de afghanske borgerkrige, mens USA var passive og ret uinteresseret i regionen indtil Osama begyndte at angribe amerikanske mål fra sit afghanske asyl.

Men man kan selvfølgelig sige, at da USA støttede oprøret mod det kommunistiske styre, og oprørsgrupperne efter styrets fald gik i infight, hvad skabte betingelserne for talibans opstigning, så har USA et ansvar for talibans skabelse, men det synes lidt langt ude og det gør afghanerne til viljeløst ler i amerikanske hænder.

Det svarer lidt til at ville give USA skylden for Hitlers opstigning, da Tyskland ikke ville have tabt krigen, hvis ikke USA trådte ind i den og derfor ikke bleve underlagt de ydmygende fredsbetingelser, der skabte grobund for nazisternes magtovertagelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Know your enemy, 'kend din fjende'. Er en af de største fare i en lav-intensiv krig, som kendetegner flere verserened konflikter. Og synes at have været den største fejl man begik, da man over tid udvide og gradvist ændrede målet med for interventionen. Nye mål og prioriteter, har også ofte nye modstander. Erindre vi; min fjendes fjende, er min ven. Kan og vil disse alliancer/aftaler ændres i takt med de mål som prioriteres. I sidste ende med risiko for, at man ikke er den som spiller med, men bliver spillet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

'Ifølge Martin gik i hvert fald briterne i krig stort set uden at forberede sig på, hvad det var for et samfund, de skulle agere i'.

Jeg er helt enig i forfatterens synspunkt, et som jeg for to-tre år siden har haft anført i dette medie. Briterne har om nogen smertelige erfaringer med krigsførelse i Afghanistan. Måske er det hubris, der nu har ligget bag, men man er forhåbentlig blevet klogere nu, omend man nok kan have sine tvivl. Enhver der har set topografien og folkene i Afghanistan vil vide, at det er umuligt at besejre lokale frihedskæmpere, hvilket også russerne bragte i smertelig erfaring. Uden at det åbenbart gjorde indtryk.

Det er ufatteligt, men ikke desto mindre sandt, og man rystes over hvilken ignorance den Vestlige verden tit lægger for dagen, specielt når det drejer sig om islamiske samfund. Det er ofte ikke alene dyrt, men også dumt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

@Ernst Petersen
Jeg ved at mine forestillinger en verdensomspændende retstilstand for mange vil fremstå som grundløs ønsketænkning. Jeg ved også at mange er så dedikerede overfor kun at tale om de foreliggende realiteter, at de regner det at gøre sig forestillinger om fremtiden som ren tidsspilde. Omvendt fortæller min egen livserfaring mig, at mange ting først eksisterer som vage fornemmelser eller drømme, men når jeg har gjort mig umagen med at lytte til disse fornemmelser og være tro mod mine drømme, så bliver jeg hen ad vejen i stand til at konkretisere mine fornemmelser og realisere mine drømme.

I min verdensopfattelse sker der en kontinuerlig udvikling af menneskehedens følelsesliv og bevidsthed. Når menneskeheden i dag er konfronteret med så omfattende og dybe problemer skyldes det for en stor del en krise i lederskab. Vores ledere er ganske enkelt ikke på omgangshøjde med det humanistiske sindelag, der er i den almindelige befolkning. Mit indledende afsnit i mit oprindelige indlæg beskrev således, hvor meget det politiske lederskab afviger fra almindelige forestillinger om god politik og godt lederskab.

Og jeg har gode grunde til at forestillie mig, at denne højspændte og labile tilstand kan ændre sig med overraskende hurtighed og konsekvens. Siger vi at den verdensomspændende finansbobbel omsider brister, og i forlængelse heraf en tilbageførsel af det uretmæssigt privaterhvervede ejerskab af ’the commons’, samtidig med at befolkningerne stiller deres efterretningstjenester til regnskab for deres inhumane og ubeføjede magtudøvelse, og i forlængelse heraf en helt ny forståelsesramme for den historiske udvikling siden Sovjetunionens opløsning, så vil det medføre et stærkt folkeligt krav om en ny og mere vidtgående form for demokrati. Et demokrati hvor lederne vinder tilslutning gennem deres evner for at lodde befolkningens ønsker og evner for at omsætte disse ønsker i konkrete politiske initiativer.

Der er også gode grunde til at antage, at det bliver USA der fører an i denne demokratiske selvransagelse med Europa lige i slipstrømmen. Og forestiller vi os at det lykkes for USA og Europa at reformere deres respektive demokratier, så vil befolkninger over hele kloden se, at dette udviklede demokratibegreb er en tidssvarende politisk model for lederskab i det 21. århundrede, og vil dermed lægge tiltagende pres på deres egne politiske ledere for gennemføre lignende reformer.

Denne forestilling om en almindelig befolkning med et betydeligt mere udviklet humanistisk sindelag end det deres politiske ledere udviser, giver mig også en tro på, at det i realiteten bliver meget svært at få gang i den tredje verdenskrig, som der åbenbart er nogen der opererer med som en strategisk mulighed. Netop den illegitime karakter af krigene i Afghanistan og Irak vil få mange, selv indenfor militæret og ordensmagten, til spørge til formålene og legitimiteten af nye militære eventyr. Jeg tvivler ganske enkelt på om de politiske ledere vil være i stand til at få deres befolkninger med på så forrykte forehavender. De politiske ledere råber ”Fremad!”, og den almindelige befolkning ryster på hovedet og går så i en helt anden retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvad er realiteterne: at verdens produktive niveau er nået dertil, hvor det ikke giver mening ikke blot at fordele efter behov. I realiteten er i hvert fald de basale behov mere end dækkede af det, der findes i verden allerede, vi står blot over for et fordelingsproblem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Politiske stenalder mennesker som bl.a. Bush, Fogh og Blair, kan og vil aldrig forstå, at deres "godhedskrige" for frihed, demokrati, menneskerettigheder ikke er den eneste eller sande vej til disse eftertragtede idealer, som de offentligt omgiver sig i deres skåltaler med for hinanden på de bonede gulve.

Deres politiske begær retter sig ikke mod disse idealer, men alene mod deres gensidige rygklapperi af hinanden for deres snæversyn på deres omgivelser, der når disse omgivelser ligger i fjerne horisonter er omgivet af deres totale ligegyldighed for indsigtsfuld forståelse for hvad der er ret og vrang, når blot de kan få lejlighed til at bruge våbenmagten igen, for at demonstrere deres "såkaldte gode vilje" og hævde deres inferiøre mindreværdskomplekser.

Bush, Blair og Fogh sælger gerne krig som, sodavandsdrik, tyggegummi, popcorn osv. til befolkningen som intellektuel føde, for at hævde deres mindreværdskompleks og vise deres handlekraft med krigen.

Deres efterfølgende ligegyldighed overfor de mennesker de sender ud i deres misforståede krige, er total og empatiløs fordi de aldrig selv sætter noget af eget kød og blod på spil, når de i stedet kan sende godtroende soldater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst  Petersen

Karsten Kølliker
"Der er også gode grunde til at antage, at det bliver USA der fører an i denne demokratiske selvransagelse med Europa lige i slipstrømmen. Og forestiller vi os at det lykkes for USA og Europa at reformere deres respektive demokratier, så vil befolkninger over hele kloden se, at dette udviklede demokratibegreb er en tidssvarende politisk model for lederskab i det 21. århundrede, og vil dermed lægge tiltagende pres på deres egne politiske ledere for gennemføre lignende reformer.

Det er nok denne del af din lange skrivelse, som jeg er mest uenig i. For dine overordnede betragtninger er ganske vist langt mere optimistiske end mine (i hvert fald på kort sigt). Men de indeholder dog nogle betragtninger og fornemmelser, som jeg ikke helt kan afvise.

De citerede linjer er derimod uden jordforbindelse, hvilket sikkert skyldes, at du ikke har sat dig så grundigt ind i amerikansk tankegang, som jeg har.

Hvis du f. eks. så serien "USA's historie" i 12 afsnit, der lige er blevet fjernet fra DRs webside efter, at den blev sendt for et par måneder siden, så viste serien (omend ufrivilligt) den amerikanske kynisme og beundring for "den stærke mand" for fuld udblæsning.

I serien så vi, hvordan amerikanerne med stolthed omtalte hovedbegivender og store byggerier, der skulle vise den ekstremt stærke amerikanske vilje, hvor man aldrig gav op trods risiko og omkostninger i menneskeliv. F. eks. var det "kun" 2 uf af hver 5 bygningsarbejdere, der døde under opførelsen af New Yorks skyskrabere, og Hoover dæmningen kostede også "kun" et par tusinde mennesker lovet. På USA's våbenfabrikker døde der over 60.000 i starten af deres deltagelse i de første få måneder sammenlignet med, at der kun døde 12.500 i krigshandlinger i samme periode.

Dette blev i serien af forskere, skuespillere m. fl. omtalt med stolthed og uden kritik af den totale mangel på sikkerhed for de ansatte. Det var bygherren, der blev rost, mens de ansatte åbenbart bare som en selvfølge var parate til at sætte deres liv på spil, så bygherren (eller våbenfabrikanten) kunne bortspare alle udgifter til sikkerhed.

Vi så folk gå rundt på stålbjælker i 30 etagers højde uden stillads eller sikkerhedsnet, og vi så folk arbejde med at producere ammunition og tændsatser i gigantiske fabrikshaller, hvor en enkelt fejl kunne få det hele til at ryge i luften med tusinder af ansattes død til følge.

Men selv i 2014 kunne ingen af kommentatorerne altså se noget problem i alt dette, selvom enhver jo kan regne ud, at de ansatte dengang aldrig ville have taget sådanne livsfarlige jobs til kun 4 dollars i timen, hvis de havde haft andre muligheder.

Jeg kunne også have givet helt andre eksempler på, at USA er et elitært samfund, hvor man kun respekterer de rige initiativtagere og ingen respekt har for almindelige mennesker. Så det bliver da næppe med USA som leder, at dine visioner kan få bare en minimal chance for at blive realiseret!

anbefalede denne kommentar

Sider