De kristne irakeres exodus

Kristendommen er trængt i Irak, hvor en totusindårig tradition er ved at forsvinde og snart kun overlever i de kurdiske områder. Og måske heller ikke der så meget længere. ’Alle kristne familiefædre ønsker at forlade Irak,’ konstaterer præsten, der tager sig af den nyeste strøm af flygtninge fra endnu en tabt by – Mosul
Byen Bashiqa i Iraks nordlige Mosul-region. Mosuls kristne mindretal flygter ind i Kurdistan og til andre dele af verden, efter at de militante oprørere fra gruppen ISIL har taget kontrol med Mosul

Byen Bashiqa i Iraks nordlige Mosul-region. Mosuls kristne mindretal flygter ind i Kurdistan og til andre dele af verden, efter at de militante oprørere fra gruppen ISIL har taget kontrol med Mosul

Linda Dorigo
9. juli 2014

»Kristendommen er ved at miste en af sine grundpiller: Østens kirke. Den var engang vigtigere, end den er i dag, men det er stadig en stor og vigtig kulturel arv, som er ved at forsvinde. Men næsten alle kristne familiefædre her venter på muligheden for at emigrere med deres familier. Sådan er det.«

Fader Addo leverer konstateringen med en beklagende, men afklaret mine, mens en velopdragen 8-9-årig pige smilende placerer to bægre med koldt vand foran præsten og hans gæst.

Udenfor er mørket faldet på, men det store kompleks omkring Skt. George Kirke ligner ikke en kultur, der er ved at give op.

På en stor plæne bagved er omtrent 100 mennesker inklusive en håndfuld nonner i færd med at øve en række dansetrin til et stort show, der skal afholdes et par dage senere, og på den anden side af kirken er et festklædt selskab netop trådt ud af gudshuset for at klappe et nygift ungt ægtepar af sted i en ny bil udsmykket med sløjfer.

Og fader Addo ville også hellere spille bordfodbold med en flok unge udenfor end at tale om sin menigheds beklagelige skæbne.

Men emnet er svært at undgå. Præsten er selv for en måneds tid siden vendt tilbage til sin fødeby før planlagt efter at have studeret i Vatikanet. Årsagen kan man finde i alverdens medier: den ekstremistiske jihadgruppe ISIL’s erobring af nabobyen Mosul og kampene på sletten mellem de to byer, der huser en anselig del af Iraks tilbageværende kristne samfund.

Fader Addo er ansvarlig for fordelingen og indkvarteringen af de kristne flygtninge, der igen har fået byen Ankawa, der ligger som en slags selvstændig søsterby eller forstad til den irakisk-kurdiske hovedstad Erbil, til at svulme op til en slags hovedstad for de kristne i Irak – eller måske snarere en slags hovedbanegård, hvor de kristne stopper undervejs inden deres videre færd ud i verden, væk fra Irak.

»Byen er vokset, men næsten hele den oprindelige befolkning er emigreret og erstattet af nye beboere fra resten af Irak,« som en ung kristen forklarer på en gåtur rundt i byens velordnede gader med restauranter og cafeer, blandt andre én, der hedder Cafe Eskilstuna efter den svenske by, hvor en stor del af Ankawas kristne assyrere har bosat sig.

»Jeg har en onkel tilbage i Bagdad, ellers er resten af min familie flygtet hertil eller videre ud i verden. Jeg havde en del familie der, men de modtog breve med patroner i og besked på at forsvinde, og det gjorde de. Min onkel fortryder i dag, at han ikke fulgte med,« forklarer han.

Kristne på flugt. En stor del af Iraks kristne mindretal lever i det nordlige Irak. Blandt andet i Alqosh, Qaraqosh og Ankawa. Mosul og Tal Afar er allerede kontrolleret af de militante, islamistiske oprørere fra ISIL-gruppen.

Fordrivelse af kristne

Iraks kristne befolkning er blevet mere end halveret over de seneste 25 år. Som følge af krig og sanktioner, men først og fremmest på grund af religiøse forfølgelser og manglende muligheder. Fra et sted mellem 1,2 millioner og 1,4 millioner til omkring 400.000 i dag, og på den måde følger Iraks kristne assyrere en generel tendens over hele Mellemøsten, hvor den kristne minoritet i lande som Irak, Syrien, Egypten og Libanon er svundet kraftigt ind igennem de senere år. I Syrien er det dokumenteret, hvordan kristne kirker er blevet brændt af og deres byer og hjem er overtaget af andre minoriteter i noget, der ligner en bevidst fordrivelse, mens kristne landsbyer og kirker i Egypten efter kuppet mod Mohamed Mursi blev brændt af og de kristnes ejendele stjålet af rasende folkemængder.

Fra at have udgjort omkring 10 procent af Mellemøstens befolkning omkring forrige århundredeskifte, var de kristne populationer ifølge Pew Research Center svundet ind til det halve i 2010. Og det var, før borgerkrigen i Syrien jog mange minoriteter på flugt, før de seneste overgreb på koptere i Egypten og før den seneste uro i Irak.

Da jihad-organisationen ISIL indtog Mosul og gjorde den til en del af deres nyudråbte kalifat, erobrede den samtidig også det historiske og kulturelle hovedsæde for den kristne kultur i Irak, men også en by, hvor den kristne kultur nærmest allerede var udryddet efter år med målrettet forfølgelse af storbyens kristne minoritet, mord på præster og biskopper og afbrænding af kirker.

»I Mosul ved man aldrig, hvornår man får en kugle i baghovedet,« forklarer en ung kvinde i et svalt hus i Ankawa. »Jeg har nære venner, der er blevet slået ihjel, det tror jeg alle har. To af mine bedste venner blev slået ihjel sammen med mange andre af en selvmordsbomber i en bus. Vi er hele tiden mål, så til sidst holdt jeg op med at komme på universitet i Mosul. Det var for farligt. Jeg fik aldrig noget eksamensbevis, men hvad skulle vi også bruge det til. Væggene derhjemme er fyldt med eksamensbeviser, som ikke kan bruges til noget,« forklarer den ældste datter i familien Hadaya.

Familien er som så mange andre flygtet fra den kristne by Hamdaniyyah eller Qaraqosh og har fået husly hos en kristen familie i den sikrere by Ankawa, hvor familien, der i virkeligheden er to familier, har indtaget stuen i villaen med et væld af børn, blandt andet tre krølhårede og temmelig generte to-tre-årige trillinger. I mellemtiden er hjembyen blevet sikret af kurdiske peshmerga-styrker, der beskytter Qaraqosh og dens kristne beboere mod de rabiate ISIL-styrker på den anden side af byen, ligesom den gør med de fleste kristne byer på Nineveh-sletten, hvor kurderne reelt har annekteret en ombejlet bid af Irak.

Ligesom mange andre familier har dobbeltfamilien imidlertid ingen planer om at vende tilbage.

»Vi har familie, børn, og selvom kurderne beskytter os, er vi ikke i sikkerhed længere. Jeg har en bror, der lever i Canada, og vi vil forsøge at komme derover,« forklarer faren i den ene familie, Jameel. »Det er meget svært at forlade det land og den by, hvor vi er vokset op, og hvor vores familie har levet, så langt tilbage nogen kan huske, men hvad er der at blive her for?« spørger han. »Der er ingen sikkerhed, der er intet arbejde, ingen tør ansætte folk, og ingen tør starte nye projekter, fordi det ligger så tæt på Mosul, og fordi fremtiden er så usikker. Der er ingen fremtid her,« siger faren, der er bygningsarbejder.

Intet fællesskab

Den kurdiske intervention har foreløbig sikret mange kristne, og selvstyret har en erklæret politik om at tage imod den kristne minoritet, som får lov til at komme ind i Kurdistan, mens mange andre flygtninge afvises ved checkpoints omkring området, ligesom de kristne som udgangspunkt er velkomne til at beklæde offentlige embeder i det religiøst mindre sekteriske Kurdistan. Men de kristne er også fanget i mellem Iraks tre grupper, shiitterne, sunnierne og kurderne i et stadig mere opdelt land.

»Irak bliver delt op, og shiitterne, sunnierne og kurderne får hver deres del. Men hvad er der tilbage til de kristne,« som en taxachauffør spørger en dag. »Problemet er, at den irakiske stat i dag er bygget på sekteriske særinteresser og ikke på ideen om et fælles irakisk statsborgerskab. Og det går ud over minoriteterne,« siger Farouk Hanna Addo, direktør for Syriac Heritage Museum, et museum for 4.500 års assyrisk kultur og 1.700-1.900 års kristen kultur i Irak og disses efterladenskaber i form af potteskår, landbrugsredskaber – og for de mennesker, der har boet her.

»Der er en forestilling om kristendommen som noget fremmed i Irak, men den har været her længe. Kristendommen er en del af det oprindelige Irak, og hvis man mister det, de oprindelige folk, deres sprog og deres kultur, så mister man Irak,« siger direktøren, der imidlertid ikke er i tvivl om, at det er det, der er ved at ske.

»Er kulturen ved at forsvinde? Ja. Vi er en fjerdedel af, hvad vi var for få år siden. De fleste ønsker i dag at emigrere, og når først de er emigreret, hvorfor skulle de så vende tilbage? Så mister man sit sprog, sin kultur og bliver optaget i det, man kommer til. Og hvorfor skulle man ikke det,« siger han. »Al historisk og kulturel arv er i fare i dagens Irak, men hvordan kan man forvente, at en regering skulle kunne beskytte den, når den ikke engang kan beskytte sig selv,« spørger han.

På vej videre

Tilbage i Skt. Georges Kirke tager fader Addo sin kåbe af og låser kirkerummet til. »Det er trist, men det er jo ikke meningen, at folk skal lide for en kultur. Identitet og arv er noget, der skal redde folk, ikke noget, folk skal redde,« siger han og afskriver mere eller mindre, at kristne vil vende tilbage til Mosul.

»Selv hvis der blev fredeligt igen, hvilket næppe sker, tror jeg, det er usandsynligt, at nogen ville vende tilbage. Alting har forandret sig. Naboen er en anden, kvarteret forandret, det, der forbandt os med det sted, er ødelagt og forsvundet. Vi er ikke irakere længere, Kurdistan er vores hjemland nu, og kurderne behandler os godt,« siger han uden at foregøgle sig, at det kommer til at vare for evigt.

»De fleste forbereder sig på at rejse, det kan vi jo også se på, at så mange beder kirken om deres fødselsattester og andre dokumenter, de har brug for i forbindelse med emigration,« konstaterer han.

»Men arv og identitet er noget, man har med, uanset hvor man tager hen. Om det er i det gamle Mesopotamien eller om det er i fyldte gader under skyskrabere i Vesten,« konstaterer han.

Informations journalist Tobias Havmand rapporterede fra Irak.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ajour

Irakiske politikere mødes søndag i landets ny parlament i et forsøg på at danne en regering. De store partier har fået voldsom kritik af USA, fordi de ikke gør nok for at skabe forsoning og samarbejde i det splittede, voldshærgede land. I sidste uge, da parlamentet blev åbnet, lykkedes det ikke at komme nærmere en regeringsdannelse efter valget til nationalforsamlingen den 30. april.

Premierminister Nuri al-Maliki kæmper for at få en tredje periode ved magten, til trods for at der har lydt højlydt kritik af hans person fra blandt andet USA, efter at oprørsgruppen ISIL har sat centralstyret i Bagdad under pres. Mandag blev den øverstkommanderende for den irakiske hærs 6. division dræbt ved et granatangreb vest for Bagdad. »General Najm Abdullah al-Sudani blev dræbt ved fjendtlig beskydning vest for Bagdad,« oplyser en talsmand for hæren til AFP. Maliki kondolerede militæret efter Sudanis død. Sudani blev dræbt i Abu Ghraib-området lidt vest for Bagdad, hvor sikkerhedsstyrker i adskillige uger har kæmpet hårdt mod oprørere om Ibrahim Bin Ali-området. »Han mødte martyrdøden, da han kæmpede imod terrorister,« siger al-Maliki.

Sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og oprørere nær Bagdad kostede lørdag 20 soldater livet. ISIL har under en opsigtvækkende lynoffensiv på kort tid vundet kontrol over millionbyen Mosul og regionen Nineveh samt områder i Kirkuk, Salaheddin-provinserne og den centrale by Tikrit. Den nye udvikling i Irak har fået USA til at udtrykke dyb bekymring over »den ekstremt alvorlige situation«.

Ritzau/Reuters/AFP

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Hansen

@Lasse Johansen:

Vil det sige, at de kristne i Irak og andre arabiske lande, blot skal finde sig i at blive udryddet og/eller fordrevet?

Og at vi i den øvrige del af verden blot skal sidde med hænderne i skødet og se på, at det sker?

Ligesom vi gjorde overfor jøderne - dengang i 30'erne og 40'erne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Jan Hansen

Jeg tillader mig at blande mig.

Ja, det vil det sige. Vi kan virkelig ikke lægge os ud med 1,4 mia. muslimer for nogle tusinde irakiske kristnes skyld.

Det må være grunden til den totale ligegyldighed i den tidligere kristne, nu ateistiske, verden overfor dette forfulgte kristne befolkningselement. Dets religion er jo også 'forkert', til at kunne påregne nogen støtte. Og når de sidste syriske og irakiske kristne snart er fordrevet, er problemet jo løst, og så behøver vi ikke mere at have dårlig samvittighed (such as it is) over det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Jan, jeg formoder, at de kristne i Mellemøsten har gjort, hvad de kunne for at værge sig mod islamistiske overgreb, men at de simpelthen er oppe mod en overmagt, dels i kraft af et voksende overtal, men også i aggressivitet.

Og hvad skulle vi andre gøre, os her i det aldrende Europa, hvor vi er under radikal befolkningsudskiftning drevet af lave fødselstal og en overvejende muslimsk indvandring, vi kan næppe samle energi til at gøre noget for kristne i Mellemøsten, når vi ikke engang kan få pacificeret vores egne muslimer rundt omkring i Europas mellemøstlige ghettoer.

Dertil er vi i Europa afhængig af mellemøstlige olieforsyninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Hansen

@Ole Olsen:

Tja... selv er jeg af den overbevisning, at bl.a. Danmark begik en frygtelig fejl ved at afvise jødiske flygtninge fra Tyskland i 30'erne.

At de allierede - på trods af deres kendskab til det folkedrab, der foregik i de nazistiske koncentrationslejre under 2. verdenskrig - undlod at sætte lejrene ud af spillet ved f.eks. at bombe de jernbanespor, der førte til lejrene, betragter jeg også som en frygtelig og skammelig fejl.

Behøver jeg at nævne Darfur og Rwanda?

I det hele taget bryder jeg mig ikke om at forholde mig passivt overfor etniske udrensninger og folkedrab. Heller ikke når det gælder kristne mindretal i muslimske lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Rene Jensen,

den kristne Jesus er ikke respekteret inden islamiske verden, men regnes for en kristen fordrejning af den muslimske profet Isa.

Og der er ikke forbud mod at bære kors i Frankrig, men et forbud mod religiøse symboler i folkeskolen, herunder kristne kors, muslimske tørklæder og jødiske kalotter. Og kristne er de bedste forhold i Israel af alle Mellemøstens stater, måske med undtagelse af Libanon, så længe de kristne der stadigvæk er en magtfaktor.

Din påstand om "problemet er bare at det er muslimerne der står for skud" så synes du helt at have overset, hvori problemet består, det består ikke i den islamiske verden får dårlig omtale, men at de kristne i den islamiske verden udsætte for overgreb i et omfang man ikke ser andre steder i verden med kristne mindretal.
Dit sørgelige forsøg på at relativere de islamiske overgreb med henvisning til Israel og det sekulære Frankrig falder ikke tungt til jorden, men kom aldrig på vingerne.

Og så var der ikke fred mellem trosretningerne under den islamiske besættelse af Andalusien, men konstante stridigheder, religiøs undertrykkelse og tvang af varierende intensitet.

Hvad heller ikke var tilfældet i Irak før 2003, hvor USA i overensstemmelse med international ret, nærmere bestemt med FN-mandat ved sikkerhedsrådets resolution 678, der blev vedtaget i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait, da sikkerhedsrådets resolution 1441 fastslog, at Irak ikke overholdt sikkerhedsrådets resolution 687, der var våbenstilstandsaftalen, hvorfor samme ophørte med at have virkning, også før 2003 kendte Irak til undertrykkelse af det kristne mindretal, omend de under det panarabiske socialistparti i vid udstrækning var allierede med magthaverne, og dermed nød beskyttelse mod overgreb. Hvem der kom først er helt klart, de kristne kom før den islamiske erobring, og undertrykkelsen af kristne i Mellemøsten, herunder det område, der i dag er Irak, foregik længe før Amerika blev opdaget.

Nuvel, så spørger du til Israels modangreb på de raketangreb, som sigter at ramme civile israelere, og her kan jeg kun sige, at jeg så afgjort mener, at Israel må og bør forsvare sin befolkning mod disse angreb fra Hamas og andre islamistiske terrorgrupper. Mere generelt til den konflikt, så vil araberne få fred, hvis de nedlægger våbnene, mens jøderne ville blive udryddet, hvis de nedlagde våbnene.
Du spørger videre til de døde og flygtede fra Syrien, Irak, Libyen, Egypten, Yemen, Pakistan og Afghanistan, hvortil det må nævnes, at det er muslimer, som dræber andre muslimer i disse konflikter. Tager vi Sri Lanka, så er det hinduerne, som lider under flertallets undertrykkelse, der var i konflikt med muslimerne, der igen var i ledtog med buddhiske flertal. Og i Burma er det muslimske mindretal rigtig nok i konflikt med det buddhiske flertal, hvor buddhisterne synes at have overtaget.
Jeg mener selvfølgelig, at vi i Europa skal støtte en bilæggelse af alle disse konflikter mellem muslimer og muslimer og ikke-muslimer og muslimer rundt omkring i verden, i det omfang det er os muligt og under hensyn vi nu må tage til andre forhold.

Brugerbillede for Jens  Cini

Den demografiske udvikling på kortet er meget interessant 1950 , (ved underskrivelsen af flygtningekonventionen)var der 34.mio .idag 141 mio. Kristne har altid været forfulgt i regionen. Tyrkiet er grundlagt på etniske udrensninger af Græske og Armenske kristne. Som en SFer af Tyrkisk herkomst kunne forstælle os- så kom Julemanden fra Tyrkiet.Ja, da det var Græsk og kristen. Nu, er det lebenraum for et andet folk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"Vi kan virkelig ikke lægge os ud med 1,4 mia. muslimer for nogle tusinde irakiske kristnes skyld."

Ole,
det kan jo være, det var ironisk ment med ovenstående sætning, men jeg satser alligevel: Så skulle man heller ikke lægge sig ud med 350 millioner US-amerikanere og protestere mod dødsstraffen i dette land?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Cini

Hvis man er historisk interesseret så har en af mine bekendte, der er ph.d i Europæisk middelalderhistorie lavet en kildeoversigt over historiske primærkilder fra den arabiske invasion af Syrien, Israel og Palæstina og frem til det første korstog. Jeg har læst kilderne er blev fysisk dårlig både af det beskrevne samt af den revistionisme der idag præger "lærerbøger". Man undre sig over hvordan kristne overhovedet har kunne overleve til idag:
http://www.nomos-dk.dk/underhalmaanen/halvmaanen-israel-palaestina.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

@ Jens Cini - jeg har netop gennemlæst de tekster, som dit link henviser til. Meget interessant læsning, som dog kræver lidt kildekritik. Jeg skal gøre det kort:

Hvis du ser på de opgivne kildetekster og sorterer dem efter forfatternes religiøse overbevisning, vil du se et mønster fremstå:

- de mest bloddryppende beretninger om muslimske overgreb er forfattet af kristne og jøder
- de mindst bloddryppende beretninger er forfattet af muslimer

Der er altså tale om partsindlæg i en dengang aktuel konflikt, og de skal læses som sådan.

At betragte kirkefædre og lignende personager som pålidelige sandhedsvidner i netop denne sag ville være naivt. Det ville svare til at stole blindt på alt, hvad munken Alcuin havde at sige om vikingerne. Alcuin var ansat af Karl den Store, som bl. a. er kendt for med magt, trusler og henrettelser at tvangskristne de germanere, han besejrede militært. Da han døde og kejserriget brød sammen, skyndte de hedenske nordgermanerne sig derfor at smadre så mange klostre som muligt. Klostre var jo dødsensfarlige, set med nordgermanernes øjne. Munkene så selvfølgelig anderledes på det.

Bemærk, jeg hævder ikke at dine kilder er fulde af løgn, blot at de måske lider af tendens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Cini

@Niels Nielsen. Jeg kan ikke tro, du har læst de kilder grundigt nok. Ja, de kristne(og jødiske) beretninger har en tendens. Det er ikke overraskende. Men de muslimske kilder er jo bestemt også uhyggelig læsning- og de underbygger jo de kristne og jødiske retninger, idet de ligeledes vidner om muslimsk ekspansionisme, plyndringer, drab, systematisk diskrimination og forfølgelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

@ Erik Carlsen

Det var ironisk ment, men ikke desto mindre en sandhed.

Nu er der p.t. kun 319 mio. US-amerikanere og ikke 350, og jeg kan ikke rigtigt se nogen relevans til dette emne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels E. Lund

Man behøver ikke gå tilbage i tiden, eller udenfor Europa, for at finde eksmepler på hvordan kristne blever fordrevet med våbenmagt af islamiske styrker.
I disse dage for 40 år siden, den 20 juli 1974, invaderede styrker fra Tyrkiet det selvstændige land Cypern, og den i dag forsætter den ulovlige besættelse af en stor del af landet. Mange ulovlige bosættelser er opstået hvor den kristne del af befolkningen måtte flygte, og deres ejendomme blev overtaget af tyrkere og cyprioter af tyrkisk afstamning. Ingen lande udover Tyrkiet anderkender Tyrkiets ulovlige besættelse eller de ulovlige bosættelser i den tyrkisk besatte del.

I dag giver det sig udlag i at f.eks. rejsebureauer sender danske turister til hoteller der er stjålet fra de oprindelige kristne ejere ( http://www.standby.dk/danskere-skal-bo-p-stj-lne-hoteller/ ).

Også kulturelt forsøger muslimerne at fjerne sporene efter de kristne. Stort set alle kristne kirker og kapeller er blevet plyndret, og en meget stor del er nedrevet eller omdannet til andre formål. I dag er der reelt kun en aktiv kirke tilbage, den er blevet udsat for bombeattentat og i dag er der kun tilladelse til 2 religiøse optog om året.

BBC beskrev for 10 år siden plyndringen af kirkerne "It is one of the most systematic examples of the looting of art since World War II. ( http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1768274.stm )

anbefalede denne kommentar