Konsekvenserne af den globale opvarmning betyder, at verdens kystnære byer står over for en enorm udfordring, som kræver handling langt hurtigere end det, som de nationale politikere lægger an til.
De dystre profetier tvinger derfor borgmestre og byrådspolitikere i nogle af verdens største metropoler til at handle på egen hånd uafhængigt af de nationale politikeres dagsorden og initiativer. Det betyder, at megabyer, og ikke nationalstaterne, kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringerne. Som tyngdepunkter i et globalt tæt forbundet økonomisk og politisk netværk har byerne derfor indtaget rollen som det sted, hvor klimaproblemerne både defineres og løses.
Og det ses på arkitekternes tegnestuer rundt om i verden, hvor krisens realitet langsomt, men sikkert omsættes til bypolitiske initiativer i den helt store skala fulgt af milliardstore investeringer. Den danske tegnestue BIG har meldt sig ind i kampen og vundet den prestigefulde konkurrence om at klimasikre den sydlige del af Manhattan. Med deres progressive bud på grøn omstilling lander de midt i den ophedede diskussion om byernes fremtid i klimakrisens tegn.
Too big to fail
Klimasikring af byerne er blevet storpolitik og ideologisk kampplads for, hvem der sætter dagsordnen. New York er godt eksempel på, at mange amerikanske storbyer er ved at tabe tålmodigheden med den føderale regering. I 2005 lagde stormen Katrina New Orleans under vand og kostede 2000 menneskeliv. I 2012 var det så orkanen Sandy, der satte New York ud af spillet med massive oversvømmelser, der lagde store dele af byen øde. Katastroferne var øjenåbnere for mange amerikanere. Den berømte fotograf Ivan Baan tog, i en helikopter højt hævet over Manhattan, det nu ikoniske billede af det mørklagte downtown hjælpeløst afskåret fra omverdenen af vandmasserne. Byen, der aldrig sover, var tvunget i koma af en storm, der af mange tolkes som forvarsel på det, der kommer.
De økonomiske konsekvenser, der er forbundet med ikke at handle på klimakrisen, er uoverskuelige. For hver dollar, der investeres i klimasikring, spares fire dollars i fremtidige udgifter til oprydning, hvis der ikke gøres noget. Den tidligere borgmester i New York, milliardæren Michael Bloomberg, der står bag byens klimaplan, lancerede den som en indirekte kritik af Obama-administrationens handlingslammelse i kampen mod klimaforandringerne.
Orkaner ud for USA’s atlanterhavskyst 1980-2005.
Obama er oppe imod de mange amerikanske klimabenægtere i kampen om at sætte en tydelig klimapolitisk dagsorden. Mens kampen om at vinde den amerikanske offentlighed udspiller sig, er byerne tvunget af omstændighederne til at gå forrest i løsningen af problemerne. Som Michael Bloomberg udtrykte det, har New York ikke råd til at vente på Obama og satse på, at klimaet bliver bedre.
Dansk fingeraftryk
Mens debatten raser, har et af New Yorks mest højprofilerede klimaprojekter fået et markant dansk fingeraftryk. Det blev den danske tegnestue BIG, Bjarke Ingels Group, med kontor i New York, der vandt konkurrencen om at klimasikre den sydlige del af Manhattan. Et projekt, der har vakt international opmærksomhed som model for klimasikring af udsatte byområder. Deres forslag, BIG U, er et fremsynet forslag til grøn omstilling. BIG’s bykoncepter formår at kombinere flere ofte modstridende elementer og få dem til at spille sammen. I tilfældet BIG U er det bylivskvalitet og klimasikring, der forenes i et enkelt greb. Normalt forbinder vi klimasikring med diger og industrielle vandanlæg.
BIG viser, at det ikke behøver at være tilfældet. Deres bud på klimasikring betyder tværtimod øget bylivskvalitet. Tegnestuen har udformet en lang række offentlige rum, overdækkede veje, parker og rekreative faciliteter til byens borgere, der fungerer som attraktive byrum, når alt ånder fred og idyl, og stormflodsbarrierer når stormene raser.
Barrieren kommer til at løbe fra West 57th Street og sydpå til Battery Park. Derfra op på østsiden af Manhattan til East 42nd Street. I alt 16 kilometer klimasikring, der beskytter den lavtliggende del af Manhattan, hvor enorme værdier er samlet på et meget lille areal, ikke mindst verdens førende finanscentrum og byens vitale transportinfrastruktur. Der er bevilget 365 millioner dollars til projektet, der sammen med en række andre projekter skal sikre byen mod oversvømmelser.
Selvom tegnestuens projekt rummer helt åbenlyse kvaliteter, har kritikere af Bloombergs plan fremhævet, at projektet blot er symptombehandling, og at byen ikke gør nok for at skære i CO2-udledningen, der er selve årsagen til problemet. De tilføjer, at New York har brug for flere investeringer i de boliger og områder, typisk lavindkomstområder, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Mange frygter, at klimainvesteringerne primært kommer de områder af byen til gode, der i forvejen har den højeste koncentration af penge og magt. Den grønne omstilling som en sukret forskønnelse, der plejer Bloombergs venners interesser.
I Mumbais og Calcuttas slum
Vestens kamp mod vandmasserne sætter problemets omfang i perspektiv. Det bliver mere og mere tydeligt, hvem der er klimakrisens vindere og tabere. New York har mulighed for at benytte krisen til at bringe de mest kreative hoveder i spil. Resultatet er en by, der på mange måder har en højere bylivskvalitet end før.
En mand sover på en oversvømmet gade i Calcutta efter monsoonen i juli. Indien bliver hvert år ramt af voldsomme regnskyl mellem maj og september.
I den tredje verden vil en kombination af klimaskabt tørke og oversvømmelser derimod presse en migrationsbølge frem af uhørt dramatiske proportioner. Klimaflygtninge hedder de. Indiske millionbyer som Mumbai og Calcutta halter voldsomt efter byer som New York, Rotterdam og Venedig i kampen mod klimaforandringerne.
FNs klimapanels rapport fra marts i år fremhævede Indien og Bangladesh som særligt udsatte regioner. Calcutta og Mumbai, bliver ramt af et krydspres, fordi oplandets livsvigtige landbrugssektor rammes hårdt af klimaforandringerne samtidig med, at byerne stort set hvert år oversvømmes som konsekvens af vandstigningerne. Dertil kommer den historisk store tilstrømning af mennesker på desperat jagt efter job og urban livsstil, der betyder, at grundvandet pumpes væk hurtigere end det genskabes. Mumbai er særligt udsat. Omgivet af vand på tre sider og bygget i et mudret floddelta er Mumbais kamp mod klimaforandringerne mod alle odds.
En FN-rapport om Mumbais situation fra 2011 opridser byens udfordringer. Som så mange andre af verdens fattige storbyer er det tæt på umuligt at forhindre de fatale oversvømmelser på grund af landmangel (og dermed mulighed for at etablere klimasikring) og ekstrem overbefolkning i slumbebyggelserne. Ineffektiv lovgivning spænder ben for klimaindsatsen. Byens transportsystem er spændt til bristepunktet på grund af befolkningseksplosionen. De elendige vand- og elektricitetsforhold er et evigt problem, ligesom svage offentlige institutioner og politisk ustabilitet afføder en lang række åbne og latente konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper.
Offentlige investeringer har tendens til at være ineffektive under de omstændigheder. Indbyggerne i byer som Mumbai og Calcutta vil efter alt at dømme komme til at betale en høj pris for krisen. De mange positive initiativer, der selvfølgelig også er i gang, drukner i et morads af politiske og økonomiske modsætningsforhold.
Mumbai er et bevis på, at ineffektive bystyrer gennemsyret af korruption og intriger er den største hindring for en effektiv indsats mod klimaforandringerne. I Vesten frygter man mere end noget, at klimakrisen på sigt kan destabilisere stater og økonomier, der hidtil har bekendt sig til liberal markedsøkonomi, og i forvejen kæmper med at opretholde en acceptabel regeringsførelse. Presset på befolkningerne kan blive så stort, at regionale konflikter er i fare for at bryde ud.
Grøn omstilling er luksus
Rige som fattige, verdens megabyer spiller så stor en rolle i den globale økonomi, at der ikke er råd til, at de bliver ofre for klimaforandringerne. De politiske og økonomiske konsekvenser vil ganske enkelt være for uoverskuelige. Men situationen i verdens fattige metropoler slår en streg under, at klimakatastrofen i sin essens rummer en global fordelingspolitisk diskussion om, hvem der bærer ansvaret for at sikre befolkningerne mod den menneskeskabte klimakrise.
Klimasikringen bliver et forstørrelsesglas for de dilemmaer og konflikter, der allerede eksisterer, og bekræfter de strukturelle og økonomiske uligheder i verdensøkonomien. BIGs klimakoncept i New York er genialt, men samtidig et tydeligt eksempel på, at det er i andre dele af verden, at det for alvor brænder på.
Det er som om, nationalstaterne mister magt. De er ikke så suveræne mere og kan trækkes for internationale voldgiftdomstole, men når det så kommer til vores egne byer, gælder det om at holde sammen. Man vil ikke have sin by ødelagt, for ens by betyder mere end ens land.
Det er tid til, at vågne op i Danmark.
Lavtliggende Danmark, er ikke nødvendigvis en undtagelse, fra de værst ramte områder, det er der ingen garanti for, der skal kun en fuldblods nordatlantisk orkan til, at klimakatastrofen har ramt Danmark, nu i år, næste år eller 2016.
Af de 18 storme der ramte Storbritanien før Jul 2013, der alle kommer fra vest, ramte to Danmark, den ene Bodil kom op på en max vind 44,2 m/s ved Nissum Fjord, men samme Bodil kom i Skotland op på 229 km/t (63,6 m/s), Aonach Mor, Skotland.
Det er næsten komisk, så lidt f.eks. Lars Løkke Rasmussen ved om klimaforandringer, når man tænker på hans kone er fra Færøerne, hvor der er fuldblods nordatlantiske orkaner, med vindstød på 100m/s, hvis en sådan ramte, vil orkanen lukke og slukke Danmark.
Det er nødvendigt, at få løst nogle praktiske problemer nu, jeg vil påpege tagsten på danske huse, der ved en helt almindelig fuldblods nordatlantisk orkan over Danmark, kan blive til dræbende projektiler, men hvordan man bygger generelt bør nu revideres.
Det er vigtigt, det gøres klart for alle, der er ting der bør tages alvorligt nu, som ved orkanvarsel, at få ryddet alle løse genstande fra eget område, og en forståelse for hjælp til din nabo med, at få ryddet op, kan beskytte dig selv.
Selvfølgelig er det vigtigt stadigvæk, at bevare et håb om politikkere, kan blive en del af en løsning, men der er praktiske problemer der, kan og bør løses, af os selv nu, det skader ikke, at tænke sig om f.eks.
"Vækst til overforbrug, er en del af problemet, ikke en del af løsningen."
Tik tak tik tak.
Få din kommunen til, at undersøge fugtighed i jordskorpen efter et skybrud.
Når grundvandsspejlet, er i et med vandmætningen af overfladejorden, har vandet ingen steder at gå, hvis ikke der er en vej til havet.
Fra link:
"Billig jordfugtighedsmåling opdaget ved et tilfælde"
Link: http://ing.dk/artikel/billig-jordfugtighedsmaling-opdaget-ved-et-tilfael...
Har nogen sendt regningen til olieselskaberne?
Olieselskaberne? De gør bare hvad der bliver bedt om, i det mindste i den sammenhæng!
Du kan passende sende regningen til de forbrugere der kører i bil, spiser fødevarer produceret på den anden side af jorden og så videre!
Eller til de politikere der gør dette vanvid muligt! Men de er jo valgt af de samme forbrugere!
Jo større og højere dæmningerne er des større bliver katastrofen når de bryder sammen, for det gør de jo en dag.
Hvis verdenshavene stiger med f.eks. 2 meter over de næste 50 - 100 år kan der sikkert gøres meget for at redde kystbyer rundt i verden. Men hvad nu hvis de stiger 20 meter? Så store vandmasser kan ingen tøjle. Det er at blide folk blå i øjnene.
Alle Danmarks kommuner laver klimatilpasningsplaner. Der er i aftalen mellem regeringen og KL fra 2013 afsat et milliardbeløb til disse planer, og de fleste steder er man godt igang.
http://www.klimatilpasning.dk/
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/klima/klimatilpasning/
Byerne ruster sig mod klimaforandringerne.
Hvorfor gør de ikke noget ved klimaforandringerne i stedet?
I New York laver man "klimasikring", i Danmark laver vi "klimatilpasning", men man kan hverken sikre klimaet eller tilpasse klimaet på den måde, det rette ord burde være "klimabeskyttelse" , " - afværgning" eller " - afskærmning". Hvorfor gør man ikke noget ved det? Det gør man vel også. Kina bygger vandkraftværker som aldrig før, USA siger nej til kul og bygger (danske) vindmøller, kun Danmark kan ikke finde sine ben i skifergaseventyret.
@Alan Strandbygaard
Vækst!
Fra link:
"Venstres miljøordfører ser store perspektiver i at hente skifergas op fra den danske undergrund, men vil afvente endelige analyser, før den endelige beslutning skal tages."
Link: http://stiften.dk/politik/v-skifergas-kan-blive-afgoerende-for-europas-e...
Michael Kongstad Nielsen
USA og Kina gør også det onde ved verden, for meget meget mere vækst!
Produktionen af skifergas er vokset eksplosivt fra 28 mia. kubikmeter i 2006 til 235 mia. i 2012, svarende til at 40 pct. af USA’s totale gasproduktion nu kommer fra skiferlagene.
FN's klimapanel har forsigtigt meldt ud, at de rige lande "nu", som i med det samme, skal indlede en ekstrem udbygning af vedvarende energi, og reducere udledning af drivhusgasser med op til 70 procent, blot for udviklingen ikke skal eskalere helt ud af balance.
IPCC konstaterede for nylig i sin seneste rapport, at de globale CO2-udledninger fra det fossile energiforbrug i 2010-2011 steg med tre pct. og ifølge de foreløbige data med en-to pct. i 2011-12.
Link: http://www.information.dk/483319
Ja, og når Kina så gør det rigtige, bliver de også kritiseret for det:
http://www.information.dk/503033
Mumbai er et bevis på, at ineffektive bystyrer gennemsyret af korruption og intriger er den største hindring for en effektiv indsats mod klimaforandringerne
Ja, det er det foretrukne argument fra dem der er ansvarlige for miseren.
Man kunne ogsåprøve et andet argument:
Mumbai er et bevis på, at privatiseringen af den offentlige sektor ikke fungerer. Problemet med Mumbais el- og vandforsyning skyldes at disse er privatiseret og derfor skal generere overskud til aktionærer. Desværre er det ikke så nemt med at lave overskud på disse basale nødvendigheder når folk simpelt hen ikke har råd til at betale for dem. Men da man ikke kan leve uden, ser de sig nødt til at stjæle hvad de ikke kan købe, og derfor bliver der stjålet både el og vand i stor stil i slumområderne. Dette medfører naturligvis at selskaberne bag forsyningen ikke får overskud til at udbygge forsyningen både kvantitativ og kvalitativ. Faktisk er der ikke blevet bygget nye kraftværker i Mumbais slumområder siden Briterne forlod Indien, så den eksisterende el-forsyning bygger på generatorer der er over 70 år gamle.
Men det er naturligvis nemmere at kalde det for "korruption" og derved giver de små, lokale embedsmænd skylden for en systemisk misere.
Hold nu op med det piven. Spørg Lomborg, han har jo alle løsningerne! Nå ja, dårlig spøg til side.
Man må unægtelig spørge sig selv: Hvorfor i alverden opfører mennesket (arten i sin helhed), som jo går for at være en intelligent dyreart, sig så himmelråbende dumt at save sin egen gren over? Hvis nogen kan svare på det spørgsmål, så er det måske netop her udgangspunktet for globale, rationelle og ikke mindst ansvarlige løsninger skal findes.
Mogens Christensen,
Intelligens er desværre ikke bundet til rationalitet. Vi har som art udviklet intelligens alt for hurtigt i forhold til andre faktorer som fx. rationalitet og empati. Vi er stadig alt for meget rovdyr og alt for lidt spirituelle væsner, og det viser sig i stigende grad når vi bliver flere og flere mens ressourcerne bliver færre og færre.
Vi opfører os som, fordi vi er, sociale rovdyr og er ikke ret meget bedre end en flok løver eller bavianer ang. hensyn til omgivelserne, andre arter eller hinanden, når det kommer til stykket. Vi bruger vores intelligens først og fremmest til egen fordel i forhold til de andre i flokken, både som individer og i kliker.
Så langt vi er nået teknologisk set, så kort er vi kommet spirituelt set. Med vores intelligens kan vi ikke nå længere end at bruge den til at sikre vores status i samfundet, både som individ og i kliker, og først når det er sket, kan vi vende os mod andre problemer.
Desværre er "sikring af status" en vedvarende opgave, og derfor kan vi - indenfor de herskende (sociale) parametre for vores civilisation - simpelt hen ikke finde overskud til andre udfordringer, i hvert fald ikke før de er helt inde på livet på os.
Filo Butcher
Jeg er desværre nok alt for enig med dig. Desværre, fordi konsekvensen jo så nok ender med at blive et farvel til den jord, som vi kender i dag. Og desværre, fordi udviklingen, hvis (dvs. når) den fortsætter som nu, vil betyde så ufattelige lidelser for så ufattelig mange mennesker, at det næsten ikke er til at bære at tænke på.
Jeg har i årevis sagt til mine børn (nu midt i tyverne), at de i deres levetid kommer til at opleve så mange grimme ting i retning af sult, sygdomme, folkevandringer, fattiges oprør, der skånselsløst vil blive slået ned af magthavere - alt sammen i et omfang, som vi aldrig tidligere har oplevet.
Åh nej, nu breder det filosofiske mismod sig. Lad os håbe, at andre debattører kan bringe optimismen tilbage på banen.
Det ville være godt, hvis artiklen kastede sig mere ud i, hvad BIGs projekt går ud på, og hvorfor og hvordan "Mumbai er et bevis på, at ineffektive bystyrer gennemsyret af korruption og intriger er den største hindring for en effektiv indsats mod klimaforandringerne'. Øh, der var jo også mange andre grunde, overbebyggelse, for tæt befolkning. Hvis man bare smed dem ud, kunne det jo også være et tegn på 'korruption' og magtmisbrug. Det drejer sig vel bl.a. om fortidens undladelsessynder så meget som nutidens magtmisbrug. Men uanset hvad: artiklen skulle have været meget mere specifik og ikke blot sjaske alting sammen i to selvbehagelige kategorier: kompetente vestlige byer med må det tilføjes regioner, stater og internationale organisationer bag sig, bl.a. Venedig (der var nu også en del problemer med dets kystsikring) og ineffektive og korrupte tredje verdens-lande.
Helveg, danske medier elsker New York og BIG, så det kan ikke undre, at disse fremhæves som genialiteteternes fremtid. Mens tredjeverden fastholdes som tåbernes holdeplads.
Mogens og Filo. Vi har som art udviklet systemer som med deres memer gennemlever deres egen evolution. Memet om konstant vækst som det finansielle marked har udviklet, er nu uden for menneskelig kontrol.
Det er ikke kun gener der kan reproducere sig selv, det kan memer også.
Desværre virker det ligesom hvis man sætter kaniner ud på en øde ø uden rovdyr, de vil formere sig og æde alt indtil hele arten dør af sult. Sådan fungerer den uregulerede kapitalisme også.
http://en.wikipedia.org/wiki/Meme
Michael Kongstad Nielsen
De fattige lande omkring ækvator er mest udsatte for stigende havvandstande.
Det er sandt, men det vil være klogt, at se alvorligt på de danske udfordringer med klimaforandringer, det er ikke nok i Danmark, at forholde sig til stigende vandstande, men også nordatlantiske orkaner, tørke efterfulgt af skybrud, generelt stigende nedbørs mængder og oversvømmelser der fører til tilstande, som dem der sidste vinter ramte Storbritanien, efter 18 storme før jul, hvor vandstanden, i oversvømmelses ramte områder fra december, først faldt i maj måned, da grundvandsspejlet, er i et med vandmætningen af overfladejorden.
Der er stor mangel på oplysning om, hvordan borgerne i Danmark i tilfælde af klimakatestrofe, skal forholde sig, og ingen klimakatestrofe storskala nødplaner.