– Hvorfor eskalerer konflikten mellem Israel og Hamas?
»Hamas har i den senere tid følt sig trængt op i en krog. Omgivet af et fjendtligt Israel og et fjendtligt Egypten. Uden venner og allierede. Uden at have fået noget ud af at gå i enhedsregering med PA (Den Palæstinensiske Selvstyreenhed, red.) . Desperate. I det lys skal kidnapningen og drabene på de tre israelske teenagere ses. Israels fremfærd er mere kalkuleret. Vi ved nu, at israelerne vidste, at de tre var døde, da eftersøgningen stod på. Men udnyttede tidsrummet fra kidnapningen til fundet af deres lig til at knuse Hamas’ infrastruktur på Vestbredden. Hamas gjorde gengæld med voldsommere raketbeskydning end ventet. Og det kunne Israel ikke se stiltiende på.«
– Kan Hamas have andre motiver til sin aggression?
»Frigivelse af fanger. At Egypten åbner Rafah-grænseovergangen, og at Egypten åbner for overførsel af pengemidler fra Hamas’ internationale sponsorer og udenlandske konti. De får ingen af delene, det er Egyptens præsident al-Sisi ikke indstillet på. Så det er lose-lose.«
– Hvorfor har Israel interesse i at svække Hamas og skabe et magtvakuum for endnu mere ekstremistiske bevægelser?
»En sådan taktik giver kun mening, hvis planen virkelig er at fravriste Hamas herredømmet over Gaza ved at gå sammen med Egypten om at styrke PA. Uden et sådant sigte for øje bliver alternativet til en effektiv eliminering af Hamas enten kaos eller, at værre ekstremister end Hamas – salafister, al-Qaeda-lignende grupper som Islamisk Jihad – får greb om Gazastriben, og det ønsker Israel selvfølgelig ikke. Israel kender Hamas. De kan ikke lide dem, men de kender deres adresse og kan holde dem ansvarlige.«
– Hvad kan det internationale samfund og de stridende parter gøre for at nedtrappe situationen?
»Parterne må aftale en midlertidig våbenhvile. Bare 12 timer til en start, og hvis det fungerer, kan den udvides til at blive semipermanent. Rollen som tredjepartsmægler er der ulykkeligvis ikke nogen, der vil være lige nu. USA vil ikke tale med Hamas. Det ville normalt være Egyptens rolle, men Kairo har lagt Hamas på is, fordi de – med rette – ses som en gren af Det Muslimske Broderskab. Der skal store palæstinensiske ofre til for at røre den egyptiske offentlighed så meget, at al-Sisi vil se sig nødsaget til at revidere sin holdning.«
– Hvilke scenarier er de mest sandsynlige? En tredje intifada, en israelsk invasion og genbesættelse eller et tilbagefald til det gamle dødvande?
»Næsten helt sikkert det sidste. Der er nok kræfter i Hamas, der søger at opildne til en ny intifada, men de almindelige palæstinensere har ikke mod på at betale prisen. Lige så lidt som Israel har appetit på at bære omkostningerne ved en genbesættelse af Gaza.«
