Jeg tror, vi er ... Det er vi. Men ...«
Masha Aljokhin må lede efter ordene. Hun tager et hiv af sin cigaret, mens hun tænker sig lidt om.
Hun og Nadja Tolokonnikova, bedst kendt som frontfigurer i den russiske aktivistgruppe Pussy Riot, har netop holdt tale for et stuvende fuldt Gloria-telt på Roskilde Festival, da Information fanger dem til et timinutters interview. Emnet er deres modstand mod kapitalismen – eller fraværet af samme. Det er nemlig, som om den er trådt lidt i baggrunden på det seneste. Og den tendens fortsætter på Roskilde Festivalen: Under deres optræden er der masser af Putin-kritik – men ikke et ord om, at »millioner af mennesker er gjort til slaver af en almægtig og forbløffende stabil produktionsnorm«, som Nadja Tolokonnikova skrev om kapitalismen i en brevveksling med filosoffen Slavoj Zizek, mens hun sad i fængsel for ’hooliganisme’.
Spørgsmålet, som det kræver lidt omtanke at besvare, er for så vidt enkelt nok:
– Er I stadig antikapitalister?
Nadja Tolokonnikova tager ordet:
»Hvis du vil have et simpelt svar, er det et ja. Men det er ikke vores vigtigste emne lige nu,« siger hun.
– Og hvorfor er det ikke det?
»Fordi vi vil tale om de ting, der sker her og nu, ting, som vi arbejder på. Vi vil ikke tale om ingenting. Vi er ikke stjerner, der rejser rundt og udtaler os om alt. Hver dag bruger vi vores tid på at forsvare menneskerettigheder for rigtige mennesker. Folk vi kender. Det vil vi tale om,« siger Tolokonnikova.
Madonna-aktivisme
Efter løsladelsen fra fængslet i december har de to Pussy Riot-grundlæggere haft travlt. De har lanceret en ngo ved navn Zona Prava – rettighedszonen – der skal overvåge forholdene for fanger i de russiske fængsler. Det er derfor, de besøger Roskilde Festival, der netop har doneret 300.000 kroner til den nystartede organisation.
Men selv om de primært er her for at promovere deres organisation, har de også tid til at levere en bredside mod præsident Putin. Og til at opfordre Vesten til at føre en hård linje – »især i forhold til det, som Rusland foretager sig i Ukraine i denne tid«, siger Aljokhin.
Der var kø for at komme til at høre Pussy Riot-aktivisterne på Gloria-scenen på Roskilde Festival fredag.
»Vestlige regeringer, herunder den danske, skal ikke være bange for at kritisere Putin og tale i hårde vendinger om de krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted i Rusland og de omkringliggende lande,« siger hun.
Det budskab turnerer de verden rundt med. Tidligere på året har de været i USA, hvor de har forsøgt at skabe opmærksomhed om deres nye organisation, blandt andet ved at optræde med pop-ikonet Madonna og gå til fester med Washington DC’s pinger. Det har ikke været ukontroversielt.
»Desværre for os er de blevet så optaget af problemerne i russiske fængsler, at de fuldstændig har glemt vores gruppes ambitioner og idealer«, skrev seks anonyme personer, der hævdede at være medlemmer af Pussy Riot, i februar i et åbent brev, som blev trykt i blandt andet The Guardian. Her fremførte de, at Nadja og Masha ikke længere var en del af gruppen og bad dem holde op med at benytte navnet Pussy Riot til at promovere deres nye initiativ. Selv har de to afvist, at man overhovedet kan blive smidt ud af Pussy Riot.
»Jeg har skrevet en stor artikel, hvor vi forsvarer os selv. Den kan jeg bare læse højt af. Venstrefløjen er vigtig for os. Men ngo’erne har brug for vores støtte, for de er meget svage i Rusland,« siger Nadja Tolokonnikova.
Aljokhin stemmer i.
»Hvis du er i fængsel og ser, at vagterne torterer andre mennesker, hvad kan du så gøre? Du kan skrive til menneskerettighedsorganisationer, ombudsmanden eller en advokat. Men du kan ikke undlade at reagere. Du kan ikke bare forholde dig passivt, fordi du er imod systemet,« siger hun.
’Fucking kapitalist’
– Hvordan har I det med, at Pussy Riot er darlings i vestlige medier for kritikken af Putin, mens kapitalismekritikken ikke får den samme opmærksomhed?
»Jeg har aldrig haft problemer med at få trykt venstreorienterede artikler i The Guardian. Men i The New York Times, ja. For de har et andet publikum. Det er kapitalismens lov. Den må vi forstå for at forstå, hvad vi kan gøre. Vi kan ikke kæmpe mod alt. Hvis du kæmper mod alt, vil du blive ensom til sidst,« siger Nadja Tolokonnikova.
Så snart ordene er faldet, henvender Aljokhin sig til hende på russisk. De taler hurtigt og intenst, men et par sporadiske grin afslører, at der næppe er tale om et skænderi.
»Vi diskuterer, hvordan vi skal forklare dig alt det her med anti-kapitalisme og venstrefløj,« siger Masha Aljokhin.
»Jeg tror ikke, det er en god idé at splitte folk nu,« siger Tolokonnikov. »Vi har set nogle eksempler, hvor folk kommer op at skændes.«
I et dybt toneleje begynder hun at parodiere et skænderi mellem venstrefløjsaktivister: »’Der skal stå det på bannerne’, ’nej, der skal stå det her’. ’Din fucking kapitalist’.«
»De mennesker kan ikke være sammen, fordi de ikke kan se det primære mål: At skabe et samfund og en regering, hvor vi allesammen er repræsenteret gennem en mangfoldighed af politiske partier,« siger hun.
– Og hvis I taler for meget om kapitalismen, er I bange for, at folk ikke vil lytte til det budskab?
»Vi tænker bare på prioriteter her. Prioriteterne for os nu er Putin og fængslerne. Og Ukraine selvfølgelig,« siger Nadja Tolokonnikova.
Pussy Riot-grundlæggerne Masha Aljokhin (tv) og Nadja Tolokonnikova besøger Roskilde Festival, der netop har doneret 300.000 kroner til den nystartede organisation Zona Prava – rettighedszonen – der skal overvåge forholdene for fanger i de russiske fængsler.
Pussy Riot: "Det er kapitalismens lov"
haha - punkerne er blevet stuerene.
Hedder hun ikke Maria Alyokhina?
Der er sikkert mange forskellige holdninger til de to russiske aktivister Masha Aljokhin og Nadja Tolokonnikova fra Pussy Riot, men de fortjener i sandhed kys og kram fra alle frihedselskende demokratiske mennesker for deres enorme styrke, mod og vilje til at tale magten hårdt imod med en altid charmerende og kontant optræden, også selvom de som i fjor risikerer at blive spærret inde i et ubeskriveligt fængselshelvede i Sibirien.
Men de modige Pussy Riot-piger udviser også en sund pragmatisk tankegang, når de i offentligheden åbent og ærligt nedtoner kritikken af kapitalismen i denne omgang, og i stedet fokuserer deres kamp i medierne på de mange overtrædelser af basale menneskerettigheder i Rusland, hvor blandt andet retssystemet og fængselsvæsenet i årevis er kørt i sænk på grund af omfattende bureaukrati og politisk korruption.
Pussy Riot har virkelig fortjent de 300.000 kroner fra Roskilde Festival.
Kan kun give dem ret. Kampen mod kapitalismen er tabt. Se på verden. Den er tabt. Kampen går nu på at sikre de fattigste en fair deal og her er omfordeling af ressourcer en væsentlig del. Og jeg er mere nervøs for hvad vores regeringer foretager sig i det skjulte end for hvad virksomheder gør forholdsvis åbent. er der nogen der tvivler på om Amazon, Google, Apple eller Samsung går efter at være den aboslut eneste spiller på markedet af betydning? Det er vores regeringers opgave at sætte de grænser virksomhederne opererer indenfor.
Vores regering er ikke spor bange for at kritisere den russiske præsident. De gør det hele tiden.
Men de er bange for at kritisere krænkelser af menneskerettigheder i Ukraine, Israel, Palæstina, Thailand og de øvrige lande, der deler de samme værdier som den danske stat og USA.
Hvis Pussy Riot begyndte at tage parti for de 11-årige palæstinensiske børn, der hentes af israelske soldater, alle de civile, der dræbes af amerikanske droner eller ofrene for mordbranden i et ukrainsk fagforeningshus, ville Pussy Riot formentlig forsvinde i mediernes glemsel på ingen tid?
Opsplittelse i interesse grupper og kontrakt politik er ikke kun venstrefløjens død det er al politiks død!
Hovedfjenden er kapitalismen og det ene menneskes udbytning af det andet.
” hvor vi allesammen er repræsenteret gennem en mangfoldighed af politiske partier” og denne borgelige velsignelse har aldrig (bare for et øjeblik) stoppet udbytning og undertrykkelse af masserne!
Det må da være en gruppe i opløsning, siden de kommunikerer igennem medierne. De lyder mere som fjender end venner, når man hører om fraktionerne. Det er forståeligt nok de optaget af de dårlige forhold i fængslerne, men de forhold er delvist bundet op på kapitalismen, så uden den helhed, så virker det absurd. Jeg er ikke fan af den populistiske diva forordning, men kan det hjælpe på forholdene i de russiske fængsler, er det værd at tage med. Deres Putin dæmonisering er ret trættende, den indeholder ikke megen substans. Det lyder jo som om Putin, af egen drift, driver disse fængsler... Det narrativ med diktator, kan afvises uden at være kyndig.
Det er i øvrigt en særdeles særpræget observans, at markedet ikke foregår her og nu. Altså, kapitalismen.
Kapitalismen söker avväpna feminismen och antirasismen. Om alla – kapitalistvänner tillsammans med arbetarvänner och övriga – går hand i hand på gator och torg enbart mot rasism och sexism, lämnas kapitalismen orörd. Klassanalysen lämnas därhän. Vad är antirasism värt om det bara gälller rikas rättigheter? Vad är antisexism värt om det bara gäller välbärgade karriärskvinnor? Rasismen och underordnandet av kvinnor kommer fortfarande gälla på botten, bland icke-vita människor med låg inkomst, och inte minst bland de kvinnor som inte är del av arbetsmarknaden eller i typiska "kvinnoyrken" i välfärdssektorn.
Det är dags för de antirasister och feminister som inte vågar nämna antikapitalism i samma andetag som "lika rättigheter, jämlikhet" att bli självkritiska. Lyssna till f.eks. Nancy Fraser's kritik av den emancipatoriska vänstern (Nancy Fraser, "From redistribution to recognition?", 1995) som mer eller mindre kommit att spela "big business" i händerna i sin avsaknad av krav på en radikal omfördelningspolitik och antikapitalism. Den radikala och liberala feminismen som idag är störst går bara till en viss gräns, sedan tar det stopp. Marxistisk och postkolonial feminism med ett utpräglat klassperspektiv på könsmaktsordningen kan hjälpa till att passera den gränsen.
Man kan inte vara en pragmatisk strateg för alltid. Det är dags för Pussy Riot att välja sida.
@Claus Oreskov Jag är helt enig med dig om det. Om de tar en blick över Västeuropa (inkl. Skandinavien) kan de se att liberaldemokratisk kapitalism inte fungerar, men de tycks ha stirrat sig blinda på Putins Ryssland (som inte heller fungerar). De kämpar för ett alternativ som inte är ett alternativ, det är förlegat.
Är det här Mark Fischers uttalande passar in? Vi har lättare att föreställa oss världens undergång än kapitalismens.
Tak til Lasse Skou Andersen for at oplyse om at de to feterede personer ikke repræsenterer kollektivet Pussy Riot eller anses for at være medlemmer deraf, og det paradoksale ved at de præsenteres som Pussy Riot gesandter, når deres ærinde er at fremme deres egen NGO, Zona Prava.
"gå til fester med Washington DC’s pinger"
Hvorfor mon dog? Kan det være fordi DC's pinger gerne vil gøre noget ved det beskæmmende forhold, at 25% af alle fængselsindsatte på kloden, opholder sig i fængsler, tilbageholdelsescentre og lignende, der befinder sig amerikansk grund? Eller er de mon inviteret med til kalas, fordi DC's pinger og måske navnlig pingernes sponsorer anser de to russiske kendisser for nyttige midler der kan tjene deres anti-russiske dagsorden?
Det bør værende indlysende for enhver, at vi ikke overlever her på jorden, hvis vi ikke øger reguleringen af den økonomiske politik. Kapitalismen har intet vundet, fordi kapitalismen bryder til stadighed sammen, med masse arbejdsløshed, fallitter og konkurser i kølvandet - den kapitalistiske dagorden er ikke hvad den har været og selvom kommunismen er brudt totalt sammen, så kan man ikke bruge det til at "bevise", at kapitalismen har vundet eller pludselig fungere .... når nu kapitalismen konstant bryder sammen foran øjnene på os...
Pussy Riot har ret, resultater der sikre lidende mennesker, et værdigt liv og håb, kommer før den stor skinnende glorie for, at have de rigtige meninger.
Det relevante er at identificere ondets rod - før det er gjort, kommer vi ikke videre end til mere eller mindre medielækre slag i luften. Pigerne har formået at finde et navn, som er nemt at huske - derefter er det småt med opfindsomheden. At identificere den ømmeste tå og derefter træde til, er ikke den stor kunst - herfor risikerer man kun fangehullet. De magter tydeligvis heller ikke en mere kompleks analyse - de er dilettanter, fred være med dem og deres 15 min berømmelse sålænge de ikke gør mere skade end gavn.
'Kapitalismen' giver kun mening i kontekst med 'socialismen'. Efter socialismens totale kapitulation er meningen væk. Vi lærte gennem et århundrede, at socialismen ledte til de samme, eller ofte langt værre uhyrlige magtovergreb, end 'kapitalismen' alle dage har afstedkommet. Det er nok snarere menneskets foretagsomhed i koordination med den overlevelsesdygtige personlige grådighed, man burde adressere som kilden til mange af problemerne. Kampen mod 'kapitalisterne' fader efterhånden ud i nostalgiens og glemselens tågedis, måske undtagen her på Information :)
Man skulle også nødig støde nuværende og kommende sponsorer fra sig.
Peder kruse - at rette opmærksomheden mod privatkapitalisternes overgreb på fællesejet er vigtigere end nogensinde, fordi dette overgreb illustrerer ondets rod.
" Vi er ikke stjerner, der rejser rundt og udtaler os om alt. Hver dag bruger vi vores tid på at forsvare menneskerettigheder for rigtige mennesker."
"Vi tænker bare på prioriteter her. Prioriteterne for os nu er Putin og fængslerne. Og Ukraine selvfølgelig," siger Nadja Tolokonnikova.
Kloge og sympatiske kvinder. Fint at Roskilde Festivalen tænker på dem.
Selv "heltinder" bider jo nødigt den hånd, som fodrer dem.
Det er ok - deres kamp er en kamp for beskyttelse af rettigheder så som presse, ytringsfrihed og pluralistisk demokrati - ikke just rettigehder man så meget af under Lenin det slet ikke under det 60 år lange stalinistiske misregimente.
Virkeligheden er desværre også at der stadig er folk på venstrefløjen (folk der mener at de er venstreorienterede men næpper er det i virkelighedens verden) der ikke mener at ytringsfrihed og demokrati er umistelige rettigheder i kampen for et bedre samfund.
Stalinismen har ødelagt kompasset for den globale venstreorientering og sat den mindst 60 år tilbage i udvikling.
Marx selv var radikal demokrat - han var aldrig tilhænger af noget af det der idag kaldes diktatur som vi forstår dette begreb i dag (nemlig = parti eller mindretals diktatur) og han var en arg modstander af enhver form for censur.
Længe lever Pussy Riot
Længe leve Pussy Riot
Der er derfor skrevet adskillige forvrøvlede kommentarer her - et samfund uden pluralistisk demokrati og ytringsfrihed er ikke et samfund det er værd at slås for
@ Robert O Jensen
Her er så en akademiker, der ved, hvad han snakker om. Et lille kort uddrag af introduktionen til” Putin Redux” af Richard Sakwa (Sakwa is currently Professor of Russian and European politics at the University of Kent. From 2001 to 2007 he was also the head of the University's Politics and International Relations department. He has published extensively on Soviet, Russian and post-communist affairs, and has written and edited several books and articles on the subject.[1][2] Professor Sakwa is one of the UK's leading scholars of Russian politics.[3] His current research interests include: democratic development in Russia, nature of postcommunism and global challenges facing the former communist countries.[4][5]nProf. Sakwa is also an Associate Fellow of the Russia and Eurasia Programme at the Royal Institute of International Affairs, a member of the Advisory Boards of the Institute of Law and Public Policy in Moscow, a member of the Eurasian Political Studies Network and a member of Academy of Learned Societies for the Social Sciences)
Putin responded to some of the very real challenges facing Russia in a relatively competent and coherent manner. Thus his sharpest critics, who accuse the regime of failing to deliver the basics of effective governance, are off the mark. Even the various mega-projects, from the Sochi Winter Olympics in 2014 to the World Cup in 2018, although used to glean excess rents through construction costs, are something in which the country can take pride. There are undoubtedly elements of authoritarianism in all stages of Putinism, although implemented with punctilious regard for the black letter of the law although undermining the spirit of constitutionalism, but there remains an extraordinarily active public sphere critical of Putin and all his works. If Russia is an authoritarian system, it is not a very good one according to the classical precepts of what an authoritarian system should look like.
Tankevækkende hvad ni måneder i fængsel + udsigten til $ kan gøre ved ens overbevisning...
Mødte et par skarpe kinesiske samfundskritikere året efter tianamen massakren. De var nu ansat i et lille turistkontor i Xian. Drengene var fortsat parate til at kæmpe - men nu på regeringens side, for som de sagde: "bliver der igen opstand, skræmmer det turisterne væk"...
Mogens Højgaard Larsen:
"Mødte et par skarpe kinesiske samfundskritikere året efter tianamen massakren"
Der fandt ikke nogen massakre sted på Tianamen, uagtet at det narrativ bliver fastholdt af de såkaldte 'vestlige' medier. Hvad der faktisk fandt sted, står i skærende kontrast til hvad vi bliver fortalt. Tro det eller ej...
Der er muligvis megen ræson bag dine kinesiske bekendte handlemønster.
" If Russia is an authoritarian system, it is not a very good one according to the classical precepts of what an authoritarian system should look like."
Et autoritært system er så vidt jeg har forstået et system hvor folket/befolkningen kan øve indflydelse på den politiske proces gennem direkte repræsentation i et parlament, gennem muligheden for at afholde (lokale) afstemninger blandt befolkningen.
Altså en system der er kendetegnet ved at et antal formaliserede mindretalspartier ikke overtager eller direkte deltager i den politiske proces. Logikken bag tankegang er, at det bør være naturlige personer (mennesker) der kan deltage i den offentlige samtale og de politiske beslutningsprocesser, og ikke unaturlige personer (også kaldet juridiske personer, fiktive person, korporationer) da sådanne er konstruerede fiktioner. Fjernes det obskure og absurde lag af fiktive personer (persona ficti) til at formidle folkets/befolkningens ønsker og overtagelse af folkets/befolkningens deltagelse i de politiske beslutningsprocesser, opnås at folket/befolkningen reelt har indflydelse, og at det kan komme en direkte samtale i stand mellem folket/befolkningen/borgere og den udøvende myndighed (regering og forvaltning). Derved kan man sige, at det politiske lederskab er givet reel autoritet, nemlig direkte af folket/befolkningen/borger(n)e, og dermed at der er tale om 'et autoritært system'.
Den tilgang til demokratisk indflydelse er på mange måder mere ærligt, ophøjet og ophøjende end et system, hvor et parlamentarisk system der reducerer borgernes indflydelse til med års mellemrum at sætte analfabetens tegn på en fortryk seddel, hvor deres indflydelse er begrænset til at pege på en konstrueret fiktion eller en avatar for en sådan kollektiviseret fiktion.
Men som ethvert skolet barn ved, at vækker tanken om et autoritært system instinktivt afsky, hvorimod et system der kunne kaldes 'partivælde', 'del-og-hersk parlamentarisme' og sikkert meget andet, er en rigtig, god, sund og evig gyldig indretning, der står som garant for folkets/befolkningens/borgernes indflydelse, meningsfulde tilværelse og lyksalige fremtid.
Den 1% har altid stjålet med arme og ben fra fællesejet og har benyttet sig af løgn, bedrag og bestikkelse til at holde folket i ro. Det er den sørgelige sandhed - vi er oppe i mod en massiv overmagt, som ikke skyr nogen midler for at fastholde magten. Hvorledes skal david møde goliath - vente på at kolossen braser under egen vægt, mens vi søger tilflugt i resiliente habitater ...?
Diskrimination bliver jo ikke bedre af at den er økonomisk funderet, selvom tendensen synes at gå den vej i opinionen. Det er selvfølgelig tildels pressens ageren der gør skade. proxy elementerne er åbenlyst forankrede i eliten, som velbevandrede redskaber til at sætte mål. Det er ikke eliten man skal bekæmpe, men de nyttige idioter. Uden dem, kan eliten ikke holde armslængde. De var aldrig nået dertil, hvis de havde øre for deres næste, så den 1% burde i teorien være uden for pædagogisk rækkevide.
Jeg har da også stadig til gode at se Stubagers, Venstrefløjssnoede millionær (der støtter tænketanke m.m.), men han kommer nok med et eksempel, når tiden er moden.
Nu er Pussy Riots kritik af Putinstyret jo - samtidig - en kritik af den mest ekstreme røver-kapitalisme, man har oplevet siden Vanderbilterne og Rockefellerne kappedes i USA for 150 år siden. Den russiske whistleblower Alexei Navalny kunne i går vise luftfotos af det "Versailles slot", som to af Putins aller nærmeste venner, de to Rotenberg brødre, har opført uden for Moskva. De tre startede med at dyrke kampsport sammen i Sankt Petersborg, og har fortsat deres nære venskab lige siden. Rotenberg brødrene har erhvervet deres enorme formue ved at overtage en række datterselskaber fra GazProm, den helt store malkeko i russisk økonomi. Man kan beundre paladset her: http://www.sptimes.ru/story/40296
Putin-kapitalisme for fuld skrue...:)
Wtf putin - din skurk - nå, han konkurrerer vel bare med vesten om at føre sig frem på andres regning. Konkurrencestaten i form af jungleloven har jo den øjeblikkelige førsteplads som global ideologi.
Den 1% eksisterer i alle lande Willy, din pointe er? Det må jo betyde du mener USA, har en røverøkonomi, siden de har den største koncentration af rige.
Man bør glæde sig over selv stærkt forsinkede erkendelser.
Det synes nu at dæmre selv blandt tunge elever efter 23 år, at Rusland (eller Putin) ikke længere er kommunistisk.
Det ligner også et rigtig flot arkitektprospekt.
Tja hvis R usland nogensinde har været kommunistisk kunne man måske sige såden noget Nic - men Putin er så åbenlyst et produkt af stalinismen
Usa har da den største røverøkonomi af dem alle - må snart være indlysende for selv den mest naive socialdemokrat og andre neoliberale entusiaster i den ´nye´ - som i fra tidernes morgen - verdensorden. Udviklingen af de menneskelige primaters samfund til højere, ikke selvskadende bevidsthedsniveauer, må siges at tage sin tid. Livsglæden er derfor iblandet stor smerte - en drivende kraft mod indsigt og dermed forbedring?
"DÆMRE selv BLANDT tunge elever efter 23 år", Robert!
(min pædagogiske fremhævelse)
Nogle vil altid blive siddende tilbage i anakronistiske forestillinger, paralleller og andet snavs.
Det er rigtigt Nic og nogen fortsætter stædigt karriæren som Stalins nyttige idioter til deres dødsdag
Robert O Jensen skriver at Putin er et produkt af stalinismen. Så må vi forvente at se en høj grad af planøkonomi og velfærds politik i Rusland. I Stalins Rusland garanterede staten arbejde og boliger til alle. Pensioner til hårdtarbejdende grupper så som minearbejder, sømænd og renhyrder når de blev 50 år. Kvinder som havde født mere end 4. børn blev også pensioneret som 50 årig. Alle andre når de blev 60. Gratis eller næsten gratis transport med tog, bus, fly. Gratis medicin, lægehjælp, børnehaver, uddannelser. Gratis adgang til kultur så som teater, koncerter og lignende. Se min gode Jensen alt dette savner nutidens russere!
Nå, robert - hvis claus, heinrich og bill har ret i ovenstående, så er overtegnede vist hoppet på en vildmand med min anbf. 12/7 - 13.06 - som egl også kun gik på pointen om, at rusland aldrig har været kommunistisk (idet ægte kommunisme forudsætter et højere menneskeligt udviklingsniveau end hidtil opnået) - selvom det iflg de nævnte herrer lyder som om, at stalin var tæt på. Men på det område må jeg indrømme at være komplet uvidende.
Stalin tæt på et højere niveau - det må da være en joke Randi - du burde læse lidt mere om emnet. Men kort bemærket så kan levilkår ikke modregnes i tabte demokratiske rettigheder, hvis de kunne det ville selv hitler-tyskland komme ud som vinder, de havde et godt socialt system for (ariere, det er), arbejde til alle og gode leve hvilkår. Det er når vi ser bort fra levevilkårene i KZ lejrene, men det var sgu næppe flere politiske fanger (ikke mindst kommunister og venstreorienterede ) i Hitlers KZ lejre end der var (ikke mindst kommunister og venstreorienterede) i Stalins GULAG. Både du og jeg ville (jeg ville med usvigelig sikkerhed) været endt vores dage i GULAG under Stalin.
Det er ikke det værd Randi
Jeg har aldrig fattet hvilken politisk ideologi der associeres med Josef Stalin, når den luftige betegnelse 'stalinisme' anvendes. Josef Stalin ændrede løbende opfattelse af mangt og meget gennem årene. De politiske mål blev ændret flere gange. Midler ligeså. Interne såvel som eksterne alliancer blev udskiftet med nye. Der foregik talrige interne magtkampe, og de sejrende eliminerede ofte deres modstandere. Der foregik også markante eksterne magtkampe - man kan anskue perioden 1917-1945 som ét langt forløb, hvor Moder Rusland og hendes børn blev forsøgt knækket. Sjældent har et så bredt spektrum af udsyn, doktriner, metoder og meget andet være associeret med én person, og så påstås det, at det giver mening at tage om en politisk doktrin kaldet 'stalinisme'...
Desværre er megen historieskrivning ikke andet end historier. Nogle gange ligefrem opdigtede fortællinger, men ofte nås resultatet ved brug af repetition af skrøner, fejltolkning af begivenheder og deres årsager, og fortielser af det der modsiger det officielle narrativ.
Heldigvis findes der modige hædersmænd i alle kredse, der ikke ønsker at støtte den officielle hjernevask og indsatsen for almen fordummelse. Et eksempel er Sever Plocker, der gør opmærksom på, at der - trods bestræbelserne på udrydde erindringen - engang var en mand ved navn Genrikh Yagode, og at hans virke satte sig dybe spor..
Hvis nogen overhovedet har hørt om Yagoda før, er det næppe på grund af at manden stod bag et gigantisk folkemord. De aspekter synes at være glemte og gemte.
Åh Heinrich Yagoda var bare en funktionær der var udpeget og ansat til at handle på Stalins ordre og da Stalin blev træt af ham lod han ham henrette. og erstatte af den omend endnu mere ubehagelige Yezhov - der er masser af lødig historisk litteratur som er mere snd 'historier' og halvdårlig journalistik som du kan holde dig til
Robert O. Jensen:
"Yagoda var bare en funktionær der var udpeget og ansat til at handle på Stalins ordre"
Forklarer det hvorfor de måske 10 millioner dødsfald manden tilskrives, er røget i glemmebogen? Forklarer det hvorfor det ukrainsk folkemord 1932-1933, af nogle kaldet 'holodomor', er røget i glemmebogen? Forklarer det hvorfor Yagoda er røget i glemmebogen? Hvilke årsager er det til at undlade at nævne de emner?
Til sammenligning hører man uafladeligt om de seks millioner jøder, af mange betegnet 'holocaust' eller tilmed 'Holocaust'. Eichmann og skueprocessen mod ham, bliver også ofte bragt på banen, uagtet at Eichmann ikke var chef for en organisation der havde til opgave at aflive et stort antal politiske modstandere og aflive uønskede elementer, men alene tog sig af de logistiske aspekter vedr. togdriften. Eichmann bringes ofte på banen, selv om han ikke var involveret i systematisk aflivning af uønskede personer, men var en administrativ krumtap for et gigantisk folkeforflytningsprojekt, nemlig den tyske Endlösung angående det jødiske folk, der blev bragt til nye ghettoer i den østlige del af det tysk okkuperede slaviske område, med henblik på at lade jøderne oprette en egen stat efter krigens ophør.
Robert O. Jensen:
"der er masser af lødig historisk litteratur som er mere snd 'historier' og halvdårlig journalistik som du kan holde dig til"
Det ved jeg. Det vanskelige er blot at finde frem til det lødige...
Nej det synes jeg ikke det er - Heinrich jar har sgu en hel bogreol
Jamen det er nonsens at tilskrive Yagoda de dødsfals - alle ordrer af betydning var personligt underskrevet af stalin selv. Du kan finde kopier af disse dokumenter på websiden - de ligner helt efter den der er på Batyn affæren hvor du også ser Stalins personlige underskrevne ordrer på forsiden af henrettelseslisten af de der polakker. Stalin holdt sig ikke tilbage og nøjedes med at give kun personlige muntlige ordrer som Hitler gjorde det . Stalin satte sgu sin personlige kommebntarer og underskrift på det meste af det.
Der er sgu ikken skygge af tvivl om at Hilter var personligt skylding og at det var ham der personligt beordrede massemordet på jøder, men du kan kun fiunde hans hysteriske bemærkninger i tale der siger at det her vil koste jøderne dyrt og lignende, du kan ikke finde hans underskreift på noget. Men det ænderer sgu ikke ved at Himler og folk som Eichmann etc var skyldige. Det var Yagoda også og med ham mange tusind andre i SUKPs top. De var skyldige i at følge ordere helt som de nazisatieks bødler var det, men det var lengt mere topstyret i Sovejt under Stalin han sad sgu om natten og skrev bemærknin g der opildnede til flere arrestationer og henrettelser. Dokumenterne er i vid udstrækning tilgængelige idag
@Robert O Jensen.”levilkår ikke modregnes i tabte demokratiske rettigheder”. Ak ja her har vi principrytteren Jensen i en nøddeskal. Idelogisk dogmatik og spidsfindigheder sættes over levevilkår og velfærd som er emner Jensen altid styrer uden om – sikkert fordi sådanne emner ikke passer til hans temperament. Derfor er at f.eks. ligegyldigt at Lenins regering afskaffede børnearbejde dagen efter oktober revolutionen. For Jensen er diverse trakasserier i parlamentet meget vigtigere end den reale social politik.
Og så forstå jeg ikke at vi nu endnu en gang skal have tudede ørene fulde med enorme antal af Gulag fanger. Det er jo den samme kreds at debattører og vi er flere der for jeg ved ikke hvor mangen en gang har dokumenterede løgnene og bagvaskelserne desangående. En løgn bliver ikke bedre af at blive gentaget. Faktisk er det hjerteskærende tragisk at nogle mennesker ikke kan tænke selv men æder USA og imperialismens propaganda råt. For det første er det fysisk umuligt at der døde flere mennesker i Gulag end der nogensinde sad fanger. Glem alt om de 20 millioner det er ikke andet end propaganda fra samme sted som aflytter jeres telefoner og læser jeres e-mail – hvorfor skal I tro på dem? (USA's og EU's samt stor kapitalens propaganda maskine, som aldrig stå stille).
Omkring 3,5 til 4 millioner fanger var i Gulag under den såkaldte store terror og omkring 5 millioner i de tidlige halvtresser. Det svare næsten med antallet af fanger i USA i dag. Tallene stammer fra Kevin McDermott som er førende ekspert på området. Se hans bog: Kevin McDermott: ” Stalin Revolutionary in an Era of War”. Nu var det sådan at straffe fanger og politiske fanger var blandet I Gulag. Det er interessere os her er hvor mange var politiske fanger! Vi er så heldige at disse tal er opgiver i Robert W. Thurston: ”Life and Terror in Stalin´s Russia 1934 – 1941”. Her kan alle og enhver selv se på de forskellige perioder og de forskellige lejre – hvem som var politiske og hvem som var ordinære straffefanger. Det store spørgsmål er så om de der var politiske fanger var uskyldige lam på vej til slagtebænken eller om de virkelig havde gjort sig skyldig i terror imod staten. Her skilles vandende tror jeg, men det skyldes hovedsagelig forskellige politiske holdninger mere end historisk ærlighed. En god bog som viser noget af den tidlige terror (dirigerede fra de hvide generaler og storfyrster i Vesteuropa) og sammensværgelser imod staten i det unge Sovjetunionen: Geoffrey Bailey: ”Rød Front Kold Krig”. Bogen er skrevet at en sympatisør med de hvide så selv Jensen behøver ikke at være bange for at læse den. Det miljø af royalister, antisemitter og fanatisk kommunist hadere bogen opruller blandt russiske emigranter har jeg kendt på første hånd. Det var og er et meget uhyggeligt miljø hvor ondskaben var sat i system!
Om opbygning af Sovjetunionen under Stalin læs amerikaneren John Scott: ” Bag Ural”. Eller mere prosaisk men god: M.Iljin & R.Broby- johansen: ”Det Russiske System eventyret om den store plan”(bogen fik en pris for spændende layout). Om kvindernes stilling, kultur og opdragelse, nationalitets politik og hverdagen i Sovjetunionen under Stalin se f.eks.: ”Sovjet Unionen 1937”, Mondes Forlag Kbh 1937.
Sider