TTIP-voldgift i strid modvind

Den nyvalgte formand for Europa-Parlamentets handels-udvalg vil have ISDS- mekanismen fjernet fra frihandelsforhand-lingerne med USA, mere end 100 jura-professorer og andre fagfolk protesterer mod mekanismen, og selv den tiltrædende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, lyder skeptisk
Demonstranter protesterer mod den europæisk-amerikanske frihandelsaftale TTIP. Og de er ikke de eneste, der har betænkeligheder ved aftalen, hvor især voldgiftsmekanismen ISDS vækker bekymring langt ind i Europa-Parlamentet.

Demonstranter protesterer mod den europæisk-amerikanske frihandelsaftale TTIP. Og de er ikke de eneste, der har betænkeligheder ved aftalen, hvor især voldgiftsmekanismen ISDS vækker bekymring langt ind i Europa-Parlamentet.

Pete Riches
17. juli 2014

Den nyvalgte formand for det vigtige handelsudvalg i Europa-Parlamentet, den erfarne tyske socialdemokrat Bernd Lange, vil have den såkaldte tvistbilæggelsesmekanisme, ISDS, pillet ud af de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om en transatlantisk frihandelsaftale, kaldet TTIP. I lighed med den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, en lang række civilsamfundsorganisationer, mange fagfolk samt regeringspolitikere i flere lande er den ny udvalgsformand imod ISDS-mekanismen, og han mener, den eneste chance for at opnå parlamentets og den europæiske offentligheds opbakning til den kontroversielle frihandelsaftale er, hvis forhandlerne sænker ambitionsniveauet og laver en smallere aftale, end man lige nu sigter mod.

ISDS, Investor-State Dispute Settlement, er en ordning, som vil give udenlandske virksomheder ret til at stævne f.eks. den danske regering og forlange erstatning, hvis man mener, at en ændret politik – f.eks. skærpede regler – fratager virksomheden en forventet fremtidig indtjening. Sådanne sager kan rejses ved særlige voldgiftstribunaler, der opererer uden om og over de nationale domstole og uden appelmulighed.

ISDS indgår i dag i en lang række eksisterende bilaterale handelsaftaler, hvor et eller begge aftalelande savner tillid til retssystemet i det andet land. Fordi ISDS er blevet så kontroversielt i debatten om EU-USA-aftalen, har EU-Kommissionen netop gennemført en offentlig høring om mekanismen og sat forhandlingerne med USA om denne del af TTIP på pause.

Vil stemme nej

Bernd Lange understregede på dagen for sin udnævnelse til udvalgsformand, at han, når den tid kommer, vil stemme nej til en TTIP-aftale, hvis den rummer en ISDS-bestemmelse. Han mener, at ISDS vil være ensbetydende med »at åbne dørene for store virksomheder, så de kan gennemtvinge deres interesser på bekostning af EU-lovgivning.«

»Det vil kunne berøve stater afgørende rum for at føre politik på vigtige områder som sundhed og miljø,« mener Lange.

»Vores gruppe kan ikke gå ind for ISDS i aftalen,« fastslår han over for det amerikanske handelsmedie Inside U.S. Trade.

Formanden for Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, briten David Martin, bekræftede denne holdning under tirsdagens plenumdebat i parlamentet.

Til det europæiske onlinemedie om handelspolitik, viEUws.eu, siger Bernd Lange:

»Mit råd til Kommissionen vil være: Overvej dette, tag resultatet af høringsprocessen alvorligt og hold ISDS ude af handelsforhandlingerne. Det vil reelt ikke være noget problem – vi har mange handelsaftaler med andre lande uden ISDS, og Australien har også indgået en handelsaftale med USA uden ISDS.«

Der er således ifølge Lange ikke brug for en sådan ekstra instans uden om de eksisterende domstole i lande, der som USA og EU til fulde respekterer hinandens retssystem.

Den ny udvalgsformand vurderer, at der i det samlede parlament vil være flertal imod en transatlantisk handelsaftale, hvis den omfatter den kontroversielle tvistbilæggelsesmekanisme. Han peger også på den del af forhandlingsgrundlaget, der handler om ’reguleringssamarbejde’ – at EU og EU-landene i fremtiden skal konsultere USA og vice versa, før ny TTIP-relateret lovgivning udformes – som noget, der vækker modstand og bør pilles ud af TTIP. Hvis ikke man gør frihandelsaftalen smallere, må man regne med, at forhandlingerne løber ind i problemer, trækker ud til efter 2015 og måske aldrig bliver til noget, siger Bernd Lange til Inside U.S. Trade.

Junckers undren

Den ny formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, mødtes før sin godkendelse tirsdag med Europa-Parlamentets grønne gruppe, og her antydede han en egen skepsis over for ISDS.

»Jeg forstår ikke, hvorfor store demokratier ikke skulle have tillid til retssystemet. Vi har domstole, der er i stand til at håndtere de sager, de får indbragt, og derfor er jeg virkelig ikke tilhænger af, hvad man kunne kalde ’private domstole’ eller voldgiftsinstanser, som nogle gange måske kan nå til gode afgørelser, men ikke altid er forpligtet til at begrunde deres beslutninger,« sagde Juncker ifølge den grønne gruppes rapport fra mødet.

Jura-professorer imod

Indsigelserne mod ISDS-mekanismen kommer i øjeblikket med styrke fra mange sider. Tilbage i december sendte mere end 200 europæiske og amerikanske civilsamfundsorganisationer et fælles brev til EU’s og USA’s chefforhandlere, hvori de forlangte ISDS pillet ud af forhandlingerne. En central bekymring er, at frygten hos regeringer for at løbe ind i et stort erstatningskrav vil afskrække politikerne fra at stramme lovgivning, som ellers skønnes berettiget, f.eks. på sundheds- og miljøområdet.

Både tyske og franske regeringsmedlemmer har udtrykt modstand mod ISDS-mekanismen, og forleden var det de to største faglige sammenslutninger på hver side af Atlanten – European Trade Union Confederation (ETUC) og American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations (AFL-CIO)–der i en fælles appel skrev, at »TTIP må ikke omfatte en investor-state dispute settlement-mekanisme

Nu har så en kreds på mere end 100 fremtrædende professorer og andre videnskabelige fagfolk fra Europa og USA sendt en omfattende fælles ’Erklæring om bekymring over den planlagte ISDS-mekanisme i TTIP’ til EU-Kommissionen. Blandt underskriverne er nogle af de tungeste akademiske navne, når det gælder international ret: Professor Martti Koskenniemi fra Universitetet i Helsinki, professor Peter Muchlinski, University of London, professor Simon Deakin, Cambridge University, professor Damian Chalmers, London School of Economics, og professor David Kennedy, Harvard University.

Over 14 sider gennemgår og kritiserer de ISDS, sådan som mekanismen er beskrevet af EU-Kommissionen. De spørger, hvad der overhovedet er rationalet for veludviklede retssamfund som USA og EU i at inddrage en mekanisme, der oprindelig er udviklet for at beskytte investorer i frihandelsaftaler, hvor det ene land har et skrøbeligt retssystem.

»Det er svært at argumentere realistisk for, at investorer har grund til at bekymre sig om de nationale retssystemer på begge sider af Atlanten,« skriver professorerne.

Dertil kalder de det »stærkt problematisk«, at ISDS »leverer en uhørt strukturel fordel til udenlandske investorer og risikerer at forvride markedet på bekostning af hjemligt ejede selskaber.«

Her sigter de til, at ISDS ikke er åbent for et givent lands egne virksomheder, men alene giver udenlandske selskaber og investorer ret til at stævne et lands regering, samt at de pågældende her kan præsentere deres argumenter uden nogen modparts tilstedeværelse, og at kendelsen fra et ISDS-tribunal – typisk tre erhvervsjurister – ikke kan appelleres.

Det er i sig selv et problem, anfører professorerne, at tribunalerne udgøres af professionelle erhvervsjurister, der – modsat statsansatte dommere–drager økonomisk fordel af, at der indbringes så mange erstatningssager som muligt. Det kunne friste til kendelser, der inspirerer flere virksomheder og investorer til at stævne regeringer.

150.000 svar

Erklæringen fra de godt 100 akademiske underskrivere er udformet som et svar på den offentlige høring om ISDS, som EU-Kommissionen i lyset af de mange protester annoncerede i marts, og som sluttede forleden.

EU’s handelskommissær Karel De Gucht sagde tirsdag, at der er indkommet ikke færre end 150.000 høringssvar, hvoraf titusinder dog er enslydende.

Der forestår nu et meget stort arbejde med at gennemgå svarene, uddrage essensen og drage nogle konklusioner om ISDS på det grundlag. Kommissionen meddelte forleden, at en rapport om høringssvarene først kan ventes mod årets slutning.

Den nuværende Kommission, som i disse uger er på vej til udskiftning, har ladet forstå, at ISDS-delen af TTIP-forhandlingerne med USA ikke kan genoptages, før høringssvarene er bearbejdet. Skulle Kommissionen på det tidspunkt anbefale ISDS droppet som del af forhandlingerne, vil det fordre, at regeringerne i EU’s Ministerråd giver Kommissionen et ændret forhandlingsmandat hertil, hvilket forudsætter konsensus blandt EU-landene. Dertil kan man regne med meget stærke protester fra både USA og fra investor- og erhvervskredse.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard

Det er mere end almindeligt bøvlet at få TTIP-forhandlingerne bragt til en heldig afslutning.

Og selv med et færdigt forhandlingsresultat skal traktaten lodses gennem US Congress til ratificering og hele EU systemet, hvor hvert enkelt land kan nedlægge veto.

Desuden er der hele afpresningsproblematikken; et enkelt land kan true med veto, hvis ikke landet bliver imødekommet på nogle andre punkter.
Grækerne har jo vist sig som mestre i den sport - og der kan heller ikke ses bort fra, at Frankrig forsøger sig.

Bettingfirmaerne giver sandsynligvis gode odds på et positivt udfald; sandsynligheden er ikke særlig stor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

TTIP er ikke en frihandelsaftale - det er ikke en aftale der handler om frihandel. Den falske og vildledende betegnelse er selvfølgelig valgt, fordi det gør det muligt dermed at fremstille sort som hvidt.

Hvis fascisme forstås som et nært samspil mellem stat og korporationer, og fascisme anses for dybt afskyeligt og uacceptabelt, er det indlysende at TTIP end værre end fascisme. Under fascisme står korporationer under staten; med TTIP står transnationale og transstatslige korporationer over staten, da disse fiktive personer kan holde nationer og stater ansvarlige for at manglende indtægter som følge af staters reguleringer gennem lovgivning.