Læsetid: 7 min.

21.000 medarbejdere kræver deres chef genindsat

Medarbejdere i den amerikanske supermarkedskæde Market Basket har fået deres kunder til at boykotte virksomheden i protest mod fyringen af en medejer og administrerende direktør. Bag konflikten, der bl.a. handler om, hvorvidt overskuddet skal komme aktionærerne eller medarbejderne og kunderne til gode, ligger også en gammel familiefejde
Market Basket-ansatte demonstrerer foran kædens hovedsæde i Tewksbury, Massachusetts med bl.a. en Arthur T.-plakat, hvorpå der står: ’I Believe’.

Katherine Taylor

26. august 2014

Det er onsdag formiddag i august, og supermarkedet Market Basket i Rowley, Massachusetts er åbent. Alle ansatte og chefer er på arbejde denne dag.

Men så snart en intetanende kunde træder indenfor, er det tydeligt, at noget er galt. Der er ingen friske varer på hylderne. Ekspedienterne står rundt omkring og sludrer uden tilsyneladende at have noget at lave. Højst ti kunder ses vandre op og ned ad gangene i det kæmpestore supermarked.

Henne ved fiskedisken er det sædvanlige akvarium med sprællende hummere tomt. Der er hverken fileter eller hele fisk udstillet. På den tomme glasmontre har ekspedienten, Rick, påklæbet en seddel.

»Medarbejderne støtter Artie T. og opfordrer kunderne til at boykotte Market Basket.«

Hvorfor skulle forbrugerne boykotte supermarkedet? Det lyder, som om de ansatte graver deres egen grav.

Faktisk kan man se lignende plakater i alle Market Baskets 71 supermarkeder i New England-regionen med opfordring til flere millioner daglige kunder om at holde sig væk.

Arbejdskonflikten er mildest talt usædvanlig. De 21.000 medarbejdere er ikke gået i strejke. De kræver blot én ting – at deres elskede chef Arthur T. Demoulas (populært benævnt Artie T.) og hans otte afskedigede direktører bliver genindsat i deres topstillinger.

»Vi vil ikke have noget at gøre med de nye ejere og deres direktører. De vil bryde Market Basket op i mindre stykker, sælge dem til højeste bud og stikke af med overskuddet,« hævder Rick, da han træder frem fra fiskedisken.

To ledelsesmodeller

Historien om den snart seks uger lange konflikt om, hvordan Market Baskets kæde af 71 supermarkeder skal drives – om det ene og alene skal være for de private indehaveres profit eller til gavn for det bredere fællesskab – rammer lige ned i en aktuel debat om det profitmaksimerende amerikanske aktieselskabs fremtid.

Siden 1970’erne har mantraet på de business schools, der uddanner den næste generation af erhvervsfolk, været, at direktører er ansat for at maksimere aktieejernes indtjening. Børsen på Wall Street fokuserer på kvartalsregnskabet. Alt andet er underordnet.

Men nu er en anden type ledelse ved at vinde frem. Den lægger vægt på at se en virksomhed som en organisk del af lokalsamfundet, hvor ikke blot indehaverne – uagtet om det er et privat eller et børsnoteret selskab – men også medarbejdere, kunder, leverandører og lokale institutioner anerkendes som interessenter eller stakeholders.

Det er en ledelsesform, der var dominerende i amerikansk erhvervsliv fra 1920 og frem til økonomen Milton Friedman i 1970’erne pegede på, at indehavere og direktører lagde for lidt vægt på at tjene penge og dermed tabte terræn i forhold til europæiske og asiatiske konkurrenter.

Fremover, sagde Friedman, skulle investorer stilles et maksimalt udbytte i udsigt; mindre profitable selskaber kunne blive overtaget af virksomhedsjægere og sat på en skrap afmagringskur med fyringer til følge.

Det er den model, amerikanske virksomheder har fulgt i snart 40 år.

»Og se resultatet! Lønningerne er blevet holdt nede for at maksimere profit, og i de seneste 30 år har vi haft stigende økonomisk ulighed, som forværres år for år,« siger Thomas Kochan, professor i arbejdsmarkedspolitik på Massachusetts Institute of Technology (MIT), til radiostationen WBUR i Boston.

Høj løn, høj produktivitet

Market Basket og nogle få andre middelstore selskaber har valgt en anden vej.

Under Arthur T. Demoulas’ ledelse siden 2008 har selskabet hvert år indtjent et for branchen pænt overskud – i 2013 var det 200 mio. dollar af en omsætning på 4 mia. dollar (22 mia. kr.) – samtidig med, at medarbejderne nyder godt af, hvad der efter amerikanske omstændigheder er generøse lønninger og pensions- og sygesikringsordninger.

»Nu drejer det sig ikke kun om pengekapital. I disse selskaber anser man også arbejdskraften for værdifuld kapital,« påpeger professor Kochan.

»Arbejdere og kunder tilfører virksomheder værdi. Det har vist sig at være muligt at tjene en masse penge trods de høje lønninger og en dyr kundeservice.«

For Rick ved fiskedisken i Market Basket er de højere lønninger ensbetydende med en anerkendelse af hans daglige indsats for at give kunderne en ekstra god betjening.

Han har arbejdet 14 år i Market Basket, men vil ikke oplyse sin årsløn. Det er dog almindeligt kendt, at en kassedame tjener 40.000 dollar om året og en leder på mellemniveau i et supermarked kan tjene op til 80.000 dollar (440.000 kr.).

»Jeg får udbetalt en bonus til sommer og jul, der samlet svarer til en måneds ekstra løn. Virksomheden trækker mit bidrag til sygesikringspræmien fra min løn, så jeg ved ikke engang, hvor meget det drejer sig om,« siger Rick.

Men det allervigtigste er en såkaldt profit sharing plan startet af den nu fyrede direktør Arthur T. Demoulas. Den virker som en privat pensionsordning. Market Basket betaler 15 pct. af en medarbejders løn ind til en fond, der investerer i ret sikre værdipapirer. Fonden skal i løbet af de seneste seks år være vokset til 600 mio. dollar.

»Det er noget af det mest populære her,« siger en ansat, der ikke ønsker at opgive sit navn.

»Jeg kender ikke noget andet selskab, der har så generøs en pensionsordning. Vi frygter, at de nye ejere vil ophøre med at indbetale bidraget til fonden.«

Fætrenes familiefejde

Striden om Market Basket bunder ikke kun i forskellige visioner om, hvordan en moderne virksomhed skal styres.

Den er også en familiefejde, som risikerer at ende i en græsk tragedie, medmindre de to grene af Demoulas-familien kan komme overens og genåbne supermarkederne.

Det første supermarked blev startet af en græsk indvandrer, hvis to sønner George og Telemachus senere overtog og udvidede kæden. Da George døde i 1971 af et hjertetilfælde, blev Telemachus eneejer.

En af Telemachus’ pligter var at tage vare på sin brors familie, der havde et mindretal af bestyrelsesposterne. I 1990’erne fik Georges yngste søn, Arthur S. Demoulas, mistanke om, at hans onkel Telemachus havde overført værdier fra selskabet til sin gren af familien.

Der blev hyret advokater, og senere fik Arthur S. og hans del af familien medhold ved en domstol, og de fik udbetalt en stor erstatning, hvilket gav dem en aktiemajoritet i det private selskab.

Men den ene af Arthur S.’ søskende valgte at stemme sammen med Telemachus’ søn Arthur T., den administrerende direktør, på bestyrelsesmøderne indtil juni i år, da hun skiftede loyalitet til fordel for sin bror Arthur S. Demoulas.

Herefter lå den bestemmende indflydelse hos afdøde George Demoulas’ familie, og Arthur S. Demoulas ville efter sigende tilgodese de ni aktionærer med en større del af overskuddet på bekostning af medarbejderne. Hans første handling bestod i at tage 250 mio. dollar fra kassen og give dem til sig selv og de andre aktionærer.

Derpå fyrede han sin fætter, den populære administrerende direktør Arthur T. og hans hold af topledere. Disse beslutninger udløste arbejdskonflikten.

Omkring 600-800 lastbilchauffører og lagerarbejdere gik i strejke. Flere tusinde deltidsansatte blev fyret; alle fuldtidsansatte er fortsat med at gå på arbejde og får fuld løn. Samtidig har over 90 pct. af kunderne boykottet Market Basket i solidaritet med Arthur T. og medarbejderne.

Mange forbrugere er økonomisk afhængige af det generelt lavere prisniveau på fødevarer og andre ting i Market Basket. De har gennem de seneste seks uger måttet købe ind i dyrere supermarkeder med et betydeligt tab til følge.

Beundringen for Artie T.

Den nye indehaver, Arthur S., er blevet kaldt en grådig profitmager i den lokale presse og blandt medarbejderne. Hans fætter Arthur T. beskrives derimod som en ideel arbejdsgiver, der tager sig af sine ansatte, som en far tager sig af sine børn.

Beundringen for Artie T.’s lederevner, generøsitet og empati er så stor, at der på indgangsdøren til supermarkedet i Rowley hænger et portræt af ham lavet i samme stil som den berømte Obama-plakat, kunstneren Shepard Fairey lavede i 2008. Nederst på Artie T.-plakaten står: »I Believe«.

Uden for supermarkedet står tre midaldrende kvinder og tilbyder folk en bilvask til kun fem dollar. Den ene af dem, Elizabeth, fortæller, at de er fastansatte hos Market Basket, men eftersom der ikke er nogen kunder, »samler vi penge ind til lastbilchaufførernes og lagerarbejdernes familier«.

»Hvis Artie T. ikke bliver genindsat, bliver det en katastrofe for de lokalsamfund, der er økonomisk afhængige af Market Basket,« mener Elizabeth.

»Denne strid handler ikke kun om billigere indkøb. Det drejer sig om at tage vare på personalet, kunderne, leverandørerne og lokalsamfundet. Vi kan slet ikke forestille os tilværelsen uden Market Basket.«

I ugevis har Artie T. prøvet at skaffe penge nok til at købe den rivaliserende del af familien ud af selskabet. Guvernørerne i Massachusetts og New Hampshire har fungeret som mæglere. Gang på gang har man været tæt på en løsning, som så alligevel er faldet til jorden.

Andre amerikanske virksomheder holder et vågent øje med dramaet. Uanset hvilken af fætrene, der løber af med sejren, vil det få konsekvenser for, hvordan man driver virksomheder i USA.

»Hvis Artie T. vinder, vil hans ledelsesstil utvivlsomt blive en del af pensum på universiteternes business schools,« forudsiger MIT-professor Thomas Kochan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Filo Butcher
  • Claus Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • lars abildgaard
  • Steffen Gliese
  • Viggo Helth
  • Bill Atkins
Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, Claus Jensen, Bjørn Pedersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Viggo Helth og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo de 21.000 der har skabt værdierne i deres egen virksomhed - syndikalismen sejrer fordi det er en naturlig konsekvens af de skæve magtforhold i det kapitalistiske system.

Spændenede hvad Tea-partybevægelsen har at sige til den udvikling...

lars abildgaard, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Høj løn, goder, rettigheder, omsorg for medarbejdere, lave priser, god kundeservice, også til dem der ikke er millionærer = millionprofit.

Det er ikke underligt, der eksploderer hoveder på de amerikanske universiteters business-skoler. Det ville de også gøre på CBS. Spørgsmålet er måske ikke, hvad Tea Party-bevægelsen vil sige, men hvad de hjemlige kokurrencestatsdemokrater ville sige.

Karsten Aaen, Per Klüver, Mette Hansen, Søs Jensen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bag en tankegange som denne ligger et kun et spørgsmål om rimeligt, der ligger også en tanke om tilstrækkeligt.

Martin Madsen

Det kan godt være det virker, men det er jo ren kommunisme - så det skal vi ikke ha! ;-)

Tak Jan Pedersen - der fik jeg fornyet respekt for - nogle - økonomer :-) Spændende at følge disse 'nye' tanker.

Steffen Gliese

Det er åbenbart i disse dage, det går løs - Artie T har tilbudt at købe Athur S.'s og de øvrige aktionærers 50.5%, men bestyrelsesmødet, der skal træffe afgørelsen, bliver udsat fra dag til dag.

Steffen Gliese

KAMPEN VUNDET! - Et bestyrelsesmøde d. 28. august overdrog alle aktiver til Artie T. Demoulas for en pris, han har kunnet rejse. De ansatte vender tilbage. Det er en stor sejr for det civile samfund, det almindelige liv, sammenhængskraften.
Hvis bare COOP ville tænke i de baner, ville vi være på en god vej; men foreløbig kan de ikke engang se forpligtelsen til at sænke priserne på grønsager, hvor de ellers er absolut prisførende. Købmænd er det materielle livs banker.

Ak, Peter Hansen, det er langt fra Danmark.

Men lad os håbe i den internationale ånd, at Artie T. og hans familieforetagende ikke får en (økonomisk) kugle for panden nu.

"
We Are Market Basket

Many causes in this world start small and grow into something big only to dissipate entirely when resolution comes about. We Are Market Basket has become more than just a cause, it has become the embodiment of a culture made up of associates, customers, vendors and concerned citizens all over America. Now that we have successfully helped to save the Company and CEO we love the challenge becomes a new one: how do we cultivate the "We Are Market Basket" way?

It is clear that we are all fully vested in what this company means in the broader scale of our communities but the question is, how do we corral that? We have a voice which is powerful and we have a company which is beneficial for all stakeholders and we feel it is important to see to it that this mix continues to grow and flourish. We have a responsibility to each other to remain a vital part of this company and its culture going forward. Now that the fanfare has faded we can concentrate on business while at the same time being acutely aware of the fact that while our company has not changed, the image of it has been altered forever. It is now a beacon of hope for employees everywhere that their voices matter in the cold, shareholder driven business world. It has a social conscience which places the welcomed responsibility on our shoulders to be good, charitable members within the communities we serve. It includes all of our customers who have showed in unrelenting fashion that they will be heard and that THEY Are Market Basket as much as any associate or vendor.

Our story did not end on August 27th when ATD's offer was accepted by the Board, it simply moved to a new chapter. Now, rather than being driven by outrage we need to channel our energies and perpetuate what has always been there under the surface but is now out front for all to see. We Are Market Basket and we have only just begun!

So we ask you, what does it mean to you when you say "I Am Market Basket"?" - opslag på facebook.

Når proppen først er gået af flsken, er der ingen grænse for progressiviteten. Fra "Save Market Basket"s facebookside:
"If you want to join the Market Basket family of associates now is the time. The guest post below was sent in this morning. You've all heard what an incredible company MB is to work for, here's your chance to get in on the ground floor!

Sailo Sellappah
1 hr · Salem, NH ·
Market Basket is looking forward to the opening of its new Waltham store, located at 1265 Main Street in Waltham, MA 02451.
If you, your friends, or family members are interested in pursuing potential employment opportunities within our beautiful new store, please drop by for an interview. We will be conducting open interviews at the new Waltham store between the hours of 8:00 am and 5:00 pm, Monday through Saturday. These interviews will be taking place at market's cafe seating area at the left hand entrance of the building.
Hope to see you there!"