Læsetid: 7 min.

Atomkraften taber terræn

Mens sol og vind bidrager til den grønne omstilling med voldsomme vækstrater, skrumper atomkraftens andel af den globale elforsyning, viser ny statusrapport
Den finske Olkiluoto-3-reaktor har overskredet tidsplanen med ni år og budgettet med 280 pct. Langvarige opførelser er en del af forklaringen på, at en stadig mindre af verdens elproduktion stammer fra atomkraftværker.

Jussi Nukari

13. august 2014

I Tennessee, USA, ser elselskabet Tennessee Valley Authority (TVA) frem til at indlede driften af en ny kommerciel atomreaktor. Det har TVA gjort lige siden 1972.

Reaktoren hedder Watts Bar 2 og skal efter planen sættes i drift og producere el fra december 2015. Lykkes det, bliver det den første ny reaktor i USA i næsten 20 år – 43 år efter at TVA indledte opførelsen. Og til en anlægspris, der kan ende på 25 milliarder kroner, når – eller hvis – reaktoren starter. Dermed er Watts Bar 2 et godt billede på, hvordan atomkraften har det i USA. Og globalt.

I den begyndende omstilling bort fra fossil energi investerede USA i perioden 2004-2013 cirka 10 gange så meget i ny vedvarende energi som i atomkraft. Og af de samlede globale midler investeret i ny elkapacitet i tiden 2000-2013 gik 57 procent til vedvarende energi, kun tre procent til atomkraft. De resterende 40 procent gik til nye fossile kraftværker.

Atomkraften er – globalt som i USA – en energiteknologi, der taber terræn. Med en stadigt faldende andel af verdens el- og energiproduktion ligner den ikke svaret på en omstilling til et grønt, klimavenligt energisystem.

Kan ikke følge med

Alt dette fremgår af den netop offentliggjorte oversigt over det globale atomkraftprograms tilstand, The World Nuclear Industry Status Report 2014, udarbejdet af de uafhængige energikonsulenter Mycle Schneider og Antony Froggatt.

»Atomkraftens andel af verdens elproduktion er faldet støt fra et historisk højdepunkt på 17,6 procent i 1996 til 10,8 procent i 2013,« hedder det i rapporten.

Trods atomindustriens fortsatte tale om ’den nukleare renæssance’ producerer atomkraften altså mindre og mindre. Ikke bare relativt som andel af den samlede elproduktion, men også i absolutte tal. Verdens atomreaktorers elproduktion toppede således – målt i kilowattimer – i 2006 og er i dag faldet til niveauet i 1999.

Der er ganske vist lande, som opfører og idriftsætter nye reaktorer. Kina har åbnet fire reaktorer siden starten af 2013, Indien én og Argentina én. Problemet er ifølge rapporten tendensen til, at der lukkes flere reaktorer, end der bygges nye. I tiåret 2001-2010 blev der globalt idriftsat lige så mange nye anlæg, som der blev lukket gamle – 32 af hver – men sådan er det ikke længere.

»Fra 2011 og til midten af 2014 har opstarten af 16 reaktorer ikke kunnet matche nedlukningen af 26 enheder i samme periode – delvis som resultat af begivenhederne i Fukushima,« hedder det med henvisning til den japanske atomkatastrofe i 2011, der tvang samtlige landets reaktorer til standsning.

Den gennemsnitlige alder af verdens igangværende anlæg er 28,5 år, og hvert tiende er mere end 40 år gammelt og nærmer sig dermed den maksimale tekniske levealder. Mange anlæg kører kun, fordi man har ’levetidsforlænget’ dem via tekniske opgraderinger, mens man andre steder simpelthen har skruet op for blusset for at bremse faldet i den atomkraftbaserede elproduktion. Dette gælder ikke mindst i USA, hvor mere end hver fjerde reaktor nu er over 40 år.

»Eftersom mere end 90 procent af de p.t. fungerende amerikanske reaktorer blev sat i drift i 1970’erne og 1980’erne – med den seneste reaktor idriftsat i 1996 – er de fleste stigninger i atomkraftproduktion opnået ved at opgradere kapaciteten,« skriver det amerikanske Center for Climate and Energy Solutions, C2ES, i en aktuel rapport.

»Opgraderinger har været en nøglestrategi i forbindelse med at udvide den nukleare produktion, eftersom nye store atomkraftværker (1.000 megawatt eller mere) kræver store kapitalindskud og tager 8-10 år at planlægge og opføre.«

Der er imidlertid en grænse for opgraderinger, og siden maj 2012 har den amerikanske atomkontrolkommission, NRC, ikke givet nye tilladelser til levetidsforlængelse. Så hvis der lukkes flere gamle værker, end der opføres nye, vil produktionen, som endnu i dag udgør godt 19 procent af USA’s samlede elproduktion, efterhånden skrumpe. I 2013 blev fire amerikanske reaktorer lukket, og endnu en – Vermont Yankee fra 1972 – lukkes senere i år.

NRC »har i øjeblikket en liste med en kombination af opførelses- og driftsstartansøgninger for 28 reaktorer, men 10 af disse er stillet i bero, 14 er under overvejelse, og kun fire har fået tilladelse« til at blive opført, oplyser rapporten fra C2ES. Hertil kommer Watts Bar 2, der som nævnt har været på vej siden 1972.

»I sin Annual Energy Outlook 2013 forudser energiministeriets Energy Information Administration ingen yderligere reaktorer ud over disse fem enheder mellem nu og 2030,« hedder det.

’Under konstruktion’

Ifølge Schneider og Froggatt er der på hele kloden i dag 388 reaktorer i drift mod 438 i 2002. På papiret er 67 nye reaktorer ’under opførelse’ i 14 lande med bl.a. 28 i Kina, ni i Rusland og seks i Indien. I EU er fire reaktorer under opførelse: to i Slovakiet, en i Frankrig og en i Finland.

’Under opførelse’ er imidlertid et elastisk begreb, jævnfør Watts Bar 2. De to slovakiske projekter har været på vej siden 1985, nogle af de russiske siden 1983, og 20 af de 67 reaktorer har ifølge 2014-statusrapporten været ’under opførelse’ i over 12 år.

Den finske Olkiluoto-3-reaktor, der ofte omtales som beviset på en europæisk nuklear renæssance, havde byggestart i 2005, men er nu ni år efter planen og 280 procent over budget.

»Ifølge medierapporter forventes anlægget nu at starte i 2018 eller senere, og prisskønnet er øget til 8,5 milliarder euro (godt 63 mia. kr.). Det er uklart, hvem der skal dække de ekstra omkostninger,« skriver Schneider og Froggatt med henvisning til det finske elselskab TVO og den franske reaktorleverandør AREVA, der ligger i retssag om ansvaret for budgetoverskridelserne.

Selv hvis samtlige 67 reaktorer på opførelseslisten skulle komme i drift senest i 2020 – så vil der på det tidspunkt mangle 7.500 megawatt for at kunne opretholde det nuværende nukleare produktionsniveau, vurderer de to energikonsulenter i en prognose baseret på antagelsen om, at alle eksisterende reaktorer kommer til at køre i 40 år. I de efterfølgende 10 år skal der ifølge prognosen sættes en ny reaktor i gang hver 19. dag for blot at holde trit med antallet af gamle, der tages ud af drift.

Problemet er, at ikke blot opbakningen til atomkraftprogrammerne i en række lande er svingende, hvis ikke svindende. Det gælder samtidig, at såvel byggetider som omkostninger er stærkt uforudsigelige i de lande, der fortsat har ambitioner for atomkraft. Mens byggetiden for atomkraftværker var ret ensartet i 1970’erne og 1980’erne – nemlig fem-otte år – så svinger den nu vildt.

»De to enheder, der blev startet op i første halvdel af 2014 – en kinesisk og en argentinsk reaktor – tog det henholdsvis 5,2 og 32,9 år at bygge,« oplyser rapporten.

Medvirkende til lange byggetider – og samtidig delvist affødt af dem – er de mange budgetoverskridelser, der i en række tilfælde har ført til finansieringsproblemer med ledsagende forsinkelser.

Tilbage i 1954 blev formanden for USA’s Atomenergikommission, Lewis Strauss, berømt på sit løfte om, at atomkraft ville blive »for billig til at måle«. Ifølge Schneider og Froggatt er der alene inden for de seneste 10 år sket en stigning i de skønnede anlægspriser fra 1.000 dollar pr. installeret kilowatt op til 8.000 dollar som det højeste – svarende til næsten 45 mia. kr. for et 1.000 megawattanlæg.

De høje anlægspriser kombineret med stigende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indebærer, at det at producere atomstrøm mange steder er blevet en tvivlsom forretning. Om USA siger rapporten fra C2ES, at »mange faktorer frembyder økonomiske udfordringer for atomkraften, inklusive de stærkt faldende priser på naturgas, politikken for vedvarende energi, den svækkede vækst i elforbruget, markedsstrukturer i elsektoren samt fraværet af en CO2-pris. Dertil bidrager kapitalinvesteringer i levetidsforlængelse, obligatoriske sikkerhedsforbedringer i kølvandet på Fukushima samt andre vedligeholdelsesaktiviteter til omkostningsstrukturen for værkerne«.

I den vestlige verden er flere reaktorer taget ud af drift, fordi det ikke kan betale sig at drive dem, mens elselskaber i andre tilfælde har underskud på grund af for ringe indtjening i forhold til de foretagne atomkraft-investeringer. Ni EU-lande med atomkraft har netop appelleret til EU-Kommissionen om subsidier til atomkraften på grund af »en række markedsfejl i den europæiske energisektor«.

Snart overhalet

Dette billede af en atomteknologi, der ikke kan holde tempo, sammenholder Schneider og Froggatt med satsningen på vedvarende energi.

»Siden 2000 har de gennemsnitlige årlige vækstrater for vindkraft været 25 procent globalt og for solceller 43 procent. Det har alene i 2013 resulteret i tilføjelsen af 32.000 megawatt vind og 37.000 megawatt sol. For atomkraft er produktionskapaciteten faldet med 19.000 megawatt i forhold til 2000-niveauet,« fortæller de.

I EU blev elsystemet i 2013 tilført ny vind- og solkapacitet på tilsammen 22.000 megawatt – atomkraften voksede med 0.

»Kina satte en ny verdensrekord på mindst 12.000 megawatt solenergi på bare ét år mod atomkraftens 3.000 megawatt.«

I lande som Spanien, Tyskland, Japan, Kina, Indien og Brasilien giver sol, vind og anden vedvarende energi nu mere el end samme landes atomkraftværker.

Denne vækst i de vedvarende energiteknologier betyder faldende priser, og da atomkraften ikke vokser, og atomstrømmen ikke bliver billigere, ligner det en selvforstærkende effekt i retning af stadig mere grøn omstilling via sol og vind og stadig mindre via atomkraft.

Endnu forsyner atomkraften verden med cirka dobbelt så meget el som vedvarende energi (vandkraft ikke medregnet), fremgår det af Statistical Review of World Energy 2014 fra BP. Men hvor leverancen fra atomkraften i 2013 voksede med under én pct., voksede den vedvarende energi med 16,3 pct. Og mens atomkraftens bidrag i dag er mindre end i 2003, er bidraget fra sol, vind m.m. firedoblet.

Fortsætter den udvikling blot lineært – i dag vokser vedvarende energi eksponentielt – vil atomkraften være overhalet om 10 år.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en vigtig del af argumentationen i artiklen, at de japanske atomkraftværker blev sat ud af drift efter Fukushima katastrofen. Det er åbenbart forbigået forfatterens opmærksomhed, at den nye regering under Abe har omgjort forgængerens beslutning og arbejder ihærdigt på at sætte alle værkerne i drift igen.

Holger Skjerning, Troels Hansen, Niels Jespersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Sammenlignet med den klimakatastrofe som vi er på vej ind så har jeg svært ved at se problemet med a-kraft. Jeg ved at jeg taler for døve ører, men det eneste som kommer ud af a-kraft modstanden er større CO2 udledninger, global opvarmning, skiffergas og olie fra tjæresand.

Vi kan knokle på med vedvarende energi og diverse besparelser. Det er et vigtigt skridt, men det er bare ikke nok til at standse CO2 udledningerne og dermed klimakatastrofen.

Det er tid til at revurdere farene. Klimakatastroferne vil med sikkerhed slå os ihjel, hvis de får lov til at udfolde sig. A-kraft er godt nok farligt, men er ikke en eksistensiel trussel imod arten.

Holger Skjerning, Lennart Kampmann, Helene Nørgaard Knudsen, Henrik Mortensen, Henrik Leffers og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

vi har en halveringstid på de atomer på mange tusind år ud i fremtiden.. hvis i atomkrafttilhængere vil gøre noget aktivt, sæt produktion af børnefødslerne helt i bund..så går det, så har vi resurser nok uden at forpeste jorden yderligere..

Sebastian Sander Oest

Skøre teorier om "global opvarmning", har ledt til anti-humanistiske ideer som de-population, fødselskontrol, plante-rettigheder og "CO2-Kredit" samt videnskabelige tilbagegang i teknologisk energiproduktion. Solceller, vindmøller og andre grønne "løsninger" byder simpelthen for lav en energi-strømnings-tæthed - især med forbehold for en eksponentiel stigende befolkning så er vi nød til at se andetsteds.

Desværre er sådan et nødvendigt teknologisk fremskridt tilbageholdt af korrupte socio-økonomiske rammer, miljø-propaganda og en frygtkultur. Til enhver der har indset de metodologiske fejl i IPCC klimarapport og erkendt nødvendigheden for teknologisk fremskridt (især i energiproduktion) leder jeg opmærksomheden mod:

http://en.wikipedia.org/wiki/Thorium-based_nuclear_power

http://coldfusionnow.org/

Torben R. Jensen

Det er åbenbart økonomi og ikke politiske argumenter, der spiller en afgørende rolle for reduktionen af A-kraft.
I forhold til CO2 debatten sker reduktionen ved manglende gen-investeringer i A-kraft, så der er ikke tale om at væksten i vedvarende energi sker på bekostning af A-kraft, men at ny-investeringerne er rykket i retning af vedvarende energi.
Det ser ud til, at A-kraft har de bedste betingelser i lande uden demokrati, uvildig kontrol og mulighed for lokale protester.
De korte anlægstider i Kina tyder også på, at det sker på bekostning af sikkerheden, men hvor er de gamle værker i sovjetunionen? De er lige så gamle, som dem i USA og burde være taget ud af drift i samme omfang.

Brian Pietersen

Her er et link hvor nordmændene er i gang med at teste, her er 90% thorium og 10% plutonium...
http://ing.dk/artikel/norske-forskere-producerer-stroem-med-thorium-i-te...

Her et link til Niels Bohr Instituttet.. http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/thoriumreaktor/

Der stå bla. at thorium er 1000 gange mindre giftigt, men det er langt fra uproblematisk... men det er læseværdigt stof.

Troels Hansen, Sebastian Sander Oest og Thomas Koch anbefalede denne kommentar

De her forsinkelser af ny kernekraft skyldes kun en målrettet indsats fra mennesker og organisationer. Disse uforstandige mennesker har spredt frygt, myter og misinformation omkring kernekraft.

Seneste eksempel er tsunamien i Japan, hvor tusindvis af mennesker druknede og store områder blev smadret i vandmasserne. Der tales kun om det ødelagte kernekraftværk, hvor der døde NUL mennesker.

Men klimapræsterne og øko-krigerne kan juble. De har jo haft held til, at forhindre, at vi får en oplyst debat om emnet.

Dan Johannesson

Gammel teknologi, knyttet til gammel gradvist uddøende primitiv kortsigtet egobevidsthed. Skønt at se at begge dele falmer.

Jesper Lykke Jacobsen

Omdrejningspunktet i artiklens argumentation er, at "med en stadigt faldende andel af verdens el- og energiproduktion ligner [kernekraften] ikke svaret på en omstilling til et grønt, klimavenligt energisystem". Forudsætningerne for denne syllogisme er altså for det første at kernekraften ikke er klimavenlig, og for det andet at de energiformer man sætter i stedet er grønnere.

Begge forudsætninger kan i høj grad bestrides. Kernekraften udleder meget lidt CO2, stort set kun det som bruges til anlægsarbejdet og til udvindelse af uranholdigt malm. Derimod er vindkraft og solenergi jo af intermittent natur, så for at dække det faktiske energibehov er man nødt til at bygge kul- eller gasdrevne kraftværker ved siden af. Desuden laves solceller af halvledere, hvis produktion er yderst forurenende. Denne forurening er der beklageligvis ikke meget fokus på, måske fordi det fleste solceller produceres i Kina, hvor der ikke tages tilstrækkelige miljøhensyn.

Klimavenligheden afspejles f.eks. ved at sammenligne CO2-udledningen per indbygger i Danmark (8346 kiloton i 2010), som har satset stort på vindenergi, og i Frankrig (5556 kiloton i 2010) der jo som bekendt får 75 % af sin elektricitet fra kernekraft. Værre endnu står det til i Tyskland, som i stor udstrækning erstatter atomkraft med afbrænding af brunkul (lignit). En tyskers CO2-udledning var 9115 kiloton i 2010, og dette tal er formodentligt kraftigt opadgående. Der var en interessant reportage på ARTE for nylig som viste hvordan brunkulsudvindingen i Tyskland lægger hundredevis af kvadratkilometer land øde.

Holger Skjerning og Sebastian Sander Oest anbefalede denne kommentar
georg christensen

Atomkraften, et udviklings skridt, som vi ikke forstod, med i magtbegærdets øjemed bare brugte, med en form for uvidenhed om?. Vel nok bare et skridt tilbage "desværre", kun fordi uvidenheden var tilstede.

Når vi så nu ser nærmere på "GMO" mannipulliserings modellerne, er det samme som er ved at ske, vi aner intet om sammenhængene, når vi sender kemikalier ud i alle naturlige sammenhænge, vores "viden om", er simpelthen ikke tilstede.

Det sørgeligste er Betalingen derfor er ydet, resultatet deraf kan ikke nydes.

Brian Pietersen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Jesper Lykke Jacobsen

For god ordens skyld ser CO2 udledningen ved fremstillingen af en husstandsvindmølle ca. et års produktion.

Da den kører 25 år, så er det en god forretning.

Og så for at slå en pøl gennem støjsnakken.

Samme mølle skal opstilles omkring 100m, fra nabo. Støjniveauet er omrking 26 dB - eller mindre en baggrundsstøjen.

Der er plads til 60.000 husstandsvindmøller i DK eller svarende til 1/3 af Anholt projektet.

Hvad med at starte der i stedet for at modarbejde.

Jesper Lykke Jacobsen

@Enriquo Longo:

Min pointe er, at vindmøllerne også er (med)ansvarlige for CO2-udledningen fra de fossile kraftværker, som må tages i brug når der ikke er nogen vind.

Jeg har ikke noget tal at tilbyde i den sammenhæng, men vil blot understrege at klimapåvirkningen af enhver form for energikilde skal indbefatte alle faktorer fra opstilling til nedtagelse og alle sidevirkninger. Det er ikke et let regnestykke.

Angående antallet af vindmøller i Danmark, kan der sikkert teknisk set findes plads til flere, som du siger. Vindmøller står for lidt over 30 % af den danske elproduktion, men på grund af vindes intermittens og umuligheden af at opbevare energien vil enhver videre udbygning medføre øgede netværksproblemer.

Enriquo Longo

Jesper Lykke Jacobsen

Du naturligvis ret i påstanden om flowet. Men kan kunne have lavet en 80/20 løsning vind/sol til udglatning af året samt sat fokus på lagringsspørgsmålet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2014/06/11094942.htm

I 70'erne tænkte vi at bare 10% kunne opfyldes med vind så var det fint - i dag, som du skriver, er det måske 30%.

De dage det blæser er det 100%

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2014/06/11094942.htm

Og hovedtanken er jo også at se på om væksten kan fortsætte - hvad jeg ikke tror.

Pro et kontra

Plusser:
Reduceret forurening.
Stor, stabil produktion.
Spændende teknik med øgede afledte forskningsresultater.

Minusser:
Spiller dårligt sammen med dynamisk energiproduktion.
Affaldsproblematikken er uløst.
Terrorrisiko bliver ikke mindre fremover.
Hyppigheden af 'uheld' er for stor.
Konsekvenserne af de 'få' uheld er for store.
Udgifterne til den efterfølgende langvarige afvikling er store.

Den samlede gevinst er derfor, efter min mening, sandsynligvis negativ. Invester hellere i noget hardcore forskning omkring energioptimering og energilagring.

morten Hansen, Torben K L Jensen, Torben R. Jensen, Enriquo Longo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sikkerhed for at vi har energi nok til at opretholde nøglefunktioner (kræver definition af hvad dette er) til ethvert tidspunkt må veje tungt.
Prøv bare at mindes "oliekrisen" i begyndelsen af -70-erne - også selv om de bilfri søndage var en lidt latterlig foranstaltning.
Men det er fuldstændig hul i hovedet at gøre sig afhængig af nogle få energikilder eller energileverandører - spørg bare ukrainerne!
Kunne vi ikke få en bare nogenlunde ædruelig analyse af hele denne problematik - ledsaget af en skitsering til løsninger heraf.
Personligt går jeg ind for et lille og under Christiansborg nedgravet atomkraftværk der eventuelt kan ligge i mølpose indtil vi kommer i den kritiske situation at energiforsyningen til vores hospitaler og mobiltelefoner er truet.

Enriquo Longo

Thomas Koch

Du startede selv og jeg skrev:

"Det var noget af en udtalelse.
Men lad gå."

Hvilket betyder, at så accepterer du dette debat niveau. Når så efterfølgende klager over tonen, og ikke tilføjer debatten yderligere, så er det rent selvmål.

Torben R. Jensen

Mere atomkraft vil betyde reduceret CO2, men man løser ikke noget problem ved at erstatte det med et andet. Affald og udtjente A-kraftværker vil være et stående miljøproblem mange år frem.
Det ser ud til, at det ikke kan svare sig at producere A-kraft i lande, med kontrol af værkerne, hvilket efterlader spørgsmål om sikkerheden i de øvrige lande. Katastrofen i Japan, hvor værkets ledelse konsekvent forsøgte at bagatellisere problemet, er ikke et enestående eksempel på ”krisestyring”.
Den største fare ved atomkraft kan derfor være, at værkerne er kapitalintensive. De kræver omfattende organisation og medfører en energiforsyning, der er centreret omkring værkernes placering. Det harmonerer dårligt med et oplyst folkestyre, som vi kender det.
Pluralisme i forbrug og produktion af den alternative energi kan løse en væsentlig del af behovet for opbevaring. Sol og vind er sjældent sammenfaldende. Havbølger, tidevand, biogas og jordvarme er konstante forsyningskilder. Tilsvarende kan man regulere forbruget med variable priser og el-biler kan lagre energien i løbet af døgnet.
Det burde være en gedigen liberal tankegang, at lade mange forskellige producenter konkurrere med hinanden, men desværre ser vi den modsatte tendens med kapitalisering af energiforsyningen i stadigt større selskaber og dermed også en risiko for investeringer i a-kraft.

Enriquo Longo

En desværre overset mulighed er Sterlingmotorer.

En forholdsvis lavteknologisk strømproducent der udnytte alle varmetyper.

http://da.wikipedia.org/wiki/Stirlingmotor

Med den rigtige kombination af vind, sol, overskudsvarme, gas fra gylleanlæg etc., og med en intelligent styring er der potentiale her.
Desuden kunne der skabes mange arbejdspladser i DK hvis vi satsede mere på energidiversitet frem for den centralistiske energipolitik der indtil nu er udvist.

En kendt SF'er har således udtrykt at Husstandsvindmøllerne kunne samles et bestemt sted i landet.
Den holdning er jo klart et udtryk at man ikke ønsker decentrale løsninger og samtidig en manglende forståelse for selvforsyning.

@Peder Kruse - jeg har allerede nævnt eksemplet med Fukushima. Hvis folk gider kan de jo selv læse om emnet. Det kræver selvfølgelig at man forsøger at forstå og ikke bare accepterer det her standard frygtbillede som miljø organisationer har malet.

Jeg er udmærket klar over at det nuværende affald er et problem. Sagen er bare at der findes reaktormodeller, som skal udvikles, der kan løse affaldsproblemerne. Det tales der dog aldrig om. Man holder stædigt fast i den totale boykot af kernekraft, og set i det lys er det ikke underligt at investorerne ikke smider penge efter det.

Enhver klidmoster eller miljø fanatiker kan slynge om sig med postulater om kernekraft uden at have sat sig ind i stoffet.

Overvej hvor mange mennesker der dør eller bliver syge af kul. Overvej Bophal katastrofen. Jeg hører ikke folk hyle op om at den kemiske industri skal lukke. Hvis man så sammenligner med den skade kernekraft har medført, så bliver det jo helt grinagtig.

Niels Jespersen, Holger Skjerning og Troels Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Der er ikke 67 reaktorer under opførsel, men 72 med en samlet kapacitet på 76, 393 GW. Og så er der 174 reaktorer der er bestilte eller planlagte med en samlet kapacitet på 190,185 GW og endelig er der forslag om andre 299 med en kapacitet på 329,370. Sammen med genåbningen af de japanske kernekraftværker, så tegner det til en stor stigning i brugen af kernekraft, til gavn for miljøet. Og det er især i SNG-landene og Det Fjerne Østen og Mellemøsten vi ser stigningen.

Holger Skjerning

Til dem, der vedvarende betegner vindenergi og solenergi som "grøn energi" har jeg lidt malurt til bægeret:
Dels kommer energien så spredt (tyndt), at de systemer (møller og solpaneler), der skal opsamle energien, er dyre og kræver meget vedligeholdelse.
Dels er det vel ikke særlig grønt, at energien kun kommer, når det blæser og solen skinner, mens vi har brug for energi (især elektricitet) hele døgnet, også i stille vejr og gråvejr.
Der er kun to store el-energi-kilder, der leverer ægte grøn energi, når der er brug for den, - og det er vandkraft og kernekraft.
Det er derfor trist for den store verden, at der er skruet ned for især kernekraften. Det er der også flere (sidst Jesper Ø), er har nævnt her, men det er svært at ændre det, og det vil tage mange år, før en ændring får den ønskede virkning på klimaet.

Holger Skjerning

Til Peder Kruse, et par korrektioner:
Affaldsproblemet uløst: Må jeg minde om, at den svenske løsning blev godkendt i 1979, som betingelse for starttilladelse til de sidste seks kk-værker.
- og om "for hyppige uheld": Tre store ulykker:
TMI var dyr og krævede ikke dødsfald,
Tjernobylulykken, der foregik på et ikke-vestligt kk-værk, var både dyr og voldsom: 31 direkte dødsfald og mange skjoldbruskkirtel-skader, og et ukendt antal senere helbredsskader, dog flest pga psykiske påvirkninger pga frygt og tvangsflytninger,
Fukushima: ingen dødsfald - bortset fra en person der druknede i et af kraftværkernes kældre, der blev fyldt med havvand. Men særdeles dyre skader. (Selve tsunamien krævede 20-25.000 dødsfald).
Nævn en teknologi, der gennem 58 år har en bedre ulykkesstatistik.

Torben R. Jensen

Energi produktionen på A-kraft værker er den samme uanset skiftende behov, så problemet er overproduktion og transport.
Solenergi er der mest af i dagtimerne, hvor forbruget tilfældigvis også er størst. Tilsvarende er forbruget større, når det blæser. Der er en række andre energikilder, som kan supplere sol og vind og spredt produktion reducerer transportomkostningerne og giver øget forsyningssikkerhed.

Jesper Lykke Jacobsen

Lad mig forklare hvorfor jeg mener, at kernekraft er langt mindre farligt end alternativerne.

Enhver form for energiproduktion vil medføre ulykker og dødsfald, når den føres ud i stor skala. For eksempel:

Vindmøller: montøren falder ned fra nacellen, eller en vinge brækker af og rammer nogen i hovedet. Jeg har tjekket i Vestas' årsrapport at der faktisk sker dødsfald af den type.

Solceller: giftige tungmetaller ledes ud i floderne i Kina og ender i drikkevandet. Det taler man for lidt om, for hvem tager sig af fattige landarbejdere i Kina?

Kuludvinding: minearbejderne dør på grund af en grubegas-eksplosion, eller folk dør af lungesygdomme på grund af luftforurening. Statistikkerne findes: vi taler her om cirka en million dødsfald per år.

Kernekraft: en større ulykke (Three Mile Island, Tjernobyl, Fukushima) finder sted hvert 25. år. I tilfældet Tjernobyl har det givet nogle tusinde dødsfald, lidt afhængig af hvordan man skønner langtidspåvirkningen.

For at erstatte et kernekraftværk kræves der omkring tusind vindmøller. Hvor mange nedfaldne montører mon det giver på 25 år? Hvor mange dør af tungmetaller og den radioaktivitet som frigives ved afbrænding af kul? Hvor mange ulykker sker på boreplatforme verden over?

Grunden til at kernekraft gør folk angste, når noget går rigtigt galt, er at mange folk risikerer at dø på samme tid. Af den samme grund er der størst fokus på trafikdræbte i flyulykker, selvom risikoen ved at køre i bil eller på scooter eller (i den tredje verden) ride på æselryg er langt større, både i antal af tabte menneskeliv og (specielt) i antallet af ulykker per kilometers transport.

En moderne kernereaktor kan holde til lidt af hvert. Selv i Fukushima, med et gammelt design, holdt reaktoren faktisk til både en tsunami og et jordskælv af styrke 9. Det, der gik galt, var at nødpumpen var galt placeret (ved havniveau) og gik i stykker. I øvrigt var der ingen dødsfald.

Reaktorer af generation 3+ som dem, der installeres af Areva i Frankrig, Finland og Kina, kan holde til at terrorister flyver en Airbus A380 jumbojet lige ned oven i reaktorkuplen. Efter Fukushima er designet blevet endnu sikrere.

Her i Frankrig får vi 75 % af elektriciteten fra kernekraft. Der har ikke været noget, som kommer i nærheden af en alvorlig ulykke, siden kernekraften blev sat i stand. Her, som også i Danmark, har vi ingen tsunamier eller jordskælv af betydning. Og snart kan 90 % af det højradioaktive affald fra tredje generation brændes af i reaktorer af fjerde generation, såsom ASTRID der udvikles af CEA i Marcoule. Resten kan graves ned i endelagre som er under opførsen på steder, hvor man ved nok om den lokale geologi til at kunne garantere sikkerheden i millioner af år.

Det enerste, som er helt sikkert, er at risiko nul ikke findes. Hvis man vi have strøm i stikkontakten er man nødt til at acceptere at energiproduktion altid er forbundet med en vis risiko. Men i tilfældet kernekraft er risikoen lavere end med nogen anden energiform.

Mange debattører har insisteret på affaldsproblemet. Er det et mindre problem at CO2-udledningen fra fossile brændstoffer får jordens klima til at gå amok? Om nogle år vil havniveauet stå 10 meter højere, hundrede millioner af mennesker må gå fra hus og hjem, og det meste af jordens rige dyre- og planteliv vil i bedste fald kun kunne beses i zoologiske og botaniske haver.

Torben R. Jensen

Ifølge WNA, august 2014 er der i Frankrig 58 fungerende A-kraftværker, 1 under opførelse, 1 planlagt og 1 foreslået. Det ligner en reduktion de kommende år i takt med at de ældste værker tages ud af drift.
Til sammenligning er der i Kina 20 fungerende, 29 under opførelse, 59 planlagte og 118 foreslåede A-kraftværker.
Man må så håbe, at kinesere er bedre til at styre atomer end kulminer.
Kilde:
http://www.world-nuclear.org/info/Facts-and-Figures/World-Nuclear-Power-...

I aftes var der et interview på svensk TV4 med svenske atomenergiforskere vedr. en ny svensk forskningsreaktor, der gerne skulle blive en 4. generations reaktor. Hvor de nuværende svenske reaktorer kun bruger 4% af uranet og har en reduktionstid på 100.000 år, skulle den nye generation komme op på 99% og ned på 1000 år, og i øvrigt kunne genbruge alt affald fra de nuværende reaktorer. Det triste er, at vi risikerer aldrig at få det at vide, med den nuværende mangel på investering i atomenergi.

Holger Skjerning og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Martin Svendsen

Det er muligt, at nye, forbedrede atomreaktorer, der løser alle de nuværende problemer med teknologien, er lige om hjørnet. Men udviklingen i vedvarende energikilder står heller ikke stille, tværtimod forbedres effektiviteten og rentabiliteten med rasende rast, og modsat atomreaktorerne, er der langt kortere vej fra udvikling til produktion. Med andre ord, kapløbet er indledt. Lad den bedste løsning vinde!

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg tror vi kunne komme langt på miljø kontoen hvis vi gik over til atomkraft som det primære. Vi gemmer jo affaldet i dybe skakter. Jeg er sikker på at der ligger en masse ny viden og venter på os omkring energi og måske kan forskning i atomkraft bidrage os til større forståelse af hvordan vores verden er bygget op. De misil siloer der er stillet op må kunne inddæmme den stråling der er fra sådan et misil (ved godt at der er mere matriale i en olietønde med a-afffald) så måske kunne man udvikle en affalds-silo der kan inddæmme strålingen. Hvis det bliver en succes kunne man forestille sig at gemme sådanne siloer under for eksempel landingsbaner eller øde tog-strækninger. Altså steder hvor folk ekstremt kortvarigt bevæger sig hen over.

Helene Nørgaard Knudsen

For som jeg læser artiklen så betyder mindre atom-kraft større udledning af CO2. Hvad er det værste lige nu?

Holger Skjerning

Martin: Selv nok så megen forskning i vedvarende energi får ikke vinden til at blæse hele tiden og Solen til at skinne dag og nat. - Det er problemet ved VE.
Torben: Det er en myte, at kk ikke kan regulere effekten efter behov. Det gør man på mange franske kk-værker, og tit også i Sverige og andre lande. Det reelle er, at kk kører mest økonomisk ved fuld effekt, så elprisen vokser lidt ved f.eks. halv effekt. -Og det gælder også for kul-, olie-, gas- og biomasseværker. - Men indrømmet: kk har også bedst (teknisk) af at køre fuldlæst.
PS. Kernekraftværker kan også levere fjernvarme, hvis man (politisk) ønsker det.
Helene og Tom: Det er rigtigt, at visse typer 4. gen.reaktorer kan brænde brugt brændsel fra nuværende kk. Og en ny type, IFR (Integrated Fast Reaktor) udnytter brændslet 50 gange bedre end alm. letvandsreaktirer. Men det varer nogle år, før de kan købes nøglefærdige (f.eks. af Danmark!!!)

Niels Jespersen

Artiklen negligerer totalt det store arbejde der foregår rundt omkring i verden med udvikling af nye epokegørende reaktorer. Som dels vil løse alle affaldsproblemer, (hvis man tror på myterne om at det er et stort problem) og dels udnytte brændselt så vi pludselig har til 10000 års forsyningssikkerhed fra denne energiform.

Her er et aldeels frisk eksempel:

http://ing.dk/artikel/sverige-overvejer-bygge-blykoelet-atomreaktor-170130

Der er et spørgsmål som artiklen slet ikke går ind på heller.

Kernekraft kan udkonkurrere alle andre former for vedvarende energi i form af biomasse og vind f. eks. baseret på økonomien med en faktor på måske 10 på elprisen f. eks., når man i fremtiden kan bygge effektive og billigere værker - dvs. de nationer som bruger denne fordel kan sætte sig på verdensmarkederne og udkonkurrere alle idealistiske og naive lande, der er hoppet på vindkraft og biomasse som vejen frem.

Lise Lotte Rahbek

Jeg får lige en fantastisk ide: Hvad med at de dage, hvor der ikke er vind, solen ikke skinner, bølgerne ikke bølger og naturen ligger helt, helt stille - så holder alle menneskearbejderne også fri og dyrker en hobby, boller med partneren, leger med børnene og sparer på energien.
Alle de arbejdsliderlige kan få et hamsterhjul at løbe rundt i,
Va, va?
Sikke en dejlig verden.

Nåhnej, det var vist ikke dét, det handlede om.

Flemming Scheel Andersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Enriquo
Ja. Man kunne også udvide sammenkoblingen af de forskellige kontinenters landes el-forsyning, for der er næsten altid et sted, hvor vinden blæser, solen skinner eller floderne løber, så der er el-forsyning til hospitaler og nød-grej. Og man kunne arbejde mere på at lagre strøm til sløve stunder.
Men man KAN naturligvis også bygge store fine atomkraftværker, så der altid er mulighed at holde alle hjul igang 24/7/365 og vente på, at værkerne brænder sammen og lækker, og efter den tid, er det alligevel også ligemeget..

Lise Lotte Rahbek

PS. - off topic
Flemming S-A
Når man deltager i åbning af gårdbutikker, kunne det være hyggeligt, om man lige holdt sig orienteret om andre deltagere, og blev bare lidt længere. :)

Enriquo Longo

Lise Lotte Rahbek

Man BØR ikke bygge A-kraftværker, fordi selve tankegangen om billig energi bygger på en vækstfilosofi der ikke længere er aktuel og realiserbar.

Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Lise Lotte Rahbæk: Der går forhåbentlig mange år inden naturen står helt stille.
Det undrer mig lidt, at argumenterne for at bruge atomkraft er, at der måske bliver udviklet ny teknik, som er mere effektiv og kun giver farligt affald, der skal gemmes i 2.000 år i stedet for 100.000 år. Det er udmærket, at der sker forskning og nyudvikling, men artiklen beskriver, at der ikke genopføres A-kraftværker i de udviklede lande. Nyindvesteringer sker i stedet på vedvarende energi.
Problemet er måske, at medens udviklingen af den nye avancerede teknik er i gang, så bliver den alternative energi billigere. Spredning af produktionen ændrer forsyningsnettet og reducerer behovet for store centrale kraftværker, der producerer varme og strøm uanset om, der er et forbrug eller ej.