Læsetid: 2 min.

Bagsiden: De gyngende valutachefer

Nu er chefen for IMF, Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, sigtet for ulovligheder – lige som sin forgænger, Dominique Strauss-Kahn
30. august 2014

IMF, Den Internationale Valutafond. Bare navnet emmer af stabilitet, respektabilitet og regelrethed. Men det skal man ikke lade sig narre af. Se nu IMF-chefembedets forrige indehaver, Dominique Strauss-Kahn. Han havde været magtfuld fransk socialistisk finansminister 1997-99. I 2007 gjorde daværende præsident Nicolas Sarkozy en vældig indsats for at få Strauss-Kahn udnævnt til IMF-leder. Onde tunger mente, at Sarkozy dermed ville slippe af med en truende konkurrent ved fremtidige franske præsidentvalg.

Uanset hvad, lykkedes Sarkozys lobbybestræbelser, og Strauss-Kahn fik embedet. Allerede året efter måtte IMF’s bestyrelse udnævne en uafhængig undersøger til at granske, om Strauss-Kahn havde brugt sit embede til at opnå seksuel gunst hos sine ansatte. Konklusionen blev, at Strauss-Kahn havde gjort sig skyldig i »alvorligt svigt af dømmekraft«. Han fik dog lov til at blive på posten, indtil han i 2011 blev arresteret for seksuelt overgreb mod en stuepige på et New York-hotel. Den sag fusede, men fik en række andre kvinder til at stå frem med anklager. Den foreløbige udgang på sagen er, at det franske politi har sigtet Strauss-Kahn for »grov bordeldrift« udøvet fra Hotel Carlton i byen Lille i Nordfrankrig. Straffesagen ventes for retten næste år.

Nobelt ydre

Efter Strauss-Kahns fald insisterede Frankrig på igen at besætte IMF-chefposten. De andre lande gav sig, og Sarkozy stillede med sin finansminister, Christine Lagarde. Hun udstråler nobel solbrændt autoritet, og forventningen var, at nu var Frankrigs ære reddet.

Men ak, den er gal igen. Forleden blev Christine Lagarde sigtet for korruption og afhørt i 15 timer i en parisisk retssal.

Sagen går tilbage til Lagardes tid som Sarkozys finansminister. Den kan ses som endnu et eksempel på, at Sarkozys nærmeste partifæller stadig tilsmudses af den mødding, som Sarkozy væltede sit præsidentembede rundt i.

Selve forløbet er grotesk og kringlet, som franske politiske skandaler har det med at være. Hovedpersonen hedder Bernard Tapie. Han er en ægte entreprenør, hvis ejerskaber af cykel- og fodboldhold gjorde ham så folkekær, at socialisten Francois Mitterand i 1992 udnævnte ham til minister for bymæssige anliggender. Allerede i 1993 måtte Tapie imidlertid afgå efter anklager om ulovlig fiksning af kampresultater for hans fodboldklub Olympique de Marseilles. Tapie endte med at sidde seks måneder i fængsel. I forbindelse med den uro, der opstod omkring Tapies forehavender, blev han tvunget til at afstå sportsfirmaet Adidas. Siden hævdede Tapie, at den statsejede bank Crédit Lyonnais havde bedraget ham ved at sætte værdien af Adidas alt for lavt ved sin formidling af salget.

Intet kom ud af Tapies klager. Indtil 2007, hvor Sarkozy blev nyvalgt som præsident. Under valgkampen havde Tapie generøst støttet Sarkozys valgkamp med pengemidler fra de nye virksomheder, Tapie havde fået løbet i gang. Nu blev der under Lagardes finansministerium nedsat en privat voldgift i Tapies gamle klagesag.

Overraskende tre mia.

Denne private voldgift nåede overraskende frem til, at den franske stat skyldte Tapie 400 millioner euro – tre milliarder danske kr. – for Crédit Lyonnais’ luskestreger. Den daværende socialistiske opposition råbte svindel, men Lagarde undlod at indbringe voldgiften for de almindelige domstole.

Nu går anklagerne på, at den private voldgift var Sarkozys politiske tilbagebetaling til Tapie, og at Christine Lagarde har gjort sig til medskyldig.

Det brasilianske medlem af IMF’s bestyrelse siger: »Vi må vurdere, om denne sag tager så meget af Christine Lagardes tid, at det påvirker hendes arbejdsindsats.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu