Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danske bistandspenge går til livsfarlig kamp mod radikalisering

Terrortruslen i Kenya kommer langt hen ad vejen fra landets egen befolkning. Danskstøttet projekt kæmper en livsfarlig kamp for at stoppe radikalisering blandt kenyanske muslimer, men dem, der allerede er radikaliseret, er uden for rækkevidde
Udland
25. august 2014

En stor del af terrortruslen mod Kenya findes blandt radikaliserede dele af landets egen befolkning, og voldsomme uenigheder om fortolkningen af islam har de seneste år kostet flere imamer livet. Derfor forsøger en række projekter, blandt andet det danskstøttede Council of Imams and Preachers, at støtte moderate imamer i et forsøg på at modarbejde konservative eller fundamentalistiske fortolkninger af islam. Organisationen modtager hvert år omkring en million kroner fra Danmark.

»Vi vil bistå myndighederne i Mombasa og langs kysten i at modgå radikaliseringen. Council of Imams and Preachers er i stand til at nå grupper i samfundet, der opfatter myndighederne som en trussel, ikke en samarbejdspartner,« forklarer Geert Aagaard Andersen, Danmarks ambassadør i Kenya.

De voldsomme uenigheder ser man især i kystbyen Mombasa, hvor fundamentalistiske og mere moderate imamer de seneste år har kæmpet en åben kamp om retten til at definere, hvordan den officielle version af Islam bør se ud på Kenyas kyst.

»Der foregår en teologisk debat blandt de indflydelsesrige imamer om, hvad der bør og ikke bør være legitimt i Kenya,« siger Cedric Barnes, projektleder for Afrikas Horn ved International Crisis Group.

Sheikh Mohammed Idris, formand for Council of Imams and Preachers, var en af de moderate. Han blev skudt på åben gade i forrige måned, da han var på vej til moskeen.

»Vi var forfærdede, som resten af Kenya var, men vi var glade for at se, at man ikke så en opblussen af urolighederne. Vi savner dog stadigvæk en opklaring af, hvem der står bag det mord,« siger Geert Aagaard Andersen.

Mordet på Idris bliver set som hævn for en række drab på terrormistænkte imamer, som Kenyas sikkerhedsstyrker beskyldes for at stå bag. Ifølge Cedric Barnes er drabene ikke blevet efterforsket »tilfredsstillende«. Idris var tidligere ansat i den i dag kontroversielle Masjid Mussa-moske, som han forlod, efter at den blev overtaget af radikale imamer som Aboud Rogo, der beskyldte Idris for at være en »forræder« mod islam. Rogo selv blev dræbt i et ’drive-by’-skyderi i 2012.

Driver radikale under jorden

Council of Imams and Preachers er blot et blandt mange antiradikaliseringsprojekter i Kenya.

»Der har været alle mulige former for initiativer i Eastleigh, i Nordøstkenya og på kysten. Men det klassiske problem er, at det ikke når de rette mennesker. Det har faktisk ikke gjort meget for at komme af med de radikale muslimer,« siger Cedric Barnes.

Geert Aagaard Andersen erkender, at det er op ad bakke.

»Man kan forsøge at komme ind til de grupper og så bruge dem i en positiv sammenhæng. Det er bare svært,« siger ambassadøren.

I stedet sker det, at de radikale skoler bliver tvunget til at gå under jorden, som man har set det i Eastleigh i Nairobi, hvor de ekstremistiske prædikener ifølge International Crisis Group foregår i det skjulte. Cedric Barnes ser tegn på, at det samme nu er ved at ske i Mombasa. Og det gør livet svært for dem, der forsøger at fremme en moderat tankegang.

De stramme fortolkninger af islam har blandt andet bidt sig fast, fordi moskeer og koranskoler i områder som Eastleigh i Nairobi og i det nordøstlige Kenya i slutningen af det forrige århundrede modtog penge fra Saudi-Arabien.

»Det får ikke nødvendigvis folk til at gribe til våben, men det skubber flere mennesker over mod wahabisme og salafisme (mere radikale fortolkninger af islam, red.). Men for nogle få er springet ikke så stort,« siger Barnes.

Selv om antiradikaliseringsprojekterne ikke formår at nå dem, der reelt udgør en trussel, mener Barnes alligevel, at de kan være vigtige, fordi de hjælper til, at kenyanske muslimer – som notorisk er blevet diskrimineret af myndighederne – føler sig hørt.

»Det er en succes i den forstand, at det har givet mainstreammuslimerne en stemme.«

Lars Bangert Struwe, terrorforsker ved Københavns Universitet, påpeger, at radikalisering ofte skyldes manglende muligheder i folks liv.

»Generelt tror jeg, at vi i Vesten må erkende, at det er enormt svært at stoppe radikaliseringen af unge muslimer, så længe de ikke føler, at de har andre veje at gå,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her