Nyhed
Læsetid: 5 min.

FN’s klimapanel: Vi er tæt på uoprettelige klimaskader

Udkast til IPCC’s store statusrapport advarer om irreversible konsekvenser, hvis ikke de forestående klimaforhandlinger fører til markante indgreb
På Grønland skrumper det hvide isdækkede areal, og samtidig farves isen mange steder mørk på grund af partikler fra fossile kraftværker og industrier på lavere breddegrader samt fra omfattende skovbrande i bl.a. Nordamerika.

Henrik Egede Lassen

Udland
28. august 2014

Irreversibelt. 48 gange optræder udtrykket angiveligt i det 127 siders udkast til den store statusrapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som skal godkendes på et globalt møde i København til oktober, men som i går lækkede til flere internationale medier.

Irreversible, dvs. uoprettelige, er en række af de skader og konsekvenser, som den menneskeskabte globale opvarmning har givet eller sandsynligvis vil give, hedder det i rapporten, som bl.a. AP, New York Times og finansmediet Bloomberg er i besiddelse af.

»Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil forårsage yderligere opvarmning og langsigtede forandringer af alle dele af klimasystemet, øge sandsynligheden for alvorlige, gennemtrængende og irreversible konsekvenser for mennesker og økosystemer,« hedder det i udkastet, der baserer sig på de tre digre delrapporter, som IPCC offentliggjorde i foråret og sidste efterår.

Tonen i rapporten er skærpet i forhold til tidligere klimarapporter fra FN-panelet, noterer de medier, der har adgang til den.

Mest ildevarslende lyder budskabet om, at verden kan være på vej til en temperaturstigning, hvor smeltningen af Grønlands indlandsis bliver uafvendelig og på sigt fører til syv meters stigning af verdenshavene. En sådan smelteproces vil måske forløbe over tusind år, men kan være umulig at stoppe, når den først tager fart.

Ifølge forskernes rapportudkast giver den eksisterende viden en ’medium tiltro’ til, at denne irreversible smelteproces kan løbe løbsk ved globale temperaturstigninger på mindre end fire grader.

I AP’s læsning af den lækkede rapport kan en fortsat udledning af drivhusgasser i accelereret tempo lede til en temperaturstigning ved århundredets slutning på omkring 3,7 grader, dvs. langt over den ’smertegrænse’ på to grader, som det internationale samfund har vedtaget skal respekteres.

Lige nu er den globale temperaturstigning på 0,85 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Men betydelige temperaturstigninger er indbygget i systemet i kraft af de drivhusgasser, der allerede er udledt.

Dramatisk afsmeltning

Forskere ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) meldte forleden om et større grønlandsk smelteareal for denne årstid, end man har set på noget tidspunkt, siden målingerne begyndte i 1989. Samtidig melder det tyske Alfred Wegener-Institute, at tabet af ismasse fra indlandsisen er mere end fordoblet i forhold til dette århundreds første årti. 375 kubikkilometer is mister Grønland nu hvert år.

Den hastigere afsmeltning har sammenhæng med den feedback-mekanisme, der handler om områdets såkaldte albedo, dvs. evne til at reflektere den indkommende solenergi.

På Grønland skrumper det hvide isdækkede areal, og samtidig farves isen mange steder mørk på grund af partikler fra fossile kraftværker og industrier på lavere breddegrader samt fra omfattende skovbrande i bl.a. Nordamerika, som i sig selv bliver hyppigere som følge af global opvarmning og tørke.

Dermed falder det arktiske områdes albedo, mere af solenergien opsuges som varme i stedet for at blive reflekteret, afsmeltningen forstærkes, og processen bider sig selv i halen.

På den sydlige halvkugle har flere nye undersøgelser tilsvarende påvist en forstærket afsmeltning af den store vestantarktiske iskappe, der rummer lidt mere is end Grønland. Afsmeltningen kan ifølge forskerne skyldes, at den forstærkede globale opvarmning giver stærkere vinde omkring Sydpolen, som fører varme vandmasser fra dybhavet til overfladen, hvor det accelererer isens afsmeltning.

»I dag fremlægger vi datadokumentation for, at en stor del af den vestantarktiske iskappe er gået ind i en irreversibel tilbagetrækning. Den har passeret the point of no return,« sagde glaciologen Eric Rignot, University of California, Irvine, da han i maj præsenterede den nye forskning i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Farlige forandringer

Udviklingen højt mod nord og langt mod syd illustrerer de uafvendelige forandringer, som rapportudkastet fra IPCC advarer om.

»Risikoen for pludselige og irreversible ændringer vokser i takt med, at opvarmningen tager til,« hedder det generelt om klimaforandringerne.

»Mange sider af klimaændringerne og de ledsagende konsekvenser vil fortsætte i århundreder, selv hvis de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser ophører,« understreger forskerne med henvisning til klimasystemets indbyggede træghed og feedbackmekanismer.

De indtil nu registrerede klimaændringer er bl.a. gået ud over den globale kornproduktion, og rapportudkastet anfører, at afhængigt af hvilke omstændigheder og værdier man lægger til grund for sin vurdering, »kan mange af de i dag observerede konsekvenser allerede anses for farlige«.

Formuleringen kan ses som en hentydning til FN’s klimakonvention fra 1992, der pålægger det internationale samfund at »stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer«.

Så hvis IPCC-rapporten står til troende, har det internationale samfund i dag forbrudt sig mod de vedtagne forpligtelser i konventionen, og det øger presset på de fortsatte klimaforhandlinger, som rapporten udgør det videnskabelige fundament for.

Obama: Vi kan ikke brænde alt

Den endelige færdiggørelse af den videnskabelige synteserapport skal ske i dagene 27.–31. oktober, hvor klimaforskere og regeringsrepræsentanter fra alverdens lande kommer til København for bag lukkede døre og linje for linje at drøfte og godkende formuleringerne.

Derefter følger i begyndelsen af december COP20 i Peru, endnu en politisk klimaforhandlingsrunde, før man i december 2015 på COP21 i Paris håber at nå frem til en eller anden form for forpligtende, international klimaaftale – det der mislykkedes på COP15 i København for fem år siden.

Skal muligheden for at respektere togradersgrænsen fortsat eksistere, kræver det bindende løfter om markante CO2-reduktioner fra alle verdens store udledere. En aktuel analyse fra det norske CICERO-forskningscenter konkluderer, at verden i dag er længere fra en effektiv klimaaftale, end da man i 1997 vedtog Kyoto-aftalen. I de aktuelle forhandlinger er det fortsat uklart, hvordan og på hvilket niveau de enkelte lande bør forpligte sig.

»At skære udledningerne ned er dyrt, og stærke interesser i hvert land tilbyder argumenter for, hvorfor netop det land bør undtages,« siger professor John Hovi, CICERO.

IPCC-rapporten angives at fastslå, at de i dag kendte reserver af fossil energi er mindst fire gange så store som den mængde, der kan brændes af, hvis temperaturstigningerne skal holdes i ave.

Dermed lægger rapporten op til, at klimaforhandlingerne også kan komme til at omfatte det følsomme spørgsmål om, hvem der skal lade deres fossile reserver forblive i undergrunden.

På det punkt har USA’s præsident Obama for nylig for første gang anerkendt, at nogle må give afkald på at udnytte deres fossile reserver.

»Videnskab er videnskab, og der er ingen tvivl om, at hvis vi afbrændte al den fossile energi, som er i undergrunden netop nu, så vil planeten blive for varm, og konsekvenserne kan blive dystre,« sagde præsidenten i et interview til New York Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Hedegaard

Stefan Kjær Jensen skriver 29. august, 2014 - 11:38 bl.a. :
".......Her sammenligner han risikioen ved at stå siden af en forseglet atomreaktor med baggrundsstrålingen på jorden og i et fly. Resultatet er måske mere overraskende end du skulle tro. Du vil i hvert overveje om en tur til Himmalayabjergene er det vær, når man tænker på den forfærdelige mængde baggrundsstråling, som man vil blive udsat for. Ting er ikke altid så sort og hvidt, som nogle vil gøre det til."

- Korrekt.....ting er ikke bare sort og hvidt. Den med baggrundsstrålingen er sikkert god nok.
Dér hvor den skråsikre argumentation blegner er, når uheldet er ude. Bare tag det sidste eksempel fra Japan. Her kæmper de med en lokal, intern afgrøde problematik , skabt af katastrofen. Men det er deres egen, og den forholder vi os ikke til hér. Værre er det med vandudslippet. Der strømmer stadig radioaktivt vand ud i havet . Rapporterne om omfanget er enten mangelfulde, fraværende eller utydelige. Uheld med atomkraftværker kan have katastrofale, globale konsekvenser. -
Uden at gå i sporene af diskussionen om hvorvidt forurening kan være/er terror, er det i min optik ganske uacceptabelt at en nation kan etablere f.eks. atomkraftværker som ved ulykker rammer/lammer globalt.
Ting er ikke altid så sort og hvidt, som nogle vil gøre det til.

Putin minder verden om dets store atomvåben arsenal i dag. Men nu er der jo som bekendt ikke noget der er så skidt, så det ikke er godt for noget.

- Så måske Putin kan rede hele verden fra en klimakatastrofe ved at sprænge den i luften ;-)

randi christiansen

Kjeld - pas nu på - du må huske, at usa/nato i egen optik har retten til at definere terrorisme. Med egen rovdyrskapitalisme under jungleloven som med økonomiske og militære metoder hærger og lægger fællesskabet øde skabes fjender, modstand og selvforsvar blandt de, som udnyttes og undertrykkes. Når modstanderen griber til kamikaze, selvmordsaktioner, når mennesker oplever, de intet har at tabe, fordi undertrykkelsen er så massiv, så ved vi, at big brother is not only watching you, but is also killing you.

Sider