Læsetid: 3 min.

Hjælper EU’s sanktioner overhovedet Ukraine?

EU og USA har indført sanktioner mod det russiske erhvervsliv samt en lang række russiske beslutningstagere. Rusland har svaret med sanktioner mod de vestlige fødevareeksportører. Spørgsmålet er, om denne sanktionskrig overhovedet får indflydelse på de blodige begivenheder i Ukraine
9. august 2014

Ost fra Danmark. Smør fra Letland. Yoghurt fra Frankrig. Man skal ikke tilbringe særlig lang tid i Pjatjorotjka, et af Sankt Petersborgs mange minisupermarkeder, for at konstatere, at fødevarer fra EU-lande fylder meget på de russiske butikshylder.

Men snart går det ikke længere. Torsdag underskrev Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, en lov, der sætter en stopper for russisk import af en lang række fødevareprodukter fra USA, EU, Canada, Australien og Norge. Det drejer sig blandt andet om kød- og mælkeprodukter, frugt, grønt og andre vestlige fødevarer.

Den russiske sanktionsliste er blevet udarbejdet som modsvar til de efterhånden mange sanktioner, som Vesten har indført mod Rusland, efter at Maidan-revolutionen i Ukraine har udviklet sig til en større konflikt i landets sydøstlige del.

De vestlige sanktioner var i første omgang af symbolsk karakter – Rusland blev blandt andet smidt ud af G8. Senere besluttede USA og EU at gå efter enkelte navngivne personer, der på en eller anden måde havde markeret sig i forbindelse med Ruslands fremfærd i Ukraine.

Russiske toppolitikere – heriblandt formænd for begge parlamentskamre – endte på sanktionslisten, der desuden kom til omfatte flere milliardærer, som har et tæt personligt forhold til landets præsident, Vladimir Putin. Også flere af deres virksomheder blev der indført sanktioner imod.

Men selv om den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), allerede for flere måneder siden erklærede, at »sanktionerne virker«, har de hverken forhindret Ruslands overtagelse af Krim eller vedvarende hjælp til de prorussiske oprørere i Østukraine. Heller ikke de seneste europæiske sanktioner har fået Putin til at skrue ned for våbenstrømmen til prorusserne. Snarere tværtimod.

Konflikten eskalerer

Ifølge flere vestlige efterretningstjenester har russerne intensiveret våbenleverancerne til de selvudråbte folkerepublikker i Luhansk og Donetsk. Russiske soldater er derudover igen dukket op ved den ukrainske grænse, hvor de står parate til en eventuel intervention. Og endelig har Rusland altså besvaret de vestlige sanktioner med sine egne af slagsen, hvilket man snart vil kunne mærke i de russiske supermarkeder og hos de danske fødevareproducenter.

»Konflikten fortsætter med at eskalere. Hver gang en af parterne tager et skridt, bliver det besvaret af den anden part,« fastslår Jens Worning Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Han mener, at hvis konflikten skal løses – også på længere sigt – er det nødvendigt at få skabt en reel dialog med Rusland. »Der skal udvises noget lederskab,« siger Jens Worning Sørensen, der sammenligner situationen med forhandlingerne omkring Tysklands genforening, hvor Kohl, Mitterand og Gorbatjov sad ved forhandlingsbordet og i fællesskab blev enige om en løsning.

Den blodige ukrainske konflikt er ifølge Jens Worning Sørensen blot en fortsættelse af en grundlæggende konflikt mellem Rusland og Vesten, der har stået på i de sidste to årtier. I Rusland kan man ikke acceptere, at Ukraine får en tættere tilknytning til Vesten, uden at Rusland bliver inddraget i processen.

»Og russerne mener, at USA skal blande sig helt udenom,« forklarer Jens Worning Sørensen, der tidligere har arbejdet som generalkonsul ved det danske generalkonsulat i Sankt Petersborg, hvor Vladimir Putin, Dmitrij Medvedev og mange af de andre russiske magthavere kommer fra.

Forkerte forestillinger

Vesten har imidlertid satset på, at sanktionerne ville sætte Putin under internt pres fra blandt andre de sanktionsramte milliardærer. Men af en eller anden årsag har man ikke indført sanktioner mod oligarker som for eksempel ejeren af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovitj, der havde stor indflydelse i det russiske samfund, allerede inden Vladimir Putin overtog magten i Rusland for snart 15 år siden.

Det er kun de milliardærer, som er blevet rige takket være deres ældgamle venskab med Putin, der er blevet sat på Vestens sorte liste. Men forestillingen om, at de vil gøre oprør mod en mand, som de skylder alt, er temmelig absurd. Ikke mindst fordi denne mand sidder meget tungt på magten og netop har nået en rekordhøj approval rating på 87 procent i en meningsmåling, som det uafhængige Levada Center har foretaget i perioden 1. til 4. august.

Samtidig er der heller ikke noget, der tyder på, at forestillingen om, at de mere generelle sanktioner kan få det russiske erhvervsliv til at presse Kreml, har hold i virkeligheden.

»Jeg tror, at de europæiske og de amerikanske ledere mener, at den russiske forretningssektor kan påvirke Vladimir Putin,« sagde Philippe Pegorier for nylig til Radio France International. Han er formand for Association of European Businesses, der repræsenterer og fremmer interesser af europæiske virksomheder i Rusland.

»Det lader til, at de har et dårligt kendskab til Rusland,« vurderede Philippe Pegorier. »Erhvervslivet har aldrig påvirket politikken i Rusland. Tværtimod er det politikken, der påvirker erhvervslivet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu