Læsetid: 4 min.

Fra hyperkapitalismens Sydkorea kom en velfærdsprofet

Vækstmaskinen Sydkorea er ikke ligefrem kendt som velfærdsstat, men i Seoul forsøger borgmesteren at skabe større lighed med noget, der ligner gårsdagens socialdemokratiske dyder iklædt en kapitalisme af i morgen. Han var på inspirationsrejse til Odense og København
Park Won-soon (nr. to fra venstre) er borgmester i en af verdens største byer, Seoul med 25,6 mio. indbyggere. Han var i sidste uge i Danmark for at lade sig inspirere til hvordan man skaber byer, der er værd at leve i. Her er de på besøg i det prisbelønnede bygger 8tallet.
18. august 2014

Park Won-soon ankommer i henført tilstand til Bryggeriet i Odense i sidste uge.

»Jeg er faktisk meget ligesom H.C. Andersen ... jeg elsker barnlige ting,« siger han efter besøget på museet for sin yndlingseventyrforfatter. Park Won-soon er borgmester i en af verdens største byer i en af verdens stærkeste økonomier med nogle af verdens førende gadgetbrands.

I Seoul forsøger han, mod alle odds, at skabe velfærd i drømmesamfundet, at skrive social retfærdighed ind som en lykkelig slutning på eventyret om en morgendag bygget på kreativitet og entreprenørskab. Det sidste er der masser af, men velfærd og social retfærdighed er det mere trangt med. Sydkorea har lige fra de første år efter Koreakrigen været tilrettet gigantvirksomheder som Samsung og Daewoos ønsker.

Økonomien er bygget på kravet om den enkeltes totale opofrelse for nationen og væksten, et krav der i nutidens Sydkorea er omsat til overproduktion af højtuddannede, der kappes om smulerne på et i stigende grad usikkert arbejdsmarked.

Blandt andet derfor er Park Won-soon på jagt efter inspiration udefra.

Fra vugge til grav

Med en større delegation fra Seoul var Park Won-soon i sidste uge på besøg i Odense og København for at diskutere mulighederne for venskabsaftaler mellem megabyen og den danske provinsby Odense og miniputhovedstaden København. Størrelse har ingen betydning, mener Park Won-soon.

»Det, der betyder noget, er borgernes livskvalitet, glæden ved tilværelsen. Og der er Odense og København langt foran Seoul.«

Det er ikke første gang, bystyret i Seoul udviser interesse for Danmark. Første gang, Park Won-soon var i København i 2011, så han et overskud i den sociale sektor, som gjorde et stort indtryk på ham.

»Der var f.eks. et projekt med handicappede børn, hvor de og deres forældre blev taget med på en rejse, og så var der personale til børnene, så forældrene kunne slappe af for en gangs skyld. Det var helt fantastisk. Det er den slags, jeg drømmer om i Seoul,« siger Park Won-soon.

Borgmesteren forsøger nu at realisere det gamle socialdemokratiske princip om at følge borgeren fra vugge til grav og sikre, at alle har en vis social sikkerhed og kan regne med, at om ikke staten, så i dette tilfælde bystyret tager hånd om de basale fornødenheder.

»I Danmark har I et skattesystem, der gør det muligt at omfordele og sikre grundlæggende sociale rettigheder. Det har vi ikke i Sydkorea, og jeg har ikke mandat til at inddrive skatter på lokalt niveau, så det er ingen nem opgave,« siger Park Won-soon.

»Men jeg kan rydde op i budgetterne og frigøre enhver ledig won (Sydkoreas valuta, red.) til sociale goder. Ved at skære spild væk har vi fået råd til at indføre nogle minimumstandarder for, hvilken hjælp borgerne har ret til.«

Den oprydning har han blandt andet gennemført ved at etablere borgerråd, der består af 250 borgere valgt gennem en konkurrence, og som har til opgave at gennemgå de kommunale budgetter. Rådet har indtil nu fundet midler til at hæve andelen af social velfærd i byen fra at udgøre 24 procent af det samlede budget i 2011 – det år Park Won-soon blev borgmester – til over 29 procent i 2013.

Mellem fortid og fremtid

Park Won-soon er en velfærdsprofet i et hyperkapitalistisk land, en mild og urabiat en af slagsen, der mener, at også kapitalisterne vil være med til at skabe social lighed, når bare de indser fornuften i det. Med en fortid i det progressive Seouls ngo-verden gik Park Won-soon blandt andet til valg på bekæmpelse af irregulære og usikre jobs, og som en af sine første borgmesterhandlinger forvandlede han flere end 1.000 irregulære kommunale job til faste job med bystyret som direkte arbejdsgiver frem for underentreprenører. Den operation har sparet Seoul City Government penge, fordi mellemmændene blev barberet væk, hvilket har punkteret myten om, at det kan betale sig ikke at ansætte folk ordentligt.

De 1.000 nye faste stillinger er imidlertid en dråbe i havet. Ifølge Korea Labor and Society Institute er næsten halvdelen af alle job i Sydkorea irregulære, heri medregnet deltids-, time- og korttidsansættelser. At den udbredte brug af midlertidige og usikre ansættelser udgør et problem, blev der sat fornyet fokus på efter færgekatastrofen i foråret, hvor det kom frem, at stort set ingen af de ansatte på skibet Sewol, der sank med 476 passagerer, primært studerende, var fastansatte og at det var medforklarende årsag til, at ingen vidste, hvordan der skulle handles i en krisesituation.

Men Park Won-soon gør sig ingen forestillinger om, at Sydkorea kan overleve uden at udvikle landets industri. »Jeg er meget inspireret af The Dream Society og The Renaissance Society og skal mødes med jeres store fremtidsforsker i eftermiddag,« siger Park Won-soon med henvisning til Rolf Jensen, tidligere direktør for tænketanken Institut for Fremtidsforskning og grundlægger af Dream Company. »Hans analyse rammer meget præcist Sydkorea i dag. Fortidens industri vil forandre sig i retning af kreativitet drevet af den enkelte. Den udvikling kan vi forberede os på,« mener Park Won-soon.

Han ønsker sig blandt andet øget udveksling af kunst, kultur og ’kreativ industri’ i bred forstand mellem Danmark og Seoul.

De gode historier

I Seoul er der flere unge, end der er indbyggere i hele Storkøbenhavn, nemlig over 1,3 millioner. Dem vil Park Won-soon have greb i, for han mener, at de har hårdt brug for opmuntring i hverdagen og bedre fremtidsudsigter.

Økonomisk usikkerhed, uddannelsespres og social isolation regnes for at være nogle af hovedårsagerne til, at Sydkorea har en af verdens højeste selvmordsrater, særligt blandt unge. De fleste tager sig af dage ved at kaste sig ud fra broer eller bygninger. Blandt voksne sker mere end hvert 10. selvmord ved selvafbrænding, ofte som en form for protest, f.eks. i forbindelse med arbejdsmarkedskampe.

»Vi kan forbedre Seoul-indbyggernes livskvalitet med sociale tiltag såsom adgang til regulære jobs, gode offentlige biblioteker, pleje af syge og gamle, sociale ydelser og bylandbrug,« siger Park Won-soon og tilføjer: »Men vi har også brug for gode historier. Og Danmark er de gode historiers hjemstavn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu