Læsetid: 4 min.

Iran giver ny irakisk leder sin velsignelse

Nouri al-Maliki må opgive ethvert håb om at genvinde magten i Irak, efter at Iran nu støtter den nye shiitiske ministerpræsident, Haider al-Abadi. Militsen IS anses for at være så stor en trussel, at Iran og USA synes at være på vej mod forbrødring
13. august 2014

En højtstående iransk embedsmand med tætte forbindelser til både Irans præsident, Hassan Rouhani, og landets religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, har lykønsket Iraks nyudpegede premierminister, Haider al-Abadi. Lykønskningen indikerer, at Teheran har vendt sin tidligere allierede Nouri al-Maliki ryggen midt under krisen forårsaget af IS-militsen Islamisk Stats fremmarch i Irak.

Støtteerklæringen kommer fra Ali Shamkhani, der sidder i Irans magtfulde øverste nationale sikkerhedsråd. Han blev citeret af det officielle nyhedsbureau IRNA for lykønske det irakiske folk og politiske ledelse med valget af Haider al-Abadi som deres nye regeringsleder.

Haider al-Abadi, der er en gammel kending fra de irakiske regeringer i tiden efter Saddam Husseins fald, blev mandag udnævnt, efter at Iraks præsident reelt afsatte al-Maliki i et forsøg på at bryde det politiske dødvande, der har lammet regeringen, mens IS-krigere har været på fremmarch i den nordlige del af landet.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, sagde tidligere i går, at Washington var klar til »fuldt ud at støtte en ny og bredtfavnende irakisk regering«. I Australien, hvor Kerry var på besøg i går, opfordrede han Abadi til at danne en funktionsdygtig regering »så hurtigt som muligt«, og sagde videre, at USA var klar til at tilbyde mere militær og økonomisk hjælp.

»Vi er klar til at overveje yderligere politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige tiltag, når Irak begynder at udpege et nyt kabinet,« sagde han i Sydney.

Iran vil inddæmme IS

Ifølge Hossein Rassam, en iransk analytiker med base i London, afspejler Shamkhanis støtteerklæring, at Teheran har haft en finger med i spillet i forhold til al-Abadis udnævnelse:

»Hans udnævnelse kunne ikke have fundet sted uden Irans indgriben. Dette er et resultat af en række forhandlinger og studehandler de seneste dage. Det er ikke noget, der er blevet besluttet fra den ene dag til den anden,« siger Hossein Rassam.

Han vurderer, at Irans højeste prioritet i Irak har været at undgå, at der ville opstå et magttomrum i Bagdad, og at sikre udpegelsen af en ministerpræsident, der er venligt stemt over for Teheran.

»Med Abadis udnævnelse har Iran opnået begge dele,« siger Hossein Rassam.

Ali Alizadeh, en iransk politisk analytiker, siger, at Irans støtte til den nye regering i Irak, og de vestlige landes stiltiende accept, er »et klogt pragmatisk kompromis«.

»Det viser, at Irans prioritet er at inddæmme IS, fremfor at spilde tid på at diskutere, hvor stor indflydelse man nu kan få på den irakiske regering,« mener Alizadeh.

Hayder al-Khoei, Irak-ekspert ved den britiske tænketank Chatham House, vurderer, at Irans støtteerklæring til Abadi er et tydeligt tegn på, at Malikis politiske liv lakker mod enden, men han understreger, at Maliki fortsat vil kunne volde den ny regering problemer.

»Man kan ikke forudsige, hvordan han vil reagere,« siger Hayder al-Khoei til BBC.

Han kan stadig forsøge at sabotere den politiske proces og volde sine politiske rivaler problemer. Maliki forsøger at få det til at se ud som et ulovligt og forfatningsstridigt forsøg på at afsætte ham. Og han er trængt op i en krog.«

Men selv, hvis det lykkes Abadi at danne en koalitionsregering, tegner fremtiden stadig dyster for Irak.

USA og Iran forbrødres

»Irak som den nationalstat, vi har kendt, er fortid. Det bedst tænkelige scenario er et langt mere decentraliseret land. Det værst tænkelige scenario vil være en de facto-opdeling af landet, mere borgerkrig, flere blodsudgydelser og etniske udrensninger i et langt større omfang end hidtil.«

Kerry har gjort det klart, at USA’s tilbud om militær assistance til en kommende Abadi-regering ikke omfatter amerikanske styrkers tilbagevenden på landjorden.

»Der vil ikke ske en genindsættelse af amerikanske kampstyrker i Irak,« sagde han.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker at se en gentagelse af det, vi allerede har set én gang.

»Det, vi ønsker, er at finde en måde at støtte Irak på, støtte deres hær med træning eller udstyr eller assistance af den ene eller den anden art, som kan hjælpe dem til at stå på egne ben og forsvare deres land.«

Siden det jihadistiske IS-oprør tog fart i juni, hvor Mosul, Tikrit og en stor del af det vestlige Irak blev besat af IS, og Kirkuk af kurderne, har det internationale samfund gentagne gange lagt pres på Maliki for at få ham til at gå af. Den irakiske hær rømmede sine bastioner i den nordlige del af landet i en af de mest spektakulære nederlag i moderne militær historie. Da den irakiske hær trak sig tilbage, efterlod den amerikansk produceret militært isenkram, som IS har brugt til at iværksætte endnu et angreb i denne måned. De hellige krigere overtog kontrollen med Iraks største dæmning, og indledte angreb og drab på kristne, yezidier, turkmenere og medlemmer af shabak-mindretallet nær Mosul. Antallet af internt fordrevne i landet er steget til over en million den seneste uges tid.

De amerikanske luftangreb, som begyndte sidste uge, har givet nyt liv til de irakisk-kurdiske styrker, der kæmper mod Islamisk Stat. Søndag tilbageerobrede kurdiske peshmerga-styrker to byer fra de ekstreme sunni-militser i hvad der var deres første sejr efter flere uger på tilbagetog.

Amerikanske kampflyhar nedkastet nødhjælp ned til de fordrevne irakere, bl.a. de yazidi-flygtninge, på Sinjar-bjerget i det nordlige Irak.

© The Guardian og Information Oversat af Jens-Arne Sørensen og Anne Witthøfft

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu