Islamisk Stat lever af sorte oliepenge og irakiske våben

Med tårerne trillende ned ad kinderne og rystende hånd forsøgte det irakiske parlamentsmedlem Vian Dekheel tirsdag at kalde landets parlament til handling mod den Islamiske Stat (IS), der i disse timer fordriver yazidi-religiøse i det nordlige Irak.

»Hr. Ordfører, vi bliver slagtet under banneret af, at ’der er ingen anden gud end Allah’. Det er et folkemord mod ezidierne. De står uden vand. Uden mad. De dør. Vores kvinder bruges som konkubiner og sælges på markedet. En hel religion bliver udslettet fra Jordens overflade. Brødre, jeg kalder på jer – i menneskehedens navn – hjælp os,« bad Vian Dekheel, inden hun brød sammen i gråd på parlamentets gulv.

Råbet om hjælp kommer efter flere dages hårde kampe mellem IS og kurdiske sikkerhedsstyrker omkring storbyen Mosul, hvor 200.000 yazidier, en religiøs minoritet i det nordlige Irak, nu er på flugt. Ifølge UNICEF er op til 40.000 flygtet op på Sinjar-bjerget, hvor flere børn allerede er omkommet af tørst. Iraks egen hær har trukket sig helt tilbage til Bagdad, hvor man frygter et snarligt angreb fra IS.

Efter sunnimilitsen Islamisk Stat i februar brød med al-Qaeda, der stemplede IS-leder Abu Bakr Al-Baghdadi som værende for ekstrem, har IS erobret store landområder i Syrien og Irak. På seks måneder har IS opbygget et terrorkalifat, der finansieres af oliesalg på det sorte marked og drives frem af en fanatisk, men karismatisk leder. Det fortæller tre militæranalytikere og Mellemøst-eksperter til Information.

Irakiske våben og sorte penge

Islamisk Stat har på ingen tid udviklet sig fra en simpel milits med AK47-rifler til en militærtaktisk enhed med et enormt våbenarsenal, fortæller Afzal Ashraf, der forsker i internationalt diplomati på Royal United Service Institute og er mellemøstekspert for blandt andet al-Jazeera.

»I deres togt gennem Irak har de erobret armerede vogne, tunge maskingeværer, antitankvåben af en vis kaliber og muligvis antiluftskyts, selv om vi ikke kan bekræfte det. I Mosul har de muligvis erobret fem-seks helikoptere, men det er stærkt tvivlsomt, om de har uddannet mandskab, der kan udnytte dem i luftkrig,«siger han. Og militsen kan have mere avancerede våben end som så, lyder det fra Theodore Karasik, tidligere rådgiver for Pentagon og nuværende direktør for Institute for Near East and Gulf Military Analysis (INEGMA) med base i Dubai:

»25. juli nedskød Jordans militær en armeret drone med såkaldt termobariske våben tæt på den syriske grænse, som de mener tilhørte IS. Hvis det er sandt, kan IS være langt mere sofistikeret, end vi går og tror. Det er ikke usandsynligt, for der er en såkaldt ’kalashnikovkultur’ med et kæmpe våbenmarked i regionen, hvor tommelfingerreglen er: Hvis du vil have det, kan du købe det. Og IS har penge nok,« siger han til Information.

Alle tre eksperter understreger, at der er ekstremt begrænsede efterretninger fra krigsområdet.

»Det er meget svært at vurdere IS-militsens størrelse og militære styrke. De har mange frivillige med erfaring i irregulær krigsførelse og støttegrupper langs Syrien og Irak, men vi ved ikke, hvor meget kontrol ledelsen reelt har med dem. Tænk på Danmark under den tyske besættelse – der var efterretningerne også meget usikre i starten samt i det sidste år af krigen. Når du analyserer en krigszone, må du være realistisk omkring, hvad ’krigszone’ betyder,« lyder det fra Anthony Cordesman, ekspert i mellemøstlige sikkerhedsforhold på Center for Strategic and International Studies (CSIS) i Washington.

I krigens tåger kæmper IS på mindst to fronter, i Syrien og Irak. Militsen er på kort tid blevet berygtet for at udøve ekstrem civil terror, som for eksempel halshugning og korsfæstelser af politiske eller religiøse fjender. Den ekstreme psykologiske krigsførelse hjælper med at holde civilbefolkningen i ave og fjenderne på afstand.

Syriske oliefelter

De seneste efterretninger melder dertil om en ny, tredje krigsfront omkring grænsebyen Arsal i Libanon. Ifølge den libanesiske avis Daily Star er IS-kommandøren Abu Hasan al-Homsi fundet dræbt i kampene mellem hæren og militante i det nordøstlige Arsal, der grænser op til Syrien. Når IS kan opretholde en sådan krigsmaskine, skyldes det blandt andet erobringer af syriske oliefelter, som ifølge Theodore Karasik indbringer IS op til tre millioner dollars om dagen på det sorte marked:

»Det er en analyse på baggrund af felternes produktion, som vi kender, og prisen for en tønde olie på det sorte marked, som er omtrent 30 dollars. IS drager fordel af et sort marked, hvis handelsruter strækker sig over hele Mellemøsten fra Tyrkiet og Libanon, gennem Syrien og ind i Irak, før det trækker videre mod Iran, det østlige Jordan og det nordlige Saudi-Arabien,« forklarer han og fortsætter:

»Handelsruterne er ældre end de stater, de passerer igennem, og meget svære at bremse. Hele samfund lever af disse handelsruter, som bruges til alt fra madolie, maskindele og tøj, men også olie. Vi kendte til disse netværk allerede i 2002, hvor jeg dengang briefede Pentagon om faren, fordi de kan bruges til at finansiere terrorisme. Men der blev intet gjort ved det.«

Ustabilt marked

Anthony Cordesman understreger, at det sorte marked er et skrøbeligt netværk, ikke mindst i krigstider:

»Vi ved, at IS i en periode solgte olie til den syriske regering, hvilket var en kende ironisk. Det er der sat en stopper for nu. De her sorte markeder kan være meget effektive, men de er også meget ustabile.«

Alle tre analytikere er enige om, at Islamisk Stats leder, Abu Bakr Al-Baghdadi, med stor succes har benyttet sig af propaganda over for frustrerede sunnimuslimer i regionen.

»En af Islamisk Stats vigtigste redskaber er propagandaen, som de har arvet fra al-Qaeda. De har evnen til at udbrede deres budskab over for en kæmpe gruppe sunnimuslimer og stammefolk, som måske vil lade sig hverve. Det tror jeg er en af Islamisk Stats afgørende bidrag, som adskiller dem fra andre islamiske militser,« forklarer Afzal Ashraf.

»Det er et faktum, at IS har været i stand til at udnytte befolkningernes utilfredshed med præsidenterne Assad (i Syrien, red.) og Maliki (i Irak, red.). Iraks hær er både større og bedre uddannet end IS-militsen, men det er betydningsløst, fordi IS fører irregulær krigsførelse iblandt en venlig stemt befolkning, der etnisk og religiøst støtter dem,« tilføjer Anthony Cordesman og fortsætter:

»Der er heller intet tydeligt mønster over de byer og områder, IS kontrollerer. De opererer kun der, hvor de har kunnet indgå alliancer med lokale militser og stammer. IS er derfor ikke en enhed, men en meget kompleks bevægelse, som er svær at dæmme op for.«

Al-Baghdadis propagandamaskine fik mandag den indonesiske regering til at forbyde enhver støtte til Islamisk Stats bevægelse, som regeringen kalder en alvorlig trussel mod landets kulturelle og religiøse værdier. Mindst 56 indonesere har foreløbig fundet vej til Syrien og Irak, hvor de kæmper for IS. Tre er allerede døde i kamp.

I juni måned viste Al-Baghdadi sig for første gang offentligt, da han udråbte det erobrede territorium til et kalifat fra prædikestolen i en moské i Mosul. Efterretninger melder om, at Islamisk Stat har opbygget et begrænset lokalstyre i erobrede byer, særligt i Syrien.

Ifølge de eksperter Information har talt med vil IS derfor i den kommende tid forsøge at konsolidere sig i det nordlige Irak, hvor kurdiske sikkerhedsstyrker onsdag indledte en modoffensiv med støtte fra den irakiske hær og tyrkiske kurdere.

»Med de nuværende kampe tror jeg ikke, de har kapacitet til at erobre nye områder. Deres strategi er nok at konsolidere sig i deres nuværende erobringer i Syrien og Irak, så ingen kan ignorere dem eller nemt udfordre dem. Der er også problemer med intern uenighed og sikkerhedsspørgsmål, som de må løse først. Men de sidste seks måneder har vist, at IS er meget svære at forudsige,« siger Afzal Ashraf.

Anthony Cordesman tror ikke på, at Islamisk Stat er i gang med en egentlig og varig statsdannelse.

»Problemet for IS er, at de stadig kæmper. Du kan ikke opbygge en moderne regering midt i en krig, selv om de har etableret en vis form for lokalstyre, specielt i det østlige Syrien. Islamisk Stat er en ekstremt dynamisk struktur, og det er farligt at tro, at de kan udvikle sig til nogen form for moderne stat på kort sigt. There is no way in hell that can happen!«