Læsetid: 2 min.

Israel aflyttede Kerry under forhandlinger

Den israelske regering benyttede sig af oplysninger, som blev skaffet ved at aflytte den amerikanske udenrigsministers telefon, under de mislykkede fredsforhandlinger med palæstinenserne og de arabiske nabolande
5. august 2014

Israel udspionerede USA’s udenrigsminister, John Kerry, under fredsforhandlingerne med palæstinenserne og de arabiske stater, rapporterer Der Spiegel.

Det tyske ugemagasin skriver, at den israelske efterretningstjeneste og mindst én anden efterretningstjeneste har opsnappet Kerrys telefonopkald i løbet af de ni måneder med forgæves forsøg på at forhandle en fredsaftale i hus.

Hvis det bekræftes, vil det besværliggøre USA’s relationer til Benjamin Netanyahus regering og rejse nye spørgsmål om telefoners sårbarhed. Hverken Israel eller USA har reageret, og det amerikanske udenrigsministerium har ikke svaret på en anmodning om en kommentar.

Nyheden blev offentliggjort på en blodig dag i Gaza, hvor en granat ramte gaden uden for en skole, der fungerede som tilflugtssted. Den dræbte mindst syv og sårede adskillige, som stod i kø ved en slikkiosk. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, kaldte angrebet for »moralsk forargende og en kriminel handling« og sagde, at de israelske forsvarsstyrker gentagne gange var blevet informeret om de civile beskyttelsesrums placering.

Forliste forhandlinger

Der Spiegel citerer »flere efterretningskilder« for, at israelske spioner og en uidentificeret efterretningstjeneste lyttede med på Kerrys samtaler. Nogle af opkaldene blev angiveligt foretaget på normale telefoner og var ikke krypteret: »Israel brugte de på den måde indhentede oplysninger i de internationale forhandlinger om at nå frem til en diplomatisk løsning i Mellemøsten,« hedder det.

Kerry investerede sidste år politisk kapital i et ambitiøst forsøg på at relancere det hendøende mellemøstdiplomati og overtalte Netanyahu og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, til at genoptage forhandlingerne.

Indsatsen mundede i april ud i gensidige beskyldninger mellem parterne.

’En apartheidstat’

Under samtalerne sagde Kerry flere ting, som er blevet offentligt kendt, og som har gjort hans forhold til Israel anstrengt. Han advarede om, at landet uden en fredsaftale med palæstinenserne risikerer at blive til »en apartheidstat«, hvilket fik både israelske og amerikanske politikere til at protestere.

Udenrigsministeren udtrykte også bekymring for demokratiets fremtid i Israel. Den israelske forsvarsminister, Moshe Ya’alon, kaldte Kerry »neurotisk og messiansk«, mens ministeren for Israels efterretningsapparat, Yuval Steinitz, betegnede ordene som »stødende, uretfærdige og ubærlige«.

At Israel forsøger at aflytte USA’s udsending kan næppe overraske i Washington, men at det angiveligt lykkedes må skabe bekymring. USA’s efterretningstjenester kender alt til telefoners sårbarhed – navnlig i betragtning af, at de selv aflyttede den tyske kansler, Angela Merkel – og må derfor formodes at gøre modtræk. Men Edward Snowdens afsløringer af NSA’s spionage mod udenlandske ledere og millioner af almindelige amerikanere gør det svært for Washington at reagere andre landes aflytninger.

Oversat af Mads Frese.

© The Guardian og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

og N/USA kan ikke en gang tillade sig at blive sur, det er jo deres egen politik

Rasmus Kongshøj, Claus Oreskov, lars abildgaard, Holger Madsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Meget kan man sige om Israel men deres humor fejler intet. Mon ikke den anden efterretningstjeneste var Tysklands?

Det må udenrigsministeren for verdens største aflytningscentral ha` vidst - og brug til egen fordel.
Vi kan forvente al slags råddenskab fra alle sider.

Jens Harder Vingaard Larsen

Det mest interessante er vel selv om amerikanske politikere tydeligvis har samme mening om Israels ageren som det meste af resten af verden må de ikke udtrykke det offentligt. Det siger lidt (meget) om det lobbystyrede såkaldte demokrati USA så hårdt prøver at sælge i resten af verden

Espen Bøgh, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Issa Chaaban, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg sidder sku med denne mærkelige fornemmesle....
Kan man forestille sig at det var NSA, der ikke så meget aflyttede Kerry men derimod Kerrys samtaler med de Arabiske ledere? Kan man også forestille sig at NSA har et så tæt samarbejde med Mossad at nogen fandt det rimeligt at Lade Israels efterretningstjeneste være med på en lytter?
Ja jeg spørger bare.

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Issa Chaaban og Dennis Eriksen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Spil for galleriet? Kerry sendt i byen på en umulig opgave, hvis eneste formål synes at være at maskere de egentlige interesser. Hvis vi ser på output, så peger pilen på - udover usa's geopolitiske interesser - hardliner-zionisterne - som udover økonomisk pression også har armageddon i ærmet? En giftig cocktail. Usa administrerer ikke sin tilkæmpede hegemoni, som det bør gøres.

Bente Simonsen, lars abildgaard, Issa Chaaban, Holger Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Der er fordækte aktører i spillet. Det er ikke troværdigt, at usa kan jagte saddam ned i et hul, kan likvidere osama pr drone men ikke kan kontrollere israelske udskejelser.

Espen Bøgh, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, lars abildgaard, Holger Madsen og Issa Chaaban anbefalede denne kommentar