Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kapring af lufthavn splitter Libyen i to

Operation Daggry, en koalition af oprørere både med og uden islamistiske faner, har indtaget Libyens største lufthavn, og landets officielle regering er fordrevet. Nabolande holder krisemøde i Kairo
Islamistiske krigere fra Operation Daggry holder vagt foran lufthavnen i Tripoli, som gruppen erobrede lørdag.

MAHMUD TURKIA

Udland
26. august 2014

Libyen skulle sidste år have været vært for Africa Cup, blot to år efter borgerkrigen, der væltede den mangeårige diktator Muammar Gaddafi. Allerede i 2011 stod det dog klart, at landet ikke var sikkert nok til at opføre de nødvendige stadioner, så Libyen byttede med Sydafrika og overtog i stedet værtskabet i 2017.

Nu er også den plan røget. Libyen er nu så tæt på endnu en borgerkrig, at landet i weekenden trak sig som vært for mesterskabet i 2017, og dermed røg håbet om at bruge fodboldturneringen til at fremstå som et stabilt land.

I en tid, hvor kuglerne flyver i Ukraine, Sydsudan, Gaza, Irak, Syrien og en række andre lande, er sikkerhedssituationen i Libyen blevet stærkt forværret.

Lørdag indtog en koalition af militser fra kystbyen Misrata og islamister lufthavnen i Tripoli, landets hovedstad, og begyndte hurtigt at sætte ild til bygningerne. Lufthavnen havde siden Gaddafis fald været styret af militser fra byen Zintan syd for Tripoli. Hele hovedstaden er nu reelt i hænderne på Operation Daggry, som koalitionen af militser kalder sig.

Overtagelsen er kulminationen på fem ugers kampe i kølvandet på sommerens valg, som de islamistiske grupper beskylder for at være domineret af den afdøde oberst Gaddafis gamle kompagnoner. Krisen i landet har nu udviklet sig til en konflikt med to fronter.

»Der tegner sig et billede af, at konflikten bliver mere bipolar. Der er to stærke sider, der kan bekæmpe hinanden i lang tid og blive radikaliseret in infinitum,« siger Sten Rynning, professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

Krisemøde i Kairo

Ministre fra nabolandenes regeringer mødtes mandag i Kairo for at diskutere situationen i Libyen. Her sagde Mohamed Bouyassir, en libysk militærrådgiver, til avisen Asharq al-Awsat, at Libyen nærmer sig en situation, hvor landet har »to parlamenter og to regeringer«.

På grund af urolighederne i Tripoli har landets officielle regering siden sommerens valg måttet samle sig i byen Tobruk i den østlige del af landet, over 1.000 kilometer fra hovedstaden. Med Operation Daggrys indtagelse af Tripoli har landet i praksis to magthavere – en i øst, en i vest – der bekæmper hinanden.

Camille Grand, leder af den franske tænketank Fondation pour la Recherche Stratégique, vurderer, at der i øjeblikket er meget lidt potentiale for en politisk løsning i Libyen.

»Det er noget rod. Den nuværende regering er valgt af under 10 procent af befolkningen, så dens legitimitet er begrænset,« siger han.

Landet er samtidig så usikkert, at de fleste vestlige ambassader er lukket. Grand knytter derfor sit håb til deltagerne ved mødet i Kairo, der foruden Egypten og Libyen tæller udenrigsministre fra Algeriet og Tunesien.

»Forhåbentlig kan nabolandene blive enige om en fælles strategi for Libyen og arbejde for at få etableret en våbenhvile,« siger Camille Grand.

Frygter radikalisering

Oprørsgrupperne kontrollerer nu i alt tre libyske lufthavne, og det har ifølge den britiske avis The Guardian fået nabolandene til at frygte terrorangreb. Sten Rynning mener ikke, at det er nogen reel trussel, men at nabolandene snarere prøver at forhindre en radikalisering inden for Libyens grænser.

»Nabolandene frygter en radikalisering af hele Libyen. Enten at det bliver som IS i Syrien og Irak eller en anden form for anarki, hvor islamistiske grupper dominerer – eller at de får regeringsmagten og kører landets politik,« siger han.

Netop Egypten, hvor mødet foregår, er sammen med De Forenede Arabiske Emirater blevet beskyldt for at stå bag flere luftangreb, der har dræbt mindst 15 oprørere i Tripoli.

Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, benægter, at egyptisk militær skulle stå bag angrebene. Det har dog ikke stoppet rygterne om egyptisk indblanding i Libyen, og Camille Grand er heller ikke overbevist.

»Jeg har ikke direkte adgang til nogen efterretninger, men det kunne sagtens komme fra andre lande. Ingen libyske grupper har kapacitet til at udføre så præcise luftangreb. Det kunne være et tegn på, at de (Egypten og andre lande, red.) gerne vil undgå, at konflikten eskalerer,« siger Camille Grand.

Magtkampe mellem stammer

Libyens svar på det såkaldte Arabiske Forår var en borgerkrig, hvor oprørere med hjælp fra vestlige F-16-fly, heraf fire danske, væltede og senere dræbte oberst Muammar Gaddafi. Efter interventionen blev landet atter destabiliseret af magtkampe mellem landets mange stammer, og det libyske kaos blev en torn i øjet på Vesten, særligt i 2012, hvor fire amerikanere, heriblandt ambassadøren Christopher Stevens, blev dræbt under et angreb i Benghazi.

Henover weekenden og mandag er debatten om, hvorvidt Vestens intervention i Libyen var et klogt træk, atter blusset op. Selv var Camille Grand ikke modstander af luftkampagnen i Libyen.

»Hvis ikke vi havde gjort det, havde vi haft en situation, der minder mere om den i Syrien, med Gaddafi ved magten og et blodbad, der ville have kostet titusindvis af mennesker livet. Men vi bør tænke os bedre om, når vi gør sådan noget,« siger han.

Han mener, at Frankrig, Danmark, USA og de øvrige lande burde have arbejdet hårdere for også at skabe en varig politisk løsning i Libyen.

»Det er en skam, at vi ikke brugte lige så mange kræfter på det, som vi gjorde på det militære og på at vælte Gaddafi. Men vores opmærksomhed var hurtigt et andet sted,« siger Camille Grand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ak ja........dumme børn leger med tændstikker og dumme politikere med militær.......

lars abildgaard, Brian Larsen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Var det bare så simpelt...

Det ER faktisk ret simpelt at holde fingrene for sig selv og i særdeleshed ikke at stikke dem i noget, som man ikke har forstand på!

Luftbombardementer uden indsats med landtropper er opskriften på permanent krigstilstand...

USA og villige venner har ikke haft megen succes med bombardementer og regimeskifter.

Michael Kongstad Nielsen

Man skulle nok tillade landet at dele sig op i mindst to lande.
Ligesom Irak og Syrien nok skal deles op.

Lars R. Hansen

Men det jo heller ikke beskrivende for situationen og forløbet, dit forsimplede billede, Nic - næh, sagen var, at man stod med et oprør i Libyen, hvor vestens gamle fjende, Gaddafi, tilsynelandende efter hårde kampe frem og tilbage var ved at få slået det åbne oprør ned - og så kunne man loge så godt benytte muligheden til at slippe af med Gaddafi, med en smule luftstøtte, hvad man så havde held med.

De efterfølgende uroligheder i Libyen er helt underordnet det fornuftige ved at støtte oprøret og blive Gaddafi kvit - og fortsætter urolighederne må fx Egypten jo sende fredsskabende styrker ind - betalt af Libyens oile og gas - hvis uroen begynder at blive en mærkbar belastning for andre end libyerne internt, hvad ikke rigtig har været tilfældet hidtil.

Men fortæl da endelig, hvor du ser problemet med situationen i Libyen - og hvorfor det skulle have være mindre, om man ikke støttede oprøret - der lige så godt kunne have været fortsat med endnu med samme grad eller værre uro end den nuværende situation.

Lars R. Hansen

Mic,

De kan da bare dele sig op, hvis de vil, hvem skulle stoppe dem?

Lasse,

få brød sig vist om Gadaffi, men det må indrømmes, at han faktisk opførte sig tåleligt de senere år. (Hvilket hans glade samkvem med flere EU-ledere jo også tydede på)
Til gengæld har vi nu fået et utåleligt (formodentlig ekstremt islamistisk) kaosland lige syd for EU.
Det ligner for mig et dårligt og dumt bytte, som nok skal give megen "glæde"!

Om det uden vores indblanding var lykkedes G at få has på de dejlige drenge, som vi valgte at støtte, er selvfølgelig ikke til at sige.

Lars R. Hansen

Indtil videre har det ikke givet meget "glæde" og islamisterne i Libyen synes ikke værre end fx Saudiarabien, så den uro der er i Libyen synes helt overvejende kun at ramme libyerne selv.

Jeg må helt medgive, at "vi" har nogle særdeles usympatiske "allierede" i bl.a. Saudi-Arabien!
Der var virkelig ingen god grund til flere af dem.

Michael Kongstad Nielsen

Libyen er mere tre gange så stort som Frankrig, men med kun 5 mio. indbyggere. Lige siden antikken har det været naturligt delt i Cyrenaica mod øst, Tripolitania mod vest, og Fezzan mod syd. De moderne grænser er selvfølgelig de europæiske kolonimagters værk. Og Gaddafi kunne ikke drømme om at opdele sit rige, men opstanden startede i Benghazi i Cyrenaica. Der har efter krigen været forsøg på Cyrenaikas løsrivelse.
http://www.aljazeera.com/news/africa/2013/11/east-libya-declares-self-go...

Det svære ved at dele op er bl. a., at omverdenen sjældent bakker op, herunder de store spillere, da mange er bange for, at det skulle smitte.