En konflikt parkeret i støvet ved grænsen

Den russiske konvoj nåede i går til den ukrainske grænse, hvor godt 80 ukrainske inspektører gjorde klar til at inspicere konvojen for at afgøre, om der var tale om nødhjælp eller skalkeskjul for hjælp til prorussiske separatister
16. august 2014

Efter at have sneglet sig flere hundrede kilometer sydpå fra Moskva langs hovedvejen M4 i dagevis, standsede de 262 russiske køretøjer i går midt i et ufrugtbart og støvet landskab cirka 30 kilometer fra den ukrainske grænse i nærheden af byen Isvarijne.

Det tog flere timer, før alle lastbiler var nået frem og var parkeret, hvorefter en midlertidig teltlejr blev slået op, med blandt andet bademuligheder, så chaufførerne kunne vaske sig efter den lange køretur.

Samtidig gjorde godt 80 ukrainske inspektører ifølge talsmænd fra den ukrainske regering sig klar til at inspicere konvojen. Og dermed får omverdenen måske snart svar på, hvad de hvidmalede lastbiler indeholder.

Ifølge Moskva er de lastet med nødhjælp som en gestus til de russisksindede indbyggere i Ukraine, der lider under de seneste ugers voldsomme kampe mellem prorussiske separatister og ukrainsk militær. Konflikten siges at have kostet 2.000 mennesker livet og tusindvis af mennesker lever uden vand, strøm eller lægehjælp.

Men Ukraines mistænker konvojen for at være en brik i et kynisk plot. I værste fald en trojansk hest, der skal smugle våben eller nødhjælp til separatisterne i det østlige Ukraine. I bedste fald en del af en russisk medieoffensiv, der både inden- og udenrigspolitisk skal tegne et flatterende billede af Rusland, som en nation, der rækker den humanitære hånd frem.

Mette Skak, lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet kan godt forstå, at NATO og Ukraine ikke tør tage nogen chancer med russerne, efter annekteringen af Krim, og efter at de har blandet sig militært i det østlige Ukraine ved at sende avancerede våben til de prorussiske separatister.

Fordækte kort

»Der er al mulig grund til at sikre sig, at det her ikke er skalkeskjul for russiske militære leverancer til separatisterne. De er trængte, og det giver Rusland et motiv til at spille med fordækte kort,« siger hun.

Alligevel formoder Mette Skak, at det er sandsynligt, at der er tale om nødhjælp, fordi der er en reel humanitær nødsituation i landet, som også påvirker Rusland, fordi anslået 750.000 mennesker fra det østlige Ukraine har valgt at krydse grænsen til Rusland i løbet af ganske kort tid.

»På kort sigt opnår Rusland jo at få byttet om på rollerne, fordi det jo er Ukraine, der militært er i offensiven i øjeblikket, og dermed scorer Rusland en propagandasejr, som den civiliserede, humane part,« siger Mette Skak.

Både svar på Ruslands motiver, samt mulige fremtidsscenarier afhænger også af, hvad der rent faktisk gemmer sig inde i de mange hvide lastbiler. I løbet af i går blev en af dem åbnet til ære for udenlandske journalister, der kunne kaste et blik på lasten. Her var både sække fyldt med boghvede samt stakke af soveposer. Og selv om det i går først forlød, at ukrainere var gået i gang med at inspicere bilerne, kom der senere fra officielt hold besked om, at man ventede på de relevante papirer.

Røde Kors’ leder af operationen for Europa og Centralasien, Laurent Corbaz, sagde til BBC, at man ikke vil stå for uddeling af nødhjælpen, før medarbejdernes sikkerhed kan garanteres.

»Og konvojens størrelse og de sikkerhedsmæssige udfordringer taget i betragtning vil det komme til at tage tid – en uge, måske længere,« sagde han.

Der er blevet spekuleret i, om Rusland med konvojen har forsøgt at vinde tid, så separatisterne fik et pusterum i Østukraine, men det mener Arkady Moshes ikke. Han er centerleder på Finlands Udenrigspolitiske Institut med speciale i Rusland og Ukraine, og selv fra Ukraine.

Putins store dilemma

»Men at vinde tid kan være et skridt i retning af at ændre sagens gang. Det er svært at sige, hvad der kommer til at at ske herfra, fordi situationen hele tiden ænder sig. Jeg er dog overbevist om, at Ukraine definitivt vil vinde kontrollen over Donetsk og dermed fastfryse konflikten. Men det handler også om, hvilke reaktioner vi ser fra Vesten. I virkeligheden har vi en strategisk trekant, hvor Vesten også er en del af konflikten, og hvor det ikke giver mening hverken at se det alene som et mellemværende mellem Rusland og Vesten eller mellem Ukraine og Rusland. Alle tre parter skal ind over, før vi får en løsning,« siger Arkady Moshes, der efterlyser mere initiativ fra Vesten. Mette Skak mener, der er god grund til at handle pragmatisk, fordi Putin generelt er presset.

»En overgang udlagde man det, som om Putin var den store strateg, da han annekterede Krim, men det var en pyrrhussejr. Der er bl.a. meget store udgifter forbundet med at holde Krim kørende. Og der er jo siden kommet en helt anden opbakning til at lade NATO komme på banen med hensyn til international sikkerhed og rygdækning for baltere og polakker. Så alle de ting, Rusland hidtil har frygtet og handlet ud fra, er virkeliggjort på grund af det, de selv har foretaget sig. Det eneste, Putin har opnået, er nogle indenrigspolitiske sejre,« siger Mette Skak, der mener, konvojen skal ses i lyset af, at Rusland nu har et meget lille råderum.

»Putin befinder sig i et stort dilemma og nødhjælpskonvojen er muligvis et tegn på, at man tager sin egen politik i det østlige Ukraine op til revision. Men det handler nok ikke så meget om den lokale østukrainske befolknings ve og vel, som at redde stumperne af en russisk politik, der er gået op i limningen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ajour

Ruslands forsvarsministerium afviste i aftes, at en militærkonvoj har krydset grænsen til Ukraine, selv om den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, tidligere i går udtalte, at den ukrainske hær havde angrebet og ødelagt dele af en russisk militærkonvoj, der skulle have krydset grænsen til Ukraine.

Flere britiske journalister skal med egne øjne have set, hvordan en konvoj sent torsdag aften kørte ind i Ukraine.

Ritzau/Reuters

Forsiden lige nu

  • Embedsmakværk

    Mudderkastning er en øvelse, som embedsmænd bør overlade til politikere. Embedsværkets kattepine er imidlertid, at det skal være loyalt over for den til enhver tid siddende regering. Og den loyalitet har skiftende regeringer over de sidste årtier trukket stadig større veksler på
  • Kommuner anvender 225-timersreglen vidt forskelligt

    Fra i dag vil kontanthjælpsmodtagere, der ikke har levet op til den nye 225-timersregel, få nedsat deres ydelse. Men der er stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne vælger at undtage fra reglen, viser nye tal. Loven er blevet hastet igennem på bekostning af borgernes retssikkerhed, siger eksperter
  • Louis Jensens enestående udgivelsesserie med 1.001 historier er efter 24 år endelig færdig. René Jean Jensen er i anledning af bind nummer 11 dykket tilbage i de foregående ti bind og konkluderer, at historierne er pædagogisk drillende, viltert uforudsigelige, men ender med from slagside

    Rosenhækken hed Gerda og boede i nærheden af Skive

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu