Læsetid: 3 min.

Den liberale pro-europæer

EU’s nye præsident Donald Tusk har som regeringsleder ført Polen ud af den økonomiske krise og repræsenterer en ny østeuropæisk selvtillid. Med til EU bringer han en liberal økonomisk politik og en hård kurs over for Rusland, fremhæver to eksperter
1. september 2014

Polens premierminister, Donald Tusk, har formået at samle Polen i (næsten) to valgperioder og ført landet godt igennem den økonomiske krise, hvilket kvalificerer ham som EU’s nye præsident.

Det vurderer lektor ved Syddansk Universitet og Polen-kender Svend Gottschalk Rasmussen. Han karakteriserer den borgerligt-liberale Tusk som en kompromissøgende og vestligt orienteret politiker:

»I Polen er det uhørt for en leder at sidde i to perioder i træk, det er ikke sket siden 1988. Undervejs har han været positivt stemt over for EU, og det er betydningsfuldt, at han tager en samarbejdende attitude med sig videre.«

Han uddyber, at Tusk som polsk leder har fremmet erhvervslivets interesser og mindsket bureaukratiet, alt imens han har arbejdet på et godt forhold til Tysklands kansler Angela Merkel. Hans pro-europæiske stil har været med til at sikre økonomisk støtte fra EU og holde gang i den økonomiske vækst i Polen.

Ligeledes hæfter Peter Nedergaard, forsker i europæisk politik ved Københavns Universitet, sig ved, at Tusk med kig til Tyskland har ført en stram økonomisk sparekurs:

»Donald Tusk taler for, at man ikke skal klynke over den økonomiske krise, men bruge pengene fornuftigt. Her har han præsteret en god økonomisk udvikling i Polen,« siger Nedergaard og tilføjer, at nogle vil kritisere Tusk for ikke at tilgodese klimaet.

For ifølge Tusk er det fornuftigt at bruge midlerne til andet en vedvarende energi, hvilket da også tidligere har ført til konflikt mellem Polen og de grønne i EU.

Et forskelligt EU

Selv om Tusk er venligt stemt over for EU-samarbejdet generelt og over for en stor europæisk medspiller som Tyskland, går han ikke ind for ’Europas Forenede Stater’.

»Tusk går ind for et tæt samarbejde mellem selvstændige stater, men han afviser et føderaliseret EU. Det er der heller ikke stemning for i Polen,« siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Af samme grund udtrykte Donald Tusk i forbindelse med sin udnævnelse et ønske om, at Storbritannien forbliver i EU. For ligesom briterne ønsker Tusk, at man i EU-regi begrænser statsstøtte for at få markedet til at fungere, siger Peter Nedergaard. Han tilføjer, at Tusk hører til den skole, som ønsker en europæisk ramme af fælles standarder, men at Bruxelles ikke mere end højest nødvendigt regulerer i detaljen. For Tusk går ind for forskellighed i EU, ligesom han selv kender til at stikke ud fra mængden, idet han er vokset op som en del af det kasjubiske mindretal i Polen.

Hvor Tusk også har skilt sig ud, er i spørgsmålet om Ukraine-krisen. Her går Tusk ind for en hårdere linje over for Putin end EU generelt, oplyser Peter Nedergaard.

»Polen har tætte relationer til Ukraine og frygter, at situationen i Ukraine kan sprede sig, hvis man ikke sætter Putin stolen for døren. Tusk er til en hård politik over for Putin, hvis han går over stregen,« siger han og nævner Ukraine-krisen som en aktualitet, der har været med til at sikre Tusk posten som EU’s nye præsident. Her er Tusk et signal til Rusland om at holde igen over for Ukraine.

Østeuropæisk selvbevidsthed

Samtidig har valget af Tusk også en mere langsigtet værdi, mener Peter Nedergaard. Det er nemlig en anerkendelse af, at de østeuropæiske lande inden for de seneste år har været gode til at tilpasse sig EU’s regler og reformer. Her er Polen i kraft af blandt andet Tusks liberale erhvervspolitik den dygtigste dreng i klasen, tilføjer Peter Nedergaard.

Således repræsenterer Tusk en ny østeuropæisk selvbevidsthed, som ikke længere er underdanig efter at have været under kommunistisk diktatur, men snarere er i stand til at levere økonomisk vækst efter tysk forbillede, hæfter Svend Gottschalk Rasmussen sig ved.

»Med Donald Tusk som præsident får EU en ny vinkel, for hidtil har det været de gamle EU-lande, som har siddet i spidsen. Nu tager EU de lande, som blev optaget i 2004, alvorligt,« siger han.

I forhold til sin belgiske forgænger, Herman Van Rompuy, vil Donald Tusk træde mere frem, vurderer begge eksperter. Ved sin tale i forbindelse med udnævnelsen sagde Tusk, at han vil fortsætte den hidtidige kompromissøgende linje, men anderledes end Rompuy vil han som EU-præsident optræde mere udadvendt og folkeligt, som han gør det i Polen, siger Svend Gottschalk Rasmussen:

»Hvor flere polske politikere befinder sig på en piedestal, er der noget jordnært over Tusk. I medierne fremstår han smilende og lader sig fotografere, mens han spiller fodbold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg hørte Herman Van Rompuys introduktion af Donald Tusk ved pressekonferencen og blev helt stolt af både van Rompuy og Donald Tusk.

Det er helt klart ikke en nem opgave at vride kompromisser ud af en flok på 28 selvbevidste regerings- og statsledere, der hver især har deres eget bagland at skulle vogte sig for.
Van Rompuy har gjort det godt.
Donald Tusk får det ikke nemmere, idet han kommer fra et større EU-land, der sagtens kan mistænkes for at forsøge at ville føre egne agendaer igennem.