Moskvas indflydelse bliver mere og mere tydelig i Ukraine

Rusland har involveret sig i både direkte krig og andre markante aktioner i Østukraine, hvor krigslykken er begyndt at tippe til de selvudråbte folkerepublikkers fordel
Pro-russerne har i de seneste dage kunnet fejre flere markante sejre i Ukraine, og det kan skyldes, at Rusland involverer sig mere.

Pro-russerne har i de seneste dage kunnet fejre flere markante sejre i Ukraine, og det kan skyldes, at Rusland involverer sig mere.

Francisco Leong
29. august 2014

For blot et par uger siden så det ud, som om de ukrainske regeringsstyrker var ved at vinde krigen mod de prorussiske separatister. Men i de seneste dage har prorusserne kunnet fejre flere markante sejre, og krigslykken ser ud til at være vendt. Oprørerne har blandt andet haft succes med et par omringningsmanøvrer, som resulterede i, at de ukrainske soldater gav op – sammen med deres maskineri.

Det meste af området sydøst og syd for Donetsk – hele vejen til det Azovske Hav – bliver nu efterhånden kontrolleret af separatisterne, som ifølge flere medier får hjælp af regulære russiske kampenheder.

Det er ellers kun to uger siden, at den karismatiske Igor Strelkov og andre medlemmer af folkerepublikkernes ledelse trådte tilbage på et tidspunkt, hvor det så meget skidt ud for prorusserne. Deres fratrædelse blev dengang primært tolket som et tegn på, at oprørerne var ved at tabe krigen. Nu taler man imidlertid mere og mere om en hel anden, ubekræftet teori. Ifølge den var det Moskva, der krævede, at Strelkov og de andre skulle forlade deres ledende poster. Kun hvis de gjorde det, ville Rusland øge sin hjælp til prorusserne.

»Der er noget logik i den vurdering,« siger journalist og politisk kommentator Andrej Kolesnikov.

»Krige føder ledere og kultiverer deres karisma, og når deres popularitet og karisma når op på et tilstrækkeligt højt niveau, kan de blive ustyrlige. Det problem kan man så undgå ved hjælp af rotation,« forklarer Kolesnikov, der ikke er i tvivl om, at beslutningen om Strelkovs fratrædelse blev taget i Moskva – og ikke i Donetsk.

Kolesnikov mener, at det er svært at svare entydigt på, om Rusland yder mere assistance til oprørerne nu end for eksempel for en måned siden.

»Men jeg hæfter mig ved, at Ruslands aktioner er blevet meget forskelligartede,« siger Kolesnikov med henvisning til blandt andet den russiske nødhjælpskonvoj, der både har skaffet forsyninger til civile ukrainere i nød og samtidig har udstillet Ukraines og Vestens manglende evne og vilje til at hjælpe de civile.

Også en anden begivenhed har tiltrukket sig Kolesnikovs opmærksomhed. Den 24. august blev Ukraines uafhængighedsdag markeret i såvel landets hovedstad, Kijev, som i separatisternes højborg, Donetsk. I Kijev var det præsident Petro Porosjenko, som spillede hovedrollen under en i forvejen annonceret militærparade. Men det var de prorussiske oprøreres happening i Donetsk, der endte med at trække store overskrifter i alverdens medier.

Oprørerne stillede cirka 50 krigsfanger op på række og tvang dem til at marchere gennem den krigsramte millionby, hvor tilskuerne råbte af dem og kastede diverse genstande mod dem. Kolonnens bagtrop bestod af rengøringsmaskiner, der sprøjtede vand på asfalten for symbolsk at rengøre den for det skidt, de regeringstro soldater måtte efterlade på deres vej.

’Rengøringen’ – og marchen i det hele taget – var en tydelig reference til en berømt, historisk krigsfangemarch fra 1944. Dengang gik over 50.000 tyskere ned gennem Moskvas gader med bukkede hoveder og ydmygede ansigtsudtryk, der i den grad lignede, hvad man kunne opleve i Donetsk i søndags.

For at få krigsmarchen i Donetsk til at se endnu mere ud som den i Moskva monterede prorusserne lange bajonetter på deres geværer, som det også var tilfældet i 1944. Det samlede budskab var ikke til at misforstå – de selvudråbte folkerepublikker i Donetsk og Luhansk kæmper mod samme slags fascister, som russerne besejrede under Anden Verdenskrig.

Professionel gennemførelse

Ydmygelsen af fangerne blev fordømt af flere internationale organisationer, og imens diskuterede man i både Rusland og Ukraine, hvem det var, der havde fundet på at overdøve militærparaden i Kijev med en historisk reference, som de fleste i de to tidligere sovjetrepublikker kunne genkende med det samme.

Flere eksperter og analytikere har i den forbindelse påpeget, at det virker usandsynligt, at det er oprørerne selv, der havde fået ideen til krigsmarchen. En af dem er Andrej Kolesnikov, som har analyseret de seneste begivenheder i sin ugentlige klumme i netavisen Gazeta.ru. Kolesnikov skriver, at krigsmarchen har et ’aftryk’, der tilhører pr-folk fra Moskva.

»Det så ud, som om det var professionelle folk, der havde lavet denne aktion i Ukraine. Det hele var meget godt instrueret og blev gennemført på en meget professionel måde,« forklarer Kolesnikov til Information.

»Kvaliteten, hastigheden, præcisionen, renligheden, timingen – alt peger på, at det var professionelle politiske og pr-konsulenter og historikere, der har gennemført det. Og hvor er det, man finder dem? De er jo alle sammen her i Moskva,« uddyber Kolesnikov, der understreger, at hans konklusion ikke er baseret på insiderinformation, men på en analyse af situationen.

Der er nu også enkelte faktuelle oplysninger, der peger på Moskvas ’aftryk’, som Kolesnikov taler om. Kort tid efter det kom frem, at Donetsk Folkerepublik ville fremvise sine krigsfanger, ringede journalist Timur Olevskij fra den russiske tv-kanal Dozhd til folkerepublikkens vicepremierminister, Andrej Purgin. Ifølge Olevskij var Purgin på det tidspunkt ikke klar over, at sådan en begivenhed var på vej.

Russiske soldater

Mens man trods alt ikke har beviser for, at krigsfangemarchen var udtænkt og bestilt i Rusland, har man i de seneste uger fået andre stærke beviser for Ruslands direkte involvering i krigen i Østukraine. Flere medier har således bragt historier om, hvordan familiemedlemmer til russiske soldater havde oplyst på sociale medier og fortalt til journalister, at deres mænd og sønner var blevet dræbt i Ukraine, hvor deres enheder kæmpede på den prorussiske side.

Flere af de triste oplysninger blev senere slettet eller benægtet, men det forhindrede ikke journalister i at finde frem til helt friske gravsteder, hvor unge russiske soldater netop var blevet begravet. Samtidig er flere og flere folk begyndt at henvende sig til medierne og offentligheden, fordi de ikke kan få fat i slægtninge, som formodes at være forsvundet i Ukraine.

En del af disse russiske soldater er blevet taget til fange af de ukrainske styrker, som har offentliggjort billeder af og navne på nogle af dem. Efter et par obligatoriske benægtelser måtte det officielle Rusland indrømme, at det såmænd var rigtigt nok – russiske soldater var blevet overmandet på ukrainsk jord.

Soldaterne kom til at krydse grænsen ved en fejl og overgav sig uden at gøre modstand, lød den russiske forklaring, der trods sin absurde logik var et stærk taktisk argument. Den ukrainske regering har nemlig også brugt den samme forklaring, da deres soldater havde krydset grænsen i den anden retning, mens de flygtede fra de prorussiske styrker. Og selv om det er blevet tydeliggjort, at russiske soldater kæmper og dør i Ukraine, holder Ruslands præsident, Vladimir Putin, stadig fast i, at han ikke blander sig i den østukrainske konflikt.

»Vi talte ikke konkret om det,« svarede Putin, da han blev spurgt, om han diskuterede en eventuel våbenhvile med Ukraines præsident, Porosjenko, da de to mødtes i Minsk.

»Vi kan ærligt talt ikke diskutere våbenhvilebetingelserne og mulige aftaler mellem Kijev, Donetsk og Luhansk. Det er ikke vores sag. Det er Ukraines egen, interne sag.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Madsen

Nu har Strelkov jo tidligere været meget aktiv som historical reenactor, så den idé med krigsfangeparaden kan sagtens komme fra og være organiseret fra hans hånd. I det hele taget har det virket som om dele af separatistbevægelsen har levet i en tidslomme anno 1943, med gentagelser af forordninger fra krigens tid osv.

Og Strelkov skulle være en mand med karisma?! Det er vist kun nede i rollespilsklubben han har det image.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Det kunne jo også skyldes at de såkaldte "prorussiske oprørere" faktisk størstedels er etniske russere der føler sig overfaldet af de ukrainske røverbander, hvis ledere har svoret at udrydde de russiske, rotter og som derfor kæmper for deres overlevelse i deres hjemland.

Mens den såkaldte ukrainske hær består at størstedels tvangsrekrutterede etniske ukrainere der bliver presset til at kæmpe udenfor deres eget territorium og imod en fjende der består af hele befolkningen inkl. sympatisirende russiske soldater som er kommet brødrene til undsætning. Og så kan man heller ikke udlukke at der, på begge sider, findes en del lejesoldater der bliver betalt af de diverse bagmænd som af den ene eller anden grund har en interesse i at styrte hele regionen i kaos.

Det ville være helt unaturlig hvis Rusland og Russerne ikke støttede de etniske Russere som er kommet i klemme i et geopolitisk magtspil hvor både Putin såvel som NATO, EU og USA kæmper om dominans med civilbefolkningens liv som indsats.

Det er så sygt som det overhovedet kan blive. Og ja, de lyver alle sammen...

Det er det eneste vi med sikkerhed kan vide.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Stalin og Putin

Den stålsatte vilje blandt en lille gruppe danske intellektuelle til at hvidvaske den russiske politik i forhold til Ukraine (først i forbindelse med besættelsen af Krim, dernæst i forbindelse med den militære intervention i Østukraine) minder mig om en tilsvarende blindhed hos nogle danske intellektuelle i 30'erne. Den første gang var en tragedie; nu er det blevet en farce.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Det er komisk at der er debattører herinde der oprigtigt hævder at regeringen ikke er legitim. Når den foregående blev væltet skyldes det at flertallet var utilfredse med magthaverne, og forlangte deres afgang. Efterfølgende ses det med tydelighed hvodan de havde tilranet sig værdier.
Så hævder man herinde at det er USA´s skyld. Ja man fornemmer ligefrem støtte til Ruslands invasion og "hemmelige" støtte til separatisterne. Man fornemmer at selvsamme synes det er helt i orden at Rusland tog Krim tilbage..
Igen er det Nato og den store satan USA der fremføres som værende årsagen til at Rusland viser sportsmanship og skaber sig som en syg køter.
Personligt væmmes jeg ( det må støde dem det støder) over disse personers evne til at intellektualisere og sympatisere med Putin. Han burde om nogen fremstå som Jeres prügelknäbe når det kommer til frihed, kultur, lederskab og demokrati.
Putin er bare en moderne version af Stalin. Bundkorrupt, magtsyg og manipulerende.
Putin reklamerer ikke med sine værdier, men se nu lidt omkring - den mand mangler ikke smør til sit brød. Han har desuden formået at lege kispus med den Russiske grundlov således han kan klæbe til magten lige så tosset han vil.
Jeg havde engang fornøjelsen af at diskutere politik med en Kinesisk velhavende virksomhedsejer under et besøg i Kina på hans fabrik. Han sagde noget, jeg mener er gældende for Rusland også: " Kina ( indsæt Rusland) har aldrig været et demokrati, go vil aldrig blive det. Landet er for stort, jeg har intet til fælles med dem der bor i syd, nord eller vest, og omvendt. Vi kan ikke stille alle tilfredse og er afhængig af en stærk leder der udstikker retningslinjerne!"

Brugerbillede for Karsten Olesen

Budskab fra militsen:

https://www.youtube.com/watch?v=rHlsgi0G6cs&list=UUdnB82ob_V7EXwwcCtB1vU...

"I bomber boligkvarterer, børn og gamle."

Militsen angiver at have erobret omkring 200 tanks og kampvogne ved en serie omringninger i sydøst.

Disse er nu taget i brug, og har været årsag til de seneste uges fremskridt.

Militsen angiver at råde over 20-30.000 mand, deraf en del under optræning.

Derudover er der frivillige fra bl. a.

Rusland
Serbien
Grækenland
Italien
Spanien
Frankrig
Portugal
Tyskland

Daglige nyheder:

https://www.facebook.com/southfronteng

https://twitter.com/gbazov

Brugerbillede for Niels Jespersen

Den amerikanske professor i statsvidenskab John Mearsheimer, som er kendt for sine dybtgående og uafhængige analyser" har følgende helt friske oversigtsartikel:

http://mearsheimer.uchicago.edu/pdfs/Ukraine%20Article%20in%20Foreign%20...

Why the Ukraine Crisis Is the West’s Fault
The Liberal Delusions That Provoked Putin

John J. Mearsheimer

According to the prevailing wisdom in the West, the Ukraine
crisis can be blamed almost entirely on Russian aggression.
Russian President Vladimir Putin, the argument goes, annexed
Crimea out o! a long-standing desire to resuscitate the Soviet
empire, and he may eventually go after the rest o! Ukraine, as well as
other countries in eastern Europe. In this view, the ouster o! Ukrainian
President Viktor Yanukovych in February 2014 merely provided a pretext
for Putin’s decision to order Russian forces to seize part o! Ukraine.
But this account is wrong: the United States and its European allies
share most o! the responsibility for the crisis. The taproot o! the trouble
is "#$% enlargement, the central element o! a larger strategy to
move Ukraine out o& Russia’s orbit and integrate it into the West. At
the same time, the '(’s expansion eastward and the West’s backing o!
the pro-democracy movement in Ukraine—beginning with the Orange
Revolution in 2004—were critical elements, too. Since the mid-
1990s, Russian leaders have adamantly opposed "#$% enlargement
and in recent years, they have made it clear that they would not stand
by while their strategically important neighbor turned into a Western
bastion. For Putin, the illegal overthrow o! Ukraine’s democratically
elected and pro-Russian president—which he rightly labeled a
“coup”—was the )nal straw. He responded by taking Crimea, a peninsula
he feared would host a NATO naval base, and working to destabilize
Ukraine until it abandoned its e*orts to join the West.
Putin’s pushback should have come as no surprise. After all, the
West had been moving into Russia’s backyard and threatening its core"

etc etc.

Læs artiklen for at få det overblik døgnfluerne i pressen ikke formidler.

Det er klart at Ruslands indflydelse vil medføre Ukraines undergang - hvis Vesten fortsætter sin imperialistiske manøvrer.

Men det er nok for svært at sætte sig ind i - ser det ud til når man læser de naive artikler i avisen.

Brugerbillede for Filo Butcher

Alan Strandbygaard,
baseret på dine tidligere kommentarer, omend jeg ikke altid er enig, antog jeg da i hvert fald at du er klar over hvem det er der skriver historiebøgerne. Jeg tog åbenbart fejl.

Karsten Olesen, tak for link. Det bekræfter lige min pointe...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Thalmay

Peter N. du citerer
bifaldende
kl.7:49
en velhavende kinesisk fabriksejer:

"Landet er for stort, jeg har intet til fælles med dem der bor i syd, nord eller vest, og omvendt. Vi kan ikke stille alle tilfredse og er afhængig af en stærk leder der udstikker retningslinjerne!"

Vil du mene, noget sådant også kunne gøre sig gældende for f.eks. USA; og er det en sådan "stærk leder der udstikker retningslinjerne" (og som sådan ville være velegnet som "prügelknäbe", for dem der har brug for en sådan, c'',)) som EU mangler til at løse problemerne?

Spurgt i al venlighed.

PS. Brugbart link til den Mearsheimer-artikel, Niels J. Henviser til kl.8:22:
http://www.foreignaffairs.com/articles/141769/john-j-mearsheimer/why-the...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Ja, Mihail russerne har før gået helt til Berlin men desværre er historien en anden i dag. De baltiske lande er en del af EU og Nato så det må være dem der rydder op i egne rækker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tonny Helleskov

Huh-hej – hvor det går herinde på Inf – snævertsynet lægges af redaktionen ( enkle forklaringer på komplekse problemer ).
Og så derudaf’…
Hvor er løsningsforslagene – er militær optrapning den eneste udvej ?
Og hvornår kommer der forslag om at sende de danske F-16 jagere.
Det virkede jo så fint mod Serbiens befolkning i halvfemserne, da de ikke ville makke ret.
”Wollt Ihr den totalen Krieg ? „

Besindelsen har trange kår.

Brugerbillede for Anders Nielsen

For pokker hvor bliver man træt i hovedet af de Kiev-elskere. En god ting er at prøve at vende en situation 180 grader, og så overveje, om den stadig ville være fair: Ville det være acceptabelt, his Janukovich havde brugt tanks, artilleri og bomber mod oppositionen? Havde det været en legitim præsident, hvis han var valgt ved afstemning i Donbass alene? Havde det hævet øjenbryn, hvis det var Stalins billede, der prydede demonstranternes plakater og ikke Bandera? Havde det stadig været 'folkets' hær, hvis den betalt af en russisk oligark i stedet for en israelsk? Havde det været en logisk løsning på problemerne i Ferguson, at bare bombe tilfælde bygninger i byen og dræbe kvinder og børn i tusindtal?

Brugerbillede for Filo Butcher

Når vores "ledere" taler om demokrati i sammenhæng med lande som Ukraine (eller Irak, Afghanistan, Libyen, Mellemøsten etc.etc.) mener de i virkeligheden at de eksisterende magtstrukturer der hindrer "vores" transnationale virksomheder i at få kontrol over disse landes økonomi skal fjernes.
Demokrati i dag den styreform som de transnationale corporations elsker mest af alt. Ikke fordi de værdsætter frihed, lighed og broderlighed, men fordi det moderne demokrati først og fremmest udmærker sig ved fravær politisk magt til at kontrollere økonomien.

Vi ved ganske udmærket hvad der kommer til at ske når man fjerner de eksisterende diktatoriske magtstrukturer. Vi ved det, fordi vi efterhånden har gjort det så mange gange at ingen længere kan påstå at man ikke kunne forudse det. Men det er en risiko vores corporative ledere er villig til at tage, fordi kontrol over disse kæmpestore markeder kan gøre en enorm forskel for os.

Et marked "vi" ikke kontrollerer er et marked som enten slet ikke er udviklet eller som er i andres hænder, og erobringen af disse potentielle eller konkrete markeder er bare et led i den konstante, kontinuerlige handelskrig mellem Vesten og Resten. Vores skræntende fri-markeds økonomier (http://www.nationaldebtclocks.org/) skriger efter vækst og det eneste sted hvor vi kan finde vækst er der, hvor vi endnu ikke har været længe nok til at kvæle den - eller hvor der findes tilstrækkelig med ødelæggelse der trænger til genopbygning.

Typisk, for at kvalificere som et område der er værd at befries og demokratiseres, skal der være noget konkret at hente for os, udover kontrol over markedet. Hvad er det, Ukraine har så meget af, at det er værd for os at sætte så mange (af deres) liv på spil?
Vel, Ukraine har stadig rigelig med HEU, Highly enriched Uranium, fra de gode gamle dage, hvor Ukraine har været akslen for det sovjetske Atomvåbenprogram. Denne Uran har været velbevogtet og under international kontrol, men hvad bliver der mon af det, når hele landet er sunket i grus og kaos?

At man under "demokratiseringsprocessen" oftest kommer til at smadre de nye markeders civile infrastruktur er kun en ekstra bonus. Oftest er denne infrastruktur i forvejen ikke-kompatibel med vores, så det er kun praktisk at den blev smadret.

At befrielse og demokratiseringen oftest koster utallige menneskeliv er en pris vi er villig til at betale, åbenbart også nu i Ukraine. Det er jo ikke vores familier der bombes, det er ikke vores sønner der snupper en AK47 og går på hævntogt. De fleste der dør er etniske Russere, og de er jf. den officielle Ukrainske regerings udsagn intet mere end kakerlakker og rotter, eller jf. Alan Strandbygaards udsagn ondskabsfulde og bestialske (han udtaler sig ikke nærmere om de er ondskabsfulde mennesker eller bestialske rotter)

Jeg kan huske at vores ledere i 70'erne havde den holdning at et menneskeliv var ubetalelig. Efter Milton Friedman og hans slæng har vist os hvor lyset skinner fra, er det også lykkedes os at finde prisen på et menneskeliv: den siges at være i omegn af $5,- for en voksen, ikke overvægtig mand (en truet art i vores del af verden), børn og kvinder tilsvarende mindre.

(http://chemistry.about.com/b/2011/02/06/how-much-are-the-elements-in-you...)

Det er verdensmarkedsprisen for de diverse råmaterialer som menneskekroppen består af.

Nemmere kan det jo ikke blive.

Brugerbillede for Ernst  Petersen

Hitler angreb jo også hele det "nazistiske" Europa. Altså bortset af, at dengang var "nazistisk" ikke et skældsord. Så i stedet angreb han den "jødisk-kommunistiske" sammenslutning af kriminelle, der konspiratorisk ønskede at erobre og ødelægge verden.

I dag havde han i stedet ligesom sin efterfølger Putin angrebet den "amerikansk-jødiske" sammenslutning af nazistiske kriminelle, der konspiratorisk ønsker at erobre og ødelægge verden.

Interessant hvor mange krigsliderlige højreekstremister i dette forum, der nu beundrende støtter Putin, ligesom deres forgængere i 1930'erne jo også nærede stor beundring for Hitlers aggressive krigsmaskine. Historien gentager sig endnu engang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Madsen

Jesper Wendt, fik godt nok også en god griner over det link. Kan konstatere at det stadig er fra internettets kringelkroge at Putinstøtterne henter deres information, og så bliver debatten jo derefter.

Apropos Strelkov, informationskrig og internettets kringelkroge, så er der åbenbart nogen der har forfattet en homoerotisk novelle med Strelkov i hovedrollen.

"The story was so "unsexy" that it was likely not the apolitical work of an honest porn connoisseur, but the latest salvo in the Russian-Ukrainian media war that has accompanied the bloodshed."

http://www.themoscowtimes.com/news/article/gay-porn-about-ukrainian-rebe...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ernst, jeg havde set den komme - fra dig - og jeg kunne finde dusinvis af indlæg hvor jeg fordømmer både USA/EU og Putins indblanding i ukrainske forhold, men jeg ved at det ikke vil ændre din retorik, så det vil jeg lade være at spilde tid på det, og blot gentage mit ønske om en snarlig fredelig bilæggelse af stridighederne - og for den sags skyld ønske, at Krim kommer tilbage til Ukraine - hvilket også en del af det nu forbudte ukrainske kommunistpartis program.

Ernst fortsæt bare med din krighetz, der er aligvel ingen der tager dig alvorligt - thi du forstår ikke konsekvenserne af dine egne rablerier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ernst Petersen - hvorfor gør du ikke livet lidt nemmere for dig selv? Du leder efter nazismen i Rusland, men den var jo på Maiden Plads. Den er i den parallel hær som Ukrainske oligiarker - sender i terror aktioner mod Øst-Ukraine. Svenskerne sendte Nazister til Maiden plads. Right-Sector og folk med nazi-hilsen, blev inviteret til White House - det ved du jo.

Nukland, Obama, EU, Nato har støttet Nazister i Ukraine. De har støttet og set igennem fingre med bødler der har indebrændt mennesker levende.

Findes der inde i dit eget hoved - betingelser som under 1930-40'erne, hvor de kan retfærdiggøres og hvor deres handlinger retfærdiggøres ind i dit verdensbillede på Putin og Rusland?

Der er jo ingen separatister der har nazismen som forgangsbillede - det er jo det de kæmper imod.
Du vender tingene på hovedet kære ven.

Kald dit kære hadebillede på Rusland og Putin hvad du vil - men nazisme er det jo ikke - på alle leder og kanter.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Mihail Larsen:
"Den første gang var en tragedie; nu er det blevet en farce."

Hvis man ikke tilegner sig en forståelse af historiens faktiske, skæve gang, har man nærmest bedt om at få den historiske lektie repeteret.

Som langt de fleste ved, er historien skrevet af de sejrende. Som enhver der har kigget blot en smule på de sejrendes episke krøniker med lethed vil kunne have bemærket, så er fortællingen altid en historie der handler om at de gode overvandt de onde. Man skal være meget, meget naiv for at tro på det narrativ. Hvis ens forsøg på at forstå historiens faktiske gang, baserer sig alene på accepterede og anerkendte krønikeskriveres fortællinger, har man valgt at lade sig bedrage. Så har man valgt at handle uredeligt og uansvarligt. En velkendt, viis talemåde fortæller, at dårskab sjældent går ustraffet.

Hvad der faktisk skete, hvilke begivenheder der var de virkelige årsager bag fordums tragedier, hvilke interessenter der trak i trådene, hvilke motiver aktørerne havde, hvad der begrundede at enhver handlede som de gjorde, skal man ikke tro vil fremgå af de sejrendes krøniker, for de har ingen grund til at undlade at lyve.

De besejrede derimod, har ikke samme motivation til at lyve uhæmmet. De kan fabrikere nok så mange løgne, men de gavner dem ikke, med mindre de som sejrende part kan erklære deres nøje konstruere løgne som den skinbarlige sandhed. I mange tilfælde kan man konstatere et stærkt ønsker om berette om hvad der faktisk hændte, og dokumentere dette for eftertiden. Ganske forståeligt, da de som besejrede er dømt til undergang og forglemmelse, og det mindste de kan gøre er at efterlade sig påvisninger af, hvilke løgn, usandheder, bedrag og beskidte kneb deres modstandere anvendte mod dem.

Det er meget forståeligt, at sådanne værker ofte er forbudte og i alle tilfælde vanskelige at komme til kendskab om og få adgang til. Den slags lekture kan være yderst nyttig, for enhver der gerne vil vide hvilke dele af de sejrendes krønike, der er løgn, og hvad de søger at skjule.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Madsen

Hvad nazister på separatist-siden angår, så er der altså en del tegn på at de er der, f.eks. i den her, iøvrigt ret velskrevne, reportage:

http://www.newrepublic.com/article/118131/week-battlefields-ukraine

"As Dmitry and I talked, I noticed a Vostok fighter in fatigue pants, a t-shirt, and a bulletproof vest pacing around with a Kalashnikov. He had a long, scraggly blond beard and was peppered with tattoos: a rune on one elbow, and, on the inside of his right forearm, a swastika, just like the one on the chest of the supposed Right Sector soldier."

Tror nu mere at det skal ses som et udtryk af at den slags typer tiltrækkes af krig, som fluer tiltrækkes af ost, end at nogen af siderne har videre nazistiske tilbøjligheder. Mit indtryk er at nazisterne først og fremmest findes i propagandaen i denne krig.

Brugerbillede for Finn Olsen

Jeg er glad for at læse en artikel om et rødglødende sikkerhedspolitisk emne i Information, der forekommer rimeligt afbalanceret. Det har ellers længe været mit indtryk, at Information har bøjet sig for dogmet om, at NATOs sikkerhedspolitiske dagsorden er vigtigere end ærlig journalistik. Kan en tilbagevenden til uafhængig journalistik være på vej i St. Kongensgade?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst  Petersen

Bill, din skæbne er til gengæld, at du bilder dig selv ind, at du er venstreorienteret, selvom du oftest holder med højreekstremisten Putin og putinisterne i dette forum, når de forsøger at give USA skylden for Putins krige og besættelser. Men venstreorienteret er du ikke uanset, hvor meget du forsøger at bilde dig selv og andre ind, at du alligevel er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thue Janus Kristensen

@Bill Atkins

Nu er det lidt for langt ude til at jeg kan tage det seriøst, men det er alligevel god underholdning at svare på det.

> Kan Putin ved udvist statsmandship forhindre at der opstår mere had mellem det ukrainske folks forskellige grupperinger, så kan jeg godt gå hen og blive putinist :-)

Putin's Rusland har jo netop gjort alt hvad han kunne for at opflamme modsætningerne mellem etniske ukrainere og etniske russere. For at få indflydelse. Med mange, mange henvisninger til ukrainere som nazister.

Rusland har været involveret i borgerkrigen fra starten. Måden at forhindre at der opstår had er ikke ved at starte en borgerkrig. Nærmere tværtimod.

> og ja, jeg er ikke venstreorienteret - jeg er marxist.

Ok, så marxister er åbenbart ikke venstreorienterede? Og det nuværende Rusland's økonomi og opførsel er noget som en marxist kan støtte? Inklusiv Putin's omfavnelse af de Russisk-ortotokse kirke, som bevægelsen mod homoseksualitet er en del af? - ikke særligt marxistisk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Ernst

"Fakta er, at Ukraine ikke bliver reddet fra russisk besættelse, medmindre USA, EU og andre vestlige lande kan tage sig sammen til at indføre endnu stærkere sanktioner mod Rusland."

Det kommer ikke til at ske. Det vil kræve at Europa afstår fra at modtage gas fra Rusland således at Putins venner i Gazprom ikke mere kan støtte Putins national konservative undertrykkelse af russerne (eller også er russere bare så nationalistiske, konservative og religiøst ortodokse).

Franskmændene er ved at skulle aflevere 2 stk hangarskibe til Rusland. Tror du virkelig at Frankrig støtte en embargo så meget at Puting chauvenistiske militærdiktatur ikke bliver udstyret med disse højteknologiske dræbermaskiner?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Niels Mosbak - den stikker af igen hva´?
Således er det ganske bekendt at indtil separatisternes aktioner var der ikke foretaget et eneste rapporteret og bekræftet neonazistisk overfald på en Østukrainer. Hører gerne herom. Men uanset hvad, synes du at bifalde at en suveræn stat decimeres efter salamimetoden, af deres venlige nabo med lutter gode og bamhjertige intentioner. Der er vel slet ingen antydning af stormagtsdrømme, forsyningssikkerhed til våbenindustrien, og sikkerhed for sin flåde på Krim?

Brugerbillede for Peter Nielsen

Svar til Mark:
Jeg konverserede blot med ham omkring deres samfund, kapitalismen der hærger landet. han nævnte bla. at den version af kinesisk han talte ( kommer fra Tianjin) var meget forskellig fra den der tales i Beijing - ca. 300 km. derfra. Han fortalte dernæst at de slet intet havde tilfælles andet end kapitalismen.
Jeg er faktisk ikke uenig i hans udsagn om at et så stort et land har så store forskelle at det er umuligt at dele sol og vind lige for alle. Dem i nord der har - 40 grader om vinteren har andre behov end dem i syd der har +20 grader.
Historisk set har Kina aldrig været et demokrati som samlet nation.
Jeg tror også at Rusland har de samme udfordringer mellem Skt. Petersborg, Kaukasus og Vladivostok. Derfor er det med sikkerhed nødvendigt at den ultimative magt ligger hos en snæver skare. Selvfølgelig får de lokalt også magt til at regere, men den øverste magt er forbeholdt en snæver skare.
Således spørger du mig om det ville være det samme i USA og EU. EU klart nej - vi bliver aldrig et United States of Europe. Vores historiske aner og kulturelle forskelle er simpelthen for store.
hørte engang et program om netop hvorfor det ikke kan lade sig gøre i EU mens det kan lade sig gøre i USA.
USA ville heller aldrig kunne ledes af én mand. lad os bare sige at den stærkt bevæbnede befolkning er første problem, Deres velstand ville også forhindre dette.
For Rusland er det netop en fordel af få er rige og mange er fattige ( det er de uanset hvad der påstås andre steder). Disse mennesker lever i håbet om en bedre dagligdag, flere muligheder og flere penge. Så kommer Adolf Hitler forklædt som Vladimir Putin og alt er historie. Dette er jo Hitlers første spæde skridt vi ser: "anschluss, arbeit, lebensraum, sicherheit und feinden". Putin maler med den brede pensel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

att mark: jeg vil gerne pointere at jeg ikke bifalder en stærk leder som Putin eller andre historiske personer. Håber at personlig frihed i Europa spredes til resten af verden og enkelte herinde også. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joen Elmbak

Russiske TVRain Dohzd (http://en.wikipedia.org/wiki/Dozhd) har netop startet en database over russiske soldater dræbt eller tilbageholdt i Ukraine:
http://tvrain.ru/soldat/
I forbindelse med evt. pres på TV Rains initiativ skal det vel nævnes, at den russiske organisation af soldatermødre (grundlagt 1989) , der også udtrykker bekymring over forsvundne soldater i Ukraine (350 udsendt alene fra Kostroma? http://www.bbc.com/news/world-europe-28968526, http://www.themoscowtimes.com/news/article/soldiers-mothers-appeal-to-pu...) har måttet registrere sig som "fremmed agent" i 2013, i overensstemmelse med de nye love.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Peter Nielsen

Det er da evident, at et af de første offentliggjorte forslag fra kup-regeringen, var at forbyde russisk som andet sprog i Ukraine - det kan man da kalde en hensigtserklæring der vil noget. Og det uanset, at forslaget blev taget af bordet igen.

Dernæst var der vist noget med en massakre i Odessa den 2. maj 2014 - hvor et stort antal personer brændte inde -

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/ukraine/10806656/Ukrain...

Og her et mere grafisk inspireret link med video-optagelser....

http://scgnews.com/the-odessa-massacre-what-really-happened

Den vestlige presses underrapportering af begivenhederne i Øst-Ukraine, gælder også kun i det omfang man skal beskrive lidelserne for civilbefolkningen dér, mens enhver begivenhed der kan anvendes til at støtte Nato's narrativ om den onde, onde fjende - i Putins skikkelse naturligvis - blæses stort op. Selv en nødhjælpsoperation til mennesker, der har levet uden vand og elektricitet i ugevis, gøres til genstand for mistænkeliggørelse.

http://scgnews.com/the-only-thing-more-shameful-than-the-shelling-of-eas...

Det ser ud til at den vestlige presse - og også nærværende dagblad - har glemt, at når man sår vind, høster man storm - og med det klima EU og Nato har skabt i Europa i løbet af ganske få måneder, er det blot et spørgsmål om tid før stormen kommer.

Sider