Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nyt WTO-kollaps over fødevaresikkerhed

I nogle måneder levede håbet om revitalisering af Verdenshandelsorganisationen. Et sammenbrud i forhandlingerne i Genève flytter nu i stedet fokus til bilaterale og regionale frihandelsaftaler som TTIP
En bonde kører med sukkerrør i den nordindiske stat Uttar Pradesh. Indien har valgt at blokere for en ny WTO-aftale, fordi landet fortsat vil have mulighed for at give tilskud til fødevarer, så befolkningen ikke sulter.

Anindito Mukherjee

Udland
6. august 2014

Han havde tårer i øjnene, WTO’s nytiltrådte generalsekretær Roberto Azevedo, da han i december 2013 afsluttede Verdenshandelsorganisationens topmøde på Bali.

»For første gang i historien har WTO endelig leveret,« sagde han, bevæget over at have sikret enighed mellem de 159 medlemslande om en global handelsaftale efter 12 års traumatiske forhandlinger og forhandlingssammenbrud under den såkaldte Doha-runde.

’Bali-pakken’ rummede en aftale om at sænke de globale handelsbarrierer ved at forenkle toldreglerne samt en midlertidig aftale om sikring af ulandes ret til fødevaresikkerhed.

»Historisk« kaldte WTO-mødets indonesiske vært aftalen, mens Det Amerikanske Handelskammer fastslog, at WTO havde »genskabt sin troværdighed som uomgængeligt forum for handelsforhandlinger«.

Også den danske regering, EU-Kommissionen og mange andre var stærkt opmuntrede – gevinsten af aftalen for den globale økonomi blev anslået til 400-1.000 milliarder dollar foruden 21 millioner nye job.

Forleden var Roberto Azevedo tilsyneladende grædefærdig igen. Men denne gang fordi det nyligt fødte håb om WTO’s genkomst nu kan være knust. En forhandlingsrunde i Genève endte natten til fredag resultatløst.

»På dette sene tidspunkt, med deadline bare nogle øjeblikke væk, har jeg intet i hænderne, der får mig til at tro, at vi kan få held til at nå konsensus,« sagde en bedrøvet Azevedo til landenes forhandlere sent torsdag aften.

»Vi prøvede alt, hvad vi kunne. Men det har ikke vist sig muligt.«

»Den kendsgerning, at vi ikke har et resultat, betyder, at vi går ind i en ny fase af vort arbejde – en fase som slår mig som fuld af usikkerhed,« sagde WTO-chefen og tilføjede, at han er »meget, meget bekymret« over organisationens situation.

Fødevaresikkerheden

Egentlig skulle Genève-mødet blot have blåstemplet Bali-pakkens Trade Facilitation Agreement (TFA) ved at vedtage en protokol med de præcise bestemmelser om forenkling af toldreglerne. Men Indien endte med at vælte det hele ved at kæde TFA-godkendelsen sammen med den anden del af Bali-pakken: Den midlertidige aftale om ulandenes fødevaresikkerhed.

Omdrejningspunktet er her WTO-ambitionen om at åbne markeder og øge konkurrencen via organisationens regler mod handelsforvridende fødevaresubsidier. Disse regler siger bl.a., at en regering højst må give en prisstøtte svarende til 10 pct. af produktionsværdien til de bønder, der producerer f.eks. ris og hvede.

Indien, der har en befolkning på 1,2 mia. mennesker og mange fattige i både byer og på landet, vedtog i 2013 en fødevaresikkerhedslov, der via støtte skal sikre to tredjedele af befolkningen adgang til ris og hvede til priser, de kan betale.

Denne forpligtelse for regeringen indebærer imidlertid, at Indien hastigt bevæger sig mod WTO-loftet på maks. 10 pct. støtte, over hvilket der kan udløses heftige bøder og stop for støtten, hvis et andet land slæber Indien for WTO.

Derfor modsatte den indiske regering sig med næb og klør et forslag fra USA m.fl. på Bali-mødet i 2013 om at sætte stop for højere prisstøtte fra 2017, og Bali-pakken kom kun hjem, fordi Inden i 11. time fik presset et kompromis igennem om, at man blot inden 2017 skal »sigte mod« at finde en permanent løsning på konflikten.

Gidseltagning

Dermed troede de fleste, at der var skabt arbejdsro om sagen frem til 2017, men på Genève-mødet i sidste uge valgte Indien at genåbne slagsmålet.

Ifølge handels- og industriminister Nirmala Sitharaman frygtede Indien ligesom andre ulande, at »når først processen med at sætte TFA i kraft var afsluttet, ville andre spørgsmål blive ignoreret, herunder det vigtige spørgsmål om en permanent løsning på subsidierne«.

Derfor valgte Indien i Genève at tage godkendelsen af TFA som ’gidsel’: Hvis ikke der blev fundet en permanent løsning, så fødevaresikkerhedsprogrammer ikke blokeres af 10 pct.-reglen, ja, så ville Indien ikke godkende TFA-protokollen.

Og derved blev det.

Indiens forslag var, at WTO’s grundlag for at beregne de 10 pct. bliver opdateret, så det er dagens prisniveauer og ikke gamle referencepriser fra 1986-88, man sammenligner med.

»Udviklingslande som Indien må have retten til at bruge fødevarereserver til at brødføde deres fattige uden at forbryde sig mod internationale forpligtelser. Det er vor suveræne ret,« sagde Nirmala Sitharaman.

Et synspunkt, der har støtte hos FN’s Fond for Landbrugsudvikling, IFAD.

»At skabe arbejdspladser for et andet land, mens mennesker stadig er sultne, giver ikke mening. Hvis jeg stod med valget mellem at brødføde min egen familie eller skabe job for nogle andre, hvad ville jeg så gøre? Hvad ville I gøre,« sagde IFAD’s formand, Kanayo Nwanze, til det indiske nyhedsbureau PTI.

Andre lande var imidlertid ikke indstillet på at åbne denne del af Bali-pakken i utide, endsige udskyde godkendelsen af TFA-protokollen. Derfor fastholdt Indien sit veto, og derfor endte Genève-mødet resultatløst, dvs. med en ny dramatisk nedtur for WTO.

Før sammenbruddet varslede USA’s WTO-ambassadør, Michael Punke, at Indien »vil slukke lyset i denne bygning« ved et nej, og at der ikke er nogen vej frem for handelsorganisationen ved et forlis for Bali-pakken.

Efter forliset har den amerikanske udenrigsminister John Kerry såvel som andre vestlige regeringsrepræsentanter kritiseret Indien. Selv siger regeringen i New Delhi, at forhandlingerne bør fortsætte, og at det bør ske allerede til september.

Sikkert er det, at tilliden til den globale handelsorganisations handleevne har lidt endnu et alvorligt knæk, og at en række store nationer nu vil øge indsatsen for at gå andre veje – etablere bilaterale eller regionale handelsaftaler mellem lande, der kan blive enige. TTIP, TPP, CETA, TISA etc.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

FN er al for stor en forsamling til at få vedtaget noget som helst af nogen reel betydning.

Vi kan alle sammen komme med eksempler på, at for os rimelige beslutninger er blevet afvist med veto fra sikkerhedsrådets permanente medlemmer.

Knæk og Bræk for TTIP.

Niels Engelsted

Det er meget nemmere for de stærke at få deres vilje --I will give you an offer you can't refuse -- med bilaterale og regionale aftaler.

Martin Madsen

Godt gået Indien!
Endelig blev mennesker valgt før penge, uanset omkostningerne.

lars abildgaard, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Der begynder at tegne sig et mønster - mellem de vestlige-allierede kontrollerede instanser IMF, WTO, UN, TTIP/ISDS og så BRIC lande - der gerne vil gøre det anderledes, nemlig behørig hensyntagen til landenes specielle egenart, situation og beslutninger.

Overnationale domstole / kontra nationale selvbestemmelse - på handels- og forbrugs området.

Står skærelinien på den front også - midt ned gennem Ukraine.

Her er så sammenblandingen:
http://rt.com/business/178672-eu-russia-wto-food/

Nato må godt - russerne må ikke - mærkeligt ikke?

Hele den skræddersyet løsning på en One-Eye verden - med USA som verdens øje:
Militært
Økonomisk
Fødevarer
Handel
TTIP
WTO
UN

Skulle spredes ud i ringe - og kontrollere og styre verdenen, som var det Gud selv.

Jeg kan godt forstå at Putin/Rusland føler de har en special mission her. BRICS synes at være de eneste der kan vælte denne verdensorden.

Og hvad er lige "verdensmarkeds prisen" på ris???
Ja den danske finans-rådgiver, ansat i Deutsche Bank - stod jo gladeligt på en skyskraber i NY, og fortalte: at danske borgere, via pensionskasserne - investerede i skibe fyldt med ris, på vej fra Indien til SydAfrika. Købte skibene - og lod dem ligge på åben hav, indtil priserne steg.