Læsetid: 5 min.

På lynvisit i en fejlslagen stat

Den danske udviklingsminister Mogens Jensen var tirsdag på seks timers visit i Somalias hovedstad Mogadishu. Efter mere end to årtiers kaos og krig forsøger den somaliske regering med en fredsstyrke og FN i ryggen at skabe tilstrækkelig stabilitet til at kunne afholde valg i 2016
Udfordringen for både den nationale hær og den internationale AMISOM-styrke bliver at gøre Somalia tilstrækkeligt sikkert til, at folk tør gå til stemmeurnerne.

Claus Bech

14. august 2014

PET-agenten med røde solbriller, maskinpistol i hånden og en håndfuld løse magasiner siddende forrest på sin skudsikre vest går ud som den første, da FN-flyet med udviklingsminister Mogens Jensen (S) og en delegation fra Udenrigsministeriet er landet i Mogadishu tirsdag morgen.

For foden af trappen står ugandiske soldater fra AMISOM, FN’s fredsbevarende mission, der siden 2007 har kæmpet mod den islamistiske al-Shabaab-milits og bl.a. genvundet kontrollen med hovedstaden.

Mogens Jensen er i Somalia for at mødes med landets præsident, Hassan Sheikh Mohamoud, og en række ministre forud for et møde i København i november. Her skal repræsentanter for Somalias delstater, FN og en lang række lande gøre status over, hvor langt man er kommet med at tegne kortet over det nye Somalia, samt hvor tæt landet er på at kunne afholde valg i 2016.

Trods vigtige fremskridt er Somalia et ludfattigt og usikkert land. Hele delegationens ophold i Mogadishu finder sted inden for en radius af 300 meter, og ministeren og hans følge af embedsmænd og journalister blev eskorteret af PET-vagter mellem flyet og AMISOM’s stærkt bevogtede kontor. Tættere på det virkelige liv i Mogadishu kom ministeren ikke under det seks timer lange besøg i landets hovedstad.

Somalia er siden 2012 blevet ledet af en føderal regering, den første centralregering med base i hovedstaden, siden landets mangeårige diktator Siad Barre blev afsat i 1992, og landet blev kastet ud i to årtiers krig og kaos. Nu forsøger regeringen sammen med FN at finde de rette folk til at lede delstaterne i en – hvis planen holder – kommende føderal republik. Indtil videre har centralregeringen kun begrænset kontrol over det somaliske territorium, og end ikke i hovedstaden Mogadishu kan regeringen vide sig sikker.

Mødet mellem Mogens Jensen og de somaliske ministre finder således sted blot en måned efter det seneste større angreb mod regeringen i Mogadishu. I juli angreb en gruppe militante fra den islamistiske bevægelse al-Shabaab, der fortsat kontrollerer store dele af Somalia, præsidentpaladset med en bilbombe og åbnede efterfølgende ild mod regeringssoldaterne. Omkring ti blev dræbt ifølge lokale medier. Tre mænd blev i forrige uge henrettet ved skydning, efter en militærdomstol dømte dem medskyldige i angrebet.

Mødet mellem Mogens Jensen og de somaliske ministre finder således sted blot en måned efter det seneste større angreb mod regeringen i Mogadishu.

Scanpix

Nicholas Kay, FN’s særlige udsending i Somalia, var hurtig til at fordømme angrebet på præsidentpaladset. Information mødte ham sammen med en håndfuld andre journalister, der sad om et plastikbord i AMISOM’s spartansk indrettede bygninger bag de skudsikre mure. I dag tolker han hændelsen således:

»Det er en påmindelse fra al-Shabaab om, at de stadig har i sinde at destabilisere regeringen, fordi de ikke har nogen interesse i at lade landet udvikle sig politisk.«

Efter angrebet blev lederne af både efterretningstjenesten og politiet fyret.

»Det betyder, at sikkerheden nu bliver grebet væsentlig anderledes an. I de seneste uger har der været en meget aktiv sikkerhedsoperation baseret på efterretninger. Det er for tidligt at sige, om det er lykkedes,« siger Nicholas Kay.

Det var netop ved præsidentpaladset, at Mogens Jensens forgænger, daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) holdt møde, da han besøgte landet i 2012.

Sidenhen er sikkerhedsprocedurerne blevet ændret – angiveligt fordi man ikke vil risikere, at en dansk minister bliver mål for en al-Shabaab-aktion.

Fejlslagen stat

Først med borgerkrigen i Sydsudan blev Somalia fortrængt fra sin årelange førsteplads på udenrigsmagasinet Foreign Policys liste over fejlslagne stater. Men selv om store dele af landet stadig er i al-Shabaabs hænder, har AMISOM-styrkerne trængt al-Shabaab væsentligt tilbage. Derfor mener terrorforskeren Lars Bangert Struwe, at landet i dag er bedre stillet end for blot få år siden, hvor al-Shabaab stormede frem og satte sig på hele den sydlige og centrale del af landet.

»Interventionen, som Etiopien og Kenya iværksatte, har kombineret med Den Afrikanske Unions tropper omkring Mogadishu lagt et vist låg på det,« siger Lars Bangert Struwe fra Statskundskab på Københavns Universitet.

»Man har ikke knækket nakken på dem, men man har stoppet udviklingen hen mod, at al-Shabaab blev en regulær hær,« siger Lars Bangert Struwe.

Indbyggerne i Mogadishu kan mærke de små fremskridt trods de ugentlige træfninger i hovedstaden, fortæller en kvindelig aktivist, der har boet og arbejdet i Mogadishu, siden hun for fem år siden vendte tilbage til Somalia efter at have boet i Canada.

»Når jeg går på gaden hører jeg kun skud. Der bliver ikke længere sendt mortergranater ind i byen,« siger hun.

»Da jeg kom hertil, kunne jeg kun blive ude til omkring klokken halv fire om eftermiddagen. Nu kan jeg vente med at gå hjem til klokken 11 eller 12 om aftenen,« fortæller hun.

Men trods fremskridtene er der lang vej endnu for Somalia, påpeger Lars Bangert Struwe.

»Frygten for, at al-Shabaab løber Somalia over ende, er ophørt, men landet er stadig dybt ustabilt,« siger han.

»Når det stadig ikke er sikkert langt inde i hovedstaden, og når man har attentater mod politikere, så er det enormt svært at have en stærk politik.«

Presset på al-Shabaab i Somalia har haft den bivirkning, at bevægelsen i stedet er begyndt at begå terror i nabolandet Kenya som hævn mod de kenyanske soldaters tilstedeværelse i Somalia. Militsen har taget ansvar for en række terroraktioner, herunder drabet på mindst 50 mennesker, der så VM på storskærm i en kenyansk kystby samt angrebet på Westgate-indkøbscentret i Nairobi sidste år, hvor 67 mistede livet.

FN: Måske ikke valg overalt

Al-Shabaab er fortsat til stede i det meste af Somalia, og særligt i områderne tættere på kysten. Den militære udfordring for både den nationale hær og den internationale AMISOM-styrke bliver derfor at gøre landet tilstrækkeligt sikkert til, at folk tør gå til stemmeurnerne.

Danmark har netop bevilliget yderligere 19 millioner kroner til AMISOM og den somaliske hær. Der er tale om hjælp til betaling for udstyr som telte, brændstof, mad og deslige – ikke våben.

Sammenlignet med sine nabolande har Somalia et svagt militær, der ikke ville kunne hamle op med al-Shabaab uden hjælpen fra AMISOM.

»Vi er ved at opbygge en hær, som skal sikre vores grænser og med tiden erstatte AMISOM. Og det har vi ret til. Men lige nu har vi brug for hjælp til alt,« sagde landets udenrigsminister, Abdurahman Duale Beyle, da han og Mogens Jensen mødte både dansk og somalisk presse samt en hær af kameraer på den røde løber foran indgangen til AMISOM’s støvede base.

Somalias udenrigsminister så gerne, at landets hær også blev bevæbnet udefra.

»Vi får helt klart brug for hjælp til logistik, træning og selvfølgelig også våben. Vi producerer jo ikke selv, så ja, det vil jeg helt klart sige ja til,« sagde Abdurahman Duale Beyle.

Udspurgt på forreste sæde i flyet på vej ud af Somalia vil Mogens Jensen »som udviklingsminister« for Danmark ikke forholde sig til, om Danmark eller andre lande bør give Somalias hær våben.

»Skal man diskutere våbenleverancer til den somaliske hær, er det noget, man først skal koordinere, så det internationale samfund har en samlet tilgang til det,« siger han.

Muligvis er den nuværende indsats ikke tilstrækkelig. Allerede nu erkender både FN-diplomaten Nicholas Kay og regeringstoppen, at det ikke nødvendigvis bliver muligt at stemme overalt i landet.

»Der kan være sikkerhedsforhold, der gør, at der måske ikke bliver afholdt valg overalt. Vi må se, hvordan det ser ud til september 2016,« siger Nicholas Kay.

Informations rejse til Somalia var støttet af DANIDA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der nogen - overhovedet - som kontrollerer, hvor de danske bistandsmillioner til den officielle somaliske regering ender?
Det kunne den danske udviklingsminister i hvert fald ikke, når han ikke engang blev ladt videre i landet end 300 meter. Husk, at Somalia i mange år har ligget på den sidste plads i alle korruptionsindices.

Jens Harder Vingaard Larsen

Ulandsbistand er de offentlige midler der gennemgår den største kontrol og revision i DK. Nok mere end diverse fodboldsponsorater.

Ps. Du mener nok 1. Plads og ikke sidste plads