Læsetid: 5 min.

Putin fremprovokerer kursskifte i tysk udenrigspolitik

Et stadigt mere selvsikkert Tyskland har mistet tålmodigheden med Putins fremfærd i Ukraine. Diplomatisk offensiv i tysk udenrigspolitik kan få langvarige konsekvenser for Østeuropa
Indbyggere fra den østukrainske byYasynuvata i nærheden af Donetsk forsøger at redde deres ejendele, efter at byen blev bombet af ukrainske regeringsstyrker.

DIMITAR DILKOFF

23. august 2014

Når Angela Merkel søndag mødes med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, i Kijev, er det et led i en stadig mere offensiv tysk politik over for Rusland.

»Vi er i øjeblikket vidne til en ny diplomatisk offensiv fra den tyske regering. Der har været et holdningsskifte både i kansleramtet og i udenrigsministeriet. Mødet på søndag er en del af denne offensiv,« siger analytikeren Stefan Meister fra Deutsche Gesellschaft für auswärtige Politik.

Sidste søndag i Berlin mødtes den ukrainske og russiske udenrigsminister for første gang siden den russiske anneksion af Krim – i selskab med deres tyske og franske kolleger. Til tysk fortrydelse lykkedes det ikke at skabe enighed om en våbenhvile. I Østukraine er kamphandlingerne fortsat i løbet af ugen. I Kijev betragter man en eventuel våbenhvile som en mulighed for Rusland for at genbevæbne de trængte separatistgrupper i Ukraine.

»Merkels rejse til Kijev handler om at signalere, at man ikke kun forhandler direkte med Rusland, men at Ukraine også kan spille en rolle som pålidelig partner.«

Når Putin og Porosjenko for første gang siden krimkrisens udbrud mødes på tirsdag i Minsk, er det ligeledes en refleksion af Tysklands diplomatiske offensiv og inddragelse af Ukraine, vurderer Stefan Meister.

Ny politisk kultur

Trods EU’s sanktioner er situationen i Østukraine eskaleret i løbet af juli, hvor kamphandlinger mellem den ukrainske hær og pro-russiske separatister har skabt yderligere bekymring i Berlin. Samtidig har de seneste måneders kamphandlinger gjort, at tålmodigheden med Rusland er ved at slippe op i Berlin. Merkel og de øvrige europæiske ledere har måttet sande, at de foreløbige bestræbelser ikke har haft den ønskede effekt.

Det er Putins manglende kompromisvilje, der har afstedkommet et brud med Tysklands traditionelt dialogsøgende linje i uoverensstemmelserne med Rusland. Både Merkel og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier (SPD) har siden krimkrisens udbrud arbejdet beslutsomt på at skabe europæisk enighed om sanktioner med henblik på at bringe Rusland på rette spor.

»At skubbe EU’s 28 medlemslande med meget forskellige holdninger til Rusland i retning af en fælles position var en stor præstation, der ville have været umulig uden et stærkt engagement fra Merkel. At vedligeholde truslen om massive sanktioner over en længere periode på flere måneder har været en anden betragtelig sejr for Tyskland og ligesindede lande i EU,« skriver den tyske analytiker Ulrich Speck i en kommentar for tænketanken Carnegie Europe.

Stefan Meister peger frem for alt på den aktuelle debat i Tyskland som et tegn på opbrud i tysk udenrigspolitik.

»Det er ikke længere tabu at diskutere våbenleverancer (til Iraks kurdere, red.). Der er tale om en forandring af Tysklands politiske kultur. Efter min vurdering er den ruslandspolitik, som Steinmeier har stået for siden krimkrisens udbrud, også en del af denne nye udenrigspolitik. Rusland er en hjørnesten i tysk udenrigspolitik, og Steinmeiers aktiviteter sammen med Polen og Frankrig er en del af et mere aktivt diplomati. Man har signaleret, at man er klar til indføre sanktioner, og at tysk erhvervsliv må indstille sig på det. Det er tegn på en mere konfrontatorisk linje over for Rusland.«

Brev til forbundsdagen

Endnu et tegn på opbrugt tysk tålmodighed med Putins magtspil i Ukraine-krisen er et brev til den tyske forbundsdag fra tre tyske ministre, der søger at imødekomme indvendinger fra dele af tysk erhvervsliv.

»EU-sanktionerne over for Rusland, og i endnu højere grad det ’modsvar’, som Rusland på demonstrativ og arbitrær vis svarede med, bekymrer tysk erhvervsliv i alvorlig grad,« skriver økonomiminister Sigmar Gabriel (SPD), finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) og landbrugsminister Christian Schmidt (CSU) i brevet til de tyske parlamentarikere. Af frygt for dalende indtægter i handlen med Rusland har tyske lobbyister advaret mod tysk sanktionspolitik.

De tre ministre understreger i brevet, at statslig kompensation til virksomheder, hvis forretninger påvirkes direkte af sanktionerne, kan komme på tale. Allerede på nuværende tidspunkt har en række tyske virksomheder meldt om økonomiske tab i forbindelse med faldende eksport til Rusland. EU har allerede kompenseret europæiske frugt- og grøntsagsproducenter med en fond på 125 mio. euro.

Flere internationale kommentatorer vurderer, at Putin er blevet overrasket af Tysklands førende rolle i vedtagelsen af sanktionerne. Ikke desto mindre har den russiske leder svaret igen med importstop for vestligt producerede fødevarer. Alligevel er økonomiske sanktioner slagkraftige som diplomatisk pressionsmiddel, vurderer Stefan Meister.

»Når man ser på Ruslands politiske kultur, handler det kun om magt, hvem der er stærkest. Tyskland er Europas stærkeste økonomiske magt. Tyskland har en ledende rolle i Europa. De udenrigspolitiske initiativer kommer i øjeblikket fra Tyskland. Også i Ukraine ser man først og fremmest mod Berlin, ikke mod Warszawa. Det er også afgørende for Rusland. Derfor har Tyskland også større chancer for at trække Putin til forhandlingsbordet for at finde en løsning på konflikten.«

Brud med ’Ostpolitik’

Det var ellers ikke givet, at de tysk-russiske relationer skulle forværres. Siden den tyske kansler Willy Brandts berømte Ostpolitik, der sigtede på at opbløde Den Kolde Krigs skarpt optrukne fronter med dialog med Kreml, har Tyskland spillet en særlig rolle som bindeled mellem Vesten og Rusland. Samtidig har de personlige relationer mellem Kreml og Berlin har været afgørende i de diplomatiske tilnærmelser.

Under den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder blomstrede relationerne mellem Rusland og Tyskland, der blandt andet vedtog en såkaldt moderniseringsaftale i et forsøg på at trække Rusland mod vest. En nylig opgørelse foretaget af avisen Die Welt viser tilsvarende, at Angela Merkel er den statsleder, der hyppigst har haft kontakt med Putin efter krimkrisen. Ikke desto mindre har tilliden mellem de to lande nået et foreløbigt lavpunkt.

»Der hersker stor skuffelse, et tillidstab, over for Putin og den russiske ledelse i Tysklands udenrigspolitiske elite, også hos Merkel. Det vil påvirke tysk ruslandspolitik i mange år fremover,« siger Stefan Meister.

Udviklingen i Ukraine kan i sidste ende betyde, at Tyskland fremover vil spille en større rolle i Østeuropa.

»Når Tyskland nu har taget afsked med ’Ostpolitikken’, har Merkels regering mulighed for at få en Østeuropa-politik på plads. Det vil ikke blot kræve et enormt økonomisk og politisk input fra Berlin og de europæiske partnerlande. Det vil også kræve, at østeuropæiske ledere gengælder med reformer og bekæmpelse af den omsiggribende korruption. Kort sagt vil det være nødvendigt med en ny østpolitik fra begge sider,« skriver den politiske analytiker Judy Dempsey fra Carnegie Europe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ernst Petersen
  • Joen Elmbak
Ernst Petersen og Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

”Trods EU’s sanktioner er situationen i Østukraine eskaleret i løbet af juli” skulle der ikke stå: ”På grund af EU’s sanktioner er situationen i Østukraine eskaleret i løbet af juli” skulle der”

Dennis Berg, Rune Petersen, Preben Haagensen, Bjarne Nielsen, Per Torbensen, Lennie Sturos, Nic Pedersen, Bo Carlsen, Martin Andersen, Stig Bøg og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Tænk, EU gennemfører to på hinanden følgende sanktionsrunder mod Den Russiske Føderation, den sidste begrundet i en false flag operation, hvor kup-magerne i Kiev skød et rutefly ned, (hvordan går det forresten med de undersøgelser af de sorte bokse, tager det ikke endog meget lang tid?) og begynder så at pive over, at Den Russiske Føderation svarer igen?
Jamen, hvad havde man forventet?

Og den tyske jubel over at være økonomisk lokomotiv drevet af 30% russisk gas - kan lynhurtigt, når vinteren nærmer sig, blive afløst at klaprende tænder, når der ikke er mere varme i toget...

Jacob Jensen, Dennis Berg, Rune Petersen, Preben Haagensen, Bjarne Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Claus Oreskov, Karsten Aaen, Per Torbensen, Bo Carlsen, Peter Hansen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Claus Oreskov, sikke noget ævl. Situationen eskalerede fordi russisk-bevæbnede chetniks besatte politistationer og offentlige kontorer i det østlige ukraine, hvorefter Rusland annekterede Krim. EU har intet med det at gøre. Efterfølgenden har russerne sendt små grønne mænd ind i landet for at holde gryden i kog, og for at indlede en decideret væbnet konflikt. At Ukraine ønsker en associeringsaftale med EU, i lighed med mange andre lande som f.eks. Tyrkiet, Egypten, Jordan, Algeriet mm. rager aldeles ikke Rusland. Idéen om en såkaldt "Russisk indflydelsessfære" er et perverst levn fra Jalta-konferencen, som ikke hører hjemme i det 21. århundrede.

Morten Kjeldgaard

For at blive i din egen retorik - sikke noget ævl. Chetniks hører vist til i Serbien, og din tidslinje er også helt hen i vejret. Men du har naturligvis heller ikke ubegrænset tid til rådighed, så kvaliteten af dine indlæg må nødvendigvis blive derefter.

Dennis Berg, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Preben Haagensen, Bjarne Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Claus Oreskov, Karsten Aaen, Per Torbensen, Nic Pedersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Niels Mosbak,

Kan du ikke lige dokumentere, at netskydningen af det malaysiske fly var en false flag operation?
Det vil være rigtig fint, hvis du kan bruge en kilde der almindeligvis anses for at være objektiv.

Morten Kjeldgaard

Niels Mobak, ifølge din selvopfattelse er du jo velorienteret, men at serbiske højreradikale har hjulpet russerne er velkendt, i hvert fald af andre end dig. Jeg ved da godt at de fleste at de grønne mænd på Krim var russiske specialstyrker, lykkeriddere og banditter, men nu har jeg brugt udtrykket "banditter" så ofte at jeg synes Chetnik var en velkommen variation. Og de sidste er jo velkendte fra deres meritter på Balkan.

En mere detaljeret gennemgang end vi ofte ser, og som sådan også interessant - men de tyske udmeldinger er stadig ofte flertydige. Merkel topper dog klart listen over politikere, der har kontaktet Putin direkte pr. telefon under den ikke-erklærede krig mellem Rusland og Ukraine (ca. 35 gange).
I dag taler vicekansler Gabriel om en nødvendig ukrainsk føderation, hvad der så end præcis gemmer sig i valget af det ord, som normalt jo ikke er populært i Kiev:
http://dunyanews.tv/index.php/en/World/233766-German-vice-chancellor-urg...
http://www.welt.de/politik/deutschland/article131513129/Gabriel-plaedier...
En dansk diplomat sagde i går i Deadline, at en mulig forhandlingsløsning med russisk accept nok først kommer efter det ukrainske parlamentsvalg til efteråret. Det vil så vise sig.

Preben Haagensen, Bjarne Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det minister, Gabriel siger i Joen Elmbaks kommentar, er, at man må fremsætte et acceptabelt tilbud til de østukrainske områder med russisk befolkningsflertal.
Altså en form for føderalisering af landet.

"Die territoriale Integrität der Ukraine kann nur erhalten werden, wenn man den Gebieten mit russischer Mehrheit ein Angebot macht", sagte der Wirtschaftsminister und SPD-Parteivorsitzende im Interview mit der "Welt am Sonntag".

Martin Andersen, Dennis Berg, Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Bo Carlsen, Claus Oreskov, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

I efteråret 2006 havde USA succes med en test, hvor et langtrækkende missil blev affyret fra Alaska mod det kontinentale USA. 17 minutter senere blev et antiballistisk missil affyret fra Vandenberg Air Force Base i Californien. Ude i rummet udløstes selve det spræng­hoved, der skulle finde og uskadelig­gøre det fjendtlige missil.
Washingtons planer om at installere en del af sit missilforsvarssystem i Østeuropa skaber spændinger med Rusland, der vækker minder fra den kolde krig. Moskva frygter at USA søger at forstyrre magtbalancen i Europa.
Den 9.2 2007 sagde Putin i München: "Hvad er en unipolar verden? Ligegyldigt hvordan vi forskønner denne periode, betyder det et enkelt magtcentrum, et enkelt kraftcenter og en enkelt herre," sagde han.
"USA har overskredet sine grænser på alle områder - økonomiske, politiske og humanitære, og har ført andre stater bag lyset," .
Det var en formel, der, sagde han, havde ført til en katastrofe: "Lokale og regionale krige der ikke fik et færre antal af mennesker der døde, men et øget antal. Vi ser ingen form for tilbageholdenhed - en hyper-oppustet brug af. kraft. "
3.4. 2008. NATO bifalder Ukraines og Georgiens Euro-atlantiske forhåbninger om medlemskab i NATO. Vi blev i dag enige om, at disse lande bliver medlemmer af NATO. Begge lande har ydet værdifulde bidrag til Alliancens operationer.( Bucharest summit)
Rødderne til krisen ligger i 2008 i krigen mellem Rusland og Georgien 7.8. 2008, der endte med udsigt til udvidelsen af (NATO) for både Georgien og Ukraine. Derefter drog EU og Rusland forskellige konklusioner fra krigen. Europæerne, gennem det østlige partnerskabsprogram (lanceret i 2009), forsøgte at knytte Ukraine sammen med fem andre tidligere sovjetiske republikker økonomisk og politisk til EU. Dette initiativ var et forsøg på at forbedre disse landes vestlige orientering.
Den Russiske Føderation, for sin del, forsøgt at tiltrække Ukraine og de fleste af resten af det tidligere Sovjetunionen til sit flagskibsprojekt af en toldunion i 2009, som i maj 2014 førte til underskrivelsen af traktaten om oprettelse af en Eurasiske Økonomiske Union. Snarere end at genskabe Sovjetunionen, som mistænkte i vest begyndt Moskva e opbygge et russisk-ledet fællesskab i Eurasien, som ville give Rusland visse økonomiske fordele og ikke mindre vigtigt en bedre position i forhandlinger med hensyn til landets store kontinentale naboer — EU i vest og Kina i øst.
21. februar 2014. Udenrigsministrene fra EU 's medlemsstater Frankrig, Tyskland og Polen underskrev sammen med den ukrainske regering og oppositionens ledere en aftale om nyvalg. Det tilbud blev afvist af Maidan, hvis mere radikale medlemmer krævede præsidentens øjeblikkelige fratræden. Janukovitj flygtede fra Kiev, politiet forsvandt fra gaderne og Maidan revolution kunne fejre sejren. Der var ingen tvivl om, at kupregeringen var anti-russisk. Men giv bare Putin skylden for det hele, så er man fri for at tænke selv.

Niels Jespersen, Martin Andersen, Dennis Berg, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen, Claus Oreskov, Karsten Aaen, Per Torbensen, Karsten Kølliker, Nic Pedersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Morten Kjeldgaard

Jeg forstår godt at du ikke ønsker at linke til en side der hedder Loonwatch.com - men hvis du har flere sider af lignende kaliber hvor du indhenter oplysninger, så forklarer det ganske meget.

Karsten Kølliker

I kraft af sin tumultariske historie og sin fornemme selvrefleksion på denne historie har Tyskland efter min opfattelse været en enestående faktor for fred i verden. Hvis EU med Tyskland som den drivende kraft ikke kan fastholde sin politiske målsætning om fred gennem fredelige midler, så ser det i sandhed sort ud for menneskeheden.

Samtidig er der noget fuldkommen bagvendt ved at tale om forholdet mellem EU og Ukraine samt EU og Rusland uden at tale om USA’s rolle i konflikten. For mit eget vedkommende har jeg svært ved at se, at EU på nogen måde skulle være tjent med en hårdere linje i denne konflikt. EU’s stærkeste våben overfor en eventuel magtsyg og imperialistisk Putin er da at vise et bedre eksempel overfor det russiske folk. Altså at befri vores egne politiske systemer for korruption, at skabe velfungerende demokratier ved vidtgående individuel og lokal autonomi, og således vække begæret hos almindelige mennesker ud over hele planeten, herunder Rusland, efter at leve i et lignende velfungerende samfund. En demokratisk ekspansion som modvægt til magtens ekspansion.

Jeg har meget svært ved at opfatte Tysklands nye attitude overfor Rusland som andet end et resultat af pression fra USA. Så længe verdenssamfundet acceptere det amerikanske finansielle overherredømme, kan USA i realiteten smadre ethvert andet land økonomisk. Deutsche Bank og en række andre europæiske storbanker er som bekendt meget sårbare pga. deres store beholdninger af finansielle derivater, og denne sårbarhed kan USA udnytte til at få snart sagt en hvilken som helst dagsorden igennem. Det er selvfølgelig himmelråbende uretfærdigt for det er de amerikanske banker der har skabt hele dette finansielle korthus, de amerikanske banker som samlet set er de mest sårbare, de mest insolvente, men foreløbig er de beskyttede af et korrupt og skruppelløst manipulerende politisk lederskab, af dollarens rolle som reservevaluta samt i den sidste ende af USA’s militære overlegenhed.

Hvad vi har er altså et (i mange henseender) illegitimt amerikansk overherredømme, som har magten til at diktere Tyskalnds og EU’s rolle i enhver international konflikt, helt på tværs af Tysklands og EU’s interesser. USA siger slå dig selv, og vi spørger: Hvor hårdt?

Martin Andersen, Dennis Berg, Christian Harder, Benjamin Lau Jensen, peter fonnesbech og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Niels Mosbak, loonwatch er såmænd blot en anti-racistisk website der holder øje med diverse islamofobe organisationer, heriblandt dine højreradikale chetnik-venner som er dukket op på Krim bl.a. for at bekæmpe de muslimske tatarer som boede der. Og så naturligvis for den højrenationale novorussiske sag.

Når vi taler om udenrigspolitik i forhold til Rusland er ALT andet end USA´s "primitiviteter" + Anders Fogh Rasmussens "krigs-ophidsende" udtalelser at foretrække... Tysklands syn på sagen er så velkomment...

Angela Merkel nyder med rette stor tillid og respekt .

Tilliden og respekten for Putin og folkene omkring ham kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Trist - man gik ellers og håbede, at kiv og strid var et overstået kapitel i Europa og at NATO dermed blev overflødig, men nu fører Rusland os tilbage til den kolde krig.

Ukraine og Tyskland mødes? Det er der alså ikke noget mærkeligt i. I 1940erne var der nazistiske sympatisører i Ukraine...som udførte de grusomste og mest modbydelige mord mm. og mv. bl.a. mod ukrainske jøder og civilbefolkningen i Ukraine. Ustasjaer mener jeg de hed.

Og lad os endelig ikke glemme, at den tidligere, nu afsatte præsident i Ukraine, ikke ville danse efter EU's og USA's piber. Han ville ikke acceptere IMF's og Verdensbankens plan for offentlige nedskæringer mm. og mv. for at han kunne få Ukraine knyttet tættere til EU. Ellers ser jeg som forløbet som Stig Bøg beskriver det...

Niels Jespersen, Martin Andersen, Heinrich R. Jørgensen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Putin blev dæmoniseret af de førende tyske medier. Resterne er hovedsagelig en forretningsforbindelse, fordi Tyskland dybest set følger de amerikanske sanktioners dagsorden. Som et resultat er det tysk-russiske forhold ikke brudt, men det er ikke længere "specielt".
Ruslands holdning til Tyskland har det heller ikke så godt. De angiveligt nære partnere manglende evnen til at løse krisen i Ukraine, og det blev til en kamp mellem Rusland og USA. Hyppige sammenligninger i Tyskland — herunder af en ledende minister — af Moskvas håndtering af Krim- problemet med Adolf Hitlers politik af Anschluss og sønderlemmelse af Tjekkoslovakiet har fremprovokeret et vredt modangreb af det russiske udenrigsministerium. Et nøgleelement i den europæiske fred er rækkefølgen: tysk-russiske post-anden verdenskrig, post-kold krig forsoning og forståelse. Langsigtet russiske beregninger er forbundet med et stabilt Tyskland som en kommende stormagt og EUs de facto leder. Denne proces over tid, kunne give EU 's karakter af en ægte strategisk spiller og gøre Europas forbindelser med USA mere retfærdigt.
Men måske skulle Merkel slå et smut forbi Lugansk evt. sammen med Svoboda og mindes 23. august. For 75 år siden blev Molotov–Ribbentrop – pagten underskrevet.

Per Torbensen, Martin Andersen, Niels Mosbak, Preben Haagensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen,

nej, Ustaša hørte hjemme i Kroatien!
(Som Tyskland for resten var meget hurtig til at anerkende som løsrevet fra Jugoslavien i sin tid. Med store og tragiske følger.)

Mht. til Ukraine i nazitiden kan du f.eks. søge på navnet Stepan Bandera, så skal der nok komme noget fra både før og nu.

Martin Andersen, Rune Petersen, Niels Mosbak og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja hvis ikke USA og EU havde væltet den lovligt valgte regering i Ukraine, så var der jo ikke blevet skudt noget fly ned. For øvrigt var det jo forbløffende hurtigt, at USA lige pludselig ikke gad tale mere om den sag! Personligt ved jeg ikke hvad der skete, men at acceptere at USA, EU og Nato har patent på sandheden, det fatter jeg ikke at nogen gør! Jeg kan slet ikke se, at der er belæg for det. Synes det er uhyggeligt at vor presse ikke prøver at se mere nuanceret på, hvad der foregår. Men antager at alle er købt af "The Godfather" US of America!

Martin Andersen, Jacob Jensen, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Mads, jeg forstår godt, at den vestlige presse kan være kompliceret, fordi den jo er fri, og man derfor kan læse modstridende ting, hvis man kigger forskellige steder. Så du har da ret i, at snævertsynede ensporede individer, så er den russiske presse meget nemmere at finde rundt i, fordi diktator Putin jo har godkendt alt, hvad den skriver. Desuden mener mange jo, at selv den værste løgn bliver til sandhed før eller siden, hvis bare den gentages tilstrækkelig ofte uden at blive modsagt. Har du det også sådan, så kan kan den russiske presse anbefales!

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Kølliker:
"Jeg har meget svært ved at opfatte Tysklands nye attitude overfor Rusland som andet end et resultat af pression fra USA."

Et interessant spørgsmål er om det nye Tyskland der opstod efter WWII, har opnået autonomi; eller måske hvilken grad af autonomi det har opnået.

Hvis Tyskland handlede som en fri og rationel aktør, burde spørgsmålet i Tyskland være om Tyskland ville være bedre stillet hvis det forlod dets nære tilknytning til både USA og EU (og dermed EURO-land), og indgik i en økonomisk union eller andet nært samarbejde med primært den russiske føderation? USA er et fallitbo, USD'eren er uden værdi, og EU-medlemskabet og EURO-medlemskab er et gigantisk dræn der forarmer Tyskland og dets befolkning.

Martin Andersen, Dennis Berg, Karsten Kølliker og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Her et interview med Willy Wimmer. Bemærk at han eksplicit taler om "NATO lies", NATO's løgne og ikke NATO's allierede. Han henviser direkte til NATO's (fhv.) generalsekretær som den primære aktør, når det gælder den omfattende misinformation ("propaganda") som for første gang har domineret i tyske medier.

Martin Andersen, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak, Rune Petersen, Per Torbensen, Karsten Kølliker, Nic Pedersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

@ Heinrich
Jeg tror, at EU og euroen er guld værd for verdensmesteren i eksport Tyskland. Kina kan faktisk tilbyde en mulighed for Rusland. Som det står, er en af Kinas store strategiske planer at lette handel med EU via en trestrenget strategi: den nye Silkevej (både land og maritimt), den eurasiske landbro og Northern Sea rute. De sidste to veje løber direkte gennem russisk territorium, være det land eller maritimt, hvorved Ruslands geopolitiske betydning mellem Europa og Kina, om EU kan lide det eller ej., får stor betydning. Det gør ikke noget, om Europa nægter at transportere sine varer gennem russisk territorium, Kina vil gøre det, hvilket ville give Rusland økonomisk stærkere og mere håndgribelige gevinster. Jeg har på TV set Merkel og Xi stå ved havnen i Duisburg, som skal være endestation for en jernbane tværs over Eurasien.

Per Torbensen, Martin Andersen, Heinrich R. Jørgensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Og den gamle CDU-politiker Willy Wimmer har været med længe og til meget.

"Zwischen 1985 und 1992 war er erst verteidigungspolitischer Sprecher der CDU/CSU und dann Parlamentarischer Staatssekretär beim Bundesminister der Verteidigung. Von 1994 bis 2000 war er Vizepräsident der Parlamentarischen Versammlung der Organisation für Sicherheit und Zusammenarbeit in Europa (OSZE)."
(Mellem 1985 og 1992 var han først forsvarspolitisk ordfører for CDU / CSU og derefter parlamentarisk statssekretær for Forbundsrepublikkens forsvarsminister. Fra 1994 til 2000 var han næstformand for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)´s parlamentariske forsamling.)

men er måske ikke så kendt af de fleste danskere, så:

http://de.wikipedia.org/wiki/Willy_Wimmer

Per Torbensen, Martin Andersen, Niels Mosbak, Stig Bøg og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Stig Bøg:
"Jeg tror, at EU og euroen er guld værd for verdensmesteren i eksport Tyskland."

Det tror jeg ikke. Jeg anser EURO'en som et fejlslagen, politisk projekt, der har resulteret i at Euro-landene er kommet under pengefolks åg. EU's medlemslandenes autonomi bliver stadig mindre.

Jeg anser EU for at være centralisme og kollektivisme i et omfang, der i stigende grad får EU til at ligne det sovjetiske politiske system, fra dets grimmeste sider. Jeg anser tilmed EU at være et system der ikke er funderet på noget folkeligt mandat. EU er en mastodont, der ikke hviler på nogen forfatning. EU-systemet er ikke funderet på parlamentarisk repræsentation, da de egentlige beslutninger ikke tages af EU parlamentet, men et konglomerat af selv-udpegede top-embeder og de enkelt medlemslandes regeringer. EU er grundlæggende udemokratisk - EU har ingen 'demos' der kan samtale og beslutte på vegne af EU.

EU må opløses, og jo før des bedre. EURO'en er blevet en håbløs konstruktion, som ikke vil kunne bære. Hvad der ikke er bæredygtigt, vil uvægerligt forgå. Jo før des bedre. Jo længere de uundgåelige kollaps, des større tab, des større smerte, des værre konsekvenser.

Nic Pedersen, Martin Andersen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar

@ Heinrich
Jeg er stort set enig. Euroen i sin nuværende form er en fejl, men Tyskland holdt fast, fordi den sydlige del af Europa kunne få billige lån, som de brugte til at købe for i Tyskland. Nu er de tyske og franske banker så ved at få pengene hjem via alle de lånepakker til landene i syd. Hvad der så sker ved jeg ikke. EU burde bare være en handelsunion, for du har helt ret i, at det nuværende EU er udemokratisk.

Nic Pedersen, Martin Andersen, Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

@ Heinrich
Lidt vand på din mølle.
Nobelprisvindeer: Med euroen er der ingen opsving.
Angela Merkels sparepolitik i Europa får katastrofale anmærkninger af de økonomiske nobelpristagere, der er samlet i Lindau. Men ikke kun Tyskland er et problem for forskere: De betvivler relevansen af euroen og puster til ilden i en ny diskussion om eurozonens relevans.
Nobelpreisträger: Mit dem Euro kann es keinen Aufschwung geben
Deutsche Wirtschafts Nachrichten | 24.08.14, 00:25 | 2 Kommentare
Angela Merkels Sparpolitik für Europa bekommt von den zur Zeit in Lindau versammelten Wirtschafts-Nobelpreisträgern desaströse Noten. Doch nicht nur Deutschland ist für die Wissenschaftler ein Problem: Sie zweifeln an der Sinnhaftigkeit des Euro und fachen damit eine neue Diskussion über die

Karsten Kølliker

Jeg er også som Stig Bøg stort set enig i Heinrich Jørgensens karakteristik af EU, men karakteristikken skal suppleres med en forestilling om EU fra civilsamfundets standpunkt. For der er sket store skred i europæernes selvforståelse over de seneste årtier. Som institution er EU helt åbenbart en bureaukratisk mastodont med store problemer med den demokratiske legitimitet, men som identitet er et forenet Europa muligvis gået hen og blevet almindeligt udbredt. Personligt opfatter jeg mig selv som europæer i samme grad som jeg opfatter mig som dansker. Og således er det også indlysende for mig, at vi skal have fælleseuropæiske politiske institutioner. Samtidig er det også værd at bemærke, at vi på nationalt niveau kæmper med nøjagtig de samme legitimitetsproblemer som på EU niveau. Så det er nok nærmere noget holdningsmæssigt.

Nic Pedersens linkede artikel må da være pligtlæsning for danske parlamentarikere. Det er over de seneste år blevet evident at menneskeheden står ved en skillevej, hvad angår vækstparadigmet, ressource- og naturforvaltningen, global opvarmning samt social, samfundsmæssig sammenhængskraft. Som supplement eller måske som konsekvens af disse dilemmaer har vi nu også stigende politiske spændinger. Vi står overfor enten en genindførelse af dybe internationale skel à la Den Kolde Krig eller en nyvunden erkendelse af at alle, uanset nationalitet, race og religion, er konfronterede med de samme helt fundamentale udfordringer for vores levemåder.

Denne politiske skillevej er ikke identificeret ved et skel mellem USA’s og Ruslands holdninger og adfærd, da de begge er tyngede og korrumperede af den magt de opbyggede over det 20. århundrede, skillelinjen ligger i langt højere grad mellem netop USA og Tyskland, hvor Tyskland fremstår som den unge nation som har nogle idealer i behold, som formår at tænke uhildet og som viser evnerne for at omstille sig.

Hvis Tyskland således, jf. Spiegel-artiklen, står med udfordringen at manøvrere mellem USA og Rusland, så må danske politikere gøre op med sig selv, hvem de støtter i disse tiltagende politiske spændinger. Bekræfter vi vores status som lydstat for USA eller stiller vi os modigt og ubetinget på Tysklands side i et opgør med al den politiske korruption på begge sider af denne konflikt?

Ernst Petersen

Heinrich, hvis du tror, at tyskerne i deres vildeste fantasi vil ned i nærheden af russernes levefod, så tager du mange gange fejl!

Rusland har et BNP på 14.818 dollars pr. indbygger (2013). Tyskland har et BNP på 45.925 dollars pr. indbygger. Altså cirka 3 gange så meget! Ville du måske selv bryde dig om at få din løn reduceret til en trediedel bare for at komme ud af EU og i stedet blive allieret med en fascistisk diktaturstat som Rusland?

Ernst Petersen

Verdensbankens syn på Rusland fremgår af følgende (fra nederste halvdel af http://www.worldbank.org/en/country/russia/overview ):

"Given the higher risk environment – since political uncertainties around the Crimea crisis in early March 2014 led to an increase in market volatility, the World Bank developed two alternative scenarios for Russia’s 2014-2015 growth outlook.

The low-risk scenario assumes a limited and short-lived impact of the Crimea crisis and projects growth to slow to 1.1 percent in 2014 and slightly picking up to 1.3 percent in 2015.
The high-risk scenario assumes a more severe shock to economic and investment activities if the geopolitical situation worsens and projects a contraction in output of 1.8 percent for 2014.
Impact on economic mobility and continued middle-class formation in Russia:

Consumption growth is forecast to decrease to about 2 percent for 2014-2015 in the low-risk scenario, compared to 3.4 percent in 2013 and 6.9 percent in 2012.
Russia’s long-term outlook will depend on a sustained positive shift in investors’ and consumers’ confidence.

Structural reforms will need to be started in the coming years.
Inefficiencies in factor allocation across the economy will need to be addressed, so that larger private investment is attracted in a sustained manner and on a larger scale.
The quality of regulatory and market institutions will have to improve, so that rules are implemented evenly.
Last Updated: Apr 08, 2014

Skærpelsen af krisen siden da får jo nok Verdensbanken til at blive endnu mere pessimistiske vedrørende Ruslands økonomiske fremtid.

Jens Jørn Pedersen

Det er et godt tidspunkt at give støtte til Ukraine. Der skulle også komme humanitær støtte fra EU til de ukrainske borgere.
Lad os få bygget Ukraine op til vestlig standard og lad Putins Rusland ligge uberørt.
Den unge mand (Putin) kan efter eget udsagn sagtens bygge Rusland op, så alle borgere får det godt!

LAD OS KOMME I GANG!

Tjae, nogle gange kan en større afstand hjælpe på overskueligheden og dermed på forståelsen af en kompleks sammenhæng.

Et bidrag til noget sådant giver den tidligere indiske diplomat og nuværende storpolitiske kommentator
M. K. Bhadrakumar (http://www.gatewayhouse.in/author/m-bhadrakumar/) i sine to artikler "Obama reopens war on terror" fra 21/8 og "Endgame begins in Ukraine" fra 22/8, hvori han giver en vurdering af den mulige udvikling i det fjendebillede USA/EU, altså NATO, med udgangspunkt i den ukrainske krise har fået afpudset og oppustet under betegnelsen 'Rusland' og/eller 'Putin'.

De kan læses her:
http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2014/08/21/obama-reopens-war-on-te...
http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2014/08/22/endgame-begins-in-ukraine/

Nogle citater fra den første, "Obama reopens war on terror",
hvori han han citerer fra det USA'nske udenrigsministeriums pressemøde 20 august (http://m.state.gov/md230777.htm#JAMESFOLEY):

"The brutal execution of the American journalist James Foley by the Islamic State of Iraq and the Levant [ISIL] operating in Syria and Iraq has brought the ‘war on terror’ back on the centre stage of world politics.

According to the US state department spokesperson, “there are an estimated 12000 foreign terrorist fighters that’ve joined these conflicts [in Syria and Iraq]” ...

At once this makes the upcoming war much more complicated and demanding than the previous one against al-Qaeda and makes it a global enterprise that is far beyond the US’ capacity to wage unilaterally.

Without doubt, the US foreign policies are going to be profoundly affected in the remaining two-year period of the Obama presidency. This is evident from the extraordinary initiative by Obama to host a heads of government meeting of the members of the United Nations Security Council in New York in late September on the sidelines of the UN General Assembly session.

This will be the first HOG-level UN Security Council session since Obama hosted one on nuclear non-proliferation in 2009.
He hopes to “work through the UN mission with partners on a resolution to address the phenomenon [of terrorism], emphasize the need for states to have the tolls and mobilize the resources to help prevent it.”
...
Significantly, Washington is having to work with Russia and China, two veto holding Security Council members, and that, in turn, cannot but rub on the US’ overall relationships with these two big powers. Put differently, the Obama administration is coming under compulsion to realize that the US has a convergence of interests with Russia and China with regard to international security, which the discord over Ukraine or Washington’s ‘pivot’ strategy in Asia cannot be allowed to overshadow."
...
Og et citat fra den sidste, ""Endgame begins in Ukraine":

"Arguably, the US’s new preoccupations in the Middle East (following the killing of American photojournalist James Foley by the Islamic State of Iraq and the Levant) could mean that Ukraine — like the US’ pivot strategy in Asia — would get overtaken in Obama’s foreign-policy priorities. Maybe, that’s wishful thinking on my part, being an incorrigible optimist; maybe, not. At any rate, the right-wing necocons are clamoring for a full-bodied US intervention in Iraq and Syria. See Zalmay Khalilzad’s article titled A Five-Step Plan to Destroy the Islamic State.
Now, assuming Obama doesn’t walk into that neocon trap, he’d begin to sense at some point soon enough that the US-Russia ties need mending if Moscow’s cooperation were to be elicited for the upcoming new war on terror, which is no doubt fraught with great dangers to the US’ ‘homeland security’, directed against the ISIL (which Obama himself has just described as a “cancer” threatening the entire Middle East and has no place in the 21st century.)
Suffice to say, a defining moment is appearing in the global power dynamic. The outcome of the gathering of statesmen in Belarus coming Tuesday will give a fair clue as to the way the great winds are blowing, modulating the co-relation of forces in global politics."

Med venlig hilsen

hypersonic glider (http://aviationweek.com/awin/us-navy-sees-chinese-hgv-part-wider-threat):
Terrorbalancen fra den kolde krig er snart tilbage, idet missilskjoldene ikke vil kunne følge med, når hastigheden på det sidste led af de interkontinentale raketter vil nå mere end 12.000 km/t (mac 10).

Kinesernes - Ruslands allierede - er længere fremme med disse end USA. Det vil bryde USA's magtmonopol, når MAD genintroduceres.
På en mærkelig måde er det en tryggere periode vi indtræder i.

Jens Jørn Pedersen

Lad os få en positiv stemning frem og lad usikkerheden komme det ukrainske folk til gode.

LAD VERDEN GRO! IKKE BLOT I MATERIELLE GODER, MEN ISÆR MENNESKELIGT.

LAD OS ARBEJDE PÅ AT FÅ EN SAMMENHÆNGSKRAFT I EU, SÅ ANDRE KULTURER VIL PRELLE AF, MEN DE ER VELKOMNE TIL AT DELTAGE!

Har lige set Presseclub ( en tysk udsendelse om politik , ofte international ). De 4 journalister Elisabeth Niejahr (Die Zeit) - Dorothea Siems (Die Welt/Welt am Sonntag) - Albrecht von Lucke (Blätter für deutsche und internationale Politik) - Dieter Wonka (Leipziger Volkszeitung) alle var de enige i, at den tyske regering nærmest var snublet ind i udenrigspolitik. Der havde ingen rigtig debat været om udenrigspolitik i Bundestag. Som Dieter Wonka sagde: ” Det ser ud som om Merkel og Steinmeier allerede trænger til sommerferie". En stor del af befolkningen er betænkelig ved den førte politik i Irak og Ukraine.

Ernst Petersen

Stig Bøg, det er jo bare endnu et eksempel på, at en regering ikke kan lave noget som helst uden at blive kritiseret, medmindre den kan smide kritikerne i fængsel, ligesom Putin jo gør i Rusland.

Ernst Petersen

Personligt ville jeg dog gerne have haft at vide, hvad 83 årige Mikhail Gorbatjov og hans nye parti mener om Putins nye linje og krigeriske stil. Men det er I putinister jo nok glade for, at vi da slet ikke kan få lov til at høre noget om.

Heinrich R. Jørgensen

Ernst Petersen:
"Heinrich, hvis du tror, at tyskerne i deres vildeste fantasi vil ned i nærheden af russernes levefod, så tager du mange gange fejl"

International handel (handel mellem nationer) med vidt forskellige levefod er ikke problematisk. Det er underordnet hvilken BNP nationer har; har de et overskud af noget de kan og vil sælge, så er der basis for handel med andre nationer. Det kan tilmed være underordnet hvilket pengesystem landene anvender, da balancen i handelen mellem nationer bør udlignes gennem værdien af de varer der handles, hvis kan ske ganske uden at have fælles valuta eller en global valuta som er i omløb.

Globalisering er til gengæld stærkt problematisk, af flere grunde. Globalisering handler ikke om frihandel mellem nationer, men om at transnationale korporationer (fiktive personer) kan være ligeglade med nationer og folk. Korporationer kan forflytte jobs til hvor de ønsker, købe materialer hvor de ønsker, uden hensyntagen til de nationer de opererer i. Globalisering gør korporationer til herrer over nationer og folk, i stedet for at korporation tjener nationers og folks interesser. Desuden er det absurd at tro at globalisering lader sig gøre, så længe der ikke eksisterer holdbare løsninger mht. hvordan kursforholdene mellem valutaer fastsættes på en gennemskuelig måde, og ikke mindst at fiat-valutaer anvendes til betalingsmiddel for international handel.

Karsten Kølliker, Per Torbensen, Martin Andersen, Niels Mosbak og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Jeg tilslutter mig Paul Craig Roberts analyse og konklusion:
"I will suggest that it is in Germany’s interest to leave the EU, revive the mark, and enter into an economic partnership with Russia. German industry, technology, and economic and financial rectitude, combined with Russian energy and raw materials, would pull all of Eastern Europe into a new economic union, with each country retaining its own currency and budgetary and tax authority. This would break up NATO, which has become an instrument for world oppression and is forcing Europeans to assume burdens of the American Empire. "

Jørgen Mathiasen

Jeg gratulerer Information med den opmærksomme journalistik.

Vi står ved månedsskiftet foran to vigtige begivenheder i europæisk politik, som Informations artikler også har meldt: Dels bliver der nogle personaleafgørelser i EU og dels vil kansler Merkel umiddelbart herefter (den 1.9) afgive en regeringserklæring i Forbundsdagen om udenrigspolitikken.

I det første tilfælde kan det medføre til en udskiftning af personen på statsministerposten i DK, og i det andet til en grundændring i den tyske udenrigspolitik, som mindst vil være en justering af den linje Forbundsrepublikken ellers har stået på siden sin grundlæggelse.

Hvad det vil betyde for EUs relationer til Rusland med en udpræget anglo-amerikansk orienteret person som rådsformand og for Tysklands nye relationer med stormagten i øst, skal vi herefter til at finde ud af, og det samme gælder åbenbart for en del af de 80 mio tyskere.

Der er al mulig grund til at holde ørerne stive i den kommende uge...

Martin Andersen, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

En anden grund til at holde ørerne stive de kommende uger, er NATO's møde i Skotland, de første dage i september. Et emne der utvivlsom vil fylde på dagsordenen, vil handle om den eskalerende konflikt i Ukraine. Det er utvivlsom meget der skal planlægges og aftales...

Nu er det jo snart 100 år siden at Tyskland betalte og bestak sig til en revolution i Rusland. Er Merkel ved at spare sammen til næste?

Ernst Petersen

Heinrich
Paul Craig Roberts er lidt af en galning. Han var en del af Reagans højreorienterede administration, men senere blev han en af de stærkeste kritikere af Reagans republikanske parti og af Israel. Han mente, at Bush styrede mod en atomkrig med Rusland over Sydossetien, og senere udtalte han, at vi også ville have fået atomkrig med Rusland, hvis ikke Obama havde vundet præsidentvalget. Så han lider jo åbenbart lidt af forfølgelsesvanvid og paranoia samt lidt af manglende virkelighedssans. (Han er dog langt fra den eneste galning fra den amerikanske højrefløj.)

Globalisering består af flere dele:

"Globalisering er betegnelsen for en stadig stigende kulturel og økonomisk udveksling mellem de forskellige verdensdele. Globaliseringen har tre drivkræfter. Den første er teknologisk: ny teknologi gør, at transport og kommunikation bliver stadig billigere, hvilket gør handel og anden udveksling såsom turisme stadig mere økonomisk attraktiv. Den anden er politisk, hvor regionale ledere indgår forpligtende aftaler om at fjerne tekniske handelshindringer. De mest kendte eksempler er GATT-aftalen og senere WTO-organisationen. Den tredje og vigtigste drivkraft er den finansielle, hvor kapital og investeringer krydser grænserne mellem landene."

Men det mest relevante her er måske følgende:
"Politisk er globaliseringen blevet et dominerende emne overalt i verden i det ny årtusinde. Hvor liberalisme og i mindre grad kommunisme begge stod som ideologiske bannerførere for (hver sin udgave af) globaliseringen under den kolde krig, og liberalismen var ideologisk drivkraft for globaliseringen efter den kolde krig, er modreaktionen trådt i karakter i to former:

en stigende betydning af nationale og religiøse symboler i det politiske liv, isolationisme og modstand mod indvandring.
en bevægelse for en alternativ, social globalisering "nedefra", dvs. via græsrodsbevægelser og det civile samfund i såvel rige som fattige lande.

Geopolitisk betyder globaliseringen en forrykkelse af magtbalancen i retning af de udviklingslande, der har en infrastruktur, der gør dem i stand til at drage fordel af globaliseringen (det vil især sige Sydøstasien) på bekostning af de gamle stormagter (USA og EU) og de udviklingslande, der har en mangelfuld infrastruktur (hvilket især omfatter det sydlige Afrika). Det skyldes, at selv om fri handel skaber vækst hos begge parter, så skabes den største vækst hos den partner, som har de generelt laveste priser. De lande, hvis infrastruktur ikke fungerer, vil ikke reelt deltage i frihandelen og ikke opleve den deraf følgende vækst."

Som der står er globaliseringen fordelagtig for de fattigste lande (hvis de ellers har en acceptabel infrastruktur), fordi globaliseringen trækker deres lønniveauer op og de rige landes lønniveauer ned på grund af den øgede konkurrence.

Globaliseringen kan næppe stoppes. For den er en følge af teknologien, der gør den mulig. At melde sig ud af den globaliserede verden, som Putin er vej til, er direkte tåbelig. For det fører kun til fattigdom, som et lands befolkning alligevel ikke accepterer i længden.

Problemet er derimod at modvirke de negative sider af globaliseringen, hvilket vores politikere desværre er elendige til.

Sider