Læsetid: 3 min.

Sanktionerne er begyndt at gøre ondt på Rusland

Med en vækst, der svinder ind til et minimum, stigende fødevarepriser og vanskeligere adgang til udenlandske kre-ditter, går russerne en hård vinter i møde, forudsiger økonomer
Med en vækst, der svinder ind til et minimum, stigende fødevarepriser og vanskeligere adgang til udenlandske kre-ditter, går russerne en hård vinter i møde, forudsiger økonomer

ALEXANDER NEMENOV

19. august 2014

Et halvt år efter, at konfrontationen i Ukraine for alvor flammede op, begynder skaden at kunne opgøres i dollar, euro og rubler. Og da Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, søndag aften mødtes med sine ukrainske, franske og tyske kolleger må det have været i bevidstheden om, at det er Rusland, der har mest at tabe i en langvarig økonomisk kold krig med Vesten.

Effekterne af de stadigt skrappere sanktioner over for russisk økonomi er begyndt at gøre deres virkning trods smuthuller og undtagelser. De udenlandske banker har strammet deres kreditter over for alle russiske selskaber. Og nu stiger de russiske detailhandelpriser som en direkte konsekvens af ​​det forbud mod import af europæiske fødevarer, Rusland har gennemført i et forsøg på gengældelse. Den russiske vækst er samtidig røget ud i et noget, der ligner et frit fald mod nul.

Royal Bank of Scotland, som for 81 procents vedkommende ejes af de britiske skatteydere, har begrænset sine udlån til russiske virksomheder over hele linjen. Den hollandske bank ING ser ligeledes ud til at ville reducere sine russiske lån. Banker, især dem, der er blevet reddet ud af skatteborgerne og stadig må kæmpe for at genoprette deres plettede ry, er mærkbart mere modvillige over for långivning til Rusland, om end de store olieselskaber ikke deler disse betænkeligheder.

Som følge af at alt dette blev ikke en eneste dollar, euro eller schweizerfranc udlånt til noget russisk selskab i juli, viser research fra det amerikanske markeds- databureau Bloomberg. Det er første gang siden finanskrisen, at de russiske virksomheder har stået over for så omfattende en kredittørke.

»Vi ser omsider en vis effekt af sanktionerne,« siger Chris Weafer fra Moskva-konsulentbureauet Macro Advisory. »Effekten kan mærkes inden for udlån og rentesatser og i den generelle opbremsning af økonomien, hvortil kommer fødevareinflation. Det er alt sammen begyndt at tynge«.

Undgår værre stramning

Men selv om Ruslands statsejede banker udelukkes fra at skaffe sig midler på de vestlige kapitalmarkeder, er de endnu ikke gjort helt fredløse. Timothy Ash, leder af Standard Banks afdeling for research i nye markeder, siger således, at hvis Vesten virkelig vil skrue bissen på, skal man også forbyde handel med russisk bankgæld på sekundære markeder.

Ash vurderer, at sanktionerne nok vil gøre ondt på den russiske økonomi, men ikke udløse umiddelbar panik.

»Vil vi se en finansiel krise på kort sigt? Sandsynligvis ikke som følge af de nuværende sanktioner. Har Vesten evnen til at udløse en sådan krise? Ja, absolut. Ønsker man at gøre det? Tydeligvis ikke«.

Men stramningen af ​​kreditvilkårene har ikke desto mindre sat gang i en dominoeffekt i russisk økonomi: Store russiske virksomheder, der fornemmer den nye modvilje fra vestlige kreditorer, søger i stedet mod russiske banker for at optage lån. Disse søger på deres side til centralbanken, som igen reagerer ved at hæve renten.

De højere renter hjælper nok til afstive rublen, men gør det dyrere at afdrage gæld, så de russiske forbrugere begynder at holde igen på udgifterne. Bilsalget faldt i juli måned med hele 23 procent.

Ligesom kreditterne bliver dyrere, må russiske forbrugere forvente højere købmandsregninger, efter at Vladimir Putin har forbudt import af fødevarer som gengældelse mod de vestlige sanktioner. Selvom billeder af tomme butikshylder, der før var pakket med brie og parmesanost, cirkulerer på de russiske sociale medier, findes ingen fødevareknaphed i sovjetisk 1980er-stil. Men de fleste økonomer – og den russiske regering – forventer, at fødevarepriserne vil stige: et tilbageslag i Ruslands kamp for at tæmme inflationen.

Regeringsembedsmænd er allerede begyndt at se skriften på væggen: Igor Setjin, formanden for den sortlistede oliekoncern Rosneft, har bedt regeringen om et bidrag på ikke mindre end 1,5 billioner rubler (232 mia. kr.), der kan hjælpe det statsejede selskab til at refinansiere sin gæld.

Vil have Kina-vækst

Da også andre statslige virksomheder, der må forventes at slutte sig til køen ud for det statslige bistandskontor, er økonomerne for længst begyndt at neddrosle deres prognoser for russisk vækst.

Den Internationale Valutafond (IMF) forventer nu, at Rusland højest når op på en vækst på 0,2 procent i år. Økonomisk er Rusland stadig et udviklingsland med 18 millioner mennesker, der lever i fattigdom (13 pct. af befolkningen). Putin, der agter at stille op til præsidentvalget i 2018, har erklæret, at han ønsker, at Rusland skal vokse lige så hurtigt som Kina med en aktuel årlig vækst på 7,5 pct.

»Med en vækst på 1 procent eller derunder i en ulands-økonomi kunne man lige så godt være i recession,« siger Weafer. »Der kan ikke herske tvivl om, at Rusland står over for en vanskelig vinter.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu