Skifergas: Frackingeventyret skaber dybe sprækker

En ulykke i USA har skærpet debatten for og imod skifergas og -olie. I EU vil den britiske regering sætte fuld fart på udvindingen, mens den tyske vil bremse helt op. I Danmark har bekymrede borgere slået lejr ved Totals borested i Dybvad
På en mark ved Dybvad uden for Sæby har aktivister etableret en teltlejr for at protestere mod det franske olieselskab Totals planlagte prøveboring efter skifergas i det nordjyske.

På en mark ved Dybvad uden for Sæby har aktivister etableret en teltlejr for at protestere mod det franske olieselskab Totals planlagte prøveboring efter skifergas i det nordjyske.

Cathrine Ertmann
23. august 2014

Dieselolie, saltsyre, lette oliedestillater, terpener, terpenoider, isopropanol, etylenglycol, parafinske opløsningsmidler, natriumpersulfat, tributyltetradecylfosfoniumklorid, cæsium-137 samt ’patenterede komponenter’.

Det er nogle af – men ikke alle – de stoffer, som slap ud i vandmiljøet eller gik op i røg, da Statoils lager af fracking-kemikalier ved selskabets skifergasanlæg i Monroe County, Ohio, ramtes af en eksplosiv brand sidst i juni. Stofferne er oplistet i den rapport om ulykken, som den amerikanske miljøstyrelse, EPA, har udfærdiget.

Så via denne ulykke, der forurenede en nærliggende flod og angiveligt slog 70.000 fisk ihjel, har offentligheden fået et vist indblik i, hvad det er for kemiske stoffer, der anvendes, når olieselskaber tvinger gas op af skiferlagene ved den såkaldte fraktureringsteknik, fracking, hvor vand, sand og kemikalier under højt tryk presses ned i skiferlagene og får dem til at sprække. ’Et vist indblik’, for de kontroversielle kemikalier, der har næret frygten for grund- og drikkevandsforurening ved skifergas- og -olieprojekter i USA og Europa, er stadig i vid udstrækning hemmelige. I det amerikanske Chemical Disclosure Registry kan man slå Statoils skifergas-brønd i Monroe County op og der se en liste over anvendte fracking-kemikalier. Ud for 12 af stofferne står der ’fortroligt’.

Statoil-ulykken, hvor væskeudslip fra en defekt hydrauliklinje antændte ophedet udstyr og førte til eksplosionsbranden, har skærpet debatten om skifergassen. Både i Ohio, hvor man formentlig i denne uge når skifergas- eller -olieboring nummer 1.000, i det øvrige USA, hvor der ifølge databasen FrackTracker nu er boret 1,1 mio. brønde, og i Europa, hvor flere lande forbereder eller overvejer en produktion.

I den ene lejr ses skifergas og -olie som en gave fra himlen, der kan forlænge den fossile energiæra og give ny vækst og arbejdspladser i de lande, der har reserver af denne ’ukonventionelle’ fossile energi. I den anden lejr opleves projekterne som en trussel mod det lokale miljø og dets vandressourcer samt mod det globale klima, som ifølge klimaforskerne fordrer, at mindst to tredjedele af de allerede kendte fossile energireserver forbliver i undergrunden.

Lejren i Dybvad

Til denne anden lejr hører den meget konkrete, lille lejr, som en håndfuld bekymrede borgere har etableret på en mark ved Dybvad i Frederikshavn kommune, klos op ad det franske olieselskab Totals planlagte prøveboring efter skifergas i det nordjyske. Total fik i 2010 licens til området af VK-regeringen og er nu i gang med anlægsarbejde på stedet. Den nuværende SR-regerings klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har i et svar til Folketinget sagt, at der kan »være god mening i« at bringe skifergas fra den danske undergrund på markedet.

Selve Totals prøveboring efter gas er dog forsinket af en tilbagekaldt tilladelse til boringer efter det vand, der skal bruges.

»Vi bliver her, så længe det kræves – jeg anslår, det kommer til at tage et år,« siger Jan Rosenkrantz, vendelbo og en af de faste i Camp Total Protest, der nyder opbakning fra mange lokale såvel som besøgende fra ind- og udland.

Folkene i Dybvad-lejren håber at kunne eftergøre, hvad aktivister og lokale har præsteret i Storbritannien, hvor debatten om skifergas har raset ganske anderledes heftigt det seneste år.

Så sent som mandag gennemførte aktivister fra den landsdækkende kampagne mod skifergas-fracking, No Dash for Gas, aktioner og blokader seks forskellige steder i England. Initiativet udgik fra en midlertidig aktivistlejr i Blackpool kaldet Reclaim the Power og omfattede bl.a. aktivisters fastlænkning til porten ved det canadisk-ejede olieselskab Rathlin Energys frackingprojekt i Yorkshire. Dertil en blokade af London-hovedkvarteret for selskabet iGas, hvis efterforskningsboringer ved Manchester var genstand for seks måneders protestlejr sidste år. Samt en blokade af det britiske miljøministeriums hovedindgang i London, af en afdeling på Swansea University, der fokuserer på frackingteknologien, samt af olieselskabet Cuadrillas hovedkvarter i Lancashire.

De britiske fracking-protester, der omfatter lokale grupper i alle berørte dele af landet samt indsamling af foreløbig 250.000 underskrifter mod skifergasprojekterne, er en reaktion på, at regeringen har besluttet at gå offensivt ind i det ny fossile energieventyr.

»Skifergas er vigtigt for vort land. Det kan bringe os 74.000 arbejdspladser og mere end tre milliarder (pund, red.) i investeringer, give os billigere energi i fremtiden og forbedre vor energiforsyningssikkerhed. Jeg vil, at vi går om bord i denne forandring, der har bragt så meget godt og givet så mange fordele til Nordamerika. Jeg vil, at vi også drager fordel af det,« sagde den konservative britiske premierminister David Cameron, da han i januar annoncerede regeringens helhjertede opbakning til en kommende skifergasudvinding.

»Lad os gøre Blackpool til Europas centrum for skifergasindustrien,« sagde Cameron ved en tidligere lejlighed med henvisning til de betydelige skifergasreserver under den nordvestengelske by, hvor antifracking-aktivisterne i disse dage har slået lejr. Også oppositionspartiet Labour synes positivt stemt, forudsat at der er en grundig miljøregulering og -kontrol.

Forleden åbnede den britiske regering for ansøgninger til en ny runde licenser til efterforskningsboringer i store dele af landet, herunder områder af ’enestående naturmæssig skønhed’. En tredjedel af Storbritanniens gasbehov efter 2030 kan dækkes af landets skifergas, hvis de rette politiske og økonomiske betingelser er til stede, vurderer el- og gasdistributionsselskabet National Grid.

En af dem, der betragter det som en skæbnesvanger fejl at gå den vej, er John Ashton, klimaambassadør for den britiske regering i perioden 2006-12.

»Man kan gå ind for at redde klimaet. Eller man kan gå ind for at udnytte skifergas. Men man kan ikke gå ind for begge dele samtidig,« sagde han for nogle måneder siden.

Forbud på vej

Modsat den britiske regering synes de tyske myndigheder tæt på Ashtons synspunkt.

»Fracking-teknologien er ikke en frelser for klimabeskyttelse, som kan fremme omstillingen til vedvarende energikilder. Det ville være bedre, hvis vort land koncentrerer sig stærkere om gennemprøvede miljøvenlige energikilder som de vedvarende,« skriver den tyske miljøstyrelse, Umwelt Bundesamt (UBA), i en netop offentliggjort evaluering af fracking-teknologien.

Efter valget sidste år aftalte Angela Merkels CDU og den nye regeringspartner SPD et moratorium for brug af fracking med giftige kemikalier i skiferlagene med henvisning til de »enorme potentielle risici«. Nu synes man på vej til at lovfæste det som et regulært forbud.

»Fracking er og bliver en risikabel teknologi,« sagde UBA’s chef Maria Krautzberger for nylig.

»Indtil nu har vi ikke haft klare lovmæssige regler for frackingteknologien. Det er en højst utilfredsstillende situation, som lovgivningen prompte må bringe til ophør.«

Udmeldingen er i tråd med holdningen hos SPD’s formand, økonomi- og energiminister Sigmar Gabriel, og miljøminister Barbara Hendricks.

»Jeg mener, at fracking ikke alene er forkert, men også overvurderet som løsning på energispørgsmålet,« sagde Hendricks for nylig.

»At beskytte drikkevandet og sundheden er det mest værdifulde for os,« tilføjede hun.

»Ukonventionel fracking under brug af giftige stoffer, i særdeleshed til skifergas, vil blive forbudt.«

Mens den tyske EU-kommissær for energi, Günther Oettinger, taler imod et forbud, advarer både partiet De Grønne og skifergaskritiske miljøgrupper mod, hvad de kalder ’smuthuller’ i det forventede lovforslag. Forbuddet skal således kun gælde ned til 3.000 meters dybde – søges gassen på større dybder, skal det være tilladt, ligesom afprøvning af fracking-teknologien skal kunne gennemføres, hvis det ikke udgør en fare for grundvandet. Endelig skal forbuddet revurderes efter syv år.

Pengene, boblen og miljøet

Således bølger debatten og slagsmålet om skifergassen og fracking-teknologiens fordele og ulemper. På den ene side fortæller en analyse lavet af konsulentfirmaet Pöyry for International Association of Oil and Gas Producers, at EU kan øge sit BNP med sammenlagt 1.700 milliarder euro i tiden frem til 2050 og på dette tidspunkt have skabt 1,1 million arbejdspladser, hvis man går all in og borer op til 67.000 skifergasbrønde i EU-landene. På den anden side siger ledende fagfolk som olieanalytikeren Arthur Berman og geologen David Hughes, at ’skiferrevolutionen’ er en boble, der vil briste med ødelæggende virkninger for økonomien, når det går op for investorerne, hvor meget der skal bores, hvor hurtigt den enkelte brønd tømmes, og hvor dyrt det bliver i forhold til udbyttet i gas og olie. Falder markedspriserne på gas og olie bare en smule under det aktuelle niveau, bryder økonomien i projekterne sammen, advarer de.

Oven i det hele kom så forleden en videnskabelig rapport fra forskere på Princeton University, som i tidsskriftet Frontiers in Ecology and the Environment slår fast, at væksten i skifergasboringerne – i USA en syvdobling af produktionen på syv år – løber langt foran indsigten i disses biologiske og miljømæssige konsekvenser.

»Vi må ikke lade skifer-udviklingen løbe fra vores forståelse af de miljømæssige konsekvenser,« advarede Morgan Tingley, en af forskerne.

I Ohio, USA, hvor den republikanske guvernør John Kasich gerne ser en vækst fra 1.000 til 4.000 brønde, har bekymrede borger- og miljøgrupper protesteret i flere år. I Dybvad, Danmark, har man først lige slået teltene op.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Foto: 
Cathrine Ertmann

Skifergas i Dybvad?

Det franske olieselskab Total og det statslige Nordsøfonden fik i 2010 licens til at søge skifergas i Nordjylland og Nordsjælland.

Man forbereder nu den første prøveboring på en mark ved Dybvad i Frederikshavns kommune for at se, om der er gas i skiferlagene.

Prøveboringen kan ikke starte, før Total har fået grønt lys til de indledende vandboringer, der skal sikre vand til prøveboringen.

Kommunen overvejer p.t. spørgsmålet om vandboringerne. Total håber at komme i gang med selve prøveboringen efter gas ved årets slutning.

De indledende undersøgelser vil fortsætte frem til 2016. Findes der gas, skal der søges produktionstilladelse. Gives den, ventes produktionen i gang fra 2020.

Hver boret brønd kan kun give naturgas fra et lille område i skiferlagene. Der skal derfor i givet fald bores hundredvis af brønde i det nordjyske område.

Kommentarer

Brugerbillede for Benjamin Bach

Lad os håbe, at politikerne kommer til fornuft. Det er miljø- og sundhedsskadeligt, dårligt for klimaet og økonomien holder heller ikke.

Energistyrelsen:

"For salgsgas forventes Danmark at være nettoeksportør i 12 år til og med 2025
baseret på det forventede forløb."

Så hvorfor ikke bare holde op med at bruge flere kræfter på sagen, annullere licenserne, blive sagsøgt af Total og snakke om skifergas igen i 2025, hvor vi nok har fået omlagt vores energiproduktion en hel del?

Der er demonstrationer mod skifergasudvinding på onsdag d. 27. august i Frederikshavn og København. Mere info på skifergasnejtak.dk.

Brugerbillede for Dennis Berg

Bach:
Og hvis man virkelig mente det alvorligt, kunne man fjerne vores nuværende olie- og gasudvinding fra markedet og kun bruge det her i landet. Hvorfor skal man være bange for at løbe tør for brændstoffer, samtidig med at man sælger ud af landet? Det er da hul i hovedet.
Hvis vi ikke eksporterede, så er jeg sikker på, at vi havde nok til måske århundredet ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Nå ja. Så var der lige den, at det er regeringens målsætning, at Danmarks energiforsyning skal være uafhængig af forsile brændstoffer inden for nærmeste fremtid.

- Fracking er ikke just et skridt i den rette retning.

Men politisk forvirring på Christiansborg ses efterhånden dagligt på mange områder har jeg ladet mig bemærke de seneste år.

- Det er også virkeligt svært, at undgå, at se denne politiske forvirring for selv en chimpanse.

Brugerbillede for Tue Juncker-Løndal

Industrierne, der er involveret i skifergasudvinding, samt politikernes ensidige fokus på profitmageri, er symptomatisk på de fossile brændstoffers snarlige udløb; det gamle, udpinte æsel skal immervæk piskes indtil det falder helt om, være det sig med olieboringer eller skifergas. Og til den tid er vi alle faldet af den gamle mare. Gid folkene fra Total og David Cameron må drukne i kemikalier og spildevand.

Brugerbillede for Thomas Holm

Der findes (ifølge mit google-kunne) én EROI-studie (http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jiec.12040/abstract;jsessioni... advarsel paywall) der påstår at fracking giver et gennemsnitteligt return af 1:85, dvs at man får 85kJ energi ud af hver kJ energi man investerer. Det er bedre end kul, tæt på hvad de norske vandkraftværker leverer og langt over hver vindmølle.

Læser man dybere i det så finder man at hele studie beror på antagelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

@Torben Selch
Jeg synes, at Greenpeace' underskriftindsamling p.t. er den mest relevante. Den beder Rasmus Helveg om at annullere Totals licenser og Kirsten Brosbøl om at underkende VVM-redegørelsen.

http://www.greenpeace.org/denmark/da/hvad-du-kan-gore/Ingen-plads-til-sk...

Man kan dog give Frederikshavns Kommune det sidste skub inden deres behandling af vandindvindingstilladelsen på onsdag:

https://secure.avaaz.org/en/petition/Nej_til_proveboringer_efter_skiferg...

Brugerbillede for Henning Lögun

@Thomas Holm
Man kan lave et meget simpelt og effektivt energi regnestykke ved blot at se på penge der kommer ind kontra penge der flyder ud.

"Based on data compiled from quarterly reports, for the year ending March 31, 2014, cash from operations for 127 major oil and natural gas companies totaled $568 billion, and major uses of cash totaled $677 billion, a difference of almost $110 billion."
http://wolfstreet.com/2014/07/30/how-fracking-is-blowing-up-balance-shee...

Fracking er bad business og overlever kun så længe investorer tror på at der venter et afkast på et tidspunkt, et afkast der aldrig kommer eftersom der skal bores i et stigende tempo for at opretholde status quo.

Brugerbillede for Jens Haushøj

Henning "fracking er bad business og overlever kun så længe investorer tror på at der venter et afkast på et tidspunkt, et afkast der aldrig kommer eftersom der skal bores i et stigende tempo for at opretholde status quo."

Meget muligt, men de koventionelle kilder tører stadig hurtigere ud, hvilket naturligvis presser prisen på olie op, hvad der i sidste ende vil gøre fracking ganske rentabelt.

I sit stille sind kan man håbe at vedvarende energi i mellemtiden kommer ned i pris og fordrer ny teknologi, men timingen må formodes at blive afgørende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Lögun

@Jens Haushøj
Det er rigtigt. Men når prisen på olie skyder op, så kvæler det vækst og får efterspørgslen, og dermed også prisen, til at falde. Vi befinder os i det som peak oil fortalere kalder for "bumpy plateau"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Haushøj

Henning - Det er ganske vidst en realitet, men selv under den største krise i nyere tid formåede olie at holde en høj pris pr tønde. Selvfølgelig kan prisens himmelflugt variere i tempo, men som amerikanerne siger "the only way is up". Tiden med billig olie er fobi. Som sådan er olie dog stadig en ufattelig billig ressource, men opfattelsen af olie syntes at være stagneret i tiden før den første oliekrise.

Peter - Ja eller det faktum at energi stadig opfattes som en råvare, der handles på lige fod med appelsiner og guld. Så længe der er enorme penge at tjene vil det fortsat være normen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

I tilfælde, hvor hele ejerkredsen bliver så vitalt berørt, er det aldeles amoralsk og forbryderisk således at forgribe sig på fællesskabets overlevelsesressourcer > naturgrundlaget - uden i det mindste at have fuld enighed i ejerkredsen, også kaldet konsensusdemokrati - som bl.a. har den store fordel, at det giver tid til eftertanke - hvilket indlysende er rigtig godt i så alvorlige beslutninger. Her er repræsentativt demokrati bare IKKE godt nok. Men for helvede nogen kvarthjerner der regerer, hvor de for alles bedste overhovedet ikke burde nærme sig, fuck

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Lundholm

Vil først og fremmest slå fast, at jeg bestemt går ind for vedvarende energiformer, men må blot kommentere på Peter Hansens "vedvarende energi kræver stort set ingen arbejdskraft, når den er etableret". Lige præcis vindkraft har nogle store problemer der. Det er nemlig utroligt ressourcekrævende at vedligeholde vindmølleparken, faktisk mere arbejdskrævende end at udvinde fossile brændstoffer. Det gør vindenergi til en dyr energi. Derudover er der fortsat problemerne med lagring af overskydende energi, særligt i nattetimerne. Da energien ikke kan gemmes, bliver man nødt til at eksportere den ud på energimarkedet, til en pris der ligger langt under omkostningerne for at producere den.
Først når lagringsproblemet er løst, vil vindenergi blive en rentabelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet i vores samfund synes at være, at vi betragter det, der findes i begrænset omfang - den materielle virkelighed - som uendelig, og det, der findes i uendelig mængde: viden, færdigheder, indsigt, som begrænset - af hvad? Vores indsigt i verden vokser, men vi gearer ned for kravene til de færdigheder, som gør os i stand til at optage denne indsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

Det her skiffergaseventyr minder mig en del om tjæresandsudvindingen i Canada.
Udvindingen af tjæren ( olie af ringe kvalitet) i undergrunden i Canada er skyld en kæmpe miljøkatastrofe.
For det første er de nødt til at rydde enorme skov og tundraområder og anlægge div. raffinaderier, forarbejdsningsanlæg, rørføringer, vejanlæg mm.
For det andet skal de bruge uforholdsmæssig meget energi til at skille tjæren fra sandet/ jorden og endvidere til at forarbejde og forfine tjæren.Her skal tjæren bla. opvarmes.
For det tredje bruger de mange miljøskadelige kemikalier til at forarbejde tjæren med konsekvenser vi vel slet ikke kender rækkevidden af endnu.
Her kan man virkelig tale om at presse citronen, bare fordi man ikke vil sadle om.

anbefalede denne kommentar