Nyhed
Læsetid: 4 min.

Slaget om Donetsk nærmer sig

De ukrainske militær har indledt offensiven mod den sidste separatistkontrollerede storby, Donetsk. Men 20.000 russiske soldater står klar ved Ukraines østgrænse, og separatisterne får fortsat rigelige forsyninger af våben
Mortergranater ødelagde i går flere bygninger og dræbte én person i Donetsk.

Sergej Karpukhin

Udland
8. august 2014

De sociale medier flød i går formiddags over med amatørbilleder taget ved Vishnevskihospitalet i den østukrainske millionby Donetsk. Kort forinden var hospitalet og en nærliggende beboelsesejendom blevet ramt af mortergranater. Billederne viser hospitalets ødelagte indgangsparti og knuste ruder.

»Der var en pludselig en eksplosion, en mortergranat røg gennem et vindue, alt udstyr blev ødelagt. Den dræbte én person, og en anden blev såret og bragt væk,« beretter hospitalslægen Anna Kravtsova til Associated Press’ reporter på stedet. En talsmand for bystyret siger, at et større antal mennesker blev såret.

Begivenheden, der fandt sted bare fire kilometer fra Donetsk centrum, tyder på, at de ukrainske regeringsstyrker nu har indledt, hvad man formentlig vil se som det endelige militære opgør med de prorussiske separatister, der har kontrolleret regionshovedbyen siden april og nu holder Donetsk som deres sidste større bastion i det østlige Ukraine. Unavngivne talsmænd for den ukrainske regering i Kijev har sagt, at man mener at kunne nedkæmpe eller fordrive separatisterne i løbet af tre uger.

Selv hvis et militært stormløb skulle lykkes, er der imidlertid ingen tegn på, at det kan bringe den regionale konflikt og de ledsagende storpolitiske spændinger til ophør. I går var der overvejelser over, om en betydelig russisk troppeopbygning ved grænsen til Ukraine kan være tegn på, at præsident Putin overvejer en regulær eller camoufleret invasion.

»Vi vil ikke begynde at gætte på, hvad Rusland har i sinde, men vi kan se, hvad Rusland foretager sig i felten, og det giver anledning til alvorlig bekymring. Rusland har samlet 20.000 kampklare tropper ved Ukraines østgrænse,« sagde onsdag Oana Lungescu, talsmand for NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, der i går var i Kijev til samtaler med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

Jernringen

Gårsdagens – antagelig utilsigtede – angreb på hospitalet følger i kølvandet på de seneste dages optrappede bombninger og artilleriangreb fra regeringsstyrkerne, der nu har lagt en jernring med kun få huller omkring Donetsk. Ifølge den ukrainske militærtalsmand Andrij Lysenko har man etableret evakueringskorridorer for at sikre civile en vej ud af den truede storby. Omkring 200.000 af Donetsks én million indbyggere menes at have forladt den.

Byen styres endnu af de prorussiske ledere af den såkaldte Donetsk Folkerepublik, DPR, som midt under kamphandlingerne søger at opbygge den selvudråbte republiks ny institutioner. Centralt i dette lederskab står i dag en håndfuld russere – den såkaldte premierminister, Aleksander Borodaj, vicepremierminister Vladimir Antjufejev samt den militære leder Igor Girkin – som har erstattet eller fortrængt nogle af de oprindelige separatister af ukrainsk herkomst.

Det militære pres på separatisterne er taget til efter nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 midt i juli. Forud for gårsdagens hospitalsangreb gik en nat med andre angreb, hvor også beboelsesejendomme blev ramt, ifølge de lokale myndigheder med tre dræbte og fem sårede til følge. Og onsdag morgen registreredes otte bombekratere i Donetsk-bydelen Kalininskij som resultat af, hvad der formodes at være natlige flyangreb foretaget af det ukrainske militær, endskønt den militære talsmand, Lysenko, afviser, at man foretager angreb fra luften på Donetsk.

En gordisk knude

Der er ingen tvivl om, at regeringstropperne netop nu har initiativet. Separatisternes militære leder, Igor Girkin, har for nylig erkendt, at uden hjælp udefra ser det sort ud.

Problemet er imidlertid for det første, at det kræver en omfattende indsats og kan føre til voldsomme civile tab at nedkæmpe måske 15.000 separatister i en slags byguerillakrig i Donetsks gader med hundredetusinder af sagesløse indbyggere stadig i byen. Med et ukrainsk parlamentsvalg planlagt til oktober kan regeringen i Kijev næppe påtage sig ansvaret for en blodig offensiv med langt flere civile ofre end de over 800, som der indtil nu er tale om.

Dertil kommer, at de ukrainske styrker ikke har formået at lukke separatisternes forsyningslinjer mod øst, til Rusland.

»Sidst i juli og først i august har separatisterne modtaget, hvad der formentlig er det største antal tunge våben indtil nu, inklusive mindst 17 tanks,« skriver den polske tænketank Centre for Eastern Studies, der følger udviklingen tæt.

Separatisterne kan således holde ud længe, antagelig så længe Moskva ser en interesse i at fastholde Ukraine i en destabiliseret tilstand. Jo mere nød der rapporteres fra Donetskområdet – og der er allerede nu problemer med vand og el – desto svagere står Kijev-regeringen frem mod oktobervalget.

I Kijev, Washington og NATO-hovedkvarteret ses det derfor som stærkt ildevarslende, at Rusland nu har opmarcheret 20.000 mand – den polske tænketank hævder, det drejer sig om 46.000 mand – ved den ukrainske grænse foruden tunge våben, raketaffyringsramper m.m. Ifølge både Washington og Kijev har Rusland beskudt det østlige Ukraine med artilleri, og med de fortsatte våbenleverancer og et antal russeres centrale placering i separatistregeringen i Donetsk tøver Centre for Eastern Studies ikke med at betegne det, der nu foregår, som »en ukrainsk-russisk krig«.

»Hvis det viser sig, at ukrainske styrker er ved at få kontrol over regionen, kan regulære russiske tropper måske blive sat ind under dække af en fredsbevarende operation og af at ville forhindre en humanitær katastrofe. I en sådan situation vil den ukrainsk-russiske krig gå ind i en fase med uforudsigelige konsekvenser,« skriver den polske tænketank i sin dagsaktuelle analyse.

Sanktionerne

Foreløbig vælger Putin blot at rasle med den militære sabel og indfører nu i stedet en række modtræk mod de sanktioner, EU, USA og andre har indført mod den russiske finanssektor, en stribe russiske virksomheder, et stigende antal enkeltpersoner samt salg af våben og visse energiteknologier til Rusland. Putins modtræk er et stop for import til Rusland af fødevarer som frugt, grønt, kød, fisk, mælk og mejeriprodukter fra USA og EU, Australien, Canada og Norge.

Midt i den uheldsvangre optrapning er den ubekvemme sandhed, at næsten 50 pct. af indbyggerne i Donetsk er etniske russere, hvoraf rigtig mange ikke ønsker en fremtid under det nuværende styre i Kijev. Hverken optrappede sanktioner, en eventuel fordrivelse af de militante separatister eller regulær krig ligner en løsning på det forhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Steen N.
nævner, blandt sine tilsyneladende hastigt samlede og indbyrdes noget modstridende 'facts' og mere eller mindre troværdige påstande fra diverse mere eller mindre troværdige kilder, en passant at

"det militære pres på separatisterne er taget til efter nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 midt i juli."

Men netop denne overmåde uafklarede tragedie, der er kommet til at spille en meget central rolle i den 'mediekrig', der udspiller sig omkring borgerkrigen i Ukraine med dens komplekse økonomiske og politiske internationale ramifikationer, kunne virkelig trænge til at blive belyst på en meget mere dybtgående og journalistisk velkvalificeret måde, end det er sket indtil nu også i dette dagblad, som jo desuden også ellers synes i den senere tid, i hvert fald indtil nu, at have nedtonet sit forsøg på at dække udviklingen af dette meget centrale og begivenhedssvangre europæiske og storpolitiske problemkompleks.

Derfor denne henvisning til den prisbelønnede USA'nske undersøgende journalist Robert Parry's fordomsfrie, fakta-mæssigt velfunderede og velargumenterede artikel fra igår:

"Was Putin Targeted for Mid-Air Assassination?
Official Washington’s conventional wisdom on the Malaysia Airlines shoot-down blames Russian President Putin, but some U.S. intelligence analysts think Putin, whose plane was flying nearby, may have been the target of Ukrainian hardliners who hit the wrong plane".

Et par citater:
"U.S. intelligence analysts are weighing the possibility that the shoot-down of Malaysia Airlines Flight 17 was a botched attempt by extremists in the Ukrainian government to assassinate Russian President Vladimir Putin whose aircraft was returning from South America the same day, according to a source briefed on the U.S. investigation.
...
Ukrainian hardliners working with elements of the air force may have tried to ambush Putin’s plane but instead hit the Malaysian airliner, said the source speaking on condition of anonymity.
...
After the crash, as U.S. intelligence analysts pored over phone intercepts and other intelligence data, they began to suspect that the motive for the shoot-down was the desire among some Ukrainian extremists to eliminate Putin whom they had been privately vowing to kill – words initially viewed as empty bluster but which were looked at differently in hindsight – the source said":
http://consortiumnews.com/2014/08/08/was-putin-targeted-for-mid-air-assa...

Med venlig hilsen

Martin Andersen, Peter Hansen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Fremskudt forsvar--meget fremskudt, dæmonisering og propagandakrig, tiltagende militærhjælp på stedet, accelerende trusler, sanktioner, sanktioner og en stadig mere frådende generalsekretær for NATO.

Inden det hele falder ned om ørerne på os, er der måske grund til at lytte til appellen fra Gabor Steingart, udgiver af Handelsblatt, tysklands førende finansavis:

http://www.handelsblatt.com/meinung/kommentare/essay-in-englisch-the-wes...

Martin Andersen, Eva eldrup, Peter Hansen, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak, Sebastian Sander Oest, Per Torbensen og Uret Nilsson anbefalede denne kommentar

Hvis det her er hvad vi får at vide om Ukraine, et land praktisk talt i vores baghave, så tør jeg slet ikke tænke på løgnene og misinformationen vi får fra Irak, Syrien og alt der er lidt mere eksotisk.
Gud ved om Jørgen selv har skrevet dette makværk, eller han bare har sat en signatur?

Først og fremmest er det ikke ét hospital, men flere, som ifølge JSN (antageligt utilsigtet, selvfølgelig) er blevet bombet.
At det lader til at være en strategi fra Kievs side at bombe præcis hospitaler, skoler, børnehaver og boligkvarterer er selvfølgelig ikke interessant. Det må være en fantastisk belejlig evne at have, sådan at kunne tage alting som en separat handling, som et stilleben frosset i tid og sted uanfægtet omgivelser eller omstændigheder.

Kiev er jo ikke interesserede i guerillakrig. De står tilpas uden for Donetsk og kaster udiskriminerende GRAD missiler og andet hardware ind over byen, isenkræm som vel at mærke ikke på nogen måde kan kaldes for præcisionsvåben.

Polske tænketanke... hvad, tog de amerikanske ikke telefonen eller hvad? Eller kunne man ikke finde tilstrækkeligt med bevis på de sociale medier? Har de "tænkt" sig frem til det hele, eller er der faktiske beviser som kan fremlægges? Og hvad med de NATO styrker som står ret op ad den russiske grænse, hvad med dem? Hvad betyder de? Eller er det også bare en ren tilfældighed? Og kunne det tænkes at den russiske mobilisering kunne have noget at gøre med de militære øvelser de i forvejen har varslet? Har JSN nogen som helst idé herom, har han undersøgt det selv, eller er det igen en opgylpning af ritzaus propaganda?

Centralt i dette lederskab står i dag en håndfuld russere – den såkaldte premierminister, Aleksander Borodaj, vicepremierminister Vladimir Antjufejev samt den militære leder Igor Girkin – som har erstattet eller fortrængt nogle af de oprindelige separatister af ukrainsk herkomst.
Har JSN læst information selv? I går skrev I selv at Aleksander Borodaj blev afløst af en lokal. Hvilken en af påstandende passer ikke? Det er altså vigtigt at man husker de løgne man fyrer af, og synkroniserer dem med hele redaktionen...

Har JSN tænkt over, hvordan det på samme tid kan passe at det:
1 - Flyder med tanks, soldater og tungt isenkræm over grænsen
2 - Ser sort ud uden hjælp udefra ifølge Igor Strelkovs erkendelse

Er JSN nu sikker på at det er Kievs hær som har overtaget/initiativet? Ifølge de fleste udmeldinger, ser det rigtigt grimt ud for Kievs tropper; Der er en total mangel på moral (mange deserterer, til Rusland og til selvforsvarsstyrkerne), på medicin, på militært isenkræm (der ikke har været igennem Kholomoyskis kyndige hænder først), og på mad. Flere divisioner er i øjeblikket indespærret mellem selvforsvarsstyrker og Ruslands grænse, hvor de forhandler med oprørerne om mod beviser for lejesoldaters tilstedeværelse, samt udlevering af hvad de har af funktionelt isenkræm, får passage ud.

Alt i alt ikke bare en usympatisk og misvisende artikel, men tilmed en dårlig en af slagsen. Jeg tror ikke at JSN kan forvente flere cavling priser i det kommende stykke tid, men måske kan han snige sig op på en medal of honor, eller et purple heart, da man jo altid i det mindste kan håbe at der er indtruffet skrivekrampe undervejs i propaganderiet

Per Torbensen, Martin Andersen, Eva eldrup, Bill Atkins, Marina Kasimova, Sebastian Sander Oest og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Tak for henvisningen til Handelsblatt-kommentaren, Niels.

Et citat derfra:
- The last successful major military action the US conducted was the Normandy landing. Everything else – Korea, Vietnam, Iraq, and Afghanistan – was a clear failure.
Moving NATO units towards the Polish border and thinking about arming Ukraine is a continuation of a lack of diplomacy by the military Means
.

Karsten Olesen

Reportage i Der Spiegel fra Donetsk 7.8:

Hver nat bombes, men om dagen kører busser og sporvogne endnu, og folk går på arbejde.

Selvforsvarsstyrkerne har kontrol over selve byen, kun fra udkanten bomber Kiev-styrkerne.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/krieg-in-der-ukraine-kampf-um-done...

Mange billeder på:

https://twitter.com/Black_Bomb

Donetsk bombet 30.7:

https://twitter.com/Black_Bomb/status/494448993506975744/photo/1

Martin Andersen, Bo Carlsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

A.Fogh Rasmussen:
»Men i dag er Ukraines frihed og fremtid under angreb. I stedet for at nedtrappe konflikten fortsætter Rusland med at destabilisere Ukraine.«

'J.S. Nielsens' artikel:
»Separatisterne kan således holde ud længe, antagelig så længe Moskva ser en interesse i at fastholde Ukraine i en destabiliseret tilstand«

Man kan godt få det indtryk, at det er A.Fogh Rasmussen, der skriver artiklerne her på Informations side.

Niels Duus Nielsen

»Jeg opfordrer indtrængende Rusland til at følge den generelle vej mod fred og at trække soldaterne væk fra grænsen«

Jeg troede, at en autonom stat selv måtte bestemme, hvor den indkvarterede sine tropper. Og jeg formoder at ethvert land, der grænser op til et naboland i borgerkrig, vil stationere tropper langs grænsen for at forhindre at kamphandlingerne skulle "flyde over" grænsen. Men der gælder måske andre regler for Rusland?

I udlandet er man begyndt at kalde vor kære fhv. statsminister: Anders "Fogh of War" Rasmussen.

Preben Haagensen, Martin Andersen, Bo Carlsen, Eva eldrup og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Med hensyn til den
russiske 'opmarchering ved den ukrainske grænse'
nævner den hårdtslående brasiliansk-fødte journalist og forfatter Pepe Escobar (1) i sin 'The Roving Eye'-artikel "NATO is desperate for war" fra i fredags 8/8-14 i det Hong Kong/Thailand-baserede, tosprogede engelsk-kinesiske medie 'Asia Times Online'(2), med henvisning til artiklen 'Russian Air Force begins military exercises near Ukrainian border' fra 4 August i det globale industriformidlende medie 'airforce-technology' , at 'The exercises, which will begin today (altså 4 august), will be undertaken in two phases until 8 August', altså afsluttedes de i fredags.

Desuden nævner Escobar i sin artikel at

"According to the UN itself, at least 285,000 people have become refugees in eastern Ukraine. Kiev insists the number of internal refugees is "only" 117,000; the UN doubts it. Moscow maintains that a staggering 730,000 Ukrainians have fled into Russia; the UN High Commission for Refugees agrees. Some of these refugees, fleeing Semenivka, in Sloviansk, have detailed Kiev's use of N-17, an even deadlier version of white phosphorus."
Hele artiklen, hvori han netop omtaler den danske NATO-general(lisi-mus)sekretær som "Anders "Fogh of War" Rasmussen", kan læses her:
http://www.atimes.com/atimes/Central_Asia/CEN-01-080814.html

(1) http://en.m.wikipedia.org/wiki/Pepe_Escobar
(2) http://en.m.wikipedia.org/wiki/Asia_Times_Online
(3) http://www.airforce-technology.com/news/newsrussian-air-force-begins-mil...

Med venlig hilsen