Baggrund
Læsetid: 5 min.

Somaliere fanget i Kenyas krig mod terror

Somaliere og andre mindretal er blevet syndebukke i Kenyas selverklærede ’krig mod terror’ efter angrebet på Westgate-centret sidste år. Nairobis ’Little Mogadishu’ ømmer sig stadig, efter 6.000 betjente stormede bydelen
Mange indbyggere i det somaliske kvarter Eastleigh i Kenyas hovedstad, Nairobi, blev i starten af sommeren anholdt, da myndighederne sendte 6.000 betjente ind i bydelen.

Claus Bech

Udland
25. august 2014

Tre vagter i mørke uniformer er de eneste, der står foran Westgate Shopping Mall.

»Her er stadig lukket,« siger en af vagterne foran den røde gitterport, der er beklædt med store blikplader. Inde i den fem etager høje, sandfarvede bygning og bag de mange reklamer, der stadig hænger udenfor, foregik det værste terrorangreb i Kenya, siden bombeangrebet på den amerikanske ambassade i 1998.

Bygningen blev om morgenen lørdag den 21. september 2013 stormet af en stor gruppe mænd med Kalashnikov-rifler og granater, der gik til angreb på indkøbscentrets gæster, som desperat forsøgte at flygte. Den somaliske terrorgruppe al-Shabaab tog ansvaret for angrebet, der varede fire dage og kostede i alt 67 mennesker livet. Siden er Kenya blevet ramt af en lang række terrorangreb med forbindelse til al-Shabaab som hævn for landets invasion af nabolandet Somalia i 2011. Alene hen over sommeren har 100 personer mistet livet i en række angreb langs kysten ved Det Indiske Ocean.

Tænketanken International Crisis Group kaldte allerede inden Westgate-angrebet beslutningen om at invadere Somalia for Kenyas »største sikkerhedspolitiske satsning« siden uafhængighedserklæringen i 1963.

Mere end noget andet sted har kvarteret Eastleigh i Nairobi – også kaldet ’Little Mogadishu’ – mærket følgevirkningerne af den satsning og de efterfølgende angreb fra al-Shabaab. Størstedelen af indbyggerne er etniske somaliere med enten kenyansk statsborgerskab eller flygtningestatus, og det gør dem til et mål for regeringens erklærede »krig mod terror«.

Tusindvis anholdt

I april indledte myndighederne Operation Usalama Watch, eller Peace Watch, hvor politistyrkerne på indenrigsminister Joseph Ole Lenkus ordre sendte 6.000 mand ind i Eastleigh. Det skete som modsvar på to angreb i kystbyen Mombasa og i Eastleigh, der tilsammen kostede mindst 10 mennesker livet.

33-årige Yusuf Ibrahim, der er kenyansk somalier, vågnede ved, at politiet sparkede hans dør ind midt om natten.

»De stormede ind og begyndte at råbe, at vi skulle vise dem vores identifikationspapirer. Hvis vi ikke kunne det, skulle vi gå udenfor«, fortæller Yusuf Ibrahim, der er kenyansk statsborger. Betjentene sagde god for hans papirer, men gennem sit vindue kunne han se nabofamilien blive ført væk af politiet.

»Jeg har ikke set dem siden. Nu bor der en anden familie i lejligheden,« siger Yusuf Ibrahim, en blandt flere mænd, der står samlet i en lille halvcirkel bag en skopudser mellem Eastleighs små boder.

Ifølge indenrigsminister Joseph Ole Lenku blev mindst 4.000 personer anholdt i den første uge af operationen. Flere hundrede er ifølge rapporter fra menneskeretsorganisationer blevet sendt tilbage til det krigshærgede Somalia, andre til lejre i Kenya. Både Amnesty International og Human Rights Watch kritiserer hjemsendelserne for at være i strid med den humanitære folkeret og pointerer desuden, at en kenyansk højesteretsafgørelse fra 2013 forbyder myndighederne at tvinge flygtninge ind i lejre.

Flere af Yusuf Ibrahims venner slap for anholdelse ved at betale kitu kidogo – en lille sum penge – i bestikkelse til politiet. Ifølge Human Rights Watch lød summerne for at undgå anholdelse på mellem 30 og 300 kroner, mens det kostede omkring 2.500 kroner at blive løsladt fra politistationen. Ifølge kenyanske medier sidder mange stadig indespærret i Nairobi.

Fra fattig til pulserende bydel

Eastleigh boomede i 90’erne, da somaliere slog sig ned efter at være flygtet hertil, da Somalias borgerkrig brød ud i 1991. Takket være penge fra slægtninge i udlandet og entreprenante købmænd har Eastleigh sidenhen udviklet sig fra at være et fattigt kvarter til en måske ikke prangende, men pulserende markedsbydel. Selv i kølvandet på Usalama Watch, andre politiovergreb og terror, er der liv i Eastleigh. Biler og minibusser kører på kryds og tværs, mænd drikker the på små cafeer, og en lille gruppe kvinder iført blå klædedragter spadserer forbi en tydeligvis skæv ung mand, der mangler det ene øje. Der bliver hentet affald fra en lille losseplads, der også fungerer som midterhelle i en rundkørsel.

Men masseanholdelserne har skabt frygt blandt beboerne og presset den lokale økonomi i Eastleigh. Blandt de købmænd, Information falder i snak med, er der nogenlunde enighed om, at der har været mindre politibrutalitet inden for de sidste par uger. Yusuf Ibrahim, der ejer en tekstilbutik, er dog uenig med en dadelsælger, der mener, at forretningerne igen kører, som de plejer. Folk er stadig bange, mener han.

»Vi er åbnet igen, og mine medarbejdere er der, men vi har ikke ret mange kunder,« siger Yusuf Ibrahim.

Væk med de uønskede

Ifølge Cedric Barnes, projektleder for Afrikas Horn ved tænketanken International Crisis Group, er Usalama-kampagnen blevet brugt til at skubbe uønskede mennesker ud af Nairobi.

»Den bliver set som en indfangning af indvandrere under dække af, at man bekæmper terrorisme. Regeringen spiller på en forestilling blandt kenyanerne om, at indvandrerne er her for at stjæle folks job og sådan noget,« siger han og påpeger, at en del af de anholdte også var etiopiere, hvis udseende ligesom somaliernes adskiller sig fra de etniske kenyanere.

International Crisis Group har i en række rapporter kritiseret Kenyas politi for udelukkende og bevidst at gå efter folk, der ser »somaliske« ud, og kritiseret regeringen for at have en forfejlet tilgang til terrorbekæmpelse generelt. Tænketanken påpeger blandt andet, at f.eks. swahili-talende, kenyanske muslimer også kan støtte al-Shabaab og andre islamistiske grupper.

»Mange folk med sympati for al-Shabaab er hjemmeavlede. Sympatien har altid været der, forskellen er bare, at Kenya ikke var et mål (for terror, red.), før Kenya gik ind i Somalia,« siger Cedric Barnes.

Han mener helt overordnet, at Kenyas terrorberedskab har »kørt på nøddrift« siden Westgate-angrebet.

»Det er aldrig særlig strategisk. De har forsøgt at lappe huller og svaret igen fysisk på en række hændelser, fordi befolkningen har krævet handling. Men Kenya bliver ved med at blive ramt fra sine blinde vinkler,« siger Barnes og fortsætter:

»Det lykkes tydeligvis ikke at stoppe alle aggressioner. Al-Shabaabs angreb er blevet mindre spektakulære end det i Westgate, men stadig dødelige, når de for eksempel går efter markeder eller busser.«

Cedric Barnes mener desuden, at der også er en »mere tilgivelig« årsag til Kenyas problemer med at håndtere terrortruslen, nemlig at landet i øjeblikket undergår en stor politisk omvæltning, hvor en ny forfatning skal implementeres, og hvor der bliver oprettet nye amter over hele landet.

»Den omvæltning formår al-Shabaab at udnytte,« siger Cedric Barnes.

Informations rejse til Somalia var støttet af DANIDA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her