Nyhed
Læsetid: 2 min.

Efter to årtiers borgerkrig har alle blod på hænderne

Genopbygning af smadrede stater kræver, at man arbejder sammen med folk, der har et plettet CV, mener eksperter
Udland
29. august 2014

Somalias nye politikommissær, Mohamed Hassan Ismail Farah, er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men trods kommissærens dårlige rygte fortsætter FN’s mission i landet samarbejdet med Farah, som også Danmark støtter gennem udviklingsbistanden. Og det er der ikke nødvendigvis noget sensationelt over, påpeger en række eksperter.

»Det er jo et voldsomt etisk dilemma. På den ene side bryder vi os ikke om ham, men det kan godt være, at han i kraft af sin position kan etablere de rette forhold,« siger Lars Bangert Struwe, forsker i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet. Den udlægning bekræftes af en diplomatiske kilde, der kender politikommissæren: »Der er ingen tvivl om, at han er kompetent. Han er veltalende og dedikeret. Jeg forstår godt, hvorfor de har valgt ham.«

Mindst overrasket blandt eksperterne er historikeren Uffe Østergaard, der er professor ved Copenhagen Business School: »Som historiker undrer jeg mig snarere over dem, der etablerer et renhedskriterium,« siger han og henviser til Vestens for tiden største sikkerhedspolitiske hovedpine. »Det dumme, man gjorde i Irak, var jo netop at opløse hele magt-apparatet. For det første får man en masse fjender, og for det andet mister man dem, der har alle kompetencerne. Nu er dem med kompetencer i IS, hvorimod den irakiske hær ikke ser ud til at kunne noget,« konstaterer han.

Nødvendigt hykleri

Lars Bangert Struwe har en lignende udlægning: »Hvis vi opstillede et renhedskrav, så ville der være meget få personer, vi ville kunne samarbejde med.«

I virkeligheden er der tale om en meget svær balancegang, når man forsøger at genopbygge stater, hvis systemer er smadrede efter to årtiers borgerkrig.

»I praksis er der nok et element af hykleri, der er nødvendigt,« siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Vi er stadig nødt til at sortere og blackliste nogle folk. Det fungerer formodentlig til at gøre forholdene en lille smule bedre i det store billede. Alternativet ville være, at det var ligemeget, hvad folk sagde og gjorde,« siger han.

»På et plan er det naivt, det vi gør. Paradokserne er uundgåelige, og det kan blive lidt arbitrært, hvem der bliver fanget,« siger Ole Wæver.

Og det medfører også, at man samarbejder med folk, man ikke bryder sig om. »Menneskerettigheder kommer til at være en stor del af vores arbejde her i Somalia, men vi er nødt til at arbejde med de mennesker, vi har hernede,« siger den diplomatiske kilde. »Der er meget få mennesker uden blod på hænderne i Somalia. Vi ser det samme i Afghanistan og Irak. Somalia er ikke spor anderledes. Hvis vi trak en tyk streg i sandet, ville vi sige nej til 90 procent af de mennesker, vi prøver at hyre,« siger kilden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her