Læsetid: 5 min.

Tyrkiet går på listefødder i krigen mod Islamisk Stat

Kurderne har efter 40 års uenighed fundet en fælles fjende i Irak, hvor tyrkiske PKK-soldater spiller en nøglerolle i kampen mod Islamisk Stat. Alliancen truer Tyrkiets forhandling om fred med PKK, men 49 tyrkiske gidsler i Mosul og en fejlslået udenrigspolitik har paralyseret præsident Erdogan, forklarer ekspert
Styrker fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) hilser på deres kammerater i det nordlige Irak ved Dohuk, efter at de netop er kommet over grænsen fra Tyrkiet.  PKK har kæmpet for et selvstændigt Kurdistan i 29 år, og kampen har kostet godt 45.000 livet.

Safin Hamed

15. august 2014

Tyrkiets regering har reageret med larmende tavshed på nyheden om, at den tyrkiske terrororganisation PKK samarbejder med USA’s luftvåben og de kurdiske væbnede styrker, peshmergaer, i krigen mod den ekstremistiske sunnimilits Islamisk Stat (IS).

Som Information kunne berette på forsiden i går, spiller soldater fra PKK nemlig en nøglerolle i kampene mod IS i det nordlige Irak, tæt på den tyrkiske grænse. I samarbejde med irakisk-kurdiske sikkerhedsstyrker og under amerikansk luftstøtte er det lykkedes PKK at hjælpe op mod 35.000 flygtninge ned fra Sinjar-bjerget i Nordirak, hvor de i ugevis har søgt tilflugt fra IS-soldaterne. I går lovede både USA og Frankrig at støtte de kurdiske militante med våben, som med stor sandsynlighed også vil ende i hænderne på PKK og deres syriske søsterparti PYD.

Det kan virke overraskende, at Tyrkiet ikke protesterer mod våbenleverancerne eller det amerikanske samarbejde med PKK, som efter tyrkisk ønske er på både EU’s og USA’s terrorlister.

Der er dog flere grunde til den tyrkiske tavshed, forklarer Daniella Kuzmanovic, adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet:

»Selvfølgelig er det i Tyrkiets øjne en sikkerhedsrisiko, at PKK bliver styrket rent militært, især hvis de får tilført våben. Men den tyrkiske regering befinder sig midt i årelange forhandlinger med PKK om en fredelig løsning af konflikten i Tyrkiet, forhandlinger, der er intensiveret i det seneste års tid. PKK’s indsats har skabt en helt anden legitimitet omkring PKK, som gør deres forhandlingsposition meget mere gunstig. Det ændrer magtforholdet, især hvis USA og EU begynder at lægge et diplomatisk pres på for at nå en fredelig løsning. Tyrkerne er derfor meget påpasselige med at lægge offentligt afstand til PKK lige nu,« siger Kuzmanovic til Information.

Tyrkiske gidsler fanget hos IS

Samtidig med at PKK tilkæmper sig fornyet politisk legitimitet i kampen mod Islamisk Stat, har den regionale stormagt Tyrkiet ikke selv formået at spille en geopolitisk rolle. Ifølge The Washington Post vendte Tyrkiet i månedsvis det blinde øje til, mens soldater fra Islamisk Stat angreb ind i Syrien fra den tyrkiske side af grænsen, modtog lægehjælp på tyrkiske hospitaler og brugte grænsebyen Reyhanli som regulært ’indkøbscenter’ til at købe uniformer, telefoner og proviant.

Tyrkiet er langsomt begyndt at slå ned over for Islamisk Stats tilstedeværelse i Tyrkiet, men reaktionen er stadig uventet passiv fra det meget store og veltrænede tyrkiske militær. Passiviteten skyldes først og fremmest, at 49 tyrkiske diplomater, heraf flere børn, stadig sidder som gidsler hos Islamisk Stat i den irakiske storby Mosul: »Der har været forbud mod at rapportere noget som helst om gidslerne i den tyrkiske presse, mens der foregår forhandlinger med IS om at løslade gidslerne. Indtil det sker, tror jeg det er magtpåliggende for den tyrkiske regering at lægge en dæmper på deres retorik og handlinger i forhold til situationen i Irak. Derfor har vi kun set Tyrkiet yde humanitær hjælp til flygtninge i Irak og Syrien,« siger Daniela Kuzmanovic.

Den manglende støtte fra Tyrkiets nyvalgte præsident, Recep Tayyip Erdogan, er en af hovedårsagerne til, at PKK nu indgår i et militært samarbejde med det regionale kurdiske selvstyre i Irak. Her har præsident Massoud Barzani ellers i årevis forsøgt at bekæmpe PKK, der har udført militære operationer ind i Tyrkiet fra baser i det kurdiske Irak. Det forklarer David L. Phillips, tidligere rådgiver for FN og nu forskningsleder på Institute for the Study of Human Rights på Columbia University i New York:

»Tyrkiet har lagt et enormt pres på præsident Massoud Barzani for at gå imod PKK og trænge dem ud af irakisk Kurdistan én gang for alle. Men på trods af det ’strategiske partnerskab’ mellem Ankara og Erbil har Tyrkiet indtil videre ikke formået at spille en aktiv rolle i at hjælpe i den aktuelle krise,« skriver Phillips i en mail til Information.

Det er derfor mere af nød end af lyst, at PKK og den kurdiske peshmerga nu kæmper sammen mod IS. Det fortæller en fremtrædende repræsentant for den regionale kurdiske regering, som Information i går talte med i Istanbul: »Peshmergaerne ville være ilde stedt uden PKK, for deres militære træning har været forsømt siden 2003 – ja faktisk siden 1991. PKK’erne er kampvante og veltrænede, de har styr på taktikker og krigsførelser i de her områder,« lyder det fra repræsentanten, der ønsker at være anonym.

Historisk kurdisk alliance

De politiske uenigheder er også forklaringen på, at den kurdiske præsident Massoud Barzani ikke officielt har anerkendt den vigtige indsats fra PKK og deres syriske søsterparti PYD i kampene mod Islamiske Stat. I gaderne i den regionale kurdiske hovedstad, Erbil, er befolkningen imidlertid lykkelige over det historiske fællesskab:

»For første gang i 40 år har kurderne lagt deres stridigheder til side. Kampen mod Da’ash (Den arabiske betegnelse for IS, red.) har forenet kurdere fra Irak, Syrien, Tyrkiet og Iran. I de kurdiske gader er folk enormt glade over dette historiske fællesskab,« siger Dana Asaad, chefredaktør for den irakisk-kurdiske avis Awene News med kontor i Sulaymaniyah, til Information.

Ifølge David L. Phillips bør Tyrkiet tage konsekvensen af PKK’s indsats mod Islamisk Stat og fjerne organisationen fra de internationale terrorlister: »Der er overordnede sikkerhedspolitiske grunde til at fjerne PKK fra terrorlisten nu. Præsident Erdogan bør stoppe med at henvise til PKK som en terrororganisation, og USA og EU bør konsultere med Ankara for at få fjernet PKK fra deres terrorlister,« siger Phillips.

Danske Daniela Kuzmanovic vil ikke forholde sig til spørgsmålet om PKK og terrorlisterne, som hun mener er et politisk spørgsmål.

»Men som forsker kan jeg sige, at PKK de facto er en forhandlingspartner med den tyrkiske regering. Dermed behandler Tyrkiet dem allerede, som om de er fjernet fra terrorlisten. På den anden side foregår der stadig en række indgreb mod kurdiske aktivister i landet,« siger Kuzmanovic og fortsætter: »Den tyrkiske regerings strategi har været, at man ikke vil fjerne PKK fra nogen terrorliste, førend en fredelig løsning er aftalt og ligger på bordet. Terrorlisten er på den måde et pressionsmiddel, den tyrkiske regering ikke vil give bort gratis. Men sådan som den geopolitiske situation i Syrien og Irak har ændret sig i de seneste måneder, kan jeg meget vel tænke mig, at der snart kommer et internationalt pres for at anerkende PKK som politisk parti.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Torben Nielsen
Bjørn Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis IS (Islamisk Start) f.eks. angriber den kurdiske del af øst Tyrkiet kan det involvere NATO's såkaldte musketered, som fastslår, at et angreb på ét NATO-land betragtes som et angreb på hele alliancen.

Peter Nielsen

Mon ikke tyrkiet formår at klare paragrafferne selv hvis det kommer så vidt. Deres militær er jo særdeles godt udrustet, trænet og vant til kamp. Tyrkiet lavede jo lige en manøvre ind i Irak kort efter den seneste krig.
Hvis Tyrkerne gearede op så kunne de klare en direkte konfrontation med IS uden problemer, spørgsmålet er blot hvordan Erdogan vil fremstå, og om Tyrkiet vil acceptere IS terroraktioner, som formentlig vil komme i kølvandet.

Troels Ingvartsen, Helene Nørgaard Knudsen og Jonas Petersen anbefalede denne kommentar

"Hvis Tyrkerne gearede op så kunne de klare en direkte konfrontation med IS uden problemer,"

Så kommer tyrkiets soldater i den situation at de skal kæmpe på samme side som PKK, ud fra devisen "mine fjenders fjende er min ven". Det bliver interessant at observere.

Troels Ingvartsen, Peter Ole Kvint, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Jonas Petersen

"Er Tyrkiet imod et selvstændigt Irakisk Kurdistan...?

Ja. Tyrkiet er imod enhver ide der definerer kurderne som selvstændigt folk.

Peter Ole Kvint, Torben Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jonas Petersen

Det er vel næsten uundgåeligt nu, at Kurderne får deres land. Det må Tyrkiet indse og gribe chancen for en permanent fred.

@Jonas Petersen

"Det må Tyrkiet indse"

Det vil jeg se før jeg tror på det. Hele det tyrkiske lovgivningsapparat, den tyrkiske historie og den tyrkiske selvforståelse modarbejder enhver form for kurdisk selvstændighed. Det være sig sprog, kultur, selvbestemmelse eller afgrænsning. Og har gjort det i så lang tid at det er blevet en del af hverdagen. Som Atatürk sagde "Nationen er udelelig".

Og en sådan kolossal statsopinion mod en kurdisk nation tager mere end et øjeblik at ændre.

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Niels Bøjden
Tyrkiet er ikke imod et selvstændigt irakisk kurdistan. Det er altså forkert af dig at påstå. Tyrkiet støtter kræfter i området så det er ikke usandsynligt. Der er løbet meget vand gennem åen også siden PKK nedlagde våbnene i Tyrkiet.
Tyrkerne behøver heller ikke at slå sig sammen med kurderne i kamp mod IS, deres militær råder over alt nødvendigt udstyr og soldater.

Torben R. Jensen

Så vidt jeg husker var det Tyrkiets vigtigste betingelse for at deltage i krigen mod Saddam Hussein, at Irak ikke efterfølgende blev delt i 3 lande med et selvstændigt Kurdistan til følge.

Det kurdiske område udgør dele af: Tyrkiet, Syrien, Iran og Irak. Og har ingen adgang til resten af verden udenom disse lande. Kurderne har derfor altid været i den ulykkelige situation at være et stort mindretal i hvert af de fire lande, som skulle bekæmpes. Kurderne blev overfaldet af præstestyret i Iran umiddelbart efter revolutionen, hvilket har været på linje med behandlingen i alle de fire lande, som hver især altid har accepteret overgreb i nabolandene og måske endda bifaldet det.
Et selvstændigt Kurdistan i Irak/Syrien vil helt naturligt have krav på store dele af Tyrkiet og et hjørne af Iran, som begge vil få problemer med at styre ”deres” egne kurdere. Et selvstændigt Kurdistan vil derfor næsten med sikkerhed føre til væbnet konflikt med de to lande.
Til gengæld er Shiamuslimerne i Irak nok mest interesserede i at beskytte deres eget område, og Syrien er måske også på vej til en opdeling, så muligheden for et selvstændigt Kurdistan har aldrig været større.
Kurderne har heller ikke vist interesse for at erobre andet end deres egne områder, så det burde være på tide med en nyvurdering og massiv støtte til kurderne og oprettelse af en kurdisk stat - Så må problemerne med Tyrkiet og Iran komme i anden række..
Det ser dog mest ud til, at amerikanerne forøger at holde Irak samlet. De hidtidige bombeangreb ser heller ikke ud til for alvor at kunne skade IS, og er ikke rettet mod troppetransporter, træningslejre eller andre mere overordnede mål.

Helene Nørgaard Knudsen

Det siger lidt om hvor effektive IS har været til at udnytte situationen at vi nu er nødt til en alliance med "terrorister" vi tidligere ikke engang har tilladt at komme til orde ved at lukke deres TV-station. Men som flere er inde på i tråden så er det ikke bare et lille område hist og her i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet det drejer sig om.

Torben R. Jensen

Jeg må nok lige korrigere mig selv i forhold til Tyrkiets engagement.

Tyrkiet var ikke en del af koalitionen, der invaderede Irak.

Et flertal i det tyrkiske parlament vedtog ganske vist at støtte invasionen, men der kunne først etableres et kvalificeret flertal et par uger efter invasionen.
citat fra P. Seeberg 2006: ”Til gengæld for alligevel at kunne benytte tyrkisk luftrum lovede USA tilsyneladende tyrkerne, at de irakiske kurdere ikke fik frit spil i Nordirak.”
Kilde: http://www.turbulens.net/Temaer/Tyrkiet/?article=75
Bortset fra karakteristikken af PKK en god artikel om Kurdistan, der er værd at læse.

Her lidt officielt historie om kurdere i Den store Danske
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrki...(Landeartikel)/Kurdistan_(Historie)

og mere historie fra Kurdistangruppen, Internationalt Forum, om overgreb på kurdere i Tyrkiet
http://www.cikadenet.dk/if/mellem/kurd.htm

@Peter Nielsen

Prøv lige at se kommentaren fra Torben:

itat fra P. Seeberg 2006: ”Til gengæld for alligevel at kunne benytte tyrkisk luftrum lovede USA tilsyneladende tyrkerne, at de irakiske kurdere ikke fik frit spil i Nordirak.”
Kilde: http://www.turbulens.net/Temaer/Tyrkiet/?article=75
Bortset fra karakteristikken af PKK en god artikel om Kurdistan, der er værd at læse.

Som en tilføjelse til vores debat om tyrkernes ønske om at tillade en eller anden form for kurdisk selvstyre i Iraq. Dette må siges at underbygge min tese om at tyrkerne ikke på nogen som helst måde ønsker noget der kunne ligne selvstyre for kurderne.

Hvis du har anden dokumentation vil jeg meget gerne se den, idet jeg potentielt (ikke sandsynligt men potentielt. Det er dog sket et par gange, senest i '92) kunne tage fejl.

Peter Nielsen

http://m.huffpost.com/us/entry/5504309
Samtidig har Tyrkiet oliehandel med kurderne.
Der er flere kræfter i Tyrkiet der kan se fornuften i et irakisk Kurdistan. Stadig en delikat sag, men igennem længere tid har Tyrkiet set en fornuftig løsning hvor det relativt rolige kurdiske område skærmer af overfor Irak. Det er vel blot realpolitik og ikke et tegn på kærlighed. Dog er Tyrkiet nok kurdernes bedste kort ifm selvstændighed

@Marianne Gregorsen

"Det er vist kun super heteroseksuelle mænd der kan finde på at rose et religiøs system, som det vi er ved at indføre her i Danmark i ghettoerne."

Lad være med at sætte os på den liste!

Torben R. Jensen

Peter Hansens link refererer til Huseyin Celik, som er er af arbisk/kurdisk oprindelse og talsmand for det tyrkiske parlament og for det ledende parti, hvor han regnes som nr 2 i hierarkiet efter Erdogan. Celik er citeret i artiklen den 17. juni for udtalelser til en kurdisk radiostation, bl.a.:
"The Kurds of Iraq can decide for themselves the name and type of the entity they are living in,"

Det ville være et væsentligt paradigmeskifte i tyrkisk politik og burde være ”breaking news” i alle medier, men jeg kan ikke se, at der har været andre reaktioner, og Tyrkiet har heller ikke fulgt op med støtte til Kurderne i forbindelse med IS's offensiv. Tværtimod ser det ud til at IS forsøger at få kontrol over de syriske grænsebyer op til Tyrkiet og dermed også forsyninger og adgang for forstærkninger.

Jeg tror Celiks udtalelse var valgflæsk i forbindelse med det netop afsluttede præsidentvalg, men det er naturligvis også udtryk for, at der i Tyrkiet er forskellige holdninger.

@Torben R. Jensen

"Det ville være et væsentligt paradigmeskifte i tyrkisk politik og burde være ”breaking news” i alle medier, men jeg kan ikke se"

Det ville være interessant, meget endda, at få de udtalelser på TV. Enhver journalist med Tyrkiet som område burde få denne udtalelse verificeret. På TV. Helst 2 forskellige. Med vidner.

Så jeg er fuldstændig enig med dig. Det vil være et paradigmeskift af de helt store.

@Peter

Her er en lidt ældre, ganske omfangsrig og detaljeret analyse af det amerikansk-tyrkiske fællesskab i begyndelse af 00'erne og lidt længere tilbage.

Bla skrives der en del om tyrkernes diplomatiske og praktiske forsøg på at hindre en styrkelse af den kurdiske del af Irak.

http://www.meforum.org/701/a-comedy-of-errors-american-turkish-diplomacy

"While American officials understand Turkish concerns, there is little Washington can do with regard to migration to Kirkuk:" osv.

Hvis IS krydser grænsen til Tyrkiet vil det være legitimt for NATO, at gå ind i Irak og nedkæmpe IS en gang for altid.

Torben R. Jensen

Hvis man goggler danske sider ”Hüseyin Çelik Irak” er der 4 referencer. Den engelske tekst ”Iraq” giver flere sider med relevante referencer. Der er vist ingen tvivl om udtalelsen.
Tyrkiet har rigeligt med nationalistiske sunni-muslimer, så risikoen for af IS krydser grænsen er minimal i forhold til, at IS opstår i Tyrkiet, som er et kludetæppe af mange religiøse og etniske mindretal, hvor sunni er den største gruppe. Tyrkiet løber derfor en stor risiko ved at tage parti for nogen i de igangværende konflikter. Det kan være grunden til tavsheden.
Der har været forhandlinger på kryds og tværs inden den amerikanske militæraktion startede, så der er må være sket en eller anden form for afklaring mellem kurderne, styret i Irak, Tyrkiet og USA.

Peter Nielsen

@ Niels Bøjden,
det ændrer ikke på at Tyrkiet er begyndt at se fornuften i et Kurdistan i Irak - med streg under Irak. Det vil agere bolværk mod Iran og Irak, og det er et nogenlunde stabilt område.
Man kan vel udlede at man har et standpunkt til man har et nyt. 00´erne er også ved at være "langt" væk. Der var også en gang hvor man var i krig mod aksemagterne.
Tyrkiet er Kurdernes bedste bud på en støtte til en selvstændig stat ud over USA selvfølgelig. USA har dog et andet tvist der går på at de helst ikke vil skabe unødig uro i Irak. Kurderne har sikret sig kontrol med det område de egentlig ønsker skal være deres nye stat, men trues af IS nu. Irak søger støtte hos de kurdiske styrker, for at bekæmpe IS. Min fjendes fjende er min ven.