Læsetid: 4 min.

Uganda kaster grus i Sydsudans freds-forhandlinger

Fredsforhandlingerne om verdens yngste land, Sydsudan, er allerede dødsdømt. I relativ sikkerhed bag FN’s hegn fordømmer de internt fordrevne nabolandet Ugandas indblanden i borgerkrigen
Flygtninge undervises i UN House-flygtningelejren i Juba, Sydsudan.

Andreea Campeanu

19. august 2014

En lokal soldat i orange camouflageuniform valser af sted langs siden af den oversvømmede grusvej, hvor trafikken snegler sig af sted med højst 30 km/t. Firehjulstrækkeren drejer om hjørnet ved en minighetto af blikskure, plasker gennem en brun vandpyt og kører ind ad porten til Sydsudans udenrigsministerium. Delegationen fra det danske udenrigsministerium med udviklingsminister Mogens Jensen (S) i spidsen mødes med udenrigsminister, Dr. Barnaba, til et møde om udsigten til fred, eller mangel på samme, i det borgerkrigshærgede Sydsudan.

En beskyldning om et militærkup førte i december sidste år til en borgerkrig, der fik nabolandet Uganda til at sende sit militær ind i landet – en beslutning, der ifølge eksperter gør håbet om fred i Sydsudan spinkelt.

Konflikten begyndte i december sidste år, blot to et halvt år efter Sydsudans løsrivelse fra Sudan, da præsident Salva Kiir beskyldte vicepræsident Riek Machar for at have planlagt et kup – en version af historien, som eksperter og observatører uden for Sydsudan bestrider. Sidenhen er halvanden million mennesker blevet fordrevet fra deres hjem, og over syv millioner er i fare for sult og sygdom. FN’s Sikkerhedsråd truede i sidste uge Sydsudan med at indføre sanktioner mod alle, der forhindrer fred i landet. De planlagte fredsforhandlinger i Addis Abeba, Etiopiens hovedstad, er for nylig blevet udskudt.

Efter mødet gentager ministeren, godt hjulpet af en lokal tv-journalists ledende spørgsmål, regeringens version af sandheden og kritiserer Sikkerhedsrådets trusler om sanktioner.

»Sydsudan har brug for fred, ikke en straf. Folk kan blive draget til ansvar, når fredsprocessen er overstået,« siger Barnaba Marial Benjamin.

Internt fordrevne

Der er ingen høje bygninger i Juba, så den sorte røg, der stiger op fra noget, der ligner en losseplads, er det eneste, der spolerer udsigten til de grønne og lysebrune klipper, som skyder op af jorden tæt på UN House, FN’s base syd for byen.

Det var her, bag det tre meter høje hegn, at tusindvis af civile søgte tilflugt i midten af december sidste år, efter at soldater fra den nationale hær bevidst var begyndt at dræbe medlemmer af Nuer-stammen, som oppositionslederen Riek Machar tilhører.

»Så snart de så mærkerne i vores pande, vidste de, at vi var nuere«, siger 29-årige Both Par, en høj fyr på 29 år med velpolerede sorte lædersko, lyseblå skjorte og seks ar på tværs af panden, der identificerer ham som en del af Nuer-folket. Han står sammen med vennen Samuel Peter John i sit telt, der er bygget af bambus og overtrukket med hvide presenninger.

Vennen Samuel Peter John fortæller, at han var ude i bushen, da balladen brød ud i Juba, men at han stødte sammen med bevæbnede medlemmer af dinka-stammen.

»Jeg havde en pistol, så jeg forsvarede mig selv, da de begyndte at skyde. Derefter gemte jeg mig i bushen,« fortæller den 25-årige nuer.

»De angreb os igen, da vi kom tilbage til Juba. Regeringssoldaterne stormede vores hus klokken halvni om morgenen, så vi løb væk. Men min bror var blandt de 25 andre mennesker, der blev dræbt,« siger Samuel Peter John.

Mange overgreb er bekræftet af Human Rights Watch, der ligeledes har dokumenteret målrettede drab på dinkaer, landets største stamme, som præsident Salva Kiir kommer fra.

Både Samuel Peter John, Both Par og andre, Information møder i lejren, fordømmer nabolandet Uganda, som har været meget aktivt i borgerkrigen og som bl.a. har bombet Bor, hovedstaden i delstaten Jonglei, hvor konflikten har været mest voldsom.

»FN burde indføre sanktioner mod Uganda. Hvis deres tropper ikke var her, ville Kiir ikke være præsident,« siger Both Par.

Del af større agenda

De to frustrerede mænds beskyldninger bliver delvist bekræftet af Harry Verhoeven, der forsker i østafrikansk politik ved Oxford Universitet, og som har en rolle som uformel rådgiver i fredsforhandlingerne i Addis Abeba.

»Ugandas hær har været involveret i en del ting, der ville blive kategoriseret som krigsforbrydelser, hvis det kom for en domstol,« siger han.

»Uganda har været involveret i al sudansk og sydsudansk politik i mange år. Det er en del af en langvarig strategi om at vælte regeringen i Khartoum,« siger han med henvisning til Sudans præsident, islamisten Omar al-Bashir, som Uganda ifølge Verhoeven modarbejder med økonomisk støtte fra USA.

»Det er en del af Ugandas taktik om at gøre sig selv til regionens stormagt«, siger Alex de Waal, leder af World Peace Foundation på Tufts University i USA.

Mens Informations udsendte vandrer rundt mellem telte af bambus og presenninger, sidder udviklingsminister Mogens Jensen i møde med repræsentanter fra USA, Europa, Kina og FN. Her kommer flere i lokalet med den deprimerende erkendelse, at snakken nemt kan være præcist den samme, hvis de mødes igen om 12 eller 24 måneder.

Harry Verhoeven mener, at Uganda bør trække sig ud af Sydsudan, fordi det forhindrer opbygningen af et politisk system.

»Selv om jeg ikke just anser Riek Machar for at være en skandinavisk socialdemokrat, så har han fuldstændig ret i sine klager over, at Salva Kiir brød forfatningen og tilkæmpede sig magt. Det er fuldstændig korrekt,« siger Verhoeven.

»Ugandas tilstedeværelse i landet betyder, at regeringen er meget lidt interesseret i at gå med til at deles om magten. Og det er derfor, Salva Kiir har kunnet holde fast på magten,« siger han.

Informations rejse til Sydsudan var støttet af Danida

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu