Læsetid: 4 min.

Anspændt forhold til Rusland skaber usikkerhed i Arktis

Møder aflyses, og lande boykotter samarbejdet i Arktisk Råd. Er Den Kolde Krig nået til Nordpolen?
25. september 2014

I april meldte Canada fra til et møde i Arktisk Råd i Moskva: »Som et resultat af Ruslands ulovlige besættelse af Ukraine og dets fortsatte provokationer på Krim og andre steder vil Canada ikke deltage i mødet,« lød forklaringen fra Canadas miljøminister og minister for Arktisk Råd, Leona Aglukkaq.

I juni aflyste canadierne, der har formandskabet i Arktisk Råd, endnu et møde for seniordiplomater, der skulle have været afholdt med netop Canada som vært. Og i russisk presse har flere højtstående militære kilder gentagne gange beskrevet, hvordan Rusland optrapper militært i den Arktiske region. Senest har Ruslands præsident, Vladimir Putin, ladet forstå, at russisk militær står klar i kulissen, hvis der skulle blive behov for det.

»Storpolitik og det stadigt dårligere forhold til Rusland har en negativ betydning i forhold til Arktisk Råd. Og det er trist, da samarbejdet i Arktisk Råd ellers er en rigtig god udviklingsmulighed for de arktiske stater,« siger Lise Lyck, som er lektor ved CBS med blandt andet Grønland som fagområde. Hun frygter, at den aktuelle anspændte situation går hen og bliver en hæmsko for den økonomiske udvikling i regionen.

»I sidste ende betyder det jo, at Arktisk Råd kan miste sin relevans,« siger Lise Lyck.

Arktisk Råd blev skabt i 1996 af de otte arktiske nationer – USA, Rusland, Canada, Norge, Island, Finland, Sverige og Danmark – med det formål at dæmpe det militære engagement og i stedet sætte fokus på civil og økonomisk udvikling i den arktiske region. Lige nu går udviklingen den modsatte vej, mener Lise Lyck.

»De civile aktiviteter kommer i baggrunden, når der går storpolitik i det. Og jeg tror, vi vil se, at kontrol med territorier og brugen nationale symboler – som eksempelvis at plante flag på havbunden af Nordpolen eller et dansk flag på Hans Ø – vil blive mere fremtrædende i den kommende tid,« siger Lise Lyck.

Positionerer sig

Orlogskaptajn og lektor ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby er ikke helt så pessimistisk, selv om han giver Lise Lyck ret i, at udviklingen i øjeblikket går fra samarbejde til isolering og øget fokus på at lufte de nationale symboler og vise militære tænder. Alligevel tror han ikke, at Arktisk Råd på lang sigt vil miste sin betydning.

»Jeg tror ikke, at Den Kolde Krig springer ud i fuldt flor i Arktis. Heller ikke selvom Rusland og Putin melder ud, at man militært er klar til at forsvare sig i den arktiske region.

Johannes Riber Nordby ser mere russernes udmeldinger som en måde at sætte sig selv i den bedst mulige forhandlingsposition set i lyset af den aktuelle spænding mellem Vesten og Rusland.

»Med militær magt viser Putin, at Rusland er en stormagt i Arktis. Men jeg tror ikke, at der er nogen fare for, at Rusland skulle ønske en militær konfrontation. Det handler om at positionere sig for at stå bedst i fremtidige forhandlinger.«

Alligevel mener Johannes Riber Nordby, at det burde få konsekvenser for den måde, som Danmark tænker strategisk på i forhold til Arktis. Han peger på, at Danmark er det land i Arktis med den svageste militære tilstedeværelse:

»Det skyldes, at vi har sat al vores lid til Ilulissat-erklæringen og Arktisk Råd, hvor alle beslutninger baserer sig på konsensus. Men måske bør vi genoverveje vores strategi for Arktis.«

Folkeretten som bolværk

Journalist og forfatter Martin Breum, der netop har udgivet bogen Balladen om Grønland, er enig i, at det spændte forhold i Arktis bør få konsekvenser for det danske rigsfællesskabs militære tilstedeværelse omkring Arktis.

På folkemødet i juni pegede Martin Breum netop på problemet med Rusland, som han mener, at Danmark lige nu har et anspændt forhold til.

»Vi venter spændt på Forsvarets rapport, der kommer senere på året. Rapporten forventes at pege på, at der skal skæres kraftigt i budgettet på krigen i Afghanistan for i stedet at bruge penge på forsvar og beredskab i Arktis,« lød det fra Martin Breum.

Ifølge Johannes Riber Nordby skal Danmark og andre arktiske nationer nemlig ikke sætte deres lid til, at Rusland frygter ballade omkring Arktisk Råd, fordi Rusland som det største land i Arktis umiddelbart skulle have mest at tabe, hvis samarbejdet går i hårdknude.

»Nedkøles forholdet i Arktisk Råd yderligere, er jeg sikker på, at russerne er klar til at vente i lang tid på det, de ønsker,« siger han.

Dog er Johannes Riber Nordby sikker på, at de arktiske nationer i sidste ende vil finde ud af at samarbejde inden for rammerne af Arktisk Råd. For falder Arktisk Råd, vil det betyde, at Arktis åbnes for alle andre nationer. Derfor vil de otte arktiske nationer i sidste ende respektere folkeretten.

»Jeg tror ikke, at hverken Ilulissat-erklæringen eller Arktisk Råd på sigt mister betydning,« siger han.

På sidelinjen står lande som Kina, Sydkorea, Indien, Japan og flere andre, der ser med stor interesse på mulighederne i Arktis.

»Både Ilulissat-erklæringen og Arktisk Råd fungerer jo også som en måde at afskærme andre end de arktiske nationer fra Arktis. Derfor tror jeg ikke, at der er nogen af de arktiske nationer, der for alvor ønsker at udfordre folkeretten. Der er for meget på spil,« siger Johannes Riber Nordby.

»Det, de fem arktiske stater i hvert fald kan blive enige om, er, at Arktis er deres.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu