Baggrund
Læsetid: 2 min.

Bagsiden: En fransk vaudeville

Valérie Trierweiler har udgivet sine memoirer om årene med François Hollande, som en sublim hævnakt, der når helt ind i dobbeltsengen på Elyssée-palæet med bitre udfald og flyvende sovepiller
Udland
5. september 2014

Man ved ikke, om man skal le eller græde, om det er komedie eller tragedie. Men sort, sød ondskabsfuld hævn er det.

Det er ikke mange forundt, at levere hævnen i 200.000 eksemplarer med et rødt mavebælte, der understreger, at man blot fortæller sandheden.

Den tidligere franske førstedame, Valérie Trierweiler, som The Guardian nu kalder ’Rottweiler’, har udgivet sine erindringer med den ironiske titel: Merci pour un bon moment – Tak for en dejlig stund.

Det bliver nok dødsstødet for præsident François Hollande, der kravler rundt på gulvet og leder efter sin popularitet som en tabt kontaktlinse.

Trierweilers ’sandfærdige’ beskrivelse af, at Hollande ikke kan lide fattige uden tænder, har været i selvsving det seneste døgns tid i cyberrummet, så Hollandes ekssamlever og mor til hans fire børn, Ségolène Royal, er faret i smilende flint.

Det går ad helvede til for Hollande: Han har lige skiftet regeringen ud, fordi han hverken kan styre sine ministre eller politiske linje. Arbejdsløsheden vokser, industrien kører i tomgang og en skolereform skaber mere ballade end den danske – selv om den går ud på det modsatte.

Trykt i smug i Tyskland

På præcis dette tidspunkt vælger Hollandes tidligere udkårne, nu udkørte, Valérie Trierweiler, at udgive sine erindringer, trykt i Tyskland i al hemmelighed (selv for NSA?) og sendt med middelalderlig kurér til Frankrig, hvor den torsdag gik som varmt brød. En ydmygelse i sig selv: Burde efterretningsvæsnet ikke have vist det? Ligesom de skulle have haft tjek på, at Hollande blev overvåget af paparazzifotografer, da han kørte friergang på bagsædet af en motorcykel til sin nye elskerinde? Det er noget sikkerhedspolitisk rod.

Skal Information hæve sig op over billedbladsniveau – ingen sladder her hos os – er det store spørgsmål, hvorvidt bogen afslører Hollande som normal eller som ikke normal præsident. Det var jo det, han lovede at være under valgkampen. Men det synes at indebære logiske umuligheder.

Scenen hos Trierweiler, der foregår i dobbeltsengen har således ikke med sex at gøre, men beskriver den morgen, hun konfronteres med Hollandes utroskab:

»Er det sandt?« »Ja«. »Han lægger sig halvt ind over sengen« (Stor litteratur er det ikke ...).

Derpå løber hun ud på badeværelset, han følger efter, hun får fat i en pose sovepiller, der i kampens hede går i stykker, så pillerne flyver ud over det hele: »Jeg sluger, hvad jeg kan. Jeg vil sove. Jeg vil flygte.«

Sørgeligt, men temmelig normalt. Idioten har været utro og lyver oven i købet – en ren Bill Clinton. Men Trierweiler er netop ikke Hillary, men en arketypisk jaloux kvinde.

Hun beskriver uden blu, hvordan hun har gjort alt for at forhindre ekskonen i at få politisk magt. Kan det være mere banalt? Det lyder også ualmindelig almindeligt, at Hollande bliver bidt af magten og er besat af meningsmålinger.

Er Hollande så en normal præsident eller bare normal og præsident? Mens de andre præsidenter altså var præsidenter, men ikke normale og derfor normale præsidenter?

Vi ved det ikke. For de andre udkårne har ikke skrevet deres bittersøde erindringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her