Læsetid: 5 min.

Europa vil ikke deles om syriske flygtninge

Europa har forsømt sit ansvar over for de syriske flygtninge, mener man i Tyskland. Derfor søger tyskerne nu europæisk opbakning til at fordele de syriske flygtninge blandt samtlige EU-lande
25. september 2014

Det stigende antal syriske flygtninge på flugt fra Islamisk Stat (IS) og Assad-regimet bør optages og fordeles ligeligt mellem de europæiske lande, der indtil videre har udvist en skammelig modvilje mod at leve op til sit humanitære ansvar.

Sådan lyder den åbenmundede formaning fra Tysklands indenrigsminister, der kræver en mere retfærdig fordeling af syriske flygtninge blandt EU-landene.

»Det kan ikke være sådan, at fire-fem lande tager imod størstedelen af flygtningene,« siger Thomas de Maizière til Spiegel. »Det står ikke mål med den påkrævede europæiske solidaritet, som vi har akut brug for i dette tilfælde.«

Borgerkrigen i Syrien har ført til en voldsom stigning i antallet af asylsøgere i Europa, der i forvejen har svært ved at finde løsninger på de voksende flygtningestrømme fra Mellemøsten og Afrika. I 2013 steg antallet af syriske asylsøgere i Europa til 50.435, hvilket er en markant stigning på 109 pct. i forhold til 2012. Mens lande som Tjekkiet, Spanien og Portugal har vist begrænset beredskab til at byde flygtninge fra det borgerkrigshærgede Syrien velkommen, har både Tyskland og lande som Sverige og Østrig åbnet dørene for de syriske flygtninge.

Modtagelsescenter for flygtninge i den hollandske by Zwolle er ved at blive klargjort. Der er plads til 400 flygtninge i den tidligere sportshal, som er blevet indrettet med henblik på at kunne tage imod flygtninge fra især Syrien.

Vincent Jannink

I andet kvartal af 2014 fik 88,2 pct. af de syriske flygtninge til Tyskland anerkendt deres status som flygtninge. Godt 25.000 flygtninge fra den syriske borgerkrig har søgt om asyl i Tyskland.

»Tyskland spiller en førende rolle, når det gælder om beskyttelse af flygtninge og tjener som et positivt eksempel til efterlevelse blandt andre europæiske stater,« udtaler FN’s flygtningekommissær, António Guterres til avisen Welt.

»Det er fair at sige, at EU ikke har været i stand til at levere en fælles mekanisme, der kan løse den udfordring, der stammer fra strømmen af flygtninge fra Syrien. Det skyldes delvist langvarige problemer i EU’s politikudvikling, herunder manglende tillid mellem EU-landene. Hvis en aftale om fordeling af europæiske flygtninge var på plads, ville staterne skulle stole på hinandens asylafgørelser. Tyske politikere har ofte rejst tvivl om dette med henblik på visse sydeuropæiske lande,« siger juristen Sigrid Gies, der forsker i international asyllovgivning ved universitetet i Konstanz.

Nabolandene belastes

Alt i alt er mere end tre mio. syrere flygtet til nabolande som Libanon, Tyrkiet og Jordan, mens omtrent 6,5 mio. syrerne regnes for at være internt fordrevne i Syrien. Dermed er stort set hver anden syrer på flugt fra krigshandlingerne. Set i lyset af udviklingen i Irak og Syrien er der intet, der tyder på, at flygtningestrømmene vil aftage inden for den nærmeste tid.

I nabolandene er forholdene for syriske flygtninge allerede stærkt kritisable, og kapaciteten til at modtage nye flygtninge er minimal. Tirsdag meddelte EU-Kommissionen, at man har afsat 50 mio. euro til humanitær nødhjælp og 165 mio. euro til langsigtet udviklingshjælp og projekter i Syrien og de omgivende lande, hvor størstedelen af de syriske flygtninge befinder sig. Ikke desto mindre kvier flere europæiske lande sig ved at tage imod flere flygtninge og satser i stedet på at nabolandene trods manglende kapacitet vil fortsætte med at give asyl til de mange syriske flygtninge.

For Sigrid Gies er det åbenlyst, at europæiske politikere har en interesse i at lade nabolandene håndtere det eskalerende flygtningeproblem.

»Et bedre og mere velfungerende asylsystem vil måske også bidrage til at øge flygtningestrømmen. Det kan demotivere politikere i bestræbelserne på at udvikle et fungerende europæisk system, der kan fordele flygtningebyrden. På den måde drager alle europæiske stater ’fordel’ af et system, der ikke virker. Forhåbentlig er det en måde at tænke på, der kun gør sig gældende for meget få politikere.«

Reform af Dublin-forordning

Det er den manglende europæiske beredvillighed til at tilbyde asyl til de fordrevne syrere, der i begyndelsen af september fik den tyske indenrigsminister til at rette henvendelse til EU’s flygtningekommissær Cecilia Malmström. I brevet slår de Maizière til lyd for såkaldte flygtningekvoter for de europæiske lande. Hvis alle medlemslande overholder aftalte regler, vil lande med en uproportionel overvægt af asylsøgere, som eksempelvis Italien, kunne aflastes. Dermed lægger de Maiziére op til en reform af EU’s Dublin-forordning, der binder behandlingen af asylsager til asylsøgerens første ankomstland.

De Maiziére understregede samtidig over for Malmström, at en forbedring af situationen for asylsøgere i Europa hænger nøje sammen med bedre overvågning af EU’s ydre grænser, bekæmpelse af menneskesmuglere og med øget samarbejde mellem EU og flygtningenes transit- og oprindelseslande.

Allerede i sommer opfordrede Thomas de Maizière og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier i et åbent brev øvrige EU-lande til at tage imod flere flygtninge fra den syriske borgerkrig. »Det internationale samfund må ikke lade syrerne i stikken«, skrev Steinmeier og de Maizière i juli.

Samme melding lyder fra den tyske opposition.

»Jeg finder det skammeligt, at EU’s medlemslande for en stor del slet ikke har taget imod flygtninge,« siger den grønne politiker Claudia Roth til radiostationen Deutschlandfunk.

Politifolk i Salerno, Italien, gør sig klar til at modtage en båd med 1.044 flygtninge fra Syrien og Nordafrika ombord.

Scanpix

’Båden er fuld’

Udsigterne til en vedvarende flygtningestrøm fra Syrien og Irak har samtidig genantændt den tyske flygtningedebat. I juli måned oplevede Tyskland det største antal asylsøgere siden 1993. Fra januar til juli 2014 har 97.093 mennesker søgt asyl i Tyskland. Godt 20 procent af ansøgerne, der primært kommer fra Syrien, Serbien og Eritrea, har fået anerkendt deres status som flygtninge i Tyskland. I alt venter godt 123.000 flygtninge i Tyskland på at få deres ansøgning behandlet.

I fredags besluttede det tyske forbundsråd ligeledes at skærpe asylretten ved at føje Serbien, Makedonien og Bosnien til listen over sikre tredjestater. Dermed kan ansøgninger fra asylsøgere fra Serbien fremover behandles hurtigere med henblik på udsendelse af Tyskland. En af begrundelserne lød, at antallet af økonomiske flygtninge må nedbringes for at skabe plads til syriske flygtninge

Ikke desto mindre spiller det stigende antal af asylsøgere en stadig større rolle i den tyske flygtningedebat. I sidste uge stemte det tyske forbundsråd for en stramning af den tyske asyllovgivning, der blandt andet indebærer muligheden for at ophæve individuel sagsbehandling af ansøgninger fra serbere, makedonere og bosniere.

Dermed imødekommer tyske politikere de lokale kommuner, der har meldt om manglende faciliteter og problemer med overfyldte asylcentre. Andre mener imidlertid, at Tyskland dermed stadig forsøger at undslå sig sine humanitære forpligtelser.

»Retorikken om at båden er fuld, som man af og til hører, er ikke retfærdiggjort. Det er sandt, at enkelte kommuner er udfordret af tilstrømningen. Det er imidlertid også sandt, at kommunerne trods advarsler ikke har forberedt sig på situationen,« skriver Gudula Geuther i en kommentar for Deutschlandfunk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Jan Hansen
  • Pia Qu
Benno Hansen, Jan Hansen og Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flygtninge i de områder skal hjælpes i nærområderne af det internationale samfund. De skal da ikke til Danmark. Lad Tyskland og Sverige gøre hvad de vil, faktum er bare fortsat at du får mere hjælp pr. krone i nærområderne end ved at tage dem med til Danmark. Når der er ro igen så kan man sende dem tilbage over grænsen.
En syrisk, somalisk eller anden flygtning fra fjerne egne kommer ikke til Danmark uden hjælp. At El påstår at man som syrisk flygtning sagtens kunne tænke på at tage til Dk når man flygter fra rædslerne er ubegrundet. De kommer ikke så langt gennem verden uden at der står en bagmand og trækker i trådende. Du vil jo bare væk, og det nærmeste "væk" er nabolandende, hvor hjælpen også bør etableres.
Svenskerne iver for at vi skal tage imod flere flygtninge er jo dobbeltmoral så de smælder. Er sverige ikke en af verdens førende våbeneksportører? Har svenskerne ikke selv et moralsk problem de burde bekymre sig mere om i første omgang.
hjælp i nærområderne - og dem der mener vi er forpligtet - ja i kan jo som de første tage afsted...

Ole Olesen, den pris du nævner er den pris som medicinal industrisen kan opkræve i Europa. Hvad medicinen kan produceres for er en helt anden snak. I f.eks. Thailand kan du selvsamme medicin på anerkendte apoteker og de store hospitaler væsentligt billigere til ca. 40 kr. Og her tjenes der forsat godt medpenge. Hvis effektiv malaria medicin produceres som kopi produkt vil prisen kunne komme helt ned på 10 kr.

Samme diskution har der været med ADIS medicin, som blev solgt som kopi medicin til priser langt under priser i Europa. En pris afrikanerne havde mulighed for at betale. Medicinal industrien forsøgte så at anlægge retssager for at få det forbudt, at sælge det billige kopi produkt. Til stor international foragelse.

End of discussion again.

Jeg har kun denne her kommentar:

Danske kvinder får børn senere og senere. Gennemsnitsalderen er nu 29 år når dansk kvinde fåt et barn. Og det betyder at den danske befolkning bliver halveret i løbet af 50-60 år (eller mere). Såfremt vi ikke får tilført nye folk udefra via indvandring risikerer vi at ende som Japan; dette store ørige i øst risikerer (også) at få halveret sin befolkning i løbet af 50-80 år. Fordi der simpelthen ikke fødes nok børn i Japan. Og fordi Japan krampagtigt har holdt fast i deres egen kultur......der har ganske enkelt ikke være udefrakommende inspiration og indflydelse nok...

Og derfor har DK - og resten af Europa - brug for de syriske flygtninge....og alle andre indvandrere...

Karsten Aaen: nej vi har ikke, og hvis vi har brug for indvandrere så må næste runde være med en kultur der er kompatibel med nord europæisk

Preben Haagensen, Jens Cini, Jens Larsen, Ole Olsen, Kjeld Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen

Mener du seriøst at det på nogle måder vil være gavnligt for Danmark, hvis 50% af af den danske befolkning har muslimsk baggrund om bare 50-60 år.

25% af danskerne er allerade overflødige! sådan rent arbejdsmæssigt, industri jobsene og nu også service jobsene er under afvikling! og vores samfund går direkte imod automatisering, hvor vi i høj grad for brug for specialister, som formentligt skal håndplukkes over hele verden.

Så længe Danmark deltager i alle USA's forbryderiske krige. Og er med til at skabe millioner af flygtninge, så må Danmark modtage deres rigelige del af disse.
Skal danske politikere sole sig sammen med krigsforbryder kollegaerne i Washington, så må man også udvise ansvar hvad angår flygtningene.

Marianne Gregorsen

Man glemmer at de syrier der kommer til europa har betalt menneskesmuglere rigtig mange penge for at komme til det "forjettede land" og min ærlige mening er, at disse "velfærdsflygtninge" da overhovedet ikke skal have forret fremfor de fattige der må blive tilbage i nærområderne. Så hjem med dem og sorry men jers penge er så spildt, men i det mindste så er i i samme situation så de fattige af jeres landsmænd.

Karsten Aaen har du taget effektiviseringen med i din spådom? Skal vi ikke selv bestemme hvem vi ønsker som statsborgere i DK og lade det være der? En syrisk flygtning, Ja enhver flygtning skal hjælpes i nærområdet. Tror ikke behovet for flere shawarma barer løser manglen på arbejdskraft i fremtiden.

Kaj Spangenberg

Hvis Danmark oprettede en asyllejr i det sydlige Grønland og sendte alle asylansøgere der op, hvor de så kunne vente på en afgørelse - asyl og opholdstilladelse eller ej. Og hvis ansøgerne ved afslag ikke ville rejse hjem, ville de få besked på, at så kan de blive i lejren på ubestemt tid (mens deres mindreårige børn fjernes for at sikre dem skolegang og ordentlig pleje).
Hvis dette kunne lade sig gøre - hvor mange asylansøgere mon der så søgte Danmark?

Kjeld Hansen
25. september, 2014 - 12:20

Korrektion - Det koster kommunen 340.000 kr. pr. år for en flygtninge familie bestående af 2 voksne og 2 børn. Det er efter der er fratrukket tilskud fra staten. Tilskuddet fra staten pr. flygtning kan beløbe sig på 108.000 kr. pr. flygtning pr. år. Det betyder, at den samlede omkostning for en flygtninge familie på 4 i Danmark kan løbe op i 64.333,33 kr. pr. måned.

Det betyder, at der vil kunne hjælpes ikke bare 50 gange flere flygtninge i deres nærmiljø, men hele 128 personer for det samme beløb som 1 kan få hjælp for i Danmark.

- Man kan også sige, at hver gang der er en flygtning, som kommer til Danmark, svigtes 127 andre.

Sider