Vil et farvel til Storbritannien også betyde et farvel til EU?

I dag stemmer skotterne om, hvorvidt de skal forlade én union – den med England. Men vil et ja til uafhængighed betyde, at Skotland også ryger ud af EU? London mener ja. Eksperterne er indbyrdes uenige
EU-medlemskabet har været et centralt tema for både tilhængere og modstandere af skotsk selvstændighed

EU-medlemskabet har været et centralt tema for både tilhængere og modstandere af skotsk selvstændighed

Anders Birger
18. september 2014

»Det grænseløse Europa er fedt,« udbryder Peter Lynch, et aktivt medlem af den skotske kampagne for uafhængighed.

»Jeg rejser over hele Europa.«

Hans medaktivist, Barbara Nettleton, er enig. »Tory-regeringen løber bare efter euroskeptikerne,« siger hun, da Information møder hende og en gruppe ja-sigere ved et busstoppested i det ydre Edinburgh.

Særligt den del af skotterne, der i dag vil stemme ja til skotsk uafhængighed, er vrede over det britiske konservative partis fjendtlighed over for EU og Storbritanniens EU-politik, men generelt er skotterne – både ja- og nej-sigere – mere EU-positive end englænderne.

Ifølge en ny YouGov-måling foretaget for tænketanken Chatham House ønsker 59 procent af skotterne – langt flere end noget andet sted i Storbritannien – at forblive medlem af EU, og kun 24 procent ønsker at forlade samarbejdet. Kun London, der traditionelt har mange Labour-vælgere, ville som skotterne stemme ja til fortsat medlemskab, »mens resten af landet med en snæver margin støtter udmeldelse« ifølge målingen.

EU-medlemskabet er derfor blevet centralt i begge kampagner.

Ja-siden hævder, at kun uafhængighed vil garantere, at Skotland forbliver medlem af unionen, og har i løbet af kampagnen argumenteret for, at Skotland automatisk vil kunne fortsætte som EU-medlem, hvis det bliver en selvstændig nation.

Nej-siden hævder omvendt, at kun det, der bliver tilbage af Storbritannien – dvs. England, Wales og Nordirland – vil kunne fortsætte som EU-medlem, hvorimod Skotland ville skulle genansøge om medlemskab.

Ingen nye medlemsstater

Flere fremtrædende EU-politikere synes gennem det seneste år at have støttet Londons fortolkning af spørgsmålet.

»Jeg mener, at det vil blive ekstremt svært, om ikke umuligt,« sagde den afgående formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, i et BBC-interview i februar om chancerne for, at »en ny medlemsstat, der kommer ud af en eksisterende medlemsstat, kan samle opbakning fra alle de andre medlemslande«.

Han sagde desuden, at en sådan ny »medlemsstat ville skulle ansøge om optagelse«.

Hans efterfølger, Jean-Claude Juncker, annoncerede i juli, at der inden for de »næste fem år ikke vil blive optaget nye medlemsstater i EU« – en melding, der straks blev fortolket af Better Together-kampagnen som et signal om, at det i bedste fald ville komme til at tage mange år for Skotland at blive medlem.

Peter Lynch tror dog, at de bluffer.

»Jeg har et EU-pas, og mit EU-statsborgerskab er garanteret i de europæiske traktater, så det er interessant, at Barroso kan sige, at han vil tage det statsborgerskab fra os,« siger han.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor på Københavns Universitet med speciale i europæisk historie, er dog ikke så sikker på, at det er bluf.

»Man har ikke noget fortilfælde for, hvad man gør, og det betyder, at det vil blive en politisk beslutning fra EU’s side, så jeg mener, at man må lytte meget til, hvad EU’s topfolk – Van Rompuy, Barroso – siger; nemlig at Skotland må søge om optagelse,« siger han til Information.

Ja-siden har dog også anerkendte eksperter på deres side. Særligt i lyset af, at der vil gå 18 måneder fra dagens folkeafstemning til den fastsatte uafhængighedsdag.

Professor David Edward fra University of Edinburgh, der var dommer ved EU-domstolen mellem 1992 og 2004, vurderer, at »EU-institutionerne og alle medlemslandene (vil) være forpligtede til at påbegynde forhandlinger, før separationen effektueres, for at afgøre de separerende parters fremtidige forhold inden for EU.«

»Resultatet af sådanne forhandlinger (…) vil blive en aftalt ændring af de eksisterende traktater, ikke en ny optagelsestraktat,« vurderer han.

De to forskere Jan Eichhorn og Daniel Kenealy, begge fra University of Edinburgh, mener ikke, at det vil give mening for EU selv at tvinge Skotland igennem en ansøgningsproces.

»Det står klart, at det ville være dybt uklogt at udløse et scenarie, hvor Skotland vil stå uden for EU. Det ville forårsage væsentlig uro ved at skabe et hul i fællesmarkedet og ændre den juridiske status for hver eneste ikke-skotsk EU-borger, der bor, studerer eller arbejder i Skotland,« skriver de i en analyse på London School of Economics’ blog.

De tror derfor, at det vil være mest sandsynligt, at spørgsmålet om Skotlands EU-medlemskab vil blive forhandlet internt i EU.

Lars Hovbakke Sørensen afviser ikke, at det er en mulighed, men er uenig i, at 18 måneder vil være nok til at afslutte forhandlingerne.

»Skotland risikerer at komme lidt ud i et tomrum, hvis de stemmer ja,« siger han. »Det er muligt, at Skotland allerede lever op til alle formelle krav om medlemskab, men det er stadig en lang procedure, hvor man forhandler om optagelsesbetingelser for det konkrete land.«

Demokrati og politik

Problemet for Skotland – påpeger Hovbakke Sørensen – er, at ethvert land, der gerne vil være medlem af EU, skal have opbakning fra samtlige eksisterende medlemmer.

»Man kunne forestille sig, at Spanien ville nedlægge veto som et signal til sine egne regioner om, at man ikke bare kan løsrive sig og derefter blive medlem af EU. Der er også regioner i Norditalien og Belgien, der gerne vil være selvstændige, så flere lande har faktisk en interesse i at bremse skotsk medlemskab,« forklarer han.

Det betyder ikke, at de vil gøre det, men »der vil altid være et usikkerhedselement i, at alle skal være enige«, tilføjer han.

Jan Eichhorn og Daniel Kenealy mener, at det ville stride imod kerneværdier som demokrati og selvbestemmelse, som EU aktivt forsøger at promovere i sin udenrigspolitik, hvis unionen bremser skotsk medlemskab.

»Ud over det pragmatiske argument for at beholde Skotland inden for EU uden afbrydelse er der et normativt argument baseret på EU’s generelle principper om demokrati, selvbestemmelse, solidaritet og oprigtigt samarbejde. At ekskludere en del af EU’s eksisterende territorium og adskillige millioner EU-borgere, fordi de har brugt deres demokratiske ret med samtykke og anerkendelse af deres moderstat, er svært at forene med disse principper,« vurderer de i deres analyse.

Selvstændighedspolitik

At spørgsmålet er så kompliceret, skyldes bl.a., at EU ikke har en politik i forhold til udvidelse inden for unionen. I forhold til Øst- og Centraleuropa og Balkan var man derimod enige om at indlemme landene hurtigst muligt.

»Man betragter østlandene anderledes end vestlandene. Man ville gerne optage østlande for at stabilisere de nye demokratier og få dem så langt væk fra Rusland som muligt. Det hensyn har man ikke i vest, hvor der ikke er den samme interesse i, at landene bliver delte, for det vil skade Vesten og dens forsøg på at stå sammen som en samlet blok,« vurderer Hovbakke Sørensen.

Graham Avery, medlem af St. Antony’s College på University of Oxford, er enig i, at EU ikke har en politik på området, men mener alligevel, at der er et mønster, hvis man analyserer unionens handlinger og udtalelser. Han peger i analysen Independentism and the European Union fra maj 2014 på, at EU’s holdning og ageren i forhold til det tidligere Jugoslaviens opsplitning – særligt i forhold til Montenegro og Kosovos uafhængighedsprocesser – viser, at »spørgsmålet om forfatningsmæssig gyldighed har været en nøglefaktor i forhold til EU’s reaktion på uafhængighed«.

»Den underforståede EU-politik i forhold til uafhængighed i Europa består af indledende tøven efterfulgt af pragmatisk accept, så længe processen kan opfattes som værende forfatningsmæssig,« skriver han i analysen udgivet af European Policy Centre i Bruxelles.

Analysen er blevet hyldet af ja-siden som argument for, at der netop er sammenlignelige fortilfælde i EU, som styrker ja-sidens argument.

Imidlertid er der dem, der argumenterer for, at Barrosos udtalelse om, at Skotland skal ansøge om medlemskab, også er udtryk for, at EU reelt har udformet en politik på området.

»Man kan sige, at det, der er ved at blive EU’s politik, er, at man forsøger at holde sammen på staterne,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ja-siden om ...

Møntfod: Et selvstændigt Skotland vil indgå i en møntunion med det resterende Storbritannien. Skulle Westminster nægte Skotland dette, vil Skotland bruge pundet uden støtte fra Bank of England.

Gælden: Ja-siden har antydet, at et uafhængigt Skotland vil nægte at påtage sig sin del af den nationale gæld, hvis Westminster nægter at indgå i en møntunion med landet. Skotland vil højst overtage en ret lille del af gælden, idet den ifølge ja-siden skal afspejle skotternes bidrag over årene til de britiske offentlige finanser, inklusive indtægterne fra nordsøolien.

Olien: Hovedparten af den britiske olie ligger i skotsk farvand, og et selvstændigt Skotland vil opbygge en oliefond efter norsk forbillede. Det vil desuden kræve kompensation for tabte olieindtægter over årene.

Selvstyre: Ja-siden afviser løfterne om yderligere beføjelser, fordi de ikke er vidtrækkende nok.

Nej-siden om ...

Møntfod: Westminster-partierne har afvist en møntunion med et uafhængigt Skotland. De mener, at en sådan møntunion kan få samme problemer som eurozonen, der deler møntfod, men ikke har fælles regering.

Gælden: Den britiske regering har garanteret hele Storbritanniens gæld og planlægger at tilbage-
kræve pengene fra Skotland i tilfælde af selvstændighed. Den vil udregne opdelingen af gælden ud fra befolkningernes størrelse.

Olien: Nej-siden argumenterer for, at
afhængighed af olieindtægter vil gøre Skotland sårbar over for udsving i prisen.

Selvstyre: Nej-siden har lovet, at Skotland kan få yderligere beføjelser til at opkræve skatter og træffe beslutninger vedrørende velfærdsstaten. Labours Gordon Brown har lovet en ’moderne form for hjemmestyre’.                                 

Kilder: Reuters & The Observer  

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen

Ser frem til et frit Skotland iblandt frie europæiske nationalstater.

Kan ikke forstå, at man slår så hårdt til lyd for den union i unionen, når man almindeligvis modarbejder at der opstår en stat i staten.

Pøj pøj til skotterne de brave folk.

Det er krise til oprør!

Britain MINOR

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Den tidligere indiske diplomat ( og tidlige undersåt) M K Bhadrakumar ser nogenlunde sådan på det:
En opsplitning af Storbritannien vil sende rystelser i hele Europa og globalt. Hvis Skotland bevæger sig ud, kan Wales følge. Udtalelsen i resten UK vil kraftigt favoriserer at flytte ud af EU. Et EU uden Storbritannien har dybtgående konsekvenser. Tysklands overtagelse eller "selvhævdelse” drøftes allerede åbent.
Det er klart, Tyskland vil flytte endnu tættere på Rusland og EU kan selv tage en anden form. Desuden kan det transatlantiske partnerskab mellem USA og dets europæiske allierede ikke forblive det samme. Storbritannien spillede en central rolle som Washingtons "filial manager" i Europa.
Der har været op-og nedture i det amerikansk-britiske forhold, og der har været tidspunkter, hvor pudlen førte den klodsede mester gennem blindgyder, men Storbritannien er i sidste ende uerstattelig for USA’s globale strategier. Det er utænkeligt, at USA’s dagsorden på NATOs udvidelse kan gå videre uden Storbritanniens aktiv rolle. Ligeledes uden den anglo-amerikanske akse, vil en ny kold krig aldrig starte i Europa. Polen eller Litauen kan simpelthen ikke erstatte Storbritannien.
Endelig, hvem vil tage Storbritanniens plads i FN Sikkerhedsråd? Ironisk nok, FN reformdagsorden vil får en ny dynamik (og uopsættelighed) hvis Storbritannien "dropper ud". Tilstrækkeligt til at sige, at konsekvenserne er alvorlige for en række ”teatre” i regional og global politik i dag - Irak, Syrien, Ukraine, Afghanistan, Iran, Hongkong, Australien og så videre.
Men Storbritanniens bortgang vil ikke blive universelt sørgende. Storbritannien er ret almindeligt afskyet på tværs af kontinenter for sin brutale kolonimagt, for sin listighed eller forvridninger (formuleret i irriterende selvretfærdighed) for sin moraliserende karakter (på trods af sin ringe hensyn til moral), for sin elegance til punche over sin vægt (under amerikanske vinger, naturligvis), og for den blotte gejst, som det eksploderer i voldelige handlinger mod fremmede folkeslag, der ingen skade gjorde på det direkte eller direkte.
Der er dyb ironi her, fra det sydasiatiske synspunkt. Adskillelse hjemsøger Storbritannien 67 år efter, at Storbritannien summarisk blev pålagt det på det indiske subkontinent. Historiens hævn? Men Storbritannien kan stadig komme væk og kun betale et fragment af den pris, som Indien har betalt - og betaler stadig – for det kejsersnit det gennemførte på subkontinentet uden selv at administrere anæstesi.
Jeg kan ikke undgå at være rugende resten af i dag og indtil i morgen "Morgenmad tid": Sikke en måde et imperium, hvor solen aldrig gik ned, endelig kan ophøre med at eksistere. Det Osmanniske Rige var det sidste til at forsvinde i den blå luft. Storbritannien spillede en magisk rolle dengang. Åh, den flygtige karakter af alle »power« - den måde, det endelig ender!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

ja kun 8% af befolkningen i GB men 32% af arealet.

Men konsekvenserne ville være dræbende for egen-forståelsen for det skrumpende imperie. Skotland er ikke en ekstremitet i lægelig forstand - i forståelsen af arme og ben - men en del af de indre vitale organer.

Man forstår godt at Bill Clinton blander sig - i mere end 100 år - har USA og GB, med GB som den intelligente - styret verdenen.

Jeg håber gevaldigt på et JA - for fragmentering af verdens magten.

Desuden er der mange rundt omkring - bl.a. Catalonien som også holder vejret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Hans medaktivist, Barbara Nettleton, er enig. »Tory-regeringen løber bare efter euroskeptikerne,« siger hun, da Information møder hende og en gruppe ja-sigere ved et busstoppested i det ydre Edinburgh."

The City of London håndtere verdens største samlede international kriminalitets brug af skattely, men nu er det en af deres egne, der skal kontrollere finanssektoren i EU, så der er ved, at falde ro på i England og deres fortsatte EU medlemskab politisk i alt fald, derfor kan Barroso slippe af sted med, at sige til Skotland, i vil midste EU-statsborgeredkabet, hvis i siger nej til England, men det er selvfølgelig ikke op til Barroso.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen

Hvis EU nægter skotterne fortsat medlemskab - skulle de stemme "JA" i dag - vil sætte nogle stærke krafter i sving, som vil ende med at tage livet af EU. Det vil ikke ske i dag eller i morgen men det vil ske.

EU vil ikke i længden kunne eksistere alene på et grundlag af ensretning. EU er nødt til at kunne håndtere forskellighed.

Alternativet til et EU, som kan håndtere forskellighed er nationalisme og krig. Lad os håbe at kølige hjerner vil sejre - skulle skotterne stemme sig ud af GB.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

En udmærket video forklaring på hvilke konsekvenser det ville have for UK, som forklares kort i denne video fra Politiken idag.
http://politiken.dk/udland/ECE2399009/den-skotske-separation-er-smertefuld/

Eksempelvis - skal sådan et lille land som UK vil være efter et evt. ja - kunne forsvare at have vetoret i UN? De tætte bånd mellem USA og UK vil få mindre betydning, og Europa som "stormagt" bliver betydelig mindre - og focus flytter igen mere og mere mod Asien.

Jeg håber det lykkes for Skotland, da det vil presse EU-ropa til en ny selvforståelse - hvor landenes individuelle forcer skal udnyttes - istedet for en central-styret germansk rollemodel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Jeg fatter stadig ikke, at skotterne er så EU-begrejstret - specielt ja-sigerne. Er det bare for at være "Rasmus modsat" i forhold til Englænderne? For det giver INGEN mening at vil forlade GB, men fortsætte i EU - så bliver det bare EU-kommissionen, der IKKE er folkevalgt, der tryner Skotland, i stedet for Westminister.
Har de virkelig ikke set over på den anden side af vandet, og set, hvad EU har gjort ved Irland?

Men hvis skotterne stemmer ja, og de begynder at se, at deres selvstændighed såfremt er lige så begrænset, som under GB, pga. EU, kan det være, at de kommer på bedre tanker...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Det er rigtig morsomt at opleve hele det engelske anti-europæiske establishments følelsesmæssige bønfalden, f.ex: "Don't leave us this way", "We want you to stay", og I would be heartbroken, if this family of nations that we’ve put together, and that we’ve done such amazing things together, if this family of nations was torn apart".

Masser af herlige soundbites når de samme folk om føje tid går ud og agiterer for at UK skal melde sig ud af EU. Dette vil i parantes bemærket med stor sandsynlighed blive vedtaget ved den kommende folkeafstemning, hvilket vil give den skotske uafhængighedsbevægelse endnu et skud i bøssen, da et stort flertal af skotterne ønsker at forblive i EU.

Interesserede i folkeafstemningen i dag bør i øvrigt ikke snyde sig selv for John Olivers formidable dækning af begivenheden, hvorfra ovennævnte Cameron-citat stammer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Tipser på det bliver et JA. Det store flertal af skotterne stemmer på Labour og ønsker en samfundsmodel efter skandinavisk forbillede, mens briterne (altså uden Skotland ;-) ) er konservative. Og særligt med Margaret Thatcher super liberale politik gennem 80’erne er der sket væsentlige forringelse af leve standarten for den almindelige lønmodtager.

- Derfor er der politisk åbenlyse fordele for skotterne ved, at slippe af med Storbritannien.

Det kunne inspirere til et delt Danmark. I Sønderjylland, hvor jeg kommer fra er det overvejende Venstre land som i store dele af Jylland. Men i særligt de store byer som København, Aarhus og Odense er der overvægt af venstreorienterede. Så måske Danmark skal deles op et Jylland og et Sjælland?
Samtidig med, at Jydeland er de mest konservative, så er det i de store byer, som overvejende er venstreorienteret, at der tjenes flest penge og som rummer de rigeste kommuner.
Lidt underligt og selvmodsigende, men sandt. Det fattige udkantsdanmark er borgelig…

- I feel scottish today...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jean Thierry

Håber naturligvis på et skotsk ja til uafhængighed og tror, at de vil se, at virkelig selvstændighed ikke bare kræver udmeldelse af UK, men også af EU.
Ønsket om at skabe og bevare et nordisk velfærdssamfund er i modstrid med EU's traktater, krav og planer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Jean Thierry det kan du med god ret skrive, men danmarks politikere repræsentere erhvervslivet i EU og ikke egentligt borgerne, hvilket altid var meningen med EU og det skaber mange misforståelser i Danmark, mellem danskerne, politikerne og EU.

Afviklingen af demokratiet, skal ses i det lys.

Skotland vil have "mere" demokrati, det starter, med et stop for, udnyttelsen af England og så får vi, at se med EU, dette er en øjenåbner og det er ikke til at sige, hvordan det udemokratiske EU vil reagere "hvis" Skotland meddeler sig for et "selvstændigt land", men Skotland er et demokratisk land, hvilket kan virke lidt fremmed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

"Hvis Cameron havde lært noget af Putin ville han ha sendt militæret på øvelse lige syd for den skotske grænse."

Troede at det var Putin, der havde lært noget af Cameron og USA, men jeg føler mig ret overbevist om, at hvis Cameron følte at han kunne bruge militæret, ja så blev det også brugt! Der er ikke noget i Englands historie, der antyder noget som helst andet! Men tror nu ikke at han har noget at frygte, de sidste 14 dages skræmmekampagne har nok flyttet nok vælgere over til nej siden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Troede at det var Putin, der havde lært noget af Cameron og USA, "

Han behøver overhovedet ikke at lære noget fra nogen som helst. Bare spørg i Polen, Ungarn, Tjekkiet, Georgien, Afghanistan, Moldova og Königsberg, Til at starte med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Man kunne også spørge i Guatemala, Chile, EL Salvador, Nicaragua, Indien, Kina, Afrika, Mellemøsten, Asien etc. Ja også Skotland, hvor mange gange har England ikke tævet dem?

Hvad angår Afghanistan, så havde de en udmærket regering, der gik ind for jordbrugsreformer, ligeret til kvinder og undervisning og sundhed til alle, indtil USA blandede sig og bragte Taleban til magten.

Nå alt afhænger af øjet der ser, eller måske snarere sindet der fortolker det øjet ser. Putin er ikke nogen engel, men jeg tror ikke at de vestlige ledere kan lære noget af ham, som de ikke allerede kan!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Mads Kjærgaard, nu er det ikke noget særsyn at se skribenterne herinde sætte kikkerten for det blinde øje... læs blot alle kommentarerne der drømmer sødt om at Scotland-Yes bevægelsen ønsker at udmelde Skotland af EU... men lad os lige få rettet misforståelsen at USA "blandede sig og bragte Taleban til magten." Taliban kom til magten efter russerne forlod landet efter deres ydmygende nederlag i den afghansk-sovjetiske krig 1979-1989. USA, og senere Nato, gik først ind i Afghanistan i 2001, specifikt for at fjerne Al Qaedas træningslejre, subsidiært for at fjerne Talibans terrorregimente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Ja der er en griner, når gode gamle Peter Scholl-Latour fortæller om sit ophold i Afghanistan i 1981. Han fulgte den streng religiøse Hizb-e-Islami, der hele tiden råbte: ”Allahu akbar” i deres kamp mod Sovjetunionen og selv om de fik deres våben og finansiering fra USA lige så ofte råbte:” Marg bar Amerika” – død over amerikanerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Miguel Tuells

Det er da fuldstaendig vanvittigt at en kernesag som medlemskab i EU ikke er deffineret paa forhaand. Hvis jeg stod som vaelger i Skotland ville jeg vaere rasende. Naturligvis er der mange som vil synes det er win-win at komme ud baade af UK og af EU, men der er der vel ogsaa mange der mener det modsatte. Saa hvis loesrivelsen vinder kan man se frem til 18 maaneders strid om mange af dets virkelige konsekvenser. Hvordan vil politikerne forhandle det? Hvilke kort vil de spille? Vanvittigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Roald Andersen

Hvis Skotland stemmer ja, hvad jeg ikke tror, og efterfølgende må forlade EU og får problemer med at komme ind igen, så er det ikke Bruxelles, der står i vejen. Det er ikke "EU"der står i vejen. Det er Spanien (fordi regringen i Madrid frygter opløsningstendenser fra Catalonien og Baskerlandet) og det er måske London, som vil straffe de uartige skotter. M

Når vælgerne i Skotland (resultatet af afstemningen ufortalt) er tilhængere af EU, er det ud fra kølige økonomiske overvejelser (hvor skulle man ellers handle?) og ud fra en politisk analyse der ikke ser EU som den føderalistisk, hegemonisk og undertrykkende politisk kraft. EU kan give Skotland en frihed man ikke har i dag.

Det er lidt bemærkelsesværdigt at EU-kritikerne her på avisen ikke ser at det først og fremmest er Rådet (altså medlemlandenes regeringerne) og ikke så meget Kommissionen eller Parlamentet, der gennemtvinger den politik de ikke kan lide. Kommissionen handler og lægger i det store og hele politik på baggrund af Rådets beslutninger.
Derfor ser en overvejende del af skotterne heller ikke Bruxelles som en trussel. Truslen er tættere på.

anbefalede denne kommentar