Læsetid: 3 min.

Flere syrere får asyl ved familiesammenføring

Antallet af syrere, der søger om familiesammenføring er steget markant det seneste år. Det har fået et klart flertal af danskerne til at efterspørge strammere regler. Information har mødt dem, der venter på genforeningen
29. september 2014

En måned før terroristerne fra Islamisk Stat stod ved porten til hendes hjemby, rejste Narins mand som fortrop mod et mere sikkert liv.

Nu er han i Danmark for at søge asyl, og Narin flygtede sidste weekend fra deres hjem i Kobane-provinsen i det allernordligste Syrien. Hun bor hos slægtninge på den tyrkiske side af grænsen og spekulerer på, hvor hurtigt hendes børn mon kan lære at tale dansk.

Det eneste, de venter på, er at blive familiesammenført og genforenet i Danmark.

Hidtil har 6.407 mennesker søgt om familiesammenføring i Danmark frem til og med august i år. Det tal har med et enkelt dyk i 2011 været det nogenlunde konstante antal familiesammenføringer pr. år i de seneste fem år.

Men allerede nu har tre gange så mange syrere i år søgt om at blive genforenet i Danmark som i hele 2013. Syrerne udgør således den suverænt største gruppe af mennesker, der vil genforenes.

Det er tal, der har oversteget Udlændingestyrelsens forventninger og vakt asyldebatten til live i Danmark.

Sidst i august havde Danmark modtaget lige så mange asylansøgere som i hele år 2013, 7890 mennesker.

Mange er mænd, der er rejst alene til Danmark og har brugt familiens opsparing på en menneskesmugler. De har krydset Middelhavet for at nå Europa og et liv i sikkerhed. Når målet er nået, skal familien rejse efter – hvis krigen ikke har indhentet dem inden da.

Asyl ved familiesammenføring

Tyrkiet huser ifølge egne tal op mod halvanden million flygtninge fra Syrien. Sidste weekend, da Narin flygtede, modtog landet på tre dage endnu 130.000 flygtninge, da IS rykkede ind i Kobanê-provinsen, et af de kurdisk-kontrollerede områder i Nordsyrien.

Tre millioner er flygtet fra Syrien. FN har aldrig før registreret så mange flygtninge i verden som nu.

Når klokken slår 9.30 samles 50-60 flygtninge hver dag foran en stor port på Istanbuls hovedstrøg, Istiklal Caddesi, hvor Sveriges generalkonsulat ligger som et lille palads med IKEA-møbler og daglig fika med kaffe og kanelbullar.

Her flokkes mange syrere. De kommer for at søge om at blive genforenet med deres familie.

Mohammed vil med sin familie op til sin søn på 14 år, der bor i Åmål. 26-årige Habi vil genforenes med sin mand, der svømmede i land i Grækenland og rejste nordpå.

Sidste år blev 28.000 personer familiesammenført og fik asyl i Sverige. Det er godt 20 pct. af det samlede antal flygtninge, der modtog asyl i Sverige i 2013. Det tal vil stige, mener eksperter.

Danskere: Ikke flere flygtninge

Det stigende antal asylansøgere har fået et klart flertal af danskerne til at ønske strammere asylregler. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 i weekenden.

I målingen svarer 55 pct., at de ønsker de eksisterende asylregler strammet. 24 pct. siger, at reglerne skal forblive uændrede, mens 14 pct. vil lempe reglerne for asyl.

Til Berlingske har danske borgmestre fortalt, at de ikke længere kan magte at tage imod flygtningene.

Borgmester i Brønderslev, Mikael Klitgaard (V) fastslår, at hans kommune har nået et »mætningspunkt«. Kommunen skal modtage 92 flygtninge i 2014, men borgmesteren peger på, at tallet reelt vokser, fordi hver flygtning ofte får familie med efterfølgende.

»Indtil nu er det gået forbavsende godt med at tage imod flygtninge fra Syrien. Vi oplever ingen øget kriminalitet. Men lige nu kommer der rigtig, rigtig mange, og vi vil ikke kunne integrere dem alle,« siger han til avisen.

Foran Sveriges generalkonsulat i Istanbul vil man bare gerne videre med livet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaj Spangenberg

Hvordan forestiller man - regering, opposition, myndigheder og den danske befolkning - sig Danmark, hvis denne massive indvandring fortsætter?
Jeg spørger ikke "humanisterne", der sætter hjerte foran hjerne og hvis svar er givet på forhånd, men den "almene opinion" med en vis indsigt i politik.
Hvor går grænserne for vor formåen i ikke kun humanitær bistand, men i at modtage og integrere det væld af asylansøgere, som strømmer til? Skal vi åbne døren, så det "halve Syrien" og illegale emigranter fra Nordafrika kan komme hid og nyde godt af vor sociale generøsitet?
Eller hvad?
Jeg efterlyser et seriøst bud.

Det burde være simpel logik for alle pragmatiske og ansvarlige mennesker i et oplyst land som vores, at Danmark naturligvis ikke kan bære en uhæmmet tilstrømning af muslimske flygtninge og familiesammenførte fra alverdens mislykkede regimer, der på bekostning af millioner af andre flygtninge rundt om i verden, udelukkende kommer hertil ved hjælp af illegale professionelle menneskesmuglere, ikke gennem ordningen med FN-kvoteflygtninge.

Udviklingen er katastrofal for nationalstaten Danmark, som i forvejen har 2,2 millioner borgere på overførselsindkomster, og nu skal vi også til at bruge milliarder af kroner på finansloven til blandt andet titusinder af syriske flygtninge, der burde opholde sig på grænsen til Tyrkiet sammen med de nuværende 1,5 million fattige syriske medborgere og her vente på, at der bliver fred i deres eget land.

Men, nej …

I stedet tager de økonomisk velpolstrede syrere nordpå til blandt andet lande som Danmark, hvis sociale og økonomiske ydelser langt overstiger, hvad de kan tjene månedligt i deres eget mislykkede land. Alt sammen finansieret af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv, der langt overvejende består af den etniske danske majoritetsbefolkning med førstefødselsret til deres forfædres jord gennem mere end 1000 år.

SR-regeringen og de andre venstrefløjspartier nægter i offentligheden, at tale konkret om de voldsomme merudgifter i milliardklassen, som det koster danskerne at føre den aktuelle flygtningepolitik med asyl og opholdstilladelse til alle, der lander i Kastrup Lufthavn fra Istanbul i Tyrkiet, og herefter bliver kørt i taxi direkte til modtagelsescentret i Sandholm-lejren nord for København, hvor de fra ankomsten skal forsørges med husly, mad, tøj og lommepenge etc.

Hvor skal milliarderne komme fra til den aktuelle asylpolitik, der oven i købet betyder familiesammenføring i et omfang, der slår forholdene i 1990`erne, hvor 20.000 bosniske muslimer udløste familiesammenføring til yderligere 20.000, der næsten alle fra dag 1 skulle livsforsørges gennem de danske overførselsindkomster?

Tja, det kan jo udelukkende ske ved at omprioritere de nuværende økonomiske midler, der kommer ind i statskassen fra virksomhederne, hvilket betyder, at der må spares andre steder i det årlige danske ”husholdningsregnskab”. Dermed ved alle jo af bitter erfaring, at det som altid vil gå ud over sundhedsområdet, ældreplejen, skolerne og børnehaverne, for det er den nemmeste løsning for magthaverne – og har altid været det.

Danmark er fyldt op med en ansvarsløs og ansvarsforflygtigende magtelite af selvudråbte humanister på kryds og tværs i Folketinget og udenfor, der har den politisk-ideologiske opfattelse, at vores lille nation med sine 4,3 millioner hektar jord, lige så meget tilhører alle mulige andre folkeslag i verden, at vi etniske danskere blot tilhører èt folkeslag ud af mange i vores forfædres land.

Men det siger humanisterne bare ikke offentligt til danskerne.

Humanisterne respekterer ikke deres eget land som en selvstændig nationalstat, selv om 80% af vælgerbefolkningen ønsker national selvbestemmelse over vores udlændingepolitik og en begrænsning af flygtninge, der i stedet for at flygte til nabolandet vælger at tage op til en lille demokratisk nation i det nordlige Europa.

Den enorme milliardregning for den førte asylpolitik sender humanisterne dog rask videre til den samme etniske majoritetsbefolkning, som de nægter at debattere emnet med i offentligheden. Måske fordi de udmærket er klar over, at de ikke kan opretholde nogle som helst pragmatiske argumenter for, at vi skal give asyl, opholdstilladelse og familiesammenføringer til titusinder af mennesker fra blandt andet Syrien, i stedet for økonomisk gennem bistand, at hjælpe flest muligt i nærområderne.

Ingen folkevalgte politikere stiller aktuelt nogle som helst spørgsmål til, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod fra Syrien. Om vi kan rumme dem i lyset af vores eksisterende nationaløkonomi. Dansk Røde Kors henter den ene milliardcheck efter den anden i Finansministeriet, men ingen fortæller noget om, hvilke områder i samfundsøkonomien, der så kommer til at mangle penge, og SR-regeringen nægter at tale dybdeborende om situationen.

Hvor mange flygtninge og familiesammenførte skal vi tage imod?

50.000?
60.000?
80.000?
100.000?
200.000?

Men dèt svar får ingen af nationens 4,1 millioner vælgere, fordi alle de ansvarlige politikere tilsyneladende er indoktrineret med en politisk konsensus og skjulte direktiver i EU-regi om, at der nu for alvor skal ”tryk på kedlen” med hensyn til en massiv folkevandring af muslimer fra alverdens mislykkede stater i Mellemøsten og Afrika, så den etniske danske majoritetsbefolkning i løbet af få år bliver èt folkeslag ud af mange i deres forfædres land.

Nationalstaten og velfærdsstaten er for alvor på vej i graven.