Læsetid: 6 min.

FN: Økologisk paradigmeskift i det globale landbrug, tak

Det konventionelle, kemibaserede landbrug kan ikke afhjælpe sult og fattigdom. Det undergraver tværtimod fattige bønders langsigtede produktionsgrundlag. Men de store agroindustrielle selskaber er vilde med det
FN mener, at i det lange globale perspektiv er omlægning til økologisk landbrug den eneste bæredygtige vej for kloden. Ugandiske kvinder høster økologiske grøntsager i Fort Portal, som de sælger på det lokale marked.

Martin Zwick

Udland
10. september 2014

»Vi har i den ene ende hundreder millioner af bønder, som producerer, og vi har i den anden ende hundreder millioner af forbrugere. Men de er som i en sandwich adskilt af to-tre håndfulde selskaber, som har skabt dette system i løbet af de seneste 20-25 års æra af neoliberalisme. Med andre ord: Vi har et system, der bevidst er skabt til at være intensivt med hensyn til eksterne input og højintensivt med hensyn til energi. Og dette er ikke sket tilfældigt, det er sket med fuldt overlæg, fordi det fremmer markedsasymmetrien.«

Dr. Ulrich Hoffmann er fløjet ind fra Genève og står nu på talerstolen i det smukke, gamle festauditorium på Københavns Universitets natur- og biovidenskabelige fakultet.

Hoffmann er ledende handelsrådgiver hos FN’s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD. Hvis ordene fra talerstolen er, hvad han selv opfatter som et FN-diplomatisk budskab, gad man nok vide, hvad der rumsterer af holdninger inde bag det sorte jakkesæt.

Han fortæller, at landbruget er selve motoren for den økonomiske udvikling i næsten alle u-lande med en andel i deres bruttoproduktion på 50-80 pct.

»Trods det går mindre end fem pct. af de statslige, offentlige midler til landbruget. Det er ikke bare vanvittigt, det er på grænsen til det kriminelle,« tordner han.

Ulrich Hoffmann er en af talerne på konferencen med titlen ’Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bæredygtigt’, arrangeret af Agro-Økologisk Netværk.

Det enslydende budskab fra de inviterede eksperter er, at den hidtil dominerende diskurs om, at det handler om at øge den globale fødevareproduktion markant for at følge med befolkningsvæksten til ni milliarder mennesker, er forkert. Samt at det er lige så forkert, at denne diskurs søges realiseret via konventionelle kemi- og oliebaserede produktionssystemer.

»Det nuværende produktionssystem i landbruget avler sult og kan ikke løse problemet, fordi problemet med sult ikke handler om utilstrækkelige forsyninger, men om fattigdom,« lyder det i Ulrich Hoffmanns formulering.

Hans dokumentation findes i UNCTAD-rapporten Wake up before it is too late, forfattet af 60 internationale eksperter, som heller ikke lægger fingrene imellem.

»Verden behøver et paradigmeskift i landbrugsudviklingen,« hedder det.

»Det betyder et hurtigt og omfattende skift fra konventionel, monokulturbaseret industriel produktion med afhængighed af store input udefra til en mosaik af bæredygtige, selvfornyende produktionssystemer, der også øger småbønders produktivitet markant. Vi er nødt til at bevæge os fra en lineær til en holistisk tilgang i landbrugets praksis,« fastslår eksperterne i FN-rapporten.

Kortsigtet strategi

Strategien med at fokusere snævert på den enkelte marks produktivitet via input af kunstgødning, sprøjtemidler og fossil energi og samtidig satse på eksportrettede monokulturer har ikke virket. Det står talerne på konferencen i kø for at dokumentere.

»Konventionel visdom er, at for at fordoble fødevareproduktionen må man fordoble moderniseringsindsatsen. Men de store teknologiske fremskridt gennem det sidste århundrede har ikke givet en større reduktion i sult og fattigdom i u-landene,« siger Musa Muwanga, leder af National Organic Agricultural Movement i Uganda.

Næsten én milliard mennesker lider i dag af sult og yderligere én milliard er fejlernærede.

»Og det er uændret siden 90’erne,« siger Ulrich Hoffmann og tilføjer, at 80 pct. af dem, der lider af sult i u-landene, faktisk selv er fødevareproducenter. Ifølge Musa Muwanga må 60 pct. af familierne på landet i Uganda bruge flere penge på at købe mad, end de tjener på at sælge deres afgrøder.

De bønder, der søger at efterleve den konventionelle strategi med input af kemiske hjælpestoffer, bliver med Ulrich Hoffmanns ord fanget i »en fælde«. F.eks. er prisen på gennem årtier steget meget mere end prisen på de producerede fødevarer.

Dertil er den kemiske strategi kortsigtet. Ifølge professor Pablo Tittonell, Wageningen University, har ’den grønne revolution’, der begyndte i 1960’erne godt nok sikret et fordoblet udbytte af korn, men omkostningen har været en syvdobling af forbruget af kvælstofgødning og tredobling af fosfor-forbruget.

Overordnet er landbrugets produktivitetsvækst faldet fra to pct. pr. år til nu under én pct.

Kalorier nok

I dag produceres der kalorier nok til 12-14 milliarder mennesker.

»Vi har i dag i teorien 4.600 kilokalorier til rådighed til hvert menneske – det dobbelte af, hvad en person behøver,« fortæller Hoffmann.

Problemet er således ikke mængden af producerede kalorier, men at de bruges forkert. Kun knap halvdelen går direkte til fødevarer. En tredjedel tager omvejen som foder til kvæg, grise og andre af landbrugets produktionsdyr, og ca. 20 pct. går til industriel forbrug, herunder biobrændstoffer.

»Vores største udfordring er ikke at føde verdens befolkning, men at føde en accelererende population af husdyr,« siger Hoffmann og oplyser, at dagens 60 mia. husdyr vil være vokset til 100 mia. i 2050, hvis udviklingen fortsætter.

Denne udvikling øger også landbrugets bidrag til de klimaforandringer, der i sig selv undergraver evnen til at producere. Ifølge UNCTAD bidrager det globale landbrug og de ledsagende ændringer af landskabet med over en tredjedel til de aktuelle udledninger af drivhusgasser. Andelen vokser hastigt i kraft af en voksende verdensbefolkning og middelklasse med stigende forbrug af kød og mælkeprodukter.

»Landbrugets drivhusgasudledninger vil stige med 40-60 pct. frem til 2030, uagtet at en reduktion af samme størrelsesorden er nødvendig for ikke at overskride grænsen på to graders global opvarmning,« oplyser rapporten. De ledsagende klimaforandringer vil give tørke, oversvømmelser, ekstremt vejr, skadedyrsangreb og plantesygdomme og i mange u-lande op til 50 pct. fald i landbrugets produktivitet.

Hvor er politikerne?

Alt peger således på, at den i dag dominerende fortælling om effektivt landbrug er en blindgyde, en kortsynet strategi, der vil ende i ineffektivitet, fødevaremangel og mere fattigdom.

»Vi må fremme en ny forståelse af, hvad der menes med ’produktivitet’ og ’effektivitet’,« siger landbrugsforsker Laura Silici, International Institute for Environment and Development.

I sit oplæg forklarer hun, hvorfor et i bred forstand økologisk landbrug er mere effektivt, bæredygtigt og lønsomt for denne verdens fattige bønder.

»Det handler ikke om at maksimere på kort sigt, men om at sikre en harmonisk produktion i et langt tidsperspektiv. Det handler ikke om at planlægge for den isolerede mark og en enkelt afgrøde, men for hele agroøkosystemet,« siger Laura Silici.

I det agroøkologiske landbrug er det afgørende at skabe robusthed ved at satse på mange forskellige afgrøder fremfor monokulturer, skabe ligevægt mellem planteproduktion og husdyrhold, recirkulere næringsstofferne samt mindske landmandens afhængighed af fossil energi og kemiske hjælpestoffer, der svinger i pris og kontrolleres af andre. »Man placerer landmanden i centrum for beslutningerne. Det agroøkologiske landbrug er dermed meget styret af de lokale omstændigheder – det kan ikke standardiseres, og derfor er det ikke populært hos de store agroindustrielle virksomheder,« påpeger hun.

»Det agroøkologiske system giver ikke nødvendigvis større udbytte af den enkelte afgrøde, men af hele systemet og dermed et langsigtet stabilt udbytte.«

Et sådant mangfoldigt system er således ifølge Laura Silici mere modstandsdygtigt mod skadedyr, sygdomme og klimaforandringer end en monokultur holdt oppe af kemi.

Ifølge UNCTAD-rapporten er der i dag dokumentation for, at en agroøkologisk landbrugspraksis kan være mere produktiv end konventionel, kemibaseret landbrugsdrift, hvis man ser ud over den enkelte afgrøde og det korte tidsperspektiv.

I lande som Uganda arbejdes der ifølge Musa Muwanga målrettet på at udbrede den økologiske praksis, men i global sammenhæng er der behov for uddannelse, landreformer, kontrol med udenlandske investeringer, reform af det internationale handelssystem samt opgør med, hvad Ulrich Hoffman kalder »perverse subsidier«.

»Det bæredygtige, økologiske landbrug er direkte det modsatte af, hvad de agroindustrielle selskaber er interesserede i. Det må vi forklare politikerne, for de lytter meget til disse selskaber,« siger Hoffmann.

Jesper Saxgren, konferencens ordstyrer og repræsentant for Økologisk Landsforening og Agro-Økologisk Netværk, fortæller, at arrangørerne for tre-fire måneder siden begyndte at invitere danske politikere til konferencens paneldebat. Ingen af de adspurgte politikere mødte op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Roundup har på Sri lanka, bevirket 20.000 dødsfald og 400.000 er syge skriver Enhedslisten i sit blad Rød+Grøn. Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere, ifølge Ing.dk

Udbredelsen af genmodificerede afgrøder, der er gjort modstandsdygtige over for ukrudtsmidlet glyphosat, har på verdensplan ført til en eksplosiv stigning i anvendelsen af Roundup. Giften dræber alle andre planter end GM-planten, der dog stadig optager stoffet.

Økologi nu. Forbud mod GMO og Roundup nu

Hvor er politikerne? skriver Jørgen Steen Nielsen.... og der kan tilføjes: "Hvor er resten af de kapitalstyrede medier i Danmark??"

Adem Fajkovic, John Hansen, Charlotte Ardal, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

>>Man placerer landmanden i centrum for beslutningerne. Det agroøkologiske landbrug er dermed meget styret af de lokale omstændigheder – det kan ikke standardiseres, og derfor er det ikke populært hos de store agroindustrielle virksomheder,« påpeger hun.

Det er interessant som alle tegn i tiden peger på behovet for en tilbagevenden til det lokale. Globaliseringen drives fremad af behovet for at udvide markedet, sideløbende med at der finder en stadig større effektivisering sted, som ikke tager hensyn til andet end bundlinjen. Resultatet af denne grådighedsstrategi er udpining. Af mennesker og af miljø.

Hvis et lille, velfungerende land som Danmark ikke skal gå forrest i en modbevægelse, hvem skal så? Gerne i samarbejde med resten af Norden. Hvorfor dog ikke opstille et eksempel for resten af verden? Der er ikke så meget tilbage at miste.

Niels-Simon Larsen

@Torsten: Der er voksende tendenser i tiden for lokal produktion og selvforsyning, fællesskab om at producere og i at se værdien i at styrke det lokale fællesskab om at producere. Der er større og større mistillid til det gode ved transport og det gælder både gods- og persontransport. Jeg synes også, at der er en modbevægelse i gang omkring det at tjene mange penge og fidusen ved at bruge dem. Dvs. en kæmpe mistillid til de idealer der er indpodet i os. Det er trods alt opløftende.

Ole Vagn Christensen

Kære venner her ser i klart hvem er det som er skyld i Afrikas sultproblemer.
Dette er ikke det eneste hvor man stopper udviklingen af egne muligheder ved at påføre Dem store udgifter til kemikalier og dermed manglende muligheder for at små bønderne kan skabe sig hårdt tiltrængte ekstraindtægter.
hvordan er det lige det ligger med vindmøller på land. Her kæmper vindmøllebaronerne nu med statsstøte til herregårde og med hvide duge for at få lov til at fjerne grundlaget at tiltrængte indtægter til lokalsamfundet i stedet overføres til vindmølle baronerne. Afrika kan fremme økologien og give kloden mere mad lokalsamfundene i Danmark i daglig tale Udkantskommunerne kan skabe grundlag for nye tiltrængte indtægter. Samtidig med at de kan vise vejen for at imødekomme klimakatastofer ved at gøre sig fossilfrie.

Der er ikke andet end at bruge vores demokrati, og os selv som forbrugere fuldt ud.
Råbe mere op om problemet, og kræve at politikere begynder at snakke om den store vision for vores samfund, i stedet om snak om brødkrummer og spind. Vi har brug for en vision der med sig løfter alle de små problemer vi har, som for eks. dagpenge problematikken.
Til sidst skal vi bruge os selv. Ind i kampen med at skabe lokalt miljø, købe og efterspørge lokalt og økologisk så meget man nu kan, osv. Det er vores bedste våben.

Myndighed vedrørende brugen af jord og undergrund skal henlægges til kommunerne og ikke Staten.