FN: Økologisk paradigmeskift i det globale landbrug, tak

»Vi har i den ene ende hundreder millioner af bønder, som producerer, og vi har i den anden ende hundreder millioner af forbrugere. Men de er som i en sandwich adskilt af to-tre håndfulde selskaber, som har skabt dette system i løbet af de seneste 20-25 års æra af neoliberalisme. Med andre ord: Vi har et system, der bevidst er skabt til at være intensivt med hensyn til eksterne input og højintensivt med hensyn til energi. Og dette er ikke sket tilfældigt, det er sket med fuldt overlæg, fordi det fremmer markedsasymmetrien.«

Dr. Ulrich Hoffmann er fløjet ind fra Genève og står nu på talerstolen i det smukke, gamle festauditorium på Københavns Universitets natur- og biovidenskabelige fakultet.

Hoffmann er ledende handelsrådgiver hos FN’s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD. Hvis ordene fra talerstolen er, hvad han selv opfatter som et FN-diplomatisk budskab, gad man nok vide, hvad der rumsterer af holdninger inde bag det sorte jakkesæt.

Han fortæller, at landbruget er selve motoren for den økonomiske udvikling i næsten alle u-lande med en andel i deres bruttoproduktion på 50-80 pct.

»Trods det går mindre end fem pct. af de statslige, offentlige midler til landbruget. Det er ikke bare vanvittigt, det er på grænsen til det kriminelle,« tordner han.

Ulrich Hoffmann er en af talerne på konferencen med titlen ’Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bæredygtigt’, arrangeret af Agro-Økologisk Netværk.

Det enslydende budskab fra de inviterede eksperter er, at den hidtil dominerende diskurs om, at det handler om at øge den globale fødevareproduktion markant for at følge med befolkningsvæksten til ni milliarder mennesker, er forkert. Samt at det er lige så forkert, at denne diskurs søges realiseret via konventionelle kemi- og oliebaserede produktionssystemer.

»Det nuværende produktionssystem i landbruget avler sult og kan ikke løse problemet, fordi problemet med sult ikke handler om utilstrækkelige forsyninger, men om fattigdom,« lyder det i Ulrich Hoffmanns formulering.

Hans dokumentation findes i UNCTAD-rapporten Wake up before it is too late, forfattet af 60 internationale eksperter, som heller ikke lægger fingrene imellem.

»Verden behøver et paradigmeskift i landbrugsudviklingen,« hedder det.

»Det betyder et hurtigt og omfattende skift fra konventionel, monokulturbaseret industriel produktion med afhængighed af store input udefra til en mosaik af bæredygtige, selvfornyende produktionssystemer, der også øger småbønders produktivitet markant. Vi er nødt til at bevæge os fra en lineær til en holistisk tilgang i landbrugets praksis,« fastslår eksperterne i FN-rapporten.

Kortsigtet strategi

Strategien med at fokusere snævert på den enkelte marks produktivitet via input af kunstgødning, sprøjtemidler og fossil energi og samtidig satse på eksportrettede monokulturer har ikke virket. Det står talerne på konferencen i kø for at dokumentere.

»Konventionel visdom er, at for at fordoble fødevareproduktionen må man fordoble moderniseringsindsatsen. Men de store teknologiske fremskridt gennem det sidste århundrede har ikke givet en større reduktion i sult og fattigdom i u-landene,« siger Musa Muwanga, leder af National Organic Agricultural Movement i Uganda.

Næsten én milliard mennesker lider i dag af sult og yderligere én milliard er fejlernærede.

»Og det er uændret siden 90’erne,« siger Ulrich Hoffmann og tilføjer, at 80 pct. af dem, der lider af sult i u-landene, faktisk selv er fødevareproducenter. Ifølge Musa Muwanga må 60 pct. af familierne på landet i Uganda bruge flere penge på at købe mad, end de tjener på at sælge deres afgrøder.

De bønder, der søger at efterleve den konventionelle strategi med input af kemiske hjælpestoffer, bliver med Ulrich Hoffmanns ord fanget i »en fælde«. F.eks. er prisen på gennem årtier steget meget mere end prisen på de producerede fødevarer.

Dertil er den kemiske strategi kortsigtet. Ifølge professor Pablo Tittonell, Wageningen University, har ’den grønne revolution’, der begyndte i 1960’erne godt nok sikret et fordoblet udbytte af korn, men omkostningen har været en syvdobling af forbruget af kvælstofgødning og tredobling af fosfor-forbruget.

Overordnet er landbrugets produktivitetsvækst faldet fra to pct. pr. år til nu under én pct.

Kalorier nok

I dag produceres der kalorier nok til 12-14 milliarder mennesker.

»Vi har i dag i teorien 4.600 kilokalorier til rådighed til hvert menneske – det dobbelte af, hvad en person behøver,« fortæller Hoffmann.

Problemet er således ikke mængden af producerede kalorier, men at de bruges forkert. Kun knap halvdelen går direkte til fødevarer. En tredjedel tager omvejen som foder til kvæg, grise og andre af landbrugets produktionsdyr, og ca. 20 pct. går til industriel forbrug, herunder biobrændstoffer.

»Vores største udfordring er ikke at føde verdens befolkning, men at føde en accelererende population af husdyr,« siger Hoffmann og oplyser, at dagens 60 mia. husdyr vil være vokset til 100 mia. i 2050, hvis udviklingen fortsætter.

Denne udvikling øger også landbrugets bidrag til de klimaforandringer, der i sig selv undergraver evnen til at producere. Ifølge UNCTAD bidrager det globale landbrug og de ledsagende ændringer af landskabet med over en tredjedel til de aktuelle udledninger af drivhusgasser. Andelen vokser hastigt i kraft af en voksende verdensbefolkning og middelklasse med stigende forbrug af kød og mælkeprodukter.

»Landbrugets drivhusgasudledninger vil stige med 40-60 pct. frem til 2030, uagtet at en reduktion af samme størrelsesorden er nødvendig for ikke at overskride grænsen på to graders global opvarmning,« oplyser rapporten. De ledsagende klimaforandringer vil give tørke, oversvømmelser, ekstremt vejr, skadedyrsangreb og plantesygdomme og i mange u-lande op til 50 pct. fald i landbrugets produktivitet.

Hvor er politikerne?

Alt peger således på, at den i dag dominerende fortælling om effektivt landbrug er en blindgyde, en kortsynet strategi, der vil ende i ineffektivitet, fødevaremangel og mere fattigdom.

»Vi må fremme en ny forståelse af, hvad der menes med ’produktivitet’ og ’effektivitet’,« siger landbrugsforsker Laura Silici, International Institute for Environment and Development.

I sit oplæg forklarer hun, hvorfor et i bred forstand økologisk landbrug er mere effektivt, bæredygtigt og lønsomt for denne verdens fattige bønder.

»Det handler ikke om at maksimere på kort sigt, men om at sikre en harmonisk produktion i et langt tidsperspektiv. Det handler ikke om at planlægge for den isolerede mark og en enkelt afgrøde, men for hele agroøkosystemet,« siger Laura Silici.

I det agroøkologiske landbrug er det afgørende at skabe robusthed ved at satse på mange forskellige afgrøder fremfor monokulturer, skabe ligevægt mellem planteproduktion og husdyrhold, recirkulere næringsstofferne samt mindske landmandens afhængighed af fossil energi og kemiske hjælpestoffer, der svinger i pris og kontrolleres af andre. »Man placerer landmanden i centrum for beslutningerne. Det agroøkologiske landbrug er dermed meget styret af de lokale omstændigheder – det kan ikke standardiseres, og derfor er det ikke populært hos de store agroindustrielle virksomheder,« påpeger hun.

»Det agroøkologiske system giver ikke nødvendigvis større udbytte af den enkelte afgrøde, men af hele systemet og dermed et langsigtet stabilt udbytte.«

Et sådant mangfoldigt system er således ifølge Laura Silici mere modstandsdygtigt mod skadedyr, sygdomme og klimaforandringer end en monokultur holdt oppe af kemi.

Ifølge UNCTAD-rapporten er der i dag dokumentation for, at en agroøkologisk landbrugspraksis kan være mere produktiv end konventionel, kemibaseret landbrugsdrift, hvis man ser ud over den enkelte afgrøde og det korte tidsperspektiv.

I lande som Uganda arbejdes der ifølge Musa Muwanga målrettet på at udbrede den økologiske praksis, men i global sammenhæng er der behov for uddannelse, landreformer, kontrol med udenlandske investeringer, reform af det internationale handelssystem samt opgør med, hvad Ulrich Hoffman kalder »perverse subsidier«.

»Det bæredygtige, økologiske landbrug er direkte det modsatte af, hvad de agroindustrielle selskaber er interesserede i. Det må vi forklare politikerne, for de lytter meget til disse selskaber,« siger Hoffmann.

Jesper Saxgren, konferencens ordstyrer og repræsentant for Økologisk Landsforening og Agro-Økologisk Netværk, fortæller, at arrangørerne for tre-fire måneder siden begyndte at invitere danske politikere til konferencens paneldebat. Ingen af de adspurgte politikere mødte op.