I Göteborg er seks timers arbejdsdag en realitet

En arbejdskritisk bevægelse er på vej frem i Sverige. Göteborg kommunes forsøg med sekstimers arbejdsdag til fuld løn på et ældrecenter er seneste skud på stammen
26-årige Daniel Larsson (th.) hørte om Toyota Center Göteborg – værkstedet hvor man kun arbejder 30 timer om ugen – på teknisk skole, og tænkte ’dér vil jeg arbejde’. Nu har han været her i otte år. Man har meget mere energi både på arbejdet og i fritiden, siger han

26-årige Daniel Larsson (th.) hørte om Toyota Center Göteborg – værkstedet hvor man kun arbejder 30 timer om ugen – på teknisk skole, og tænkte ’dér vil jeg arbejde’. Nu har han været her i otte år. Man har meget mere energi både på arbejdet og i fritiden, siger han

Tor Birk Trads
9. september 2014
Delt 4659 gange

»Skal vi kigge på det,« siger servicechef Martin Banck med et sigende smil og ruller kontorstolen hen, så han sidder lige foran computeren, og kalder nogle slides frem. Han har forklaret det her en del gange. For de svenske socialdemokraters tidligere leder Mona Sahlin. For feministpartiets Gudrun Schyman. For aviser, radio og tv-stationer fra hele verden, der kommer til Toyota Center Göteborg for at spørge, hvordan det overhovedet hænger sammen, at de 36 mekanikere og smede arbejder 30 timer om ugen og får løn for 40.

Det er 12 år siden, de ansatte på værkstedet gik fra otte til seks timers arbejdsdag. Det havde intet med ideologi at gøre, men rå kapitalisme. Ventetiderne på at få en bil på værkstedet var for lang, ledelsen pressede personalet til at arbejde mere, og der kom mange klager, fordi personalet blev for stressede. Skulle de bygge ud ville det koste syv mio. svenske kroner.

I stedet fik Martin Banck en idé. Værkstedet indførte toholdsskift, hvor det ene hold møder om morgenen det andet om eftermiddagen. Samtidig blev arbejdstiden sat ned.

»Vi havde forstillet os en produktivitetsøgning på omkring fem procent. Men den kom op på omkring 20. Dels fordi vi udnytter værkstedets kapacitet bedre. Dels fordi medarbejderne laver mere i løbet af de seks timer, end de gjorde i løbet af de otte timer,« siger Martin Banck.

Antallet af sygedage er bragt ned, spildtiden med mange pauser i løbet af en lang arbejdsdag er reduceret, medarbejderne har mere energi og er alt i alt blevet mere effektive. Desuden har værkstedet fået flere kunder på grund af den øgede åbningstid.

»Medarbejderne trives langt bedre, og vi har meget nemmere ved at rekruttere nye dygtige folk. Hvis det ikke var en god idé, så gjorde vi det ikke på tolvte år,« siger Martin Banck.

26-årige Daniel Larsson hørte om værkstedet på teknisk skole, og tænkte ’dér vil jeg arbejde’. Nu har han været her i otte år.

»Man har meget mere energi både på arbejdet og i fritiden,« siger han. Hans 30 år ældre kollega, Edin Jazvin, er enig. »Jeg har været ansat her i 16 år. Tidligere kørte man hjem klokken 17 og lagde sig på sofaen. Efter den nye ordning blev indført, har jeg fået tid til at lave andre ting, hente børnene fra skolen eller handle. Man skulle lige vænne sig til det. Men jeg kan kun se fordele,« siger Edin Jazvin og forklarer, at arbejdet på værkstedet er fysisk hårdt, men at han ikke frygter nedslidning på samme måde som tidligere.

Selv om værkstedet har haft mange besøgende, der var interesserede i deres arbejdsmodel, har Martin Banck ikke hørt om nogen, der rent faktisk har indført det efterfølgende:

»Mange er bange for forandringer. Jeg forstår det faktisk ikke, for det er så indlysende rigtigt for os. Jeg er ikke politisk, men jeg synes, det er en lidt kedelig indstilling, den der med, at det går nok ikke.«

Arbejdskritik

Men der er ved at ske noget, mener Roland Paulsen, der er sociolog ved Lunds Universitet, hvor han bl.a. forsker i, hvordan svenskerne bruger deres arbejdstid.

Ifølge sociologen er der i Sverige lige nu en voksende arbejdskritisk bevægelse, der vender sig imod den borgerlige Alliances såkaldte »arbejdslinje«. Parolen har været, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, og den siddende regering har bl.a. sænket arbejdsløshedsunderstøttelsen for at nå deres mål.

Men ikke mindst blandt yngre svenskere – Roland Paulsen er selv i starten af 30’erne – bliver der nu sat spørgsmålstegn ved arbejds- livets lyksaligheder. Et eksempel er 28-årige Clara Lindstrøm, »Skønne Clara«, der er en af Sveriges mest populære bloggere. Hun skrev for nylig på sin blog: »Det her system har vi jo prøvet i en himlens masse år og set, at det overhovedet ikke fungerer. Det, der sker, er at økosystemet bryder sammen.«

Göteborg Kommune, der har rødgrønt flertal i byrådet, vedtog i foråret at indføre et forsøg med seks timers arbejdsdag på et af kommunes plejecentre, og flere partier som Vänsterpartiet – efter sværdslag med partiledelsen – Feministisk Initiativ og ikke mindst Miljöpartiet har en seks timers arbejdsdag på deres program. Og selv om temaet ikke fylder det store i den verserende valgkamp, så er det en forandring i forhold til for bare få år siden, at arbejdstid overhovedet er blevet en politisk brudflade, påpeger sociologen.

Selv har han fremført det synspunkt i debatten, at svenskerne ville kunne bevare deres velfærdsniveau, selvom man kun arbejdede fire til fem timer om dagen.

»Jeg bygger det på den øgede produktivitet i Sverige. Siden 1976, hvor vi sidst nedsatte arbejdstiden, har vi fordoblet vores produktivitet. Det arbejde, to personer kunne udføre dengang, kan nu udføres af en. I 1970’erne havde man allerede i to årtier talt om overskudssamfundet, det vil sige at overskuddet var et problem, fordi det tærer på naturens ressourcer at producere mere, end der er brug for. Det problem er bare blevet større. Samtidig får vi højere og højere arbejdsløshed, og så er det jo mærkværdigt, at vi holdt op med at omsætte produktivitetsforbedringerne til kortere arbejdstid,« siger Roland Paulsen, der peger på, at det går den modsatte vej nu, hvor man i stedet for at sænke arbejdstiden forlænger pensionsalderen i Sverige.

Socialdemokraterna og den blå bloks politiske fokus er, ligesom det er tilfældet i Danmark, et helt andet, når det gælder arbejdstid. De taler om at skaffe flere job og om at få svenskerne til at lægge flere timer på jobbet.

»Når produktiviteten er øget over årtier, og arbejdstiden samtidig er konstant, så må man jo skabe flere job, for at få det til at hænge sammen,« siger Roland Paulsen.

Det koster

Men én ting er, hvordan arbejdet fordeles. En anden er, hvad man så laver, når man er på jobbet.

I sin ph.d.-afhandling har Roland Paulsen interviewet 40 svenskere, der brugte op mod halvdelen af deres arbejdstid på private sysler som f.eks. at være på Twitter eller Facebook. De sagde samstemmende, at deres arbejde føltes meningsløst og tomt.

»Det bekræftes af studier fra Tyskland, Finland og USA, der viser, at man bruger omkring to timer af en arbejdsdag på private aktiviteter. Så i praksis har vi jo allerede indført seks timers arbejdsdag. På den ene side er der altså en gruppe, som må lade som om, at de er vældig optagede, og på den anden er der dem, som har så travlt, at de knap nok når at spise frokost. Det viser, at der burde være et råderum for at forkorte arbejdstiden,« siger Roland Paulsen.

Erfaringer fra et tidligere forsøg med nedsat arbejdstid blandt 462 kommunalt ansatte i Sverige har været blandede. Ifølge Ugebrevet A4 blev sygefraværet ikke mindre, men medarbejderne fik det bedre psykisk. Et andet forsøg blev for dyrt og for kompliceret.

Men ifølge Mats Pilhem, medlem af byrådet i Göteborg for det socialistiske Vänsterpartiet, er en af tankerne bag kommunens forsøg med nedsat arbejdstid i omsorgssektoren blandt andet at få mere konkret viden, fordi de tidligere forsøg ifølge Pilhem ikke har været tilstrækkelig sagligt vurderet. Derfor søger man lige nu en forsker, der kan følge Svartedalens Ældrecentrum, hvor medarbejderne fra januar skal gå ned på en 30 timers arbejdsuge.

»Den eksisterende forskning viser blandede resultater, ja. Men når man besøger Toyota-værkstedet her i Göteborg, så ser de lidt trætte ud, og siger: ’men der er altså ikke noget underligt ved det her.’ Det er jo helt enkelt. De gevinster, som Toyota har opnået, må man jo også kunne opnå i den kvindeligt dominerede omsorgssektor, så det ikke kun er mændene i det private erhvervsliv, der opnår effektivitetsforbedringer og lavere arbejdstid,« siger Mats Pilhem, da Information besøger ham på hans kontor på Rådhuset.

Mats Pilhem forventer at forsøget vil halvere personalets sygefravær, og samtidig give dem mere overskud til de ældre. Projektet skal køre et år, og der er afsat fem millioner til bl.a. at ansætte flere på ældrecentret.

Den borgerlige opposition i Göteborgs byråd er modstandere af projektet, bl.a. fordi de mener, det er en uforsvarlig måde at øge kommunens budgetter. Men Mats Pilhem forsvarer projektet med, at det vil få flere i arbejde.

»Desuden er mange kvinder i omsorgssektoren jo allerede overgået til 30 timers uge, som de selv betaler, fordi de hverken har fysisk overskud til at arbejde en hel arbejdsdag, eller til at arbejde, til de bliver 65, fordi det er et meget nedslidende arbejde,« siger Mats Pilhem, der desuden henter inspiration i Frankrig, hvor den socialistiske regering i år 2000 nedsatte den officielle arbejdsuge til 35 timer for at få flere i arbejde.

Ifølge en ny meningsmåling i Frankrig går to tredjedele af franskmændene imidlertid ind for at tillade virksomhederne at bryde med 35 timers arbejdsugen for at styrke produktiviteten. Et synspunkt Frankrigs nye økonomiminister, Emmanuel Macron, ligeledes har fremført.

Noget tyder dog på, at borgerne i Göteborg ikke er skræmte af ideen om en seks timers arbejdsdag.

Ifølge en meningsmåling i Göteborg Posten fra slutningen af august, står den rødgrønne blok bestående af Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet til at genvinde magten på søndag, hvor Sverige går til kommunal- og Riksdagsvalg.

Både Mats Pilhems Vänsterparti og Miljöpartiet står til en fremgang på omkring tre procentpoint, mens Socialdemokraterna går et procentpoint tilbage.

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kjeld Hansen

På mit tidligere kontorjob med en arbejdsdag på 8 timer gik 6 timer med "dame" snak og 2 timer med arbejde. Mega spild af min tid. Dage, hvor jeg arbejdede hjemme kunne jeg på 8 timer nå en uges arbejde.

- Vanvittig spild af tid jeg kunne have brugt med mine børn i stedet.

En lang arbejdsdag og høj pensionsalder øger ikke produktiviteten.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

30 timers arbejdsuge, vil helt sikkert betyde friskere medarbejdere, og et overskud til også at have et liv ved siden af jobbet. Og nettoudkommet for arbejdsgiveren vil være det samme, (måske opnået lidt mere positivt).
40-50-60 timer og måske 3 timers pendling, så har man et dræbende hamsterhjul, som er skadeligt hele vejen rundt.
Og alle opgaver der udføres med positivitet og overskud, bliver altid løst meget bedre.
Også til alles fordel.
Jeg kender fænomenet "Op på arbejdet- hjem i seng". Det holder ikke i længden, helbredsmæssigt duer det heller ikke.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Kjeld Hansen - og den danske røde regering står på spring for at følge eksemplet? Nix, de er lige så ensporerede fikserede på regnearkene, og kan ikke se andre løsninger, end arbejde - arbejde - arbejde - jo flere timer jo bedre, for arbejdsgiverne - tror de, for de tror på den eneste ene gud, regnearket. Det gør de alle derinde, og derfor er det inderlig ligegyldigt hvem vi stemmer ind, for tankeganen er den samme.

Michael Kongstad Nielsen, nej ikke ned i forbrug, for folk får bedre tid til at forbruge, når de ikke slaver dagen væk. Det er jo også en af de smukke ting ved den løsning i artiklen, folk får tid til at forbruge, flere vil komme i arbejde - og dermed vil hjulene komme i gang igen. Det gør de ikke ved den løsning vore politikere har, nemlig arbejd, sov og vær utryg, for skulle sygdom eller arbejdsløshed ramme dig, er det bare nedad - nedad.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

H. Kristensen
09. september, 2014 - 07:20

Hjort & Fogh doktrinen har sat dybe spor helt ind i selve hjertet af velfærdsstaten ved at have plantet en trojansk hest og ideologisk soul mate som leder af socialdemokratiet, statsminister Helle Thorning Schmidt.

Dette er ikke set bedre i nyere tid end i 1974, da den tyske forbundskansler Willy Brandt måtte gå af i utide da det viste sig, at hans personlige sekretær Günter Guillaume var top spion for DDR.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Det er da helt normalt med nedsat arbejdstid nå man har skifteholdsarbejde.

Da jeg arbejde skiftehold inden for staten engang i midten af sidste årtusind havde vi 3 - 7 timer mindre om ugen end de på fast daghold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@ jens peter hansen

Lærerne har hele tiden haft en arbejdsuge på op til 40 - 42 timer. Det tåbelige er at de nu skal lægge alle timerne på skolen, således at fleksibilititen går fløjten. Endvidere skal skolerne nu til at indrette arbejdspladser til 50 - 100 mennesker, arbejdspladser som får en ekstrem dårlig udnyttelsesgrad. Som kommunal skatteborger er jeg lamslået over denne idiotiske smiden om sig med skatteborgernes penge.

Brugerbillede for jens peter hansen

Nej lærerne har ikke haft 40-42 timers arbejdsuger , de har haft en akkord, hvor man arbejdede, forberedte sig, rettede opgaver, udarbejdede materialer, talte med forædre etc. etc. Nogle gange langt mere end 42 timer om ugen andre gange mindre. Det var denne smidige ordning regeringens taylorister og fordister smed på møddingen. Lærerne i Sverige har også rædselsfulde arbejdsvilkår og en stor del af stillingerne er besat med uuddannet arbejdskraft. I Norge skal lærerne også spankes nu, så det er en internordisk tendens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@ jens peter hansen

"Nej lærerne har ikke haft 40-42 timers arbejdsuger "

Se det har jeg heller ikke skrevet. Derimod skrev jeg at lærerne havde op til 40 - 42 timer (og nogle gange måske mere).

Dette er grundet i flere feriedage end andre lønmodtagere, skematilpasninger osv. I al den tid min mor underviste i folkeskolen havde hun enten flere timer end normalen hvorefter hun som regel havde færre timer året efter. Dette af den simple grund at elevernes timetal sjældent matcher en fordeling på lærernes norm timer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Ifølge sociologen er der i Sverige lige nu en voksende arbejdskritisk bevægelse, der vender sig imod den borgerlige Alliances såkaldte »arbejdslinje«. Parolen har været, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, og den siddende regering har bl.a. sænket arbejdsløshedsunderstøttelsen for at nå deres mål."

Er det ikke nøjagtigt samme linje som den danske SOCIALDEMOKRATISK ledede regerings?
Der er kun een ideologi tilbage ved magten i Danmark og det er den neoliberalistiske. Hvis nogen har illusioner om, at socialdemokratiet stadig eksisterer ud over en tom skal, så kigger de ikke ret godt efter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Lærerne har hele tiden haft en arbejdsuge på op til 40 - 42 timer. Skrives der.

Nu skal jeg prøve igen:
Lærerne har haft en årsnorm på 1924 timer ligesom alle andre. Det særlige er ikke at de har haft mere fritid end andre grupper, det særlige er at de havde en række akkorder, som sammenlagt gav 1924 timer. Man gav den en skalle om aftenen, i ferierne og i weekenden og talte naturligvis aldrig op hvor meget eller lidt man havde lavet. Andre perioder var der måske ikke samme ræs på. Læreren skulle opfylde sine forpligtelser inden for eller udover akkorden. Nu skal læreren være på skolen, der er ingen akkord og læreren kan altså sige som mekanikere: jeg er ikke blevet færdig. Panoptikonprincippet er altså indført i skolevæsnet. Det gør det hele langt mere overskueligt og formentlig også langt mere rigidt.
Hvis man tror at man kan ramme den "uproduktive" lærer ved at lænke ham til skolen, så vil man blive skuffet. Det medejerskab lærerne engang havde i form af først lærerråd og senere pædagogisk råd er nu afløst af informationsmøder. De ildsjæle der engang var på skolerne forsvinder så hurtigt som muligt og skolerne kommer til at sidde tilbage med lønarbejdere uden ambitioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Dørup  Jensen

Når der på en privat svensk arbejdsplads i Göteborg undtagelsesvis og fortsat opereres med en 6 timers arbejdsdag, skyldes det jo udelukkende, at ledelsen har opdaget, at de svenske lønarbejdere dér er mere produktive i sammenligning med før. De løber altså hurtigere end før, og ved at de skal blive ved med det for at bevare ordningen. Men den dag hamsterhjulet slækker på tempoet, hva så?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

I mange mange andre sammenhænge, bekymrer regnearksfolkene sig rigtig meget om det sundheds/samfundsøkonomiske i at folk spiser for meget flæskesteg, drikker for meget rødvin, ryger, dyrker for lidt sport, etc etc. Der bliver aldrig tænkt over og talt om, hvad, for meget, og stressende arbejde, utryghed, hængen i en klokkestreng konstant, betyder på denne konto.
Der hersker nu en omklamrende pseudo- bekymring omkring borgernes helbred, der bare ikke
tager udgangspunkt i, "hvad er et godt liv", herunder også et godt arbejdsliv.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

For slet ikke at nævne "et godt liv", for dem der ikke, og af mange grunde, ikke har et arbejdsliv.
De skal dagligt bombarderes med, at man slet ikke kan have et rigtigt liv, uden et arbejde.
Udover at disse mennesker i forvejen skal kæmpe med psykisk eller fysisk sygdom, og kæmpe for en nogenlunde tilværelse, fra dag til dag, kan vi ligeså godt gøre det klart med det samme: Det (du), nytter ikke noget, og kan slet ikke betale sig.

Brugerbillede for Rita Jørgensen

Håber da at Helle og co. følger lidt med i hvad svenskerne går og finder på. Det er jo alletiders, flere kommer i arbejde, det giver mindre udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Færre bliver syge og stressede, det giver mindre udgifter til sygedagpenge og sygehuse. Flere bliver glade og tilfredse og mere tid til børnene og hinanden, det er lig med færre ufgifter på socialområdet. Men der bliver så flere arbejdsløse jobkonsulenter og sagsbehandlere, så det går nok ikke.

Brugerbillede for randi christiansen

Tjek ubuntu bevægelsen > ubuntu - hvis det ikke er godt for alle, er det ikke godt for nogen. Michael tellinger har spændende tanker om økonomi. Fx hvis alle bidrog til fællesskabet med tre t ugl, ville det skabe overskud. Læs hans tanker - eller lyt på utube. Nu må fælleskabet vise, hvad det dur til - vi vil ikke længere være slaver for storkapitalen, vi vil være frie mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michal Bagger

Gert Selmer Jensen 09. september, 2014 - 22:13

“I mange mange andre sammenhænge, bekymrer regnearksfolkene sig rigtig meget om det sundheds/samfundsøkonomiske i at folk spiser for meget flæskesteg, drikker for meget rødvin, ryger, dyrker for lidt sport, etc etc. “

Det er kampen om sundhedsressourcerne du peger på der, eller rettere den moral ideologiske klassekamp.

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1230

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Ja helt enig - Vi der tror vi skal være effektive når vi er på arbejde får jo skæve blikke fra alle kollegerne - i et fleksjob på 17 t producerede jeg mere viden mere publikumskontakt mere fundraising mere kompetenceudvikling af frivillige aktører end de tre fuldtidskolleger jeg arbejdede sammen med - desværre var det vigtigere for direktøren at man sad på sin pind -

anbefalede denne kommentar