Læsetid: 1 min.

Hundredtusinder på gaden verden over for klimaet

Arrangørerne vurderer, at der var samlet 310.000 på gaden for at fokusere på klimaet forud for FN-møde tirsdag
310.000 var på gaden for klimaet i New York søndag

310.000 var på gaden for klimaet i New York søndag

Scanpix

Udland
22. september 2014

Opbakningen var stor, da flere demonstranter verden over gik på gaden med budskabet om en grønnere klode forud for FN's klimamøde i New York på tirsdag.

I New York gik hundredtusinder af mennesker gennem gaderne, herunder FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, borgmester Bill de Blasio, tidligere vicepræsident Al Gore og skuespiller Leonardo DiCaprio.

Ban Ki-moon bar en t-shirt med teksten "Jeg er for klimaindsats", mens trommer, horn og slagråb lød i gaderne.

»Det er på denne planet vores næste generation skal leve. Der er ingen plan b,« sagde han til journalister.

Arrangørerne estimerer, at der var samlet op mod 310.000 mennesker i New York, mens omkring 40.000 marcherede gennem London. Der var lignende demonstrationer i Paris, Madrid, New Delhi og Stockholm.

Arrangørerne bag kalder begivenheden den største forsamling fokuseret på klimaændringer siden 2009, hvor tusinder var samlet i København under klimamødet COP15.

Den demonstration resulterede i, at omkring 2000 blev tilbageholdt af politiet.

Scanpix

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, afslørede søndag en plan for at reducere drivhusgasserne i byen med 80 procent frem mod 2050.

Samtlige 3000 bygninger, som byen ejer, skal udstyres med energibesparende opvarmning og lyssystemer.

Leonardo DiCaprio var blandt de forreste under dagens demonstration.

»Dette er det vigtigste emne i vores tid. Jeg er utrolig stolt over at være her,« sagde han.

Klimamødet afholdes tirsdag, hvor over 120 stats- og regeringschefer, ministre og lige så mange toperhvervsfolk forventes at deltage.

Her skal de blandt andet komme med forslag til, hvordan CO2-udledningen kan mindskes, og hvordan man kan nå til politisk enighed om en ambitiøs aftale til klimamødet i Paris i 2015.

Scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der var ikke så mange her i København i går. Tusind tak til dem der gjorde. Hvorfor?

Jeg opdagede først at der forgik noget i København i går da det var for sent.
Hvor var demonstrationen annonceret?
Skal man være på facebook eller twitter for at være informeret?
Jeg er ingen af delene - og har ikke tænkt at blive det - men er med i Naturfredningsforeningern, Dansk Orintologisk forening og WWF - dem har jeg intet hørt fra
Hvis andre oplevede det samme kan det være noget af forklaringen på det magre fremmøde

Randi Christiansen, Britta Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvor mange mødte op i København - "verdens klimaby"? To ludere og en lommetyv?
Hvilket under...

Ole, det er godt nok skuffende, at de nævnte foreninger ikke har annonceret eventen.

Hovedarrangøren var det globale netværk Avaaz http://www.avaaz.org/en/, og jeg kan forestille mig, at de ikke nåede alle dem, de gerne ville...

Men også her i Information og i kommentarerne blev eventen i København nævnt (En skærpet klimabevægelse er genopstået).

Ja, Dennis, lige præcis dem og ca. 2000 andre.

P.S.: savnede dig, hvor var du?

Jeg synes du er rigtig Ole, jeg hørt om demonstrationen fra her: https://secure.avaaz.org/en/index.php fordi jeg abonnere på deres nyhedsbrev. Du kan ikke altid regne med sociale medier for at få alle ud på gaden. Jeg ved ikke, om de traditionelle massemedier rapporteres det eller ej, men nogle plakater måske have hjulpet.

@ Britta Hansen:
2000... Hold da op... [ironi kan forekomme]
Ligesom Ole, så havde jeg heller ikke hørt om det, da jeg ikke bruger Sheepbook, Arto, og hvad det hellers hedder...
Hvor mange mon var tilmeldt på Fakebook? 20.000-30.000? Det plejer gerne være sådan, at folk har så travlt med at hævde sig selv som politik korrekt på Fakebook, og tilmelder sig alle mulige ting og sager, demonstrationer o.lign. Men så møder de ikke op...
Desuden, så havde jeg ikke tid - og jeg er også nået til dét desillusionerede punkt, hvor jeg tænker "hvad i alverden nytter det?". Det bedste, man kan gøre for klimaet, er at blive vegetar, og lade være med at køre bil. Og i et land, hvor 99 % spiser lig, og hvor det er billigere at køre bil end at køre i bus og tog, så er der lang vej...

Dennis: iflg. People's Climate March - København har 949 meldt deres deltagelse (ud af 14.200 inviterede). Så de fleste af dem kom og også andre, der ikke var tilmeldte via fb.

Det virker lidt selvmodsigende, at du til dels gør grin med et meget begrænset deltagertal og samtidig pointerer, at du prioriterer din tid på anden vis (bortset fra, at du altså ikke havde hørt om eventen i dette tilfælde...).

Jeg kan godt følge din desillusionering og beundrer samtidig, at du tager dine personlige konsekvenser for at gøre noget for klimaet - noget af det vigtigste er sikkert at sænke kødforbruget radikalt. Der blev klappet meget under eventen, når en af talerne nævnte dette som et vigtigt tiltag. Så, måske er det godt at vide, at din personlige aktion er meget i overensstemmelse med de mennesker, der mødte op. Og måske har du en anden gang lyst til også at møde dem.

Jeg møder meget gerne op næste gang. Modsat Dennis mener jeg at det er vigtigt at møde andre ansigt til ansigt. Nettet kan aldrig helt erstatte den direkte kontakt. Så nu håber jeg blot jeg ikke misser næste arrangement

Randi Christiansen

Avaaz er et godt sted at holde sig informeret om en af fronterne i klimaindsatsen

Randi Christiansen

... een af de forreste fronter

Randi Christiansen

for folkelig mobilisering