Læsetid: 3 min.

IS kan puste nyt liv i den uendelige krig mod terror

Med Islamisk Stats halshugning af amerikanske gidsler er præmisserne ændret for debatten om, hvorvidt USA’s præsident fortsat skal have bemyndigelse til at gå i krig uden kongressens samtykke
5. september 2014

Islamisk Stats (IS) pludselige fremmarch i Irak og dens oplagte provokationer af USA har aktualiseret et spørgsmål, der trods dets betydning for international stabilitet, kun meget sjældent får spalteplads i danske medier. De dramatiske halshugninger af amerikanske gidsler sker nemlig på et tidspunkt, hvor amerikanerne for første gang for alvor var begyndt at diskutere rækkevidden af den kontroversielle ’krig mod terror’, som præsident George W. Bush proklamerede efter 11. september 2001, og som præsident Barack Obama har videreført.

I USA tager den retlige debat om rammerne for den nærmest uendelige krig ikke udgangspunkt i folkeretslige konventioner, men derimod i en bemyndigelse til den amerikanske præsident: Authorization for the Use of Military Force (AUMF), som den amerikanske lovgivende myndighed, Kongressen, vedtog få dage efter angrebene den 11. september 2001.

Den amerikanske forfatning foreskriver, at det er Kongressen, der bemyndiger præsidenten til at føre krig på nationens vegne, og i den pågældende bemyndigelse fra 2001 fik præsidenten grønt lys til at bruge magt mod »de stater, organisationer eller individer, der stod bag angrebene den 11. september, eller som huser dem«.

Utidssvarende

Både præsident Bush og præsident Obama har siden henvist til bemyndigelsen, når de har tilbageholdt eller angrebet mistænkte terrorister rundt omkring i verden.

I de senere år er 2001-bemyndigelsen imidlertid blevet kritiseret for at være utidssvarende. Osama bin Laden er død, og selv om der utvivlsomt stadig er en terrortrussel mod USA, er denne af en anden og mere diffus karakter end den trussel fra det gamle netværk af al Qaeda-folk i Afghanistan, der tegnede sig i efteråret 2001.

Det har derfor krævet en vis opfindsomhed fra de amerikanske juristers side at påstå, at bemyndigelsen til at bruge magt mod dem, »der stod bag 11. september«, har kunnet udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at angribe mistænkte terrorister i stater som Pakistan, Yemen, Somalia og Libyen.

Bemyndigelsen er også blevet kritiseret for at give præsidenten for vide rammer til at bruge magt, uden at Kongressen bliver involveret, og kritikere har herved også anset den som et levn fra årene efter angrebene i 2001, hvor den udøvende magt generelt fik alt for lang snor til at bekæmpe terrorisme.

Ny diffus krig mod terror

Præsident Obama har da også undervejs i sin embedsperiode talt om et behov for at skrotte bemyndigelsen fra 2001 og ved flere lejligheder betonet, at USA og kampen mod terrorisme bør finde tilbage til en form for ’normaltilstand’.

Særligt det seneste års tid har amerikanerne derfor for første gang reelt diskuteret, om den kontroversielle krig mod terror og de mange sikkerhedsinterneringer af fanger og målrettede dødelige angreb var ved at være tilendebragt. IS’ fremmarch i Irak og billederne af halshuggede amerikanske gidsler kan imidlertid føre til en fundamental ændring af præmisserne for debatten. For mange amerikanere viser begivenhederne i Irak nemlig, at terrortruslen i dag er så mangfoldig og uforudsigelig, at præsidenten må have vidtrækkende og vide beføjelser til at bekæmpe terrorismen og beskytte det amerikanske samfund.

Vi skal derfor ikke blive overraskede, hvis Kongressen inden længe bistår præsidenten ved at vedtage en ny – og frem for alt vidtrækkende – bemyndigelse, der også i de kommende mange år vil kunne danne grundlag for en fortsættelse af den diffuse ’krig mod terror’.

Anders Henriksen er lektor i folkeret og leder af Centre for International Law and Justice på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Thaulow Olsen
Steen Thaulow Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Uanset hvad amerikanerne måtte beslutte, så står det os frit for at stå af nu, og istedet samle en FORNUFTENS KOALTION der vil arbejde for fred og nedrustning.

Spørg dig selv, vil mere krig gavne dig/os, eller nogen andre for den sags skyld?

God dag der ude

Holger Madsen, Torben Arendal, Steen Thaulow Olsen, Karen Ingrid Schultz, randi christiansen, erik mørk thomsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Kunne også være relevant at overveje om IS ville have så meget vind i sejlene, hvis ikke USA's terror krig var så effektiv til at give fjender en fælles front.

Steen Thaulow Olsen, Per Larsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

De 2 gidsler blev ikke halshugget - det var langt værre.

Gidslerne fik hovedet skåret af med en kniv.
Det krævede adskillige tag med kniven og tog derfor så meget længere.
"Halshugning" er en metafor for den særlig modbydelig form for mord hovedafskæring udgør.

Helene Kristensen

Det kan vi så ikke John Christensen.
Vores fantastiske ufejlbarlige regering med udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i spidsen, kan bekræfte, at Danmark har sagt ja til USA. Ja til at være del af en såkaldt kernekoalition af i alt 10 lande, som skal gå sammen i kampen mod Islamisk Stat i Irak (IS).

Det er godtnok længe siden, at Mogens Lykketoft rejste rundt i Danmark, og på storbyernes torve råbte op om krigsforbrydelser og læggen-sig-på-maven for USA, det var dengang Danmark var med i krigen mod terror i Irak - i dag er han usynlig. Moral?

Meget tyder på at ISIS udspringer af de mange amerikanske interventioner i arabiske, afrikanske og mellemøstlige stater - de destabiliseringsprogrammer, som specielt CIA har katalyseret ... og de (proxy)krige, den amerikanske regering har ført. Og det er ikke nyt, overhovedet, at amerikanerne nu fører krig mod parter, de førhen støttede ... ja, tilmed bidrog til etablering af. Og det er heller ikke nyt at denne krig indgår i strategi, at den ikke er et unisont forsvar mod nogen eller noget, men at den formentligt skal bidrage til at ISIS tvinges tilbage til Syrien og at man kan forfølge bevægelsens militante ind på syrisk territorium, og dermed udradere resterne af den nuværende, syriske statsstruktur. Nyt er det heller ikke at man skal følge pengene; hvem betaler politikerne? Hvem tjener på den øgede våbenhandel? Hvem tjener på oprustningen? Hvem tjener på genopbygningerne af de smadrede statsstrukturer og samfund? Intet nyt under solen, blot en hel masse stukket ind under stolen; tragedier og farcer så langt øjnene rækker.

Holger Madsen, Torben Arendal, lars abildgaard, Peter Taitto, Steen Thaulow Olsen, Peter Poulsen og issa Chaaban anbefalede denne kommentar

"Med Authorization for the Use of Military Force... bemyndigelse fra 2001 fik præsidenten grønt lys til at bruge magt mod »de stater, organisationer eller individer, der stod bag angrebene den 11. september, eller som huser dem«. Både præsident Bush og præsident Obama har siden henvist til bemyndigelsen, når de har tilbageholdt eller angrebet mistænkte terrorister rundt omkring i verden."

Men hvad med Folkeretten?? Står USA-lov over folkeretten. Forleden dronebombede USA i Somalia. Hvad med Folkeretten?

"Præsident Obama har da også undervejs ...betonet, at USA og kampen mod terrorisme bør finde tilbage til en form for ’normaltilstand’."
Hvad betyder "normaililstand" for amerikanske præsidenter i "war on terrorism"?

Nu har USA gennem de sidste 60 år udøvet 'war on comunism', 'war on drugs' og 'war on terrorism'. Alle opgør er endt med millioner af døde verden over. Hvilket demokrati, hvilken ret, hvilken moral kan forsvare dette? Er det så underligt, at verdenssamfundet (altså det rigtige verdenssamfund, dvs ikke det den snævre gruppe af eurocentriske lande) reagerer extremt på en extrem verdensorden?

Henrik,
hvad mener du så med "verdenssamfundet" (er det IS?), og er det så "verdenssamfundet", der reagerer ekstremt? Denne ekstreme reaktion fra verdenssamfundet kunne jeg godt tænke mig en nærmere forklaring af.

Erik, verden består nu engang af mere end "Vesten". At vestlige lande stadig bilder sig ind at have patent på "sandheden" skyldes den 500 årige vestlige imperie-tradition. Det har haft stor betydning for den måde, vi stadig betragter verden på, og med mediemanipulerins-erfaringerne fra 2. WW, samt bla USA's udvikling af sensations-journalistik (Hearst/Pulitzer) omkring specielt sidste årti af 19. årh og den aktuelle koncentration af private medier i store koncerner, har Vesten fået nogle effekter midler til at sprede vestlig verdenssyn. Men resten af Verden har slet ikke de kræfter og penge til at formidle deres sysnspunkter, eller også bliver de tromlet i neo-kolonialismens tidsalder, hvor Vestlige lande kan presse økonomisk såvel som diplomatisk, og i sidste ende militært. Det er der mange exempler på: Her for nyllig blev en fransk bank idømt næsten 50 milliarder kroner i bøde af USA for at lave handelstransaktioer til lande, som af USA betragtes som deres fjender (Iran, Sudan og Cuba). "Vestlig" politik styres ikke af overordnede etik og moral, men af egennyttighed (hvad jo er normalt for de fleste lande i verden), men når man så vil lege verdens politi med de "rette" holdninger som dække for egeninteresser, så får man naturligvis mange fjender, der måske på overfladen ikke ses som fjender (pga USA/VEstens sanktions-politik, der i dag ofte ender med krig eller støtte til aggressive oprørsgrupper (ex IS i Syrien. Ex var OBL frihedskæmper, da han med støtte USA bekæmpede USSR i Afghanistan? Var IS 'friheds-kæmpere', da de kun kæmpede imod Assad-regimet og holdt sig indenfor Syriens grænser?). Vestlig arrogance og begærlighed for at sikre egne interesser på bekostning af resten af verden skaber dobbeltmoral og ender som konsekvende naturligvis i ex'er som OBL og IS, som "vi" selv har været med til at støtte. Der kunne nævnes mange andre uhyrer også.
Håber det var svar nok..

GLemte lige: FN er dog den spæde - men dog meget umodne - forsøg på at skabe mere politisk ligevægt mellem store og små magter. Men sikkerhedsrådets 5 permanente medlemmer (med vetoret) forhindrer enhver form for demokratisk udvikling i verden, og USA er på ingen måde interesseret i at ændre denne magt-position. Herved opnår de jo netop (som i tilfældet Israel) at forhindre resolutioner mod deres "venner". Det samme kunne man sige om Rusland, men det er nu engang os, der påstår er vi er noget så demokratiske, at lande som USA, DK, England kunne stille sig over Sikkerhedsrådet og egenhændigt invadere Irak i 2003. Det har USA jo gjort mange gange i tidernes løb siden anden verdenskrig, men Fogh's "aktive udenrigspolitik" har pludselig placeret DK blandt krigsliderlige nationer, og det skaber naturligvis mange fjender...

Henrik
" Men sikkerhedsrådets 5 permanente medlemmer (med vetoret) forhindrer enhver form for demokratisk udvikling i verden"

Næh, alle lande kan da frit vælge at være eller blive demokratiske (selvom Rusland i øjeblikket til dels forsøger at forhindre Ukraine i at være det). Hvis du derimod antyder, at sikkerhedsrådet skulle gennemtvinge demokrati i alle lande, ville du få et veto mod dette fra især Kina, men også fra Rusland.

Henrik
""Præsident Obama har da også undervejs ...betonet, at USA og kampen mod terrorisme bør finde tilbage til en form for ’normaltilstand’."
Hvad betyder "normaililstand" for amerikanske præsidenter i "war on terrorism"?"

Dette afhænger fuldstændig af, hvem den amerikanske præsident er:

1. Bush ville slet ikke kunne finde på at bruge et sådant udtryk. For ham (og højrefløjen hos republikanerne) er normaltilstanden bare, at USA skal bestemme.

2. For Obama (og de fleste af demokraterne) er normaltilstanden, at USA ikke har landstyrker udstationeret i andre lande. Samt at USA heller ikke fører krig (medmindre, at det er totalt nødvendigt, hvilket de heller ikke betragter som nogen normaltilstand).

Obama har faktisk også givet udtryk, at Israel ikke bare automatisk kan få våben som før, sidste gang det skete.
Ikke noget man har hørt i medierne og hvordan det har udviklet sig videre, ved jeg ikke.

Anne, det er ret tydeligt, at Obama har denne holdning. Desværre er det også ret tydeligt, at han er under et stort pres på hjemmefronten (og især fra republikanerne) om at støtte Israel mere, end han har lyst til. Så dermed er han desværre også nødt til at være for forsigtig med at kritisere i Israel tilstrækkeligt.

Man kan selvfølgelig undre sig over, at Obama behøver at tage hensyn til stemningen blandt USA's øvrige politikere. Men dette skyldes USA's deling af magten mellem præsidenten, Repræsentanternes Hus og Senatet. For hvis han får begge disse institutioner imod sig, så bliver hans handlefrihed meget begrænset.

@Ernst Petersen: "For Obama (og de fleste af demokraterne) er normaltilstanden, at USA ikke har landstyrker udstationeret i andre lande. Samt at USA heller ikke fører krig (medmindre, at det er totalt nødvendigt, hvilket de heller ikke betragter som nogen normaltilstand)."

Er normaltilstanden under Obama ikke blot blevet brug af FN-stridige dronedrab? Der argumenteres med, at man har dræbt nogle "militante Talibanere/Al Qaeda folk/Islamister/terrorister" (Puha, hvor har USA mange fjender!!), men hvad med vores retsprincipper: Man er ikke skyldig før man er dømt? Hvor er USAs beviser på alle de dræbte, heriblandt kvinder/børn/gamle....? Hvori ligger USAs moral til at dømme andre i en hegemonisk verdensorden, hvor USA dræber løs på enhver, der sætter spørgsmålstegn ved deres imperium?
Jeg ser ikke noget lys i IS, MEN IS er skabt af USA selv ved deres støtte (også i strid med FN-pagtens art 2) til oprørsgrupperne i Syrien. Hvor kan fred opnås med krig? Hvor kan demokrati opstå ud af folkemord? Hvis vi vil demokrati, og mener, at vi skal være det gode exempel, er vi nød til at bruge diplomatiske midler OG - fremfor alt - bruge alle de penge, som vi nu bruger på død og ødelæggelse til opbygning af uddannelse og sundhed i 3. verdenslande. Det er eneste vej til en fredeligere verden. Våben tjener kun ét formål: Våbenindustrien, der jo kun tjener penge i krigstider!

Henrik, nej normaltilstanden er ikke det usædvanlige, men derimod det normale.

Obamas brug af droner er efter min opfattelse et kompromis, der var nødvendigt, fordi han er præsident i et land, hvor han skal dele sin magt med senatet og Repræsentanternes Hus. Obama ønskede at trække USA's tropper hjem fra både Afghanistan og Irak, og han ønskede at nedlægge Guantanamo. Men dette er ikke noget, som han bare lige kunne gøre.

Så for at blive respekteret i de to parlamenter, er han også nødt til at finde andre måder at øge USA's respekt på for at undgå, at han bliver opfattet som en svag præsident, der bare kapitulerer over for Al Queda og lignende typer. Derfor stod hans valg mellem at bruge landtropper, commandosoldater eller droner. Af disse onder foretrækker han så dronerne, fordi de trods alt ikke koster amerikanske menneskeliv.

Ernst, Det kan godt være, at han bliver betragtet som svag præsident i USA og det efter din opfattelse er et kompromis, men et hvilket som helst andet land, der begynder at dræbe i andre lande UDEN det internationale samfunds accpept, laver en forbrydelse. Er det så ikke - lige meget hvad - også en forbrydelse, når USA gør det. Det påstår i hvert fald FN-pagten!