Læsetid: 9 min.

Kan man fryse et indvandrerkritisk parti ud?

Det politiske Sverige vender Sverigedemokraterna ryggen, og ingen af de etablerede partier anstrenger sig for at forstå partiets vælgere. Alligevel handler meget af valgkampen om dem, de andre ikke vil tale med, og partiet står til at fordoble deres stemmetal
Jimmy Ståhl er havnearbejder og opstillet til både Riksdagen og kommunalbestyrelsen i Göteborg for Sverige-demokraterna, som han har været medlem af siden 2010. Ifølge de seneste meningsmålinger står partiet til at få 11-12 procent af stemmerne ved valget på søndag.

Tor Birk Trads

8. september 2014

Adib sidder på den uredte seng i et lille værelse på modtagecentret i Kållered. I vindues- karmen ligger Koranen og noget slikpapir. Han er klædt i en blå træningstrøje og har et par guldindfattede solbriller hængende i t-shirthalsen. Adib er syrisk flygtning og er kommet til modtagecentret, der ligger nogle kilometer uden for Göteborg, for to dage siden. Flygtet med sin mor og to søstre. I en fem meter stor plastikbåd efterlod han sammen med 34 andre bagagen på en stenet tyrkisk kyst og gik ombord på skibet, der skulle forsøge at sejle dem til Grækenland.

Som flygtningestrømmen fra Syrien er taget til, er Adibs historie blevet mere og mere almindelig. Især i Sverige, hvor den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, som følge af stadig flere konflikter i verden har justeret deres prognose og nu forventer, at 100.000 nye flygtninge vil komme til landet i år. Til sammenligning forventer de danske asylmyndigheder at modtage 7.500 asylansøgere i år.

Det store antal flygtninge i Sverige er imidlertid ikke noget, Adib lader skygge for sine fremtidsplaner.

»Det er veluddannede mennesker, læger, ingeniører og operasangere, der flygter fra Syrien, og Sverige er et stort land. Jeg har læst medicin i Damaskus og vil specialisere mig i kirurgi. Selvfølgelig har Sverige brug for kirurger,« siger han.

Humanistisk stormagt

Hvad Adib ikke er klar over er, at han og de tusindvis af andre flygtninge pludselig er blevet en del af den svenske valgkamp, som er gået ind i sin slutspurt op til valgdagen på søndag.

Men det kom faktisk også bag på mange i det svenske kommentatorkorps, at det ledende regeringsparti, Nya Moderaterna, og statsminister Fredrik Reinfeldt pludselig gjorde det utænkelige. Begyndte at tale om, at omkostningerne ved at tage imod flygtninge umuliggjorde næsten alle andre reformer.

Udenrigsminister Carl Bild og finansminister Anders Borg indkaldte til et pressemøde, der mest af alt mindede om en forelæsning, og de redegjorde sagligt for verdens igangværende konflikter. Sagde, at Sverige skulle være »en humanistisk stormagt« og fortsat tage lige så mange flygtninge som hidtil. Hvad det betød for landets økonomi, skulle Borg siden redegøre mere udførligt for.

Og der blev ballade. Ingen andre partier bortset fra det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna (SD) havde tidligere i den grad vovet at tale om prisen på den svenske indvandrings- og flygtningepolitik. Gerne fejlslagen integration, men ikke prisen på ’de åbne armes politik’.

De venstreorienterede partier rasede og kritiserede statsminister Reinfeldt og Moderaterna, som er pressede i meningsmålingerne, for at gå SD’s ærinde i forsøget på at kapre stemmer. Højrefløjen rasede også, mod venstrefløjen, fordi de ikke ville forstå, at Moderaterna faktisk kæmpede for den generøse, svenske flygtningepolitik.

De politiske kommentatorer mente, at Reinfeldt forsøgte at tilbageerobre valgkampen, som hidtil havde stået på socialdemokratiske vindersager om forringelser i velfærden, ved at fremstå som økonomisk ansvarlig.

Jimmy Ståhl, Sverigedemokrat og opstillet til både Riksdagen og kommunalbestyrelsen i Göteborg, er ikke i tvivl.

»Det var et kæmpe skulderklap til Sverigedemokraterna. Det var vores formand, Jimmie Åkesson, jo også hurtigt ude og sige,« forklarer han, da Information møder ham på SD’s partikontor i et industrikvarter i Göteborg.

Lokalerne er ikke ligefrem prangende, som man måske kunne forvente hos et fremgangsrigt parti, der står til mere end en fordobling af deres stemmetal ved valget, hvor flere meningsmålinger giver dem 11 til 12 procent af stemmerne. Det svarer til, at knap 800.000 svenskere siger, at de vil stemme på partiet. Og det efter fire år, hvor partiet absolut ingenting har fået igennem i Riksdagen, hvor de andre partier har vendt dem ryggen, og hvor Reinfeldt i 2010 ovenikøbet indførte en endnu mere liberal indvandringspolitik som straf for, at svenskerne havde givet SD parlamentariske taburetter.

Man kan heller ikke finde adressen på SD-Göteborg-afdelingens kontorer på deres hjemmeside. Det er for at undgå hærværk, forklarer Jimmy Ståhl og trækker gardinerne lidt mere for. Han peger på glasset, der er beklædt med en slags silikone, der får sten fra stenkast til at sidde fast. Og når man ringer på, kan man ses på en skærm af den, som lukker én ind.

»Jeg er faktisk stadig i chok over, at Moderaterna rent faktisk sagde det i en valgkamp. Men vi er jo nødt til at begynde at tale om, hvilke konsekvenser politikken har,« siger Jimmy Ståhl og henviser til, at Sverige er det land i EU, der pr. indbygger modtager flest asylansøgere.

»Problemet er, at vi mangler job. Vi har heller ikke nok boliger. Dem, der kommer hertil, får jo ikke en plads i samfundet. De vil ikke være taknemmelige for den hjælp, de ikke fik. Vi snyder dem, og vi snyder også os selv, for det koster jo på velfærden. Derfor er det så vidunderligt for os, at Reinfeldt endelig erkender, at han har løjet, og vi har haft ret, når han siger, at I må vælge mellem velfærd og indvandring,« siger Jimmy Ståhl.

Anerkendelse

Uanset hvad der har været hensigten med statsminister Reinfeldts udbrudsforsøg i valgkampen, har det ikke virket. Meningsmålingerne har efterfølgende ikke flyttet sig nævneværdigt i Moderaternas favør.

Men for Jimmy Ståhl handler det lige så meget om at opnå en erkendelse af, at de problemer, partiet peger på, ikke bare kan dømmes ude som racistiske.

»Der er jo aldrig nogen, der har sagt noget pænt om os. Faktisk mener jeg, at det er de partier, der skærer i velfærden, der skaber grobund for racisme. Reinfeldt har narret den borgerlige arbejder med sine skattelettelser. Det er jo de laveste indkomster, der har fået mindst ud af det, til gengæld får de dårligere velfærd,« siger Ståhl, der er havnearbejder og har været aktiv i fagforeningspolitik, indtil han i 2010 meldte sig ind i SD. Hans far var socialdemokrat, morfaren var kommunist og kæmpede som frivillig i Den Spanske Borgerkrig.

»Jeg har stemt på Vänsterpartiet og på Socialdemokraterna, så jeg er jo rød. Men de har svigtet deres vælgere og glemt deres politiske kernespørgsmål, ligesom Centerpartiet har glemt deres bønder, fordi de siger, der er så få.«

Chikane?

Det er stadig svært for partiet at få deres budskaber ud, forklarer Ståhl. SD har brugt 200.000 svenske kroner på biografkampagner, der blev stoppet efter tre dage. Valgreklamer på busser, i radio og tv bliver ligeledes afvist. I stedet har partiet satset på direkte kommunikation gennem vælgernes brevsprækker. Men da man endelig fandt et trykkeri i Tyskland, der ville stå for trykningen af materialet, var der problemer med leveringen. Lastbilfirmaet sendte ifølge Ståhl leverancen til Frankrig.

»De beklagede. Men så tæt på valget virker det virkelig underligt,« konstaterer han.

Men synligheden vokser. Jimmie Åkesson og partiets strategi har været at renvaske partiet, der i modsætning til f.eks. det oprindeligt skatte- nægtende Dansk Folkeparti, udspringer af en samling nynazister på Sveriges yderste højrefløj. Medlemmer med racistiske holdninger er udrenset, også i toppen af partiet. Men under valgkampen har avisen Expo yderligere afsløret, at en af partiets fremtrædende kommunalmedlemmer har båret naziarmbind til en fest, mens en anden lokal SD’er ifølge avisen Dagens Nyheter har sammenlignet flygtninge med kannibaler.

Men partileder Åkesson deltager nu i partilederdebatter, og partiet er større end Vänsterpartiet. Det giver flere økonomiske muskler at spille med. På landsplan er SD repræsenteret med 612 mandater i 246 kommuner. I Göteborg, hvor den røde blok har flertallet i kommunalbestyrelsen, har SD tre pladser. Men de har nu ikke været så aktive i de seneste fire år, erkender Ståhl, men det bliver anderledes nu.

Rekrutteringen er professionaliseret, og der er flere folk at vælge imellem. Ståhl tror på, at partiet nu bliver bredere accepteret:

»Moderaternes nye taktik betyder større accept af os. Også selv om partierne fortsat ikke vil samarbejde med os, og medierne er fjendtligt stemte over for os. Der findes så mange andre kanaler – på de sociale medier og hjemmesider – hvor vi kan komme ud med vores budskab.«

Kritik fra venstre

Ståhl afviser, at SD spekulerer i at veksle de andre partiers afvisning til sympati blandt vælgerne. Det er heller ikke umiddelbart til at afgøre, om partiet med de ydmyge kontorlokaler og forholdsregler mod hærværk indtager en lukrativ offerrolle. Göteborgs politi er imidlertid ikke i tvivl. På dagen, hvor SD skal stille sin valgstuga op i Göteborg – der i modsætning til de andre partiers ikke er et træskur, men et telt, der pilles ned om natten af frygt for hærværk – er politiet til stede med fire politivogne og patruljerende betjente. De har fået meldinger om, at antiracister, der ofte søger slagsmål med SD, vil møde op i rigeligt antal. Det sker nu ikke. En journalist fortæller, at antiracisterne formentlig har ændret deres aktionstidspunkt.

Men det er ikke kun Sverigedemokraterna, der bliver ignoreret af det etablerede meningssverige. Da Information ringer til Dan Andersson, tidligere cheføkonom i svensk LO, der i bogen Så fick Sverigedemokraterna makt beskriver, hvordan partiets vælgere ikke er racister, men utrygge og klemte svenskere, der oplever, at der bliver færre job og større indkomstforskelle, for at høre, om bogen har vagt debat, svarer han skraldgrinende:

»Overhovedet ikke. I magt- og medieeliten samt den venstrekulturelle elite er opfattelsen, at SD’s fremgang skyldes, at arbejderklassen er blevet mere intolerante. De forstår ikke, at det handler om en socioøkonomisk konflikt. Om forskellige grupper, der kæmper om færre ressourcer.«

Faktisk er tolerancen øget i Sverige i de senere år, påpeger Andersson i sin bog. I 1990’erne ønskede 90 pct. af de ufaglærte og faglærte svenskere færre asylansøgere. Det tal var faldet til 49 pct. i 2010.

»Tilslutningen til SD skyldes velfærdsnedskæringer, som også fandt sted under den forrige socialdemokratiske regering, men er blevet mere aggressive i løbet af de seneste otte år, hvor de borgerlige har haft magten,« siger Dan Andersson.

Göran Adamson er en anden stemme på venstrefløjen, der kritiserer de etablerede partier og ikke mindst den »multikulturelle venstrefløjs« forsøg på at ignorere SD i håb om, at de forsvinder. En åbenlys fejlagtig strategi, som alle kan aflæse i partiets stabile meningsmålinger og formentlige fordobling ved valget.

»Det multikulturelle venstre har fuldstændig tabt deres politisk, strategiske tænkning, fordi man er så politisk forblændede af en meget stærk ideologisk moralisme. Hvis man spørger multikulturalismens fortalere om, hvorfor så mange flere stemmer på SD, er svaret, at de er racister. Det er en ekstrem tynd analyse. Det forklarer jo ingenting,« siger Göran Adamson, der er lektor i sociologi på Malmö Högskola, og forfatter til bogen Svensk mångfaldspolitik – En kritik från vänster.

Men selv om de andre partier og det meningsdannede etablissement ikke er interesserede i at diskutere de dybere årsager til SD’s fremgang, taler alle alligevel om partiet i valgkampen. Efter Bild og Borgs flygtninge-pressemøde begyndte alle partierne og de politiske kommentatorer at tale om regeringsdannelsen. For som magasinet Fokus spurgte på sin forside forrige uge: Hvad koster Jimmie Åkesson? Hvad koster det at spille indvandrerkortet?

Meningsmålingerne spår, at SD kan blive den berømte tunge på vægtskålen i den kommende Riksdag. Reinfeldt har sagt, at han ikke vil regere på SD’s stemmer, uanset om SD’s mandater kunne sikre ham flertallet i Riksdagen. Han og de andre partiledere i Alliancen har endog ladet forstå, at de vil lade den rødgrønne blok overtage magten, hvis deres blok bliver større end Alliancens – fraregnet SD. Heller ikke kommentator og kulturchef på den socialdemokratiske avis Aftonbladet Åsa Linderborg tror på, at Reinfeldt vil danne en flertalsregering på SD’s stemmer: »De svenske borgerlige partier er ikke ligesom alle de andre borgerlige regeringer i Europa. De kommer aldrig til at bygge deres regering på et indvandrerkritisk parti. Men der spekuleres i, hvad der sker, hvis Alliancen bliver den største blok. Vil Reinfeldt så regere videre som en minoritetsregering, som det er tilfældet er nu? Dette scenarie er meget usandsynligt, som målingerne ser ud nu. Det eneste sikre er, at det bliver en meget usikker og ustabil regeringsdannelse,« siger hun.

Adib er et opdigtet navn

Serie

Seneste artikler

  • Hvorfor har ’verdens mest ligestillede land’ et feministparti?

    12. september 2014
    Jo mere ligestillet et samfund er, jo større er risikoen også for skuffede forventninger, siger professor som forklaring på, hvorfor partiet Feministisk Initiativ ved hjælp af politiske homeparties og en karismatisk leder i nogle målinger står til at komme i Riksdagen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det politiske system i Sverige er som orkesteret ombord på Titanic.

De accepterer nok på et tidspunkt, at det på lang sigt ikke er holdbart, hvis man ønsker et samfund med sammenhængskraft og som er velfungerende. Imens klumper dem der har råd sig sammen i rigmandsgettoerne, væk fra alt det der giver problemer, og lytter til musikken.

Troels Ingvartsen, Jens Cini, Preben Haagensen, Anders Hede, Ole Olsen, Per Torbensen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Et "indvandrerkritisk parti"?! Her er der tale om højreekstremister, der med deres propaganda prøver at forgifte samfundets fællesskab. Ligesom Dansk Folkeparti i årevis har gjort det i Danmark. Forskellen er "bare", at Dansk Folkeparti har haft succes, fordi både Socialdemokrater og Venstre gerne sammenarbejder med DF, fordi de selv også er "indvandrerkritisk" (eufemisme for racistisk).

Curt Sørensen, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Ernst Petersen, Hans Larsen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Nu er det så ikke DF, der dræber eller udstøder kvinder, der gifter sig med en af "de andre". Det er muslimerne. Ved hvilken manøvre kan man blive ved med at se venligt på folk, der mener, man er så afskyeligt et væsen, så de vil aflive deres kvinder, hvis de gifter sig med en? Ved hvilken manøvre kan man overbevise sig om, at man er ét folk, én nation med dem?

Troels Ingvartsen, Kim Kristensen, Preben Haagensen, Mattias Pedersen, Jens Larsen, Hans Aagaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Egon Jensen og andre taler hadefuldt, foragteligt og nedværdigende om det at være kritisk overfor muslimsk indvandring i fortsat stor skala. Netop denne bedrevidende og arrogante indstilling hersker i Sverige, hvor det kun er SD der kan tale kritisk om indvandringens størrelse og udfordringer. Dvs hvis man vægter denne tematik højt er man nødt til at stemme på et parti, der også huser højreekstremister. Svigtet er i høj grad også hos de andre partier og hos alle der råber racist/fascist/nazist/nudist efter folk de er uenige med.

Troels Ingvartsen, Britt Kristensen, Brian Rosberg, Kim Kristensen, Preben Haagensen, Anders Hede, Ole Olsen, Frank Hansen, Mattias Pedersen, Per Larsen, Per Torbensen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Skulle DK være proportionel med Sverige, så skulle 1,1 mio. mennesker have udenlandsk baggrund, og vores statsminister skulle lige have informeret os om, at der inden for de næste 4 år vil ankomme ca. 210.000 flygtninge, med en omkostning på ca. 30 mia. kr.

Morten Pedersen: Vesterlændinge taler også "hadefuldt, foragteligt og nedværdigende" om islamisme. Synes du det er en god undskyldning for at blive medlem af al-Qaeda? Sporene fra Danmark skræmmer vel svenskerne. Det er tydeligt at hvis man rækker højrepopulismen en lillefinger, så tager den hele armen. Jeg håber da ikke de begår samme fejl som man har begået her i landet.

John Liebach, Steffen Gliese og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar

Den svenske regerings officelle prognoser siger at Sverige forventer, 340.000 flere asylansøgere med svensk opholdstilladelse i løbet af de næste fire år.

http://www.b.dk/politiko/danske-politikere-bekymrede-for-flygtningestroe...

Dette ufattelige høje antal kan formenlig ganges med 3, da det ofte er familiens mænd der sendes ud på den lange rejse, hvorefter de ansøger og få familiesammenføring med ders koner og børn, når først opholdtilladelsen først er i hus.

Den svenske regering har anslået, at alene de direkte udgifter til integration af asylansøgerne vil stige til 48 milliarder svenske kroner over de næste fire år.
Det reelle tal er formenlig væsentlig højrer, ikke engang i Danmark tørrer man at sætte tal på udgiften.
Men tal fra Norge sætter udgiften under lup.
Hver gang en indvandrer fra et ikke-vestligt land kommer til Norge, koster det den norske regering 4,1 millioner norske kroner i fremtidige omkostninger
http://www.bt.dk/udland/choktal-norge-taber-41-millioner-paa-hver-ikke-v...

Problemet er så stort i Sverige at indvandrings udgifterne står i vejen for at man kan lave større sturktuelle ændringer, da der der ikke er nogen fri kapital at bytte rundt på.
Der er kun nedskæringer i velfærden tilbage, det er endvidere fuldstændigt umuligt at skaffe industrijobs og andre job med lave kompetencer til de mange indvandre da disse Jobs forlængst er flyttet til Asien eller robotter har overtaget dem.

Problemet er ikke kun svensk, da disse mange indvandre hurtigt kan finde på at rejse videre til fx Danmark, hvis de finder ud af det sociale system er bedre i andre lande.

Britt Kristensen, Brian Rosberg, Kim Kristensen, Jens Cini, Preben Haagensen, Preben Rasmussen, Ole Olsen, Anders Hede, Mattias Pedersen, Viktor Knudsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Jeg så engang et svensk dokumentarprogram om SD og hvad Sæpo havde af oplysninger omkring de ledende mennesker i SD. Det var rart så skræmmende at se.

SD er ikke et parti med demokrati som forbillede. Mange mennesker i det parti har en temmelig højreorienteret baggrund(nærmest krigsorienteret da retorikken lyder som om de er i krig med andre nationaliteter) og en del har faktisk deltaget i national-socialistiske træningslejre oppe i skove og naturområder. Hvis jeg ikke husker forkert fra det program jeg så så deltog de også i skydeøvelser. Noget Sæpo/Polisen fandt bekymrende.

SD, DF og alle de der mange beton nationalistiske partier er en stor trussel mod stabile tolerante samfund med samarbejde og udvikling.

Hvis først de kommer ind og får kontrol med medierne og medierne begynder at stigmatisere mindretal og gør alt der er ikke lokalt nationalt til et problem og dermed banker en kile af frygt ind mellem mennesker og får skabt "dem og os" så er grobunden for deres vækst og magt samt den konflikt de åbenlyst ønsker skabt.

Dette har vi set ske her i Danmark. Medierne er kørt i selvsving og gjorde det endnu mere under VKO.

Dette må ikke ske igen...

Ernst Petersen, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Nu skal man ikke google meget, før man finder ud af, at hovedparten af svenskerne faktisk mener (undersøgelser i februar og juni 2014), at Sverige skal tage imod endnu flere flygtninge.

Man finder også hurtigt ud af, at ledelsen af Sveriges Demokraterne, i væsentlighed har baggrund med varige sociale ydelser, og i væsentlighed kommer fra nazistiske grupperinger. Samt at dette stadig gennemsyrer partiet, og så meget at "partiet" tilsyneladende ikke mere orker at bekæmpe det.
www.expo.se/ www.expo.se/

Endelig finder man ud af, at flertallet af "tilhængere" ikke har sat sig ind i partiets politik, men kan karakteriseres som protestvælgere. Og protestvælgere kendes jo også i Danmark.

Svenskerne er tilsyneladende meget anderledes end danskerne, og tak for det. F.eks. mener er ret stort flertal, at skattelettelser, salg af infrastruktur, liberalisering og kommercialisering er gået for vidt. De ønsker simpelt hen at betale mere til samfundet, hvis de samtidig kan sikre sig, at pengene bliver brugt på dem, der trænger. Og det tror jeg faktisk, at Danmark også kunne trænge til.

Vi bor ikke i Danmark, men har også hus i Sverige, hvor vi ofte er, når vi har tid. Og hele den anti-udlændingestemning som slår os, når vi kommer til Danmark, møder vi slet ikke i Sverige.

Bjarne Bisgaard Jensen, John Liebach, Steffen Gliese, René Bjerregaard, Ernst Petersen, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Jens Larsen.

Jeg vil ikke påstå, at dine observationer omkring Sveriges situation er helt ude i hampen, men de passer i hvert fald slet ikke på mine, og jeg er økonom, og bor i mit hus i Sverige en del af året.

Så vidt jeg kan se, er der ikke stor sandsynlighed for at ret mange indvandrere vil søge til Danmark. Og hvad skal de også der, hvor alle sociale og arbejdsmæssige vilkår er ringere end i Sverige, og hvor de desuden udsætter sig for danskernes underlige udlændingehad.

Og omkring din opfattelse af svensk økonomi og økonomiske formåen, er den i hvert fald fuldstændig fejlagtig. For medens Dansk økonomi ikke har klaret sig godt i krisen, har Sverige fortsat Europas næststærkeste økonomi, der også tjener penge hjem i kriseårene. Og er du i tvivl om dette, kan du jo blot se på Eurostat.

John Liebach, Ernst Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg tror Sverige vil opleve en radikal og pludselig ændring på det område, men det kan da også godt være, at Sverige bare vil forgå som svenskernes land uden svenskerne gør vrøvl - men mens

Sverige deler sammen kurs med Danmark og resten af de vesteuropæiske lande, men Sverige har valgt en væsentlige højere fart, hvad kunne medføre en højere sandsynlighed for radikale og pludselige politiske modbevægelser, herunder at flere af de øvrige partier ikke kan fastholde en fjendtlig holdning til mere svensksindede partier som fx SD.

Og Sverige kan ikke vælge, hvormange flygtninge som flygter fra krig eller elendighed, men kan med sin udlændingepolitik vælge, hvormange som flygter den lange vej til Sverige frem for at blive i lejre i nærområdet, hvor man for de samme penge kan hjælpe mangefold flere - Sverige har valgt en politik, der giver nær maksimal tilstrømning til Sverige, hvad ikke er bæredygtigt for de grundlæggende strukturerer i det svenske samfund - Sverige som vi kender det vil afvikles, ikke udvikles med deres valgte politik.

Og så det utroligt, at nogle ikke ønsker færre asylansøgere - tænkt sig de svenske vælgere er blevet så hjernevasket, at de ikke ønsker færre mennesker føler de er nødt til at flygte - bare fordi deres nød giver svenskerne en mulighed for at føle sig humanistiske.

P.S.

Naziarmbindet var jo tydeligvis en form for joke, lige som prinsen over i UK også kun var iført det for sjov, men visse hystader i Sverige tåler ikke den slags og laver gerne selvvigtige og gravalvolige fakkeltog mod den stakkels pige.

Jens Cini, Per Torbensen, Mattias Pedersen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at SD lidt ligesom DF før i tiden, har tiltrykket en masse med problematisk baggrund, som har følt at partiet var det eneste sted hvor deres meninger kunne komme til udtryk.

Det er nu heller ikke helt ufarligt at støtte SD, både i den private sektor og især i den offentlig sektor fyrer man uden at tøve, folk der offentligt at ydret sig positivt for SD mærkesager.
Man kan altså sætte hele sin fremtidige karrer på spil, hvis man går ind for indvandrings begrænsninger.
Når SD holder møder, kan man se mod demonstrationer, hvor såkalte antiracister med vold og magt prøver at afslutte grundlovssikrede forsamlinger.

Under den seneste finanskrise har vi set hvordan en masse af Sveriges store industrivirksomheder gik i knæ, med masse afskrivelsen til følge, Jobs som aldrig kommer igen, da staten ikke havde råd til at støtte deres industri virksomheder, for pengene skulle jo bruges på at holde grænserne åbne.

I et sådan klima, så ville jeg også gå ind for åbne grænser hvis en såkaldt anonym meningsmålings indsamler ringede mig op, for jeg vill ikke have en chance for at vide hvem der ringede, og derfor kunne en forkert ytring, hurtigt betyde at jeg mistede mit job, og dermed hurtigt kunne blive en flygning i mig eget land.

Britt Kristensen, Kim Kristensen, Jens Cini, Preben Haagensen, Per Torbensen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Gert,

Du må have et lækkert liv, tillykke med det.

Desværre lyder det som om at du tænker lidt som eliten i Sverige, og på samme måde har dit på det tørre, for du kan jo ligesom eliten hoppe på et fly og flyve langt væk fra Sverige igen, det kan den jævne svensker ikke, men skulle det blive nødvendigt så ville den korte tur over til Danmark da være en oplagt mulighed.

Og spørgsmålet er så hvorlænge de danske kasser kan betale, hvis hundrede tusindevis af "svenskere" og svenskere begynder at flytte til Danmark. De nordiske aftaler betyder jo netop at Danmark skal stille sit velfærdssystem og ydelsessystem til rådighed fra dag et.

Britt Kristensen, Kim Kristensen, Preben Haagensen, Mattias Pedersen, Per Torbensen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Svenskerne er allerede godt i gang med at lave samme fejl som Danmark gjorde.
Lukke øjnene for reelle problemer, vende SD (DF) ryggen og erklære det at være kritisk, lig racisme.

Og ligesom DF voksede , så vil også SD vokse, for folket har ikke brug for politikere der ikke vil handle.
Havde de etablerede partier i Danmark tages problemerne alvorligt, så havde DF aldrig vokset sig stort.

Hele denne udvikling er slem for os på venstrefløjen, da det er vores vælgere der er rendt over til DF og dermed over til højrefløjen.
Svenskerne er ve at køre ud af samme vej.

Britt Kristensen, Torben Nielsen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Et vigtigt punkt i problematikken Sverige overses her og næsten overalt i Danmark:

Der er ikke hemmelig afstemning ved parlamentsvalg i Sverige.

Layoutet, setuppet og bemandingen ved valgstederne er sådan, at de tilstedevarende har en ganske stor mulighed for at se, hvad man har stemt. Ligesom det også er lovligt at påvirke vælgerne på selve valgstederne.
Dette er noget, jeg hørte de svenske panelmedlemmer forklare på et møde med Lars Vilks og Dan Park i Trykkefrihedsselskabet.
Det er jo fuldstændig horribelt, i det omfang det holder stik. Det gør det absolut påkrævet at sende OSCE observatører til de svenske valg med meget vågne og kritiske øjne.

Viktor Knudsen, Preben Haagensen, Morten Pedersen og Mattias Pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Præcis som Glistrup blev behandlet af de danske partier. Fogh Kvajede sig og lukkede Dansk fup ind i varmen, de er stadig ikke stuerene.

Jeg har sagt det før og siger det igen - indvandringsdebaten ligner forureningsdebaten.

Enhver med fornuft kan se at konsekvenserne til sidst bliver katastrofale hvis man ikke bremser op i tide.

Men i begge spørgsmål findes en masse mennesker(ofte hver sit politiske ståsted) og prøver at bilde sig selv og andre ind at det skal nok gå.

Britt Kristensen, Jens Larsen, Jens Cini, Viktor Knudsen, Preben Haagensen og Mattias Pedersen anbefalede denne kommentar

De største tabere bliver folk på kontanthjælp og andre ydelser. Det siger sig selv. Der er selvsagt ikke råd i længden. De rige skal som altid nok klare sig.

Kim Kristensen, Jens Larsen, Jens Cini, Viktor Knudsen, Mattias Pedersen og Den Gode Kapitalisme ;) anbefalede denne kommentar

Svenske parlamentsvalg er som at træde ind i en bananstat.

De har reelt ikke hemmelige valg. Det skyldes at svenskerne ikke har en fælles stemmeseddel med alle partierne på. I stedet har man en stemmeseddel for hvert enkelt parti, som den enkelte vælger skal tage frem til offentligt skue.

Hvert eneste parti skal selv sørge for, at deres egen stemmeseddel ligger klart i hvert eneste afstemningssted.
Når vælgeren er godkendt via valglisten går han/hun hen til et bord, hvor alle partiernes sedler ligger ved siden af hinanden. Her tager man så en seddel fra det parti man ønsker at stemme på, og går ind i stemmeboksen for at sætte kryds på den af partiets kandidat man stemmer på.

Det betyder, at vælgeren ved at tage en stemmeseddel fra bordet klart tilkendegiver hvilket parti han støtter.
Der kan let være vælgere, som ikke stemmer frit, når de skal vælge stemmeseddelen under overvågning af valgtilforordnede og andre tilstedeværende.

Dertil sker det, at såvel højre- som venstreorienterede partier har været udsat for valgfusk, ved at deres stemmesedler er blevet smidt ud af valgtilforordnede fra andre partier, eller bare skjult bag borde eller skabe. Og mangler stemmeseddelen, så kan man ikke stemme på partiet.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

Frank Hansen, Kim Kristensen, Jens Larsen, Jens Cini, Per Torbensen, Viktor Knudsen, Preben Haagensen, Mattias Pedersen og Frans Kristian Randlev Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Anders Feder skriver til mig: "Vesterlændinge taler også "hadefuldt, foragteligt og nedværdigende" om islamisme. Synes du det er en god undskyldning for at blive medlem af al-Qaeda?" Ved sammenligningen mellem SD (et demokratisk parti) og al-Qaida (sprænger gerne bomber på markedspladserne) nailer du min pointe.

Preben Rasmussen

Der er allerede nu under brevafstemningen konstateret så mange uregelmæssigheder, at det er et spørgsmål om ikke hele valget skal erklæres ugyldigt og gå om.

Den svenske valgprocedure er måske nok demokratisk, men fair er den ikke.

Hvorfor ikke lade OSCE og parlamentarikere fra andre lande overvåge og kontrollere det svenske valg ?

Kim Kristensen, Jens Larsen, Per Torbensen, Mattias Pedersen, Viktor Knudsen og Morten Dreyer anbefalede denne kommentar

Sverige kommer, uanset valgresultat, til at modtage (konservativt skøn) 800.000 mennesker fra hovedsageligt Mellemøsten og Nordafrika de kommende fire år som flygtninge, familiesammenførte og indvandrere. Dette tal er sådan set det eneste væsentlige at forholde sig til for en nulevende svensker, som planlægger at blive boende.

Debatkulturen i Sverige kontra Danmark, SDs skumle rødder, den parlamentariske situation hinsidan, arbejdsmarkedsreformer og alt andet er helt og aldeles ligegyldigt ift. den totale omkalfatring af det svenske samfund, som denne demografiske forvandling - helt uanset ført politik - selvfølgelig skaber.

Men alle disse pseudodiskussioner, som tripper rundt om det eneste væsentlige, - indvandringens enorme størrelse - bliver til gengæld nok interessante for fremtidens historikere, som jeg gætter på får mere end almindeligt svært ved at forklare, hvordan i alverden denne udvikling dog kunne ske i et førhen så velfungerende land.

Jeg ser dog ét enkelt lyspunkt, som til gengæld er hjerteskærende kynisk: Sverige kommer til at stå som skrækeksempel for resten af Europas lande, der derfor for alvor besinder sig i dette spørgsmål. Sverige er kanariefuglen i Europas kulmine, hvilket er uendeligt trist.

Britt Kristensen, Morten Pedersen, Frank Hansen, Kim Kristensen, Niels Ebbesen, Preben Haagensen, Jens Larsen, Jens Cini, Mattias Pedersen, Viktor Knudsen og Preben Rasmussen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Sverige bliver det første europæiske land, der frivilligt går under som konsekvens af masseindvandring fra mennesker uden vilje og forudsætninger for at kunne bidrage.

Og derfor bliver Sverige ufrivilligt eksemplet par exellence på hvordan en massiv og ukontrolleret indvandring smadrer et indtil for få år siden velfungerende nordisk land.

Den svenske skoles PISA-resultater er den første indikation på hvad vej det går.

Kim Kristensen, Preben Haagensen, Per Torbensen, Jens Larsen og Jens Cini anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Morten Dreyer, hvis dine udtalelser er rigtig, står det sandelig galt til i Sverige. Nu kender jeg ikke noget til afstemningsproceduren i Sverige, men som sådan er der ikke noget galt med ingen fælles stemmeseddel for alle partier. I Frankrig er det lidt på samme måde, man bliver registreret, får udleveret en kuvert og tager derefter en stemmeseddel fra ethvert af de repræsenterede partier.
Derefter går man ind i stemmeboksen, stemmer på det parti man er interesseret i og stopper dette partis stemmeseddel i kuverten, de andre partiers stemmesedler ryger i papirkurven. Derefter lægger man den lukkede kuvert med sin stemmeseddel i stemmeboksen, som ganske vist er gennemsigtig, hvad ikke betyder noget, da stemmeseddelen er i en lukket kuvert, så ingen kan se hvad man har stemt. Jeg anser dette franske system for fuldt på højde med det danske, hvis ikke mere demokratisk end det danske. Der er i dette system ingen chance for, at snyde med flere stemmer, eller hvad ved jeg.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Bjarke Hansen - Jo, men de havde måske haft en større chance for at gøre noget ved det egentlige problem, indvandringens størrelse, hvis de havde haft normale hemmelige valg. Frygten for social udstødelse er en enormt stærk kraft, og åbenbart især i Sverige. Den kan sagtens holde en svensker fra at redde Sverige.

Et andet interessant aspekt af sagen er, at apartheiden mellem svenskere og indvandrere efter sigende er meget stærkere end den mellem danskere og indvandrere i Danmark, "tonen" til trods. De gør ikke ting sammen, blir ikke kærester med hinanden (når der bortses fra de mange voldtægter) og har i det hele taget betydeligt mindre med hinanden at gøre end danskere og indvandrere har i Danmark. Det understreger yderligere, at deres åbne grænser ikke er et udtryk for åbne hjerter, men snarere en kollektiv kognitiv lammelse.

Peter Ole Kvint

Det er de indvandre som er kommet til Danmark og Sverige som stemmer på DF og Sverigedemokraterna fordi de ikke vil dele deres del af kagen med de mange milioner fattige i andre lande.

@ Kristian Randlev

Reelt hemmelige valg ville selvfølgelig gøre en del, men det ændrer stadig ikke på problemets egentlige kerne: en helt afsindigt intolerant konsensuskultur, hvor man offentligt forsøger at skabe fællesskaber ved aggressivt at dehumanisere alle, der falder udenfor den af eliten vedtagne norm. Alt, der ikke er comme il faut, er et stærkt tabu, som det næsten er ulækkert overhovedet at forholde sig til. Sådan har det været i mange årtier i Sverige - og på utallige politiske og sociale spørgsmål, ikke kun indvandringen.

Det er derfor, det kun er et outsiderparti som SD, der overhovedet tager dette emne op. Alle de andre har presset sig selv op i et hjørne, hvor det ville være det samme som at indrømme, man havde taget fejl (og de racistiske undermennesker havde ret), hvis man pludselig begyndte at anerkende den åbenlyse virkelighed. Samtidig ville man jo så også selv blive skubbet ud af fællesskabet og sat over på pariaens plads - hvilket i Sverige er en reel trussel mod såvel karriere som ens fysiske sikkerhed.

Så de svenske politikere vælger det absurde teater på deres befolknings bekostning, og det vil de blive ved med.

Og jo - det er faktisk så slemt derovre. Det er ikke bare en dansk myte. Desværre.

Britt Kristensen, Ole Olsen, Preben Haagensen, Jens Cini, Jens Larsen og Preben Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg tror de kommende 10.år vil bringe nogle meget dramatiske forandringer i Europa. Det vil være 2.årsager til dette. 1) Hele EU projektet med specielt Euro-zonen som nærmest har sat syd-europa i en kronisk stagnation 2) 3.verdens indvandringen med de økonomiske og kulturelle problemer dette medfører. Professor i Europæisk historie ved Harvard Nail Ferguson har sammenlignet den nuværende periode med Weimar republikken. Front National står idag til, at være det største parti i Frankrig. Mange centrum-ventre vælgere deler partiet opfattelse på mange områder men stemmer ikke på det endnu. Sverige kan sikkert også vende meget pludseligt -de har en konsensus kultur hvor man går i flok og hvis den vender i en anden retning går det hurtigt.

Morten Pedersen, Jens Larsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

I modsætning til i Danmark synes man i Sverige at tage nogle positive initiativer for at få det bedste ud af situationen. Flere mennesker betyder mere arbejdskfarft, det betyder, at hver behøver at arbejde mindre, sådan som de har opdaget det i Göteborg iflg. dagens avis.
I Danmark har man - i øvrigt helt atypisk for vores virketrang og politiske tradition - ladet stå til, fordi de borgerlige hele tiden har tænkt i at øge uligheden til deres egen fordel, fremfor at løse samfundets faktiske problemer, som, hvis de blev løst, ville ganske få og små.

Der løber et lettelsens suk igennem Sverige: der findes nemlig et værksted i Göteborg med seks timers arbejdsdag til fuld løn. Krisen er afværget!

Hvad angår det her med "...at få det bedste ud af situationen", så er "situationen" selvvalgt - ikke en naturlov.

Det er lidt for snævert kun at sammenligne Danmark og Sverige her. For at se konsekvenserne af stor indvandring skal man nok i stedet kigge på England, der fik en gigantisk indvandring fra dets kolonier, og USA, der uden sammenligning er det land i verden, der har haft størst indvandring.

Indvandring koster en smule penge i starten. Men til gengæld giver det overskud senere, når indvandrerne er kommet i arbejde og fungerer som normale forbrugere og skattebetalere.

Så det væsentlige må være konsekvenserne for befolkningstætheden. Her er Danmark jo nok stadig meget tættere befolket end Sverige, der derfor har større behov for indvandring. Men begge lande har brug for indvandring for at undgå faldende befolkningstal. I specielt Danmark bør man dog overveje, hvor meget vi ønsker, at befolkningstallet skal stige.

Desuden er DFs propaganda hyklerisk. For det er stadig langt billigere at øge befolkningstallet via indvandring end ved, at alle danskere begynder at få flere børn.

Så DFs indvendinger er konstrueret til at skjule, at det bare handler om racistisk foragt for østeuropæere og muslimer frem for egentlige økonomiske bekymringer.

Ernst Petersen:

'Men til gengæld giver det overskud senere, når indvandrerne er kommet i arbejde ...'

Det mantra hørte vi også fra Socialdemokaterne for 30 år siden. Prøv at se i Danmarks Statestik hvad erhvervsfrekvensen for forskellige indvandrere er i dag.

Måske du har forslag til, hvordan man kan tvinge flere indvandrere i arbejde? Således at de i det mindste kommer op på den (etniske) danske? Det er indtil nu eklatant mislykket for diverse regeringer.

Morten Dreyer, Per Torbensen og Jens Cini anbefalede denne kommentar

Det er ikke en økonomisk overskudsforretning, at importere en ikke-vestlige underklasse uden erhvervsrelevante kompetencer, gennem generationer højt træk på de offentlige kasser og betydelig overkriminalitet - den igangværende befolkningsudskiftning er også en økonomisk katastrofe - når fantaster som den svenske statsminister og andre tror andet må det bero på magisk tænkning og racistisk foragt for det svenske folk og dets eksistensret.

Med befolkningsudskiftningen - hvor Sveriges befolkning udskiftes fra svensk til overvejende mellemøstlig og nordafrikansk, men ellers ikke-vestlig, vil den svenske økonomi, der skabes af befolkningen, ligeledes nærme sig det økonomiske stade i Mellemøsten og Nordafrika - det samme er tilfældet i resten af de vesteuropæiske lande, hvor Sverige blot har højere fart på afviklingen.

Morten Dreyer, Per Torbensen, Jens Cini og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"For at se konsekvenserne af stor indvandring skal man nok i stedet kigge på England, der fik en gigantisk indvandring fra dets kolonier, og USA, der uden sammenligning er det land i verden, der har haft størst indvandring."

Ja, jeg er da ikke helt sikker på at de oprindelige amerikanere er udelt begejstrede for indvandringen...

Ja, Søren, indianerne forstod virkelig indvandring kunne styrke deres økonomi...det gav langt større profit end selv at få børn...

Ernst Petersen
Du er fuld af vrøvl og dine synspunkter kan kun være et resultat af dovenskab. Norges statestik har opgjort et underskud i snit pr. 3.verdens indvandrer på godt 5.mio i et livsforløb. Jeg kan komme mere flere undersøgelser og citater af tidl. nationalbankdirektører i Danmark og England og andet. Jeg gider ikke for jeg ved af erfaring, at du aldrig læser synspunker som kan underbyggers med argumenter -du er en rigtigt "progressiv"

Morten Pedersen, Jens Larsen, Lars R. Hansen, Ole Olsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Jens Cini, du kan selv være fuld af vrøvl (og racisme).

En voksen indvandrer behøver ofte kun et par år, før vedkommende er klar til arbejdsmarkedet. En nyfødt dansk baby skal igennem hele systemet med vuggestue, børnehave, folkeskole, gymnasium og erhvervsuddannelse, før den efter omkring 25 år er klar til arbejdsmarkedet. Hvad tror du koster mest???

Lasse, vores grådige politikere er derfor også mest interesseret i at importere arbejdskraft, der allerede er uddannet, frem for at hjælpe de flygtninge, der har mest brug for, at vi hjælper dem.

Modstanden mod indvandring er desværre mest forårsaget af angst for de fremmede samt racisme. Men politikerne (bortset fra DF) er mere opsat på at hjælpe firmaerne med at skaffe billig arbejdskraft.

Desuden har vi brug for stigning i folketallet for at undgå faldende efterspørgsel efter varer på hjemmemarkedet, hvilket ville føre til recession.

Partier som DF og SD har det problem, at når der er kommet nok indvandring fra ikke-vestlige lande, så må de enten modificere deres politik eller finde sig i at gå tilbage. For de får ingen stemmer fra indvandrerne. Det kunne se ud som om, at DF allerede er begyndt på denne transformation. Men nu må vi jo se, om de også efter valget vil snakke mere om økonomi end om deres frygt for indvandrerne.

Havde vi ingen indvandring, og folk fortsatte med at få så få børn, så ville vi ende med et samfund, hvor langt de fleste af os var pensionister. Det lille mindretal, der stadig var i en alder, hvor de kunne arbejde, skulle så forsørge alle disse pensionister. Dette ville være en økonomisk katastrofe for Danmark.

Ernst Petersen
Din racisme intemidering kan du godt spare dig med. Alle menesker forstå sigselv indenfor en totalitet eller en helhed, det kan være familie, stamme, klan eller nation. Prisen for dette er ind og ud gruppe adfærd hvor mennesker ikke føler, at folk som er uden gruppen er omfattet samme regler som dem indenfor gruppen. Du ser dette alle vegne og til alle tider og det er nok vores natur. Det er faktisk de etniske europæere som er genstand for 3.verdens "indvandreres" anormiske ud-gruppe adfærd men du kan ikke se deres "racisme" i din ideologiske verden er folk fra 3.verden overmennesker og den oprindelige befolkning undermennesker. Jeg erkender blot, at det ikke virker og stater var den bedste måde, at regulere den menneskelige natur.

Jens Cini, du bekræfter jo bare, at du er racist.

Det gør DF også, når de foreslår, at indvandrere fra vestlige lande godt må være fattige og uuddannede, hvorimod indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke må være det.

Sådanne forslag kræver, at Danmark ikke alene melder sig ud af EU, men også af FN, så vi ikke mere behøver at overholde FN's menneskeretiighedskonvention. Det bliver derfor rigtig dyrt for Danmark.

Ernst P.

Hold venligst inde med at kalde andre for racister.

Det er simpelthen for lavt .

Per Torbensen, Frank Hansen, Jens Larsen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"Racist" - dette forunderlige ord der på nulkommafem markerer at afsenderen af ordet er modtageren moralsk overlegen, og at yderligere argumentation derfor er overflødig.

Gad vide om min datters filipinske dagplejemor (gift med en dansker, og ikke "postordrebrud" i øvrigt) passer på definitionen - hun gav da også udtryk for (mørkebrun i huden som hun nu engang er) at der er masser af mennesker her i landet der burde sendes hjem til deres hjemlande fordi de ikke virkede som om de overhovedet ville tilpasse sig de gældende normer der hersker i dette land...

Morten Pedersen

Racismekortet bør altså ikke spilles fordi man påpeger, at der er nogle forskelle…….. det er for nemt når man løber tør for argumenter, Ernst.

Ernst Petersen
Jeg forstår ikke, at det skulle bekræfte jeg er racist. Jeg påpeger, at mennesket former sociale fællesskaber på en bestemt måde og det har en pris. Jeg kan ikke se, at det er racistisk . Hvor er din påvisning af det modsatte er tilfældet. Hvor finder man forskellige kulturer og racer som lever sammen i tillid? Det største undersøgelse til dato er lavet af professor i sociologi på Harvard Robert Putnam og det viste, at mennesker i multietniske områder blev antisociale eller psykopatiske i deres adfærd. Professor Alberto Alesina også ved Harvard siger i hans data, at tillid og social adfærd nok har svært ved, at krydse raceskel og vi nok er født til, at føle tillid til dem der ligner os selv. Hvis man er født til det -så er det jo ikke "racisme" som en ideologi -men natur hvor man ikke har et valg.
Jeg har ført berørt, at menneskerettighedskonventionen er en frivillig konvention som mange lande har underskrevet men det er stort set kun vestlige lande som har ratificeret dem. Så de er vestligt unilaterale. f. eks Japan, Korea, Taiwan har ikke ratificeret det- hvor dyrt er det for dem?
FN er en face af den grund, at organisationen består af stater men bortset fra vesten og nogle asiatiske lande kan resten ikke få staten som institution til at virke. Så grundlaget for organisationen er stort set væk.

Sært nogen kan se en bedre forretning i at importere folk, der som gruppe, gennem hele deres liv selv og deres afkom skal forsørges af det danske samfund end at danskerne selv få børn, der i deres voksne liv kan forsørge sig selv, deres egne børn og gamle.

Og et faldende folketal ville være ikke et økonomisk problem, de gamle har i bidt omfang selv sparet op til deres alderdom, hvis ikke det var fordi man havde påført landet en betydelig økonomisk byrde i form af udgifttunge indvandrere og efterkommere, hvis skadevoldende adfærd er ødelæggende for samfundet, herunder økonomisk.

Lasse Johansen
Det er ikke et problem, at folketallet falder i Europa (men også i Japan og Kina) En tænktank kom forleden med denne rapport om, at 50% af jobbene ville automatiseres væk om 20.år. Det vil jo bare betyde, at produktivitet steg
http://www.thelocal.it/20140724/robots-could-take-half-of-jobs-in-italy
Vi kommer i vesten til, at står med en masse gamle (ældrebyrde) og uproduktive fra 3.verden (udlændige byrde).

Carsten Hansen, det kan jeg ikke se. Man bør kalde en spade for en spade. Hvis man mener, at det er forkert at være racist, så bør man lade være med at være det. Men jeg har også på f. eks. TV2s debatforum været i diskussion med nogle, der fuldstændig åbent erklærede, at de var racister og ville have lov til at være det.

Jens Cini
"Hvor finder man forskellige kulturer og racer som lever sammen i tillid? "

Det gør du især i USA, hvor det kun er de sorte, der normalt risikerer at blive diskrimineret. Muslimer, irere, mexicanere, kinesere, japanere, puertoricanere osv. har de ingen problemer med. Men ligesom europæerne jo normalt ikke vil bo i muslimske områder som Voldsmose og Gellerup, så vil amerikanerne heller ikke bo i kvarterer, hvor de fleste er sorte. De forstår derimod ikke vores indstilling til muslimske og østeuropæiske indvandrere overhovedet.

Ernst Petersen
Hvis du havde læst f.eks de kilder jeg angav i det du hæver, at svarer på som Robert Putnam, Alberto Alesina og Edward Glaezer som vil du se, at det netop ikke virker i USA. Der er en sammenhæng mellem hvor homogen en delstat er og folk villighed til, at betale høje skatter. Det er en skjult modvilje mod minoriteter som gør de ingen offentlig sygesikring har i USA. Du slynger om dig med udsagn som ikke er empirisk funderet. Jeg så for et par uger siden Jacob ("Jeg ligner jo Jesus")Holdt som hævdede, at alle de hvide han kendte havde en sort ven. Så faldt jeg over denne undersøgelse i Washington Post som viste, at 75% at de hvide ikke havde en sort ven som "Jesus" ellers påstod. Her er undersøgelsen og det viser, at USA er et stærk etnisk fragmentet samfund:http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/08/25/three-quarter...

Kom med empirisk fundret udsagn Ernst -oh, nej, det kan du jo ikke. Det er jo derfor du bruger ordet racisme hele tiden.

Per Torbensen, Jens Larsen og Lars R. Hansen anbefalede denne kommentar

Sider