Baggrund
Læsetid: 4 min.

En kineser belaster nu klimaet mere end en europæer

Den hastige økonomiske vækst i Kina trækker CO2-udledningerne op på nyt rekordniveau. Greenpeace håber, at indsatsen mod kul-forureningen i de kinesiske storbyer kan vende udviklingen. Alle venter spændt på Kinas melding på dagens FN-topmøde
En pige studerer udsigten (og en bog) i Quzhou i Kinas Zhejiang-provins, en af mange kinesiske byer, hvor luftforureningen har nedsat livskvaliteten kraftigt

En pige studerer udsigten (og en bog) i Quzhou i Kinas Zhejiang-provins, en af mange kinesiske byer, hvor luftforureningen har nedsat livskvaliteten kraftigt

William Hong

Udland
23. september 2014

Kinas statsoverhoved, præsident Xi Jinping, vil ikke være at finde blandt talerne, når omkring 120 stats- og regeringschefer i dag tager ordet på FN’s klimatopmøde i New York. I stedet sender Kina Zhang Gaoli, den første af fire vicepremierministre, til at aflevere Kinas budskab på de fire minutter, hvert deltagende land har fået tilmålt.

Fraværet af Kinas øverste leder ærgrer i New York, for den folkerige vækstøkonomi rykker mere og mere i centrum af forhandlingerne om en skærpet global klimaindsats.

Det kan man bl.a. udlæse af den statusrapport, som klimaforskere fra en række lande søndag offentliggjorde under titlen Global Carbon Budget 2014.

Rapporten afslører, at en gennemsnitskineser i 2013 for første gange udledte mere CO2 fra afbrænding af fossil energi end en gennemsnitsborger i EU. Hvor EU-borgeren var ansvarlig for en udledning på 6,8 ton, udledte kineseren 7,2 ton. Det er stadig under halvdelen af, hvad en gennemsnitsamerikaner udleder, men det er samtidig et godt stykke over det globale gennemsnit, der i 2013 var på fem ton CO2 pr. person.

Kinas betydning i kampen for at beskytte klimaet bliver endnu tydeligere i rapportens data for de store nationers og regioners totale udledning. I kraft af sit store folketal nåede Kina således sidste år op på 28 pct. af de samlede globale CO2-udledninger – præcis dobbelt så meget som USA, der i 2013 var ansvarlig for 14 pct. EU’s andel var 10 pct. mens Indien med sin milliardbefolkning blot stod for syv pct. af de globale udledninger.

Kina havde samtidig en højere vækstrate for sine udledninger end de øvrige store klimabelastere: Mens de kinesiske udledninger steg med hele 4,2 pct., steg USA’s med 2,8 pct., hvorimod EU præsterede et fald på 1,8 pct. som konsekvens af den svage økonomiske udvikling i Europa og en aktiv klimaindsats i nogle af medlemslandene.

»Kina ændrer fortsat den globale fordeling af udledningerne, og eftersom de politiske forhold hæmmer markante fremskridt i USA og andre nøglelande, vender iagttagere i stigende grad blikket mod Kina som den, der skal levere et gennembrud i klimaforhandlingerne,« siger Glen Peters, klimaforsker ved det norske CICERO-Center og medforfatter til Global Carbon Budget 2014.

Det historiske ansvar

Med til billedet hører, at Kina under lidt andre synsvinkler ikke bærer hovedansvaret for tingenes tilstand, trods sine rekordhøje aktuelle udledninger. Ifølge den netop offentliggjorte rapport er USA således den største CO2-synder i et historisk perspektiv. I perioden 1751-2012 har USA udledt 2,5 gange så meget CO2 som Kina og også mere end de 28 EU-lande tilsammen.

Dertil kommer, at væksten i de kinesiske udledninger bl.a. skyldes, at Kina i stigende grad er blevet verdens fabrik og har overtaget klimabelastende industriproduktioner fra bl.a. USA og EU, som så i stedet importerer de producerede varer fra Kina. Det betyder, at de amerikanske og europæiske CO2-udledninger bliver relativt mindre og Kinas tilsvarende større, selv om forbruget af varerne finder sted i USA og EU.

»16 pct. af Kinas udledninger skyldes varer og tjenesteydelser, der eksporteres andetsteds hen,« hedder det i rapporten.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium sagde forleden til kinesiske medier, at vicepremierminister Zhang Gaoli vil annoncere »nye udviklinger« i Kinas klimapolitik på FN-mødet i New York.

Og miljøorganisationen Greenpeace siger, at Kina allerede tager nye bemærkelsesværdige skridt.

Hvor Kinas klimabelastende kulforbrug i årene 2003-11 steg med næsten 10 pct. om året, var stigningen således mindre end én pct. i første halvår 2014, selv om BNP vokser med 7,4 pct. Dette afspejler ikke så meget den kinesiske klimastrategi, som det afspejler en dramatisk hasteindsats for at gøre noget ved den sundhedstruende luftforurening fra bl.a. kulkraftværker, som hærger de kinesiske storbyer.

»Pr. juni 2014 havde 12 af Kinas 34 provinser med ansvar for 44 pct. af Kinas forbrug af kul lovet at kontrollere deres kulforbrug. Seks kinesiske provinser har medtaget absolutte reduktionsmål for kulforbruget i deres luftforureningsplaner – med 50 pct. reduktion som mål for 2017 i Beijing, 13 pct. i Hebei, 19 pct. i Tianjin, fem pct. i Shandong, 21 pct. i Chongqing og 13 pct. i Shaanxi, sammenlignet med 2012-niveauet,« skriver Greenpeace.

Miljøorganisationen vurderer, at denne indsats i givet fald vil kunne bringe Kina tilbage på den kurs, der sikrer nationens bidrag til at holde den globale opvarmning under to grader.

Dagens topmøde i FN-bygningen omfatter ikke egentlige forhandlinger om en kommende klimaaftale. Generalsekretær Ban Ki-moons håb er derimod, at de politiske ledere vil annoncere initiativer og løfter, der kan bane vej for et konstruktivt og ambitiøst forhandlingsklima frem mod en mulig global aftale på COP 21 i Paris næste år. De færreste tror på, at COP 21 kan levere en forpligtende aftale, der sikrer to gradersmålet. Snarere ventes et katalog over landenes frivillige bud på, hvilke CO2-reduktioner de vil levere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det forhold vender når Rusland får dirigeret deres olie og gas væk fra Europa og over til Kinas storbyer, og Europa skal til at åbne deres kulminer igen.

Carsten Mortensen, Gert Selmer Jensen, Romed Bucher, Per Torbensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Ekstrapolerer man kurverne over CO2-udledningerne (i den trykte avis), vil Kina overhale USA allerede ca. år 2025 eller deromkring - så hurtigt kan det gå, hvis den viste trend altså fortsætter ...

Niels Engelsted

Er overskriften ikke vildledende?

Hvis det er slutbrugeren af den fossile energi (og dermed slutudlederen af CO2), der er tale om, så udleder europæeren, der er storforbruger af kinesiske varer, vel stadig mere end kineseren?

Anders Vang Nielsen, Carsten Mortensen, Sabine Behrmann, leif voetmand, Vivi Rindom, Benjamin Bach, Lars Dahl, lars abildgaard, Torben Selch, Nic Pedersen, morten Hansen, Dennis Iversen, Eva eldrup, Romed Bucher, Kjeld Hansen, Tue Romanow, Ivan Breinholt Leth, Holger Madsen, Rune Petersen, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Bill hvm sigr Europa skal det.
Jan Kina er mere bevidste om deres situation end Danskerne, der kun kan protestere mod den vedvarende energi.
Niels en god pointe du har, vi må lære at stille krav til importerede vares indhold af co2, hvis det skal lykkedes at få CO2 forbruget nedsat.

Ole Vagn Christensen, det er et spørgsmål om pris: Udbud og efterspørgsel. Alternativer ? Amerikansk Fraeking Oil/Gas? Arktisk olieudvinding...muligvis.

Torsten Jacobsen

Ole Vagn Christensen,

Det er ikke indholdet af Co2 i varen der er problemet. Det er den co2 der udledes i forbindelse med produktion og ikke mindst transport af varen. Der er noget grundlæggende problematisk i, at så mange varer sejles og flyves fra Kina til europæiske og amerikanske markeder, blot fordi vi i disse lande har et åbenbart umætteligt behov for billigt skrammel.

Preben Haagensen, morten Hansen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Det virkelige problem er C-atomet, som kan forbinde sig med stort set alle andre grundstoffer - så træk C ud af atmosfæren, og problemet er løst - det arbejdes der på bl.a. i Tyskland med gode resultater i såkaldte Carbon Reactors, hvor man samtidig kan få omdannet det meste biologiske affald ...

Jeg viste det! Det er kinesernes skyld... ;-)

"perioden 1751-2012 har USA..."

Nu fandtes USA jo ikke i 1751 - hvor man desuden næppe har valide tal for CO2-udledningen ved afbrænding af fossile brændsler - der dog også udgør en ganske lille kilde til CO2 i atmosfæren.

Jens Haushøj, Benjamin Bach og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Og det er kun begyndelsen. Snart vil andre som Indien, Brasilien, Afrika følge trop. Der venter os noget af en udfordring for fremtiden.

Jan Weis,
drøm videre.
Ja, en dag lykkes det os at trække C ud af CO2 igen, selv om det er en særdeles robust og stabil forbindelse, men den bare omfang af opgaven er så astronomisk at det aldrig vil være mulig at redde klimaet i god tid. For slet ikke tale om energieffektiviteten.

Vi har også teknologien for at flytte væsker fra et sted til et andet, det betyder dog ikke at vi ville være i stand til at tømme Østersøen for vand. Selv om det sagtens kan lade sig gøre...teoretisk set.

Nej, der er ingen ved udenom at lade være med at producere lortet i første omgang.

Peter Knap, Sabine Behrmann, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, morten Hansen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Mon ikke en eller anden fix person udvikler et pulver som kan drysses ud i atmosfæren og forvandler alt CO2 til O2, som så falder som tiltrægt nedbør?

Oh fuck, det udløser så en verdensomspændende istid :-) Så er det bare med at få gang i fossil kedlerne i en fart igen ;-)

- Nobody is perfect.

Bill Atkins,
heldigvis kommer det aldrig til at ske at vi skulle åbne vores kulminer igen. Vi har nemlig skifergas. Og naturligvis skal vi, af sikkerhedspolitiske hensyn, fracke det ud af jorden, koste hvad det vil i miljøsvineri. Skal vi vædde at den argumentation ligger i støbeskeen, og at Ukraine krisen delvist er fabrikeret til dette formål?

Frankrig har EU's største skifergas reserver men har forbudt fracking ved lov. Det skal naturligvis laves om på og Danmark spiller nu Petro industriens nyttige idiot ved at invitere et fransk firma til prøveboringer.

Helge Rasmussen, Michael Madsen, morten Hansen, Bill Atkins og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted
23. september, 2014 - 10:34

Lige præcis. Europa får mindre CO2 udledning, da produktionsapparatet er flyttet til Kina...

Filo Butcher - ja hvad ved en gammel elektroingeniør om kemi - han så bare en professionel udsendelse i søndags på tysk TV (kan man også bare lade være med!), som kort omtalte nogle lovende forsøg dernede - manden her er så astrofysiker ...

http://www.zdf.de/ZDFmediathek/hauptnavigation/sendung-verpasst/day1#/be...

Er det ikke bare grotesk? Samtidig med mennesket holder store forsamlinger i FN, hvordan vi kan rede verdens klima, så gør vi ALT hvad vi kan for at skabe nye effektive måder på at svine det hele til for den økonomiske vindings skyld.

- Helt ærlig, vi hat altså ikke en chance. For hånden på hjertet, vi vil jo ikke...

Søren Kristensen

Billedet minder om London under den industrielle revolution. Så mon ikke det hele bare er en overgang til nye problemer - og løsninger, som hverken vi eller kineserne fatter omfanget af ? Det er jo ikke energi, som sådan, der er mangel på i vores hjørne af solsystemet - det er bare evnerne til at udvinde og forvalte den, uden samtidigt at ødelægge livsgrundlaget (alle landvindinger til trods).

Der kommer ikke til at ske en skid før problemerne er så store, at "villa, volvo, vovse" segmentet går på gaden for at protestere.

- Men det sker først når det regner sort.

Sabine Behrmann, Michael Madsen, Gert Selmer Jensen, John Fredsted og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Lidt underligt ikke. Men vi mennesker har skabt de mest vidunderlige ting. Men alligevel ender vores intelligens og skaber evne sikkert en dag med at blive menneskets undergang.

Det er også derfor mennesket aldrig vil være i stand til, at få kontakt til en anden intelligent livsform i universet. De har som os for længst udryddet sig selv.

- Fjollede tanker? Thjaaa, hvem ved.

Jan, hehe nu har jeg set sjovet, tak for link. Som jeg skrev tidligere, teoretisk fint, men i praksis aldeles uoverkommelig pga. astronomisk volumen.

Faktisk kender vi allerede en metode for at trække C ud af CO2 som er både 100% miljøvenlig og praktisk overkommelig: Naturens egen metode - at lade træer vokse. I stedet for at fælde dem, som Lech selv også påpeger i forbifarten. Der er også forskningsprojekter i gang med at dyrke alger i stedet for træer, som muligvis kan være endnu mere effektiv.

Men hvordan vi også spræller, vi kommer ikke udenom at lade være med at producere skidtet i første omgang.

I sidste konsekvens kan hele problematikken jo koges ned til at vi simpelt hen er for mange mennesker for at være bæredygtig for planeten.

Peter Knap, Helge Rasmussen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Og vi bliver kun endnu flere ifølge seneste prognoser... Alene det faktum giver anledning en dyster fremtid. Der venter sandsynligvis voldsomme opgør om nødvendige ressourcer for fremtiden. Også selv om det skulle lykkedes os at finde umiddelbare løsninger. Og der venter 1.000 vis af nukleare springhoveder på lager til at hjælpe os på vej. Da USA smid den første a-bombe i historien over Hiroshima vandt de godt nok slaget, men de tabte krigen på længere sigt, da de dermed gjorde det legitimt, at anvende a-bomben og tvang resten af verden ind i samme udvikling.

- Men det er historie nu og lader sig ikke gøres om.

Desuden kan og kunne intet forhindre den udvikling fordi mennesket gør det alene fordi vi kan. Og vi gør det igen og igen til den dag det er slut.

- Men hvad "so it goes" og nyd livet indtil da. Der kan godt gå et par eller tre generationer til den dag.

Sort syn? Forhåbentlig.

Malthus og Marx har diskuteret befolkningsproblemet meget tidligt:

Malthus hævder, at den raske befolkningsvækst inden for arbejderklassen er hovedårsagen til arbejderklasens undertrykte stilling, til arbejdsløshed og al nød.

Marx siger Arbejdsløshed og arbejderklassens undertrykte stilling skyldes derfor overbefolkning, men har sin årsag i det kapitalistiske system selv og vil være til stede uanset befolkningstilvækstens størrelse.

Det socialistiske plansamfund, siger Marx, vil kunne give livsmuligheder for en langt større befolkning end det tilsvarende land under kapitalistisk produktionssystem.

---

Der er ingen tvivl om at økonomisk styr på samfund og de enkelte familiers liv får befolkningstallet til at falde. Det ser vi jo mange steder i den rige del af verden ...så i stedet for den nukleare løsning så foreslår jeg planøkonomi ...

...også selv om jeg godt ved at mange fortrækker den nukleare løsning frem for planøkonomi.

Rettelse: Marx siger Arbejdsløshed og arbejderklassens undertrykte stilling skyldes derfor ikke

Ja, nu hører det jo med, at Kina er "Verdens Produktionsværksted" som det klicheagtigt hedder. Altså en deal amerikanske og europæiske multinationale selskaber har lavet med Kina´s "Kommunist-regering" til gengæld for at kunne drive rovdrift på en billig og relativt højtuddannet kinesisk arbejdskraft. - Som så eksporterer varer tilbage til det amerikanske og europæiske marked. I en sådan kontekst er det absurd at påstå, at en kineser nu belaster klimaet mere end en europæer...
Udover at Kina accepterer at dets arbejdskraft bliver udnyttet og udbyttet af udenlandske multinationale selskaber, er kapitalimport i øvrigt et kendetegn ved imperialismen.
Så det er da vist kun teoretisk uskolede mennesker, der kan tro på den kinesiske ledelses påstand om, at den er kommunistisk, socialistisk eller endda socialdemokratisk , og at den tilmed "forbereder socialismen."

"Det forhold vender når Rusland får dirigeret deres olie og gas væk fra Europa og over til Kinas storbyer, og Europa skal til at åbne deres kulminer igen."

Selvfølgelig ikke. Derved reduceres udslippet endnu mere fra Europa når mængden af energi fra A-kraft værker stiger.

"Udover at Kina accepterer at dets arbejdskraft bliver udnyttet og udbyttet af udenlandske multinationale selskaber,"

Det behøver de ikke. Det klarer de udmærket selv. Antallet af dollarmilliadærer i det kinesiske parlament og dermed i kommunistpartier stiger eksplosivt i disse år.

Ask Holm Carlsen

Filo
"I sidste konsekvens kan hele problematikken jo koges ned til at vi simpelt hen er for mange mennesker for at være bæredygtig for planeten."

Nej, vores nuværende levemåde og forbrug er ikke bæredygtigt, heller ikke hvis du halverede jordens befolkning lod den stagnere for altid. Det ville blot tage længere tid for vi begyndte at løbe ind i problemerne.

Bæredygtighed handler om ressourcer og ressourceforbrug.

Det tragiske ved hele denne (klima)diskussion er at vi ignorer dette og blot beskæftiger os med klimaforandringer. Selv hvis vi fik alt energi fra solen ville vi ikke være bæredygtige.

Energi er ikke et så stort problem, i forhold til bæredygtighed, fordi vi sagtens kan substituere vores nuværende energikilder med andre. Det er de ressourcer vi ikke kan substituere og som ikke er fornybare( i en overskuelig tidshorisont) der kan give problemer.

Bill Atkins
23. september, 2014 - 18:02

"Det socialistiske plansamfund, siger Marx, vil kunne give livsmuligheder for en langt større befolkning end det tilsvarende land under kapitalistisk produktionssystem."

Helt enig. Socialisme beror på nøjsomhed og mennesket i centrum.

- Den socialistiske tankegang er vejen frem. Men et land som USA har bombet verden syner og sammen de sidste 70 år for at smadre mennesket ønske om en social adfærd.

Men det kommer ikke til at vare ved, for den amerikanske drøm er ikke bæredygtig.

Selv USA vil lægge ind på en mere social retfærdig linje en gang for fremtiden. Obamas medicar er kun en start...

Gad vist om det var et flertal af alle blå gener, der udvandrede fra Europa til Amerika i sin tid?

"Vi" er nu så søde!

Først sviner vi hos os selv, så flytter vi hele svineriet til Kina og sviner så kineserne til for det hele.

"Gad vist om det var et flertal af alle blå gener, der udvandrede fra Europa til Amerika i sin tid?"

Nej, men de utilpassede, de eventyrlystne, de visionære, de sultne der formåede at flytte sig , de undertrykte der ikke ville acceptere deres skæbne og de kreative, de flyttede i store tal.

Ja, så er australierne i det mindste mere ærlige. De forsøger ikke at bortforklare, at landet er bygget af en flok tyveknægte og andre forbrydere.

Ask, jeg ved godt hvad bæredygtighed betyder. Og uanset om vi nu ville leve i bæredygtige samfund eller ej, så er min påstand at vi under alle omstændigheder er for mange for planeten til at bære. Og for os selv. Men naturligvis er det rent principrytteri, vi er nu engang så mange som vi er og må gøre det bedste ud af det.

Sympatisører af "nuke them" løsningen vil jeg forslå at forske lidt i nazisternes logistiske problemer med Endløsningen. De søgte ganske fortvivlet og videnskabeligt efter metoder for at komme af med adskillige millioner mennesker uden at de selv ville risikere at blive smittet af sygdomme eller generet af stanken af de mange rådnende lig. Det blev så som bekendt en kombination af gasanlæg og brændeovne, med industrielle biprodukter som sæbe, madrasfyld og paryk, mm. (i mindre omfang også lampeskærme..)
Min pointe er, at det ikke er så let at komme af med et par millioner mennesker som nogle måske tror, endsige et par milliarder - en milliard er som bekendt 1000 gange så mange som en million.

At smide så mange atombomber at det vil gøre et indhug i befolkningstallet stort nok til at påvirke klimaforændringerne, giver i sig selv så mange klimaproblemer at det ikke virker særlig gennemtænkt. På den anden side, en nuklear istid vil i hvert fald modvirke temperaturstigningerne....måske kan Lomborg regne lidt på det, og økonomien også.

Næ, vi slipper ikke let, under ingen omstændigheder. Og det kan sagtens vise sig at socialistisk planøkonomi bliver den eneste reelle løsning vi overhovedet har som mulighed.

Mit indtryk er dog at vores "elite" drømmer om noget helt andet: en form for neofeudalisme, hvor overklassen støttet af toptunede videnskabsfolk og beskyttet af militær og politi lever det gode liv bag pigtråd og betonmure i et netværk af rigmandsghettoer, mens den største del af befolkningen simpelt hen må acceptere at leve som i middelalderen med sult, fattigdom og sygdom, som de selv må klare. Det er jo allerede sådan at overklassen simpelt hen ikke længere har brug for "arbejderklassen"

Det er da i hvert fald det billede der tegner sig i USA, UK, over store dele af Sydeuropa, og det er muligvis det Putin prøver at forhindre i Rusland, hvis man skal tro på ham. Vi oplever de sidste år at grænserne for hvad vi opfatter som tolerabel hele tiden skubbes mod at vi skal acceptere mere ulighed og fattigdom.

Hvad der overrasker mig gang på gang er hvor meget folk faktisk finder sig i, og jeg bliver helt deprimeret af det.
Et eksempel: Siden 2008, dvs. i allerede 6 år har vi haft en situation hvor der simpelt hen ikke findes tilstrækkelig mange jobs, og der er absolut INTET der tyder på at denne situation vil vende indenfor den nærmere fremtid. Hvad ville det naturligste, fornuftigste, mest solidariske og mest økonomisk bæredygtige være i den situation?
Netop det man længe har forudsagt: Vi skulle allesammen arbejde mindre, få mere fritid, slappe af, dele arbejdet.

Men hvad sker der? Vores kære folkevalgte kræver af os, tvinger os, til at arbejde MERE, for færre penge, med mindre fritid og så skal vi oveni købet KONKURRERE med hinanden om hinandens jobs!
Betragtet fra en smule distance, er det det glade vanvid! Det er ikke bare hamrende usolidarisk, det er direkte åndssvag og ulogisk.

Men voksne, rationelle (angiveligt) tænkende mennesker accepterer dette vanvid! Ikke så få klapper endda i deres små blå hænder og fryder sig over at idioterne nu skal slås om hinandens jobs, nogle få løber ud på gaden om søndagen og demonstrerer lidt, resten dvs. det store flertal, accepterer det simpelthen.

Det er kun et af mange eksempler der giver mig kuldegysninger. Hvad fanden sker der? Er folk så hjernedød at de ikke fatter hvad der foregår? Eller er det mig der er åndsvag, en idealistisk drømmer der har glemt at vågne op og acceptere realiteten?

Nej. Folk er simpelthen hjernevasket. Det er dem der går i en tilstand af permanent hypnotisk søvn.

De som ikke vil tro mig, dem udfordrer jeg på at slukke for TV'et i 8 uger, lade være med at læse aviser i 8 uger og lade være med at diskutere politik og sociale samfunds emner.

Efter disse 8 uger, tænd så for TV'et igen og forny abonnementet på den kloge.

Så kan vi snakke videre.

Hvad der er sket for mig er at, efter jeg havde tændt for TV'et igen, kunne jeg simpelthen ikke længere holde løgnene ud og sidenhen er TV'et slukket for godt. Nu ser jeg kun film, og selv der kan jeg opdage den samme sublime manipulation som jeg ser i nyheds tv, især i serier. Den er der hele tiden, i næsten alle mainstream produktioner fra USA, men også dem fra UK og Frankrig og Tyskland. Men det er stadig noget helt andet end med nyheds medier.
Jeg ser nogle få nyhedsudsendelser lejlighedsvis, læser meget selektiv avis, af danske aviser stort set kun denne her og alene fordi man kan diskutere hver eneste artikel. Aviser hvor man ikke kan diskutere artiklerne læser jeg slet ikke længere. Men jeg kigger rundt omkring, læser tyske, engelske, russiske, amerikanske, endda kinesiske net aviser for at få øje på modsigelserne og parallelene. Kun på den måde tror jeg at jeg muligvis kan føle mig frem mod en smule objektiv sandhed. Det er bestemt ikke nemt.

Jeg er fx. stadig i tvivl om IS virkelig begår de eksorbitante grusomheder vores medier påstår de gør. Vi har jo allerede oplevet den slags løgnhistorier før, jeg tænker fx. på dengang Republican Guard soldater blev set hvordan de smed kuvøser med levende indhold ud af vinduet under Saddams invasion af Kuwait. Det blev afsløret som propagandaløgn ved et rent tilfælde.

Er jeg paranoid?
Måske, men jeg tror det ikke. Jeg tror at jeg har ret, selv hvis det skulle betyde at alle andre tager fejl.

Jeppe Bundgaard, Helge Rasmussen, Preben Haagensen, Kjeld Hansen, Michael Madsen, Gert Selmer Jensen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

»16 pct. af Kinas udledninger skyldes varer og tjenesteydelser, der eksporteres andetsteds hen,« hedder det i rapporten.

Så må vi trække produktionen tilbage til vores egne lande. Og slut med små billige plastik-dingenoter made in China.
For ikke at tale om al den elektronik, der idag er programmeret til at gå i stykker efter et par år.

Vi må tage opgøret; skal vi have billigt bras, der går nemt i stykker, eller skal vi have langtidsholdbare varer, der kan repareres, og skåne miljøet?

Per Torbensen, Sabine Behrmann og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Filo Butcher-
"Elitens" drømme, og finanskapitalismen, minder lidt om fyrværkeriet, "frøen", der snurrer hurtigere og hurtigere, bliver mere og mere larmende, for så lige pludseligt at gå ud.

Michael Kongstad Nielsen

Nu skal de også have lov at feste lidt.
Europa og USA må til gengæld holde igen.

Det er ikke særlig miljøbevist at sejle rundt på verdenshavene med over halvdelen af den menneskeskabe produktion med stærkt forurenende skibe som sejler på tung fuelolie, der er et billigt restprodukt fra olieraffinaderier med et voldsomt højt svovl indhold.

Jens Jørn Pedersen

Så længe vi taler om, at vi arbejder på at øge produktionen for at tilgodese de økonomiske ideer, man lærer på de førende universiteter, vil en reduktion af CO2 udslippet være kontradiktorisk.
Der er talt om disse problemer mindst de sidste 50 år, men ingen gør noget fundamentalt, fordi det er modsætningsfyldt. Det er modsætningsfuld at øge samtidig med at man reducerer. Det er kontradiktorisk og ikke en mulighed.

DET ER NØDVENDIGT, AT DEN VESTLIGE VERDEN SAMMEN MED INDIEN OG KINA NEDSÆTTER PRODUKTIONEN.

DET ER NØDVENDIGT AT ÆNDRE DEN ØKONOMISKE VERDENSORDEN, DET ER NØDVENDIGT AT ÆNDRE DET ØKONOMISKE PARADIGME.

JEG STOD I LÆRE HOS ET ÆGTEPAR, DER KUNNE UDVIDE DERES FORRETNING, MEN DET VILLE DE IKKE: VI HAR DET GODT, SOM VI HAR DET. DETTE TIL POSITIV EFTERFØLGELSE.

VI SKAL HAVE EN ØKONOMISK VERDENSORDEN, HVOR DET IKKE ER DE BESIDDERLIDERLIGE, DER DRIVER VÆRKET.

Romed Bucher, leif voetmand og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Filo Butcher
23. september, 2014 - 21:03

Endnu en gang er du eminent til at beskrive situationen. Det er nærmest et chokerede cirkus Danmark er ved at udvikle sig til. Og aller mest og komplet uforståelig er det, at det sker med Socialdemokratiets fulde accept. Ganske enkelt ufattelig. Og som du nævner det helt uden protest. Selv fra mange dybt engagerede socialdemokrater kommer der højt et par grynt. Hvorfor er der intet oprør i socialdemokratiet? Er de da virkelig så ligeglade med, at alt bliver brudt ned?

- I sandheden ubegribelig og meningsløs.

Den første kvindelige statsminister lægger ud med at smadre landet, som de fleste er glade og stolte over.

Jens Jørn Pedersen

Vi eksporterer det gode oksekød til Argentina og importerer det gode oksekød fra Argentina.
Transportomkostninger er simpelthen for små.
ARLA transporterer mælk fra nord til syd og tilbage igen.
Det er ikke hensigtsmæssighed, der driver værket, men hensynet til økonomien. Pengeøkonomien er løsrevet fra almindelig sund fornuft relateret til bl.a. energiforbrug og dermed CO2-udledning.

Folk ser først skriften på væggen, når de står med ryggen mod muren.

Carl Scharnberg

Kinas middelklasse udgør lidt over 300 mio., det giver ikke meget mening, at 1/4 af befolkningen med et forbrug som en europæer kan trække 4/4 af befolkningens gennemsnitlige CO2-udledning op på europæernes, blot fordi de bruger kul.

Er der mon en kritisk journalist derude, der gider redegøre for det??

16% af udledningen foranlediget af eksportvarer er måske i underkanten?

Henrik L Nielsen

Som nogen måske husker fra andre tråde så opholder jeg mig en hel del i Kina. Ca halvdelen af året.

Det er ganske afskyeligt forurenet. Til trods for at de også satser stort på grøn energi.

Jeg løber dagligt udendørs. Det er jeg stoppet med i Kina. Der løber jeg kun på løbebånd i centre med luftrensere. Altså dem for samfundseliten og udlændinge der kan betale. Det koster omtrent det samme som et UK motionscenter men er hamrende dyrt for menigmand i Kina. Det koster næsten en butiksansat en månedsløn.
Men jeg måtte opgive at løbe udendørs i Kina for år tilbage. Efter en fire-fem dage begynder jeg at hoste sorte klatter op. Det gør jeg hverken i Glasgow (mest forurenede by i UK) eller andre stedet jeg løber udendørs.
En af årsagerne til problemet i Kina (ud over kulkraftværker) er at bilerne ikke har nogen lovpligtig katalysator eller andre luftrensnings midler. Og der er kommer mange biler de sidste ti-femten år.
Elsker Kina, men det her problem har de ikke styr på overhovedet.

@Katrine Visby

»16 pct. af Kinas udledninger skyldes varer og tjenesteydelser, der eksporteres andetsteds hen,« hedder det i rapporten."

Det var da ikke så meget. Mit gæt vil være at for Danmarks vedkommende er tallet en del større.

"Overall the value of service and merchandise exports in 2013 amounted to 54% of GDP, and imports in 2013 amounted to 49% of GDP."

http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_Denmark

"En af årsagerne til problemet i Kina (ud over kulkraftværker) er at bilerne ikke har nogen lovpligtig katalysator eller andre luftrensnings midler. Og der er kommer mange biler de sidste ti-femten år."

For et par år siden var jeg på besøg i Kinas mest forurenede storby , Lanzhou. Da vi kom hjem tog det ca 1 måned før vi stoppede med at hoste brun slim op. En del af vores tøj (alt det hvide) smed vi ud, da det var for besværligt at rengøre.

Kommunistpartiet har fuldstændig og aldeles prioriteret produktion over befolkningens ve og vel. Og da der ikke er alternative politiske partier, informationssystemet, tv-kanaler, aviser, fagforeninger eller andre der kan brokke sig er dette forløbet fuldstændig uhindret. Det er fordelen ved et monopol/diktatur.

@ Holger Madsen "Folk ser først skriften på væggen, når de står med ryggen mod muren."

Så er det bare synd at konsekvenserne af vores CO2 udledning har et efterslæb på omkring 20 år.

Gert S. Jensen,
ja, er helt enig. Men de kan anrette betydelig skade inden de går ud, og det er de godt i gang med.

Sider