Læsetid: 5 min.

Kinesere skal gifte sig til etnisk fred

Kinas regering tilbyder pengepræmier til kinesere og minoritetsfolk, der gifter sig med hinanden. At skabe slægtskab mellem kinesere og specielt tibetanere og uighurer har som mål at komme etnisk vold og separatisme til livs – men anklages samtidig for at være et forsøg på at udvande etnisk kultur
Lokalregeringer i Xinjiang-provinsen giver store pengegaver til brudepar, hvis den ene part er hankineser og den anden fra det uighuriske mindretal. Uighurerne lever normalt adskilt fra hankineserne, på grund af gensidig frygt og mistro og en stor sproglig og kulturel kløft.

Carolyn Drake

4. september 2014

Kinas regering vil nu bekæmpe terrorisme og blodige etniske spændinger ved at få kinesere til at gifte sig med minoritetsfolk i uroplagede områder. Og myndighederne tilbyder pengegaver for at få lysten til ægteskab til at blomstre mellem folkeslag, som ellers har et meget betændt og ofte voldeligt forhold til hinanden.

Mens de kinesiske myndigheder i både den vestkinesiske Xinjiang-provins og i Tibet satser på, at flere ægteskaber på tværs af etniske skel kan sikre stabiliteten og mindske modstanden mod det kinesiske styre, kritiserer eksilorganisationer skarpt politikken for at være endnu et forsøg på at udvande de allerede hårdt pressede etniske gruppers kulturelle identitet.

I amter i Xinjiang giver lokalregeringer nu store pengegaver til brudepar, hvis den ene part er hankineser, Kinas dominerende befolkningsgruppe, og den anden fra det uighuriske mindretal, der religiøst, sprogligt, kulturelt og i udseende har langt mere til fælles med befolkningerne i Centralasien end deres kinesiske landsmænd. I et af amterne, Qiemo, der er Kinas næststørste amt, lyder bryllupsgaven på 10.000 yuan (ca. 9.200 kr.) pr. år i ægteskabets første fem år. Det er en meget stor sum på de kanter – det samlede beløb svarer til syv gange den årlige gennemsnitsindkomst i Qiemo. Samtidig får etnisk blandede par nu også mulighed for at få 25.000 yuan i støtte til ny bolig og yderligere støtte til deres børns uddannelse og sundhedspleje. Det sker ifølge nye regler, som trådte i kraft den 21. august.

Ægteskaber mellem hankinesere og uighurer er ellers næsten ikkeeksisterende, og det har længe bekymret centralregeringen, der ser det som en forhindring for at styrke sit greb om den enorme ørkenprovins, der støder op mod bl.a. Pakistan, Afghanistan og Kasakhstan. Og regeringens forsøg som Kirsten Giftekniv går i tråd med præsident Xi Jinpings ønske om – med hans egne ord – at Kinas etniske grupper skal omfavne hinanden så tæt som de sammenpressede frø i et granatæble. Præsidenten har samtidig sagt, at Kinas minoritetsfolk skal indpodes en kærlighed til »det store faderland«.

Politisk middel

Lokale kommunistiske partifunktionærer siger, at den nye politik er i »den store assimileringssags tjeneste« og skal bruges til at skabe »etnisk enhed«. Men kritikere mener, at det virkelige ønske med de blandede ægteskaber er at svække både uighurisk og tibetansk kultur yderligere.

»De bruger kontanter i et forsøg på at opmuntre uighurer og hankinesere til at gifte sig med hinanden for at øge assimileringen af uighurerne,« siger Dilxit Raxit, talsmand for World Uyghur Congress, til RFA. »De bruger ægteskab som et middel til at opnå Beijings politiske mål.«

Kinas kommunistparti har inden for de seneste årtier opfordret kinesere til at flytte til Xinjiang, som er hjemsted for 10 mio. uighurer. I 1949 udgjorde hankinesere blot omkring fem procent af Xinjiangs befolkning – i dag er tallet næsten 50 procent. Uighurer mener, at det har været med til at gøre dem til økonomisk marginaliserede andenrangsborgere i deres hjemegne. Det har ført til etniske spændinger og voldelig uro, og i 2009 blev mindst 200 dræbt i kampe mellem uighurer og hankinesere i Xinjiangs hovedstad Urumqi. Inden for det seneste halvandet år er mindst et par hundrede blevet dræbt i Xinjiang, hovedsageligt i kampe mellem kinesiske sikkerhedsstyrker og uighurer, som myndighederne betegner som terrorister. Som noget nyt anklager regeringen også uighurer for at stå bag kniv- og bombeangreb på civile flere steder i Kina.

Der har også været blodig etnisk uro i tibetanske områder, men hovedsageligt har tibetanere vist deres utilfredshed med det kinesiske styre ved at sætte ild til sig selv – siden marts 2011 har mindst 125 begået selvbrænding, og de fleste er døde.

Ægteskab mod separatisme

Kinas regering anklager separatister, terrorister og religiøse fanatikere for at stå bag uroen og har hidtil reageret ved at oversvømme tibetanske områder og Xinjiang med svært bevæbnede soldater og har strammet grebet yderligere om uighurer og tibetanere, der klager over brutal undertrykkelse.

Nu forsøger regeringen sig så med ægteskaber som en blødere taktik for at løse konflikten. I Tibet siger den kommunistiske ledelse, at den »aktivt vil promovere blandede ægteskaber«, da de kan danne et bolværk mod tibetansk separatisme. Tibets kommunistiske chef, Chen Quanguo, stillede sig for nylig op med 19 blandede par og sagde:

»Som ordsproget lyder, er blod tykkere end vand, og det er sådan, vores etniske relationer bør være.«

Og inden for de seneste uger har kommunistpartiet beordret de statslige medier til at bringe en lang række historier om lykkelige ægteskaber mellem tibetanere og kinesere, hvor der fokuseres på, at parrene er med til at skabe harmoni, og at deres børn vil være til gavn for sammenholdet mellem etniske grupper.

I en af artiklerne beskrives kærlighedsforholdet mellem den tibetanske kvinde Quji og den hankinesiske mand Liu Jun.

»Vi mødte hinanden på arbejdet, blev forelskede og skabte en lykkelig etnisk familie,« siger Quji, der fortæller, at hun i starten var nervøs for, hvordan hendes familie og omgivelser ville reagere på, at hun havde fundet sig en hankinesisk mand, men i sidste ende var der ingen problemer, for alle kunne se, at han tog sig godt af hende.

I artiklen fortæller ægtemanden Liu Jun, at han ofte siger til deres barn:

»Far er hankineser, mor er tibetaner og du tilhører ’den forenede gruppe’, der både kan tale tibetansk og kinesisk og i fremtiden vil være en nyttig person til at tjene og opbygge vores hjem.«

Regeringen i Tibet har allerede i nogle år indført en række tiltag, som favoriserer kinesisk-tibetanske par, bl.a. med bedre socialt sikkerhedsnet, større uddannelsesstøtte og medlemskab af kommunistpartiet. Ifølge statsmedier har det ført til en forøgelse af antallet af blandede ægteskaber fra 666 i 2008 til 4.796 sidste år.

Spørgsmålet er, om folk i Xinjiang vil lade sig lokke af en pengepræmie. Kinesere og uighurer lever stærkt adskilt fra hinanden, pga. gensidig frygt og mistro og også på grund af en stor sproglig og kulturel kløft. Ifølge officielle statistikker er uighurer også den blandt Kinas mange minoriteter, som sjældnest gifter sig med andre etniske grupper. Kun omkring 1 procent af uighurer gifter sig med en ikke-uighurer.

Men Kinas regering satser nu på, at penge vil ændre på det billede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er lidt smart fundet på.
Hvis der bliver flere giftemål af blandet etnicitet (eller hvad man skal kalde det),
så koster det lidt penge.
Hvis ikke der bliver flere giftemål, så koster det ikke en reje.

Blandede ægteskaber er nok et af de allerbedste midler til at fremme forståelsen mellem forskellige kulturer. Men når det sker i Kina, hører vi det forudsigelige hyl om, at det et overgreb mod minoritetskulturerne.